Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009
I medfør af § 2, stk. 9 og 10, § 6, stk. 3 og 4, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11a, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, § 27a, § 28a, § 29, stk. 3 og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Registrering
§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden kode, end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en årlig momsregistreret omsætning på mere end 20.000 kr.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.
Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratets register kan ske via www.pdir.fvm.dk eller på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.
Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2008/2009.
Stk. 3. Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2009. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2008/2009. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 7.
Kapitel 2
Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg
§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 4. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
§ 5. Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
Stk. 2. Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder afbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperiode. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.
Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 gram aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.
Afsnit II
Gødskning
Kapitel 3
Kvælstofnormer og kvælstofkvoter
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager m.v.
§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde og med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end nul kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.
Stk. 2. For planperioden 2008/2009 udgør hele landet ét klimaområde.
Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 4. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.
Stk. 5. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis kravene for tildeling af brødhvedenorm er opfyldt og løfte om brødhvedenorm er meddelt, jf. §§ 8-10.
Stk. 6. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.
Stk. 7. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
Særligt om brødehvede
§ 8. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 7, stk. 5, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
1) at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2007 og 2008) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2) at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2009) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8.
Stk. 2. Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
1) navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2) navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,
4) den planperiode kontrakten omfatter, og
5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 9. Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 8 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.
§ 10. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N (Landscentret), på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landscentret eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2008. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 8, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2008/2009 modtages på hverdage fra den 19. august 2008 til den 21. april 2009. Ansøgninger modtaget inden den 19. august 2008 betragtes som modtaget den 19. august 2008. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Stk. 3. Såfremt der allerede den 19. august 2008 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
Andre plantekulturer
§ 11. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 2. Efter ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Korrektion ved forventet højere udbytte
§ 12. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. § 1, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 21. april i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
Særligt om randzoneaftaler
§ 13. Virksomheder, der i perioden 20. oktober 2008 til og med 19. oktober 2009 har udlagt mindst 50 meter randzoner, kan korrigere kvælstofnormen til de marker der indgår i virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. § 27, stk. 3, i henhold til bilag 3, tabel 4, hvis mindst 90 pct. af den jord, langs virksomhedens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, der grænser op til ejede eller forpagtede arealer, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 (EUT 2003, L 270, s. 1), er udlagt til randzone, og hvis følgende vilkår er opfyldt:
1) Bredden af randzonen skal i hele perioden være mindst 10 meter målt fra vandløbets eller søens øverste kant.
2) Randzonearealet skal udgøre mindst 0,1 ha. Randzonebredder på over 20 meter indgår ikke i beregningen af randzonearealet.
3) Randzonearealet skal i hele perioden opretholdes som græs- eller naturareal. Er arealet ikke i forvejen udlagt som græs- eller naturareal, etableres der tæt og lavt plantedække udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter senest 20. oktober 2008. Randzonearealet må ikke tilføres pesticider, jordforbedringsmidler eller gødning ud over den gødning, som afgræssende dyr afgiver. Arealet må ikke jordbehandles.
4) Udover de krav til efterafgrøder der følger af §§ 27 og 28 etablerer jordbrugsvirksomheden yderligere efterafgrøder i overensstemmelse med de angivelser der fremgår af bilag 3, tabel 4, jf. dog § 29, stk. 3.
Stk. 2. Virksomheden kan supplere de i stk. 1 omhandlede randzonearealer med udlægning af randzoner langs andre vandområder, som ikke er omfattet af krav om 2-meter bræmme efter lov om vandløb, samt op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Vilkårene i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på disse randzoner, idet dog randzoner langs Natura 2000-naturtyper der ligger 10-30 meter fra området godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, og afstanden skyldes hegn, skel o.lign.
Stk. 3. Tilmelding til deltagelse i randzoneordningen skal ske senest den 21. april 2009 i forbindelse med indberetning af enkeltbetalingsansøgningen (EHA). Ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der siden 20. oktober 2008 har været udlagt som randzone samt beliggenheden heraf.
Korrektion i ekstreme vejrligstilfælde
§ 14. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen indgives til Plantedirektoratet via www.pdir.fvm.dk eller afgives på en af direktoratet godkendt blanket, der fremsendes til direktoratet. Erklæringen skal indgives eller fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet har godkendt erklæringen.
Kapitel 4
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktion
§ 16. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.
§ 18. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning
§ 19. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 22, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Metrologi og Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 20. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 4 og 5, samt lovens § 12, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.
Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 21, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
Beregning af forbrug af kvælstof
§ 21. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1)
|
svinegylle:
|
75 pct.
|
2)
|
kvæggylle:
|
70 pct.
|
3)
|
minkgylle:
|
70 pct.
|
4)
|
fjerkrægylle:
|
70 pct.
|
5)
|
ajle
|
65 pct.
|
6)
|
fast gødning
|
65 pct.
|
7)
|
dybstrøelse:
|
45 pct.
|
8)
|
anden husdyrgødning:
|
65 pct.
|
9)
|
væskefraktion efter forarbejdning,
|
|
|
hvor fiberfraktionen afbrændes:
|
85 pct.
|
|
Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 20.
Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 22. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 19, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 23, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1)
|
spildevandsslam:
|
45 pct.
|
2)
|
komposteret
|
|
|
husholdningsaffald:
|
20 pct.
|
3)
|
kartoffelfrugtsaft:
|
50 pct.
|
4)
|
pressesaft fra
|
|
|
grøntpillefabrikation:
|
40 pct.
|
5)
|
have- og parkaffald:
|
0 pct.
|
6)
|
andre typer af anden organisk
|
|
|
gødning:
|
40 pct.
|
|
Stk. 5. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning
§ 23. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
Kapitel 5
Overdragelse
§ 24. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 32.
Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registret. Der henvises i øvrigt til § 33, stk. 3.
Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 25. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
1) virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 19, stk. 2.
Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 26. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
Kapitel 6
Plantedække
§ 27. Virksomheden skal i efteråret 2009 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha.
Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 10 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 procent af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2007/2008. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.
Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2008/2009 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 (EUT 2003, L 270, s. 1).
Stk. 4. For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologiske jordbrugsproduktion, skal arealet med efterafgrøder, uanset bestemmelserne i stk. 2, alene udgøre 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Udbringes der på den økologiske del af virksomheden gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet.
§ 28. Efterafgrøder nævnt i § 27, stk. 1, må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2009. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2010. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Stk. 2. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 27, stk. 2, og 4, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder, jf. § 27, stk. 2 og 4.
§ 29. Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2009, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, udgør 100 procent af det dyrkede areal og de arealer, der ikke dyrkes, jf. § 27, stk. 3, med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder.
Stk. 2. Virksomheder på 30 hektar eller derover skal dog, uanset bestemmelsen i stk. 1 og § 28, stk. 2, udlægge 4 procent af efterafgrødegrundarealet med pligtige efterafgrøder i hvert planår. Dette gælder dog ikke, hvis de 4 procent af efterafgrødegrundarealet udgør 0,8 hektar eller derunder.
Stk. 3. Kravet om efterafgrøder i forbindelse med randzoneordningen, jf. § 13, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, ikke erstattes ved etablering af vintergrønne marker.
§ 30. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i §§27-29 fraviges.
Afsnit III
Planlægnings- og regnskabskrav
Kapitel 7
Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab
§ 31. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne.
Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om:
1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1, og
4) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer eller ved levering af gødning.
Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlige bekræftelse på de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til afbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.
Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde modtagerens skriftlige bekræftelse på disse overførsler med oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning forarbejdet husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1 og 3.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
1) det totale indhold af kvælstof,
2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
§ 32. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden senest den 21. april foretage en planlægning, der viser arealer, der er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 27, stk. 1.
§ 33. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet senest den følgende 1. februar. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, og inden samme dato indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet.
Stk. 2. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den efterfølgende 1. februar indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen. Samme indberetningsfrist gælder for oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer for planperioden 2007/2008.
Stk. 3. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den efterfølgende 1. februar.
Kapitel 8
Gødningsleverandører
§ 34. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om CVR-nr. på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 24, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 35. Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, forbrændingsanlæg, der modtager eller afgiver husdyrgødning, samt forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 2. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2 samt forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. september. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre end de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, skal indberetningen alene indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
Stk. 3. Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. september. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.
§ 36. Indberetningen af de i § 34, stk. 1-3, og § 35, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
Kapitel 9
Nyregistrerede virksomheder
§ 37. For virksomheder, der ikke i planperioden 2007/2008 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 906 af 16. juli 2007 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008 gælder:
1) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2008 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2008. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2008/2009,
2) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2008 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2008. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2008/2009, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 procent efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 27, stk. 2. For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, stilles der alene krav om etablering af henholdsvis 6 procent og 10 procent efterafgrøder, jf. § 27, stk. 4.
Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den arealmæssigt største af virksomhederne.
Afsnit IV
Almindelige bestemmelser
Kontrolmyndighed m.v.
§ 38. Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 39. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, (Landscentret), træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 8-10. Ansøgning om tildeling af brødhvedenorm skal indsendes til Landscentret.
Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landscentret efter stk. 1.
Stk. 3. Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landscentrets sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 40. En afgørelse truffet af Landscentret, jf. §§ 8-10, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landscentrets afgørelser skal indsendes til Landscentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landscentret fortsat ikke finder, at betingelserne i § 8, stk. 1, er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse. Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Offentliggørelse
§ 41. Plantedirektoratet offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
Straffebestemmelser
§ 42. Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 4, § 6, § 7, stk. 1 og stk. 3-7, § 8, stk. 4, § 12, §§ 15-16, § 17, stk. 1-2 og stk. 5, §§ 18-23, § 25, stk. 1, 2 og 4, § 27, stk. 1 og 2, § 28, stk. 1, § 31, §§ 32-35, § 37 og § 38, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2008.
Plantedirektoratet, den 22. juli 2008
P.D.V.
E.B.
Henrik G. Jensen
/ Dorthe Nielsen
Bilag 1
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
I nærværende tabel anvendes følgende forkortelser i tabeloverskriften:
UN: Udbyttenorm
KN: Kvælstofnorm
Afgrøde
|
For-
frugts-værdi
|
Indreg-ning af for-frugts-værdi
|
Uvandet grov sand JB 1+3
|
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
|
Vandet sandjord JB 1-4
|
Sandet lerjord JB 5-6
|
Lerjord JB 7-9
|
|
|
i af-grødens KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
|
|
Korrektion for udbytte
|
|
kg N/ha
|
Ja/nej
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
Kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
kg N/hkg
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
Vårsæd til modenhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårbyg2
|
0
|
Ja
|
38 (42)
|
116
|
45 (50)
|
113
|
50 (55)
|
132
|
57 (63)
|
120
|
61 (67)
|
133
|
1,5
|
Vårhvede2
|
0
|
Ja
|
35 (39)
|
115
|
41 (45)
|
111
|
46(51)
|
131
|
52 (58)
|
118
|
56 (62)
|
133
|
1,7
|
Havre
|
0
|
Ja
|
40
|
93
|
47
|
89
|
52
|
109
|
56
|
88
|
56
|
101
|
1,5
|
Andre kornarter, vårsået
|
0
|
Ja
|
40
|
94
|
47
|
91
|
52
|
110
|
52
|
88
|
56
|
102
|
1,5
|
Majs til høst ved modenhed
|
0
|
Ja
|
64
|
151
|
64
|
139
|
71
|
164
|
70
|
141
|
74
|
157
|
1,5
|
Korn + bælgsæd, vårsået,
maks. 50 pct. bælgsæd
|
9
|
Ja
|
39
|
65
|
42
|
54
|
45
|
68
|
48
|
48
|
50
|
57
|
0,5
|
Vintersæd til modenhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinterbyg2
|
0
|
Ja
|
49 (55)
|
151
|
53 (59)
|
143
|
57 (63)
|
160
|
72 (80)
|
154
|
77 (85)
|
168
|
1,2
|
Vinterhvede2
|
0
|
Ja
|
48 (53)
|
152
|
62 (68)
|
155
|
66 (73)
|
172
|
80 (89)
|
167
|
85 (94)
|
181
|
1,3
|
Vinterhvede, brødhvede2
|
0
|
Ja
|
48 (53)
|
188
|
62 (68)
|
195
|
66 (73)
|
214
|
80 (89)
|
213
|
85 (94)
|
229
|
1,7
|
Vinterrug2
|
0
|
Ja
|
39 (43)
|
115
|
52 (58)
|
115
|
51 (56)
|
127
|
64 (71)
|
119
|
68 (75)
|
131
|
1,2
|
Hybridrug2
|
0
|
Ja
|
49 (54)
|
126
|
64 (71)
|
128
|
64 (71)
|
141
|
75 (83)
|
131
|
80 (88)
|
145
|
1,2
|
Triticale2
|
0
|
Ja
|
41 (46)
|
144
|
53 (59)
|
144
|
53 (59)
|
157
|
61 (67)
|
143
|
65 (72)
|
156
|
1,2
|
Andre kornarter, efterårssået2
|
0
|
Ja
|
40 (45)
|
118
|
52 (58)
|
117
|
49 (54)
|
127
|
62 (69)
|
119
|
66 (73)
|
131
|
1,2
|
Oliefrø
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårraps
|
27
|
Ja
|
16
|
114
|
19
|
105
|
21
|
121
|
22
|
100
|
23
|
110
|
1,5
|
Vinterraps
|
27
|
Ja
|
25
|
169
|
31
|
179
|
31
|
179
|
36
|
186
|
38
|
188
|
1,5
|
Rybs
|
27
|
Ja
|
18
|
115
|
20
|
105
|
22
|
121
|
23
|
100
|
24
|
110
|
1,5
|
Solsikke
|
27
|
Ja
|
18
|
158
|
20
|
145
|
22
|
158
|
23
|
137
|
24
|
145
|
0
|
Sojabønner
|
19
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Gul sennep
|
27
|
Ja
|
19
|
116
|
21
|
106
|
23
|
121
|
23
|
100
|
24
|
110
|
1,5
|
Anden oliefrøart
|
27
|
Ja
|
19
|
116
|
21
|
106
|
22
|
121
|
23
|
100
|
24
|
110
|
1,5
|
Bælgsæd
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ærter
|
19
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Hestebønner
|
19
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Sødlupin
|
19
|
Nej
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
0
|
Ærtehelsæd13
|
19
|
Nej
|
47
|
0
|
55
|
0
|
64
|
0
|
71
|
0
|
71
|
0
|
0
|
Flerårig bælgsæd
|
19
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Anden bælgsæd til modenhed
|
19
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Hør og hamp
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Oliehør
|
27
|
Ja
|
15
|
86
|
15
|
74
|
15
|
86
|
15
|
65
|
15
|
74
|
0
|
Spindhør
|
27
|
Ja
|
90
|
54
|
90
|
41
|
90
|
54
|
90
|
33
|
90
|
41
|
0
|
Hamp
|
27
|
Ja
|
120
|
133
|
120
|
120
|
120
|
133
|
120
|
111
|
120
|
120
|
0
|
Frøgræs
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rajgræs, alm.
|
10
|
Nej
|
12
|
137
|
12
|
137
|
12
|
137
|
12
|
137
|
12
|
137
|
0
|
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
|
10
|
Nej
|
12
|
171
|
12
|
171
|
12
|
171
|
12
|
171
|
12
|
171
|
0
|
Rajgræs, italiensk
|
10
|
Nej
|
12
|
107
|
12
|
107
|
12
|
107
|
12
|
107
|
12
|
107
|
0
|
Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt
|
10
|
Nej
|
12
|
141
|
12
|
141
|
12
|
141
|
12
|
141
|
12
|
141
|
0
|
Rajgræs, hybrid
|
10
|
Nej
|
12
|
120
|
12
|
120
|
12
|
120
|
12
|
120
|
12
|
120
|
0
|
Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt
|
10
|
Nej
|
12
|
154
|
12
|
154
|
12
|
154
|
12
|
154
|
12
|
154
|
0
|
Timothe, knoldrottehale
|
10
|
Nej
|
5
|
94
|
5
|
94
|
5
|
94
|
5
|
94
|
5
|
94
|
0
|
Hundegræs
|
10
|
Nej
|
9
|
171
|
9
|
171
|
9
|
171
|
9
|
171
|
9
|
171
|
0
|
Engsvingel
|
10
|
Nej
|
8
|
103
|
8
|
103
|
8
|
103
|
8
|
103
|
8
|
103
|
0
|
Rødsvingel , fåresvingel
|
10
|
Nej
|
8
|
120
|
8
|
120
|
8
|
120
|
8
|
120
|
8
|
120
|
0
|
Rajsvingel
|
10
|
Nej
|
10
|
137
|
10
|
137
|
10
|
137
|
10
|
137
|
10
|
137
|
0
|
Stivbladet svingel
|
10
|
Nej
|
8
|
103
|
8
|
103
|
8
|
103
|
8
|
103
|
8
|
103
|
0
|
Strandsvingel
|
10
|
Nej
|
8
|
163
|
8
|
163
|
8
|
163
|
8
|
163
|
8
|
163
|
0
|
Engrapgræs (marktype)
|
10
|
Nej
|
11
|
128
|
11
|
128
|
11
|
128
|
11
|
128
|
11
|
128
|
0
|
Engrapgræs (plænetype)
|
10
|
Nej
|
8
|
137
|
8
|
137
|
8
|
137
|
8
|
137
|
8
|
137
|
0
|
Alm. rapgræs
|
10
|
Nej
|
8
|
111
|
8
|
111
|
8
|
111
|
8
|
111
|
8
|
111
|
0
|
Hvene, alm. og krybende
|
10
|
Nej
|
6
|
103
|
6
|
103
|
6
|
103
|
6
|
103
|
6
|
103
|
0
|
Andet markfrø
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kløver , hvid, rød, alsikke
|
87
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
Græsmarksbælg-
planter (lucerne, sneglebælg m.fl.)
|
27
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
Kommen
|
27
|
Nej
|
11
|
111
|
11
|
111
|
11
|
111
|
11
|
111
|
11
|
111
|
4,0
|
Valmue
|
27
|
Ja
|
5
|
115
|
8
|
112
|
9
|
128
|
9
|
107
|
9
|
115
|
4,0
|
Spinat
|
27
|
Ja
|
12
|
137
|
15
|
134
|
17
|
154
|
17
|
133
|
17
|
141
|
4,0
|
Bederoer
|
27
|
Ja
|
20
|
180
|
20
|
180
|
20
|
180
|
20
|
180
|
20
|
180
|
0
|
Andet markfrø til udsæd
|
27
|
Nej
|
-
|
103
|
-
|
103
|
-
|
103
|
-
|
103
|
-
|
103
|
0
|
Kartofler
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Læggekartofler
|
6
|
Ja
|
270
|
110
|
295
|
101
|
320
|
118
|
320
|
97
|
320
|
105
|
0,2
|
Stivelseskartofler
|
6
|
Ja
|
390
|
175
|
440
|
170
|
490
|
192
|
490
|
170
|
490
|
179
|
0,2
|
Spisekartofler
|
6
|
Ja
|
285
|
138
|
360
|
138
|
385
|
155
|
385
|
133
|
385
|
142
|
0,2
|
Bagekartofler, andre kartofler
|
6
|
Ja
|
390
|
175
|
440
|
170
|
490
|
192
|
490
|
170
|
490
|
179
|
0,2
|
Fabriks-
produktion
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Roer til fabrik
|
15
|
Ja
|
338
|
110
|
438
|
106
|
566
|
129
|
566
|
108
|
602
|
120
|
0,1
|
Cikorierødder
|
15
|
Ja
|
-
|
127
|
-
|
127
|
-
|
127
|
-
|
127
|
-
|
127
|
0,1
|
Andre industriafgrøder/ rodfrugter
|
15
|
Ja
|
-
|
107
|
-
|
107
|
-
|
107
|
-
|
107
|
-
|
107
|
0
|
Helsæd, vår
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
5400
|
117
|
6400
|
113
|
7100
|
132
|
8100
|
119
|
8600
|
132
|
-
|
Vårhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
4900
|
114
|
5800
|
109
|
6500
|
127
|
7400
|
113
|
7900
|
126
|
-
|
Havre, helsæd
|
0
|
Ja
|
5600
|
119
|
6600
|
115
|
7300
|
133
|
7500
|
114
|
7900
|
126
|
-
|
Blandkorn, vårsået,
helsæd
|
0
|
Ja
|
5800
|
121
|
6800
|
116
|
7500
|
135
|
7500
|
114
|
8000
|
127
|
-
|
Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd)
|
9
|
Ja
|
5600
|
59
|
6100
|
50
|
6500
|
67
|
6900
|
49
|
7200
|
60
|
-
|
Ærtehelsæd
|
19
|
Nej
|
4700
|
0
|
5500
|
0
|
6400
|
0
|
7100
|
0
|
7100
|
0
|
-
|
Silomajs
|
0
|
Ja
|
9300
|
151
|
9300
|
139
|
10300
|
164
|
10200
|
141
|
10700
|
157
|
-
|
Helsæd, vinter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinterbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
5700
|
152
|
6200
|
144
|
6600
|
160
|
8300
|
153
|
8900
|
167
|
-
|
Vinterhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
5700
|
155
|
7300
|
156
|
7700
|
173
|
9300
|
165
|
9900
|
179
|
-
|
Vinterrug, helsæd
|
0
|
Ja
|
4600
|
115
|
6000
|
115
|
5900
|
127
|
7400
|
118
|
7900
|
131
|
-
|
Vintertriticale, helsæd
|
0
|
Ja
|
4800
|
145
|
6200
|
144
|
6200
|
157
|
7100
|
143
|
7600
|
156
|
-
|
Blandkorn, efterårssået, helsæd
|
0
|
Ja
|
4400
|
115
|
5900
|
115
|
5700
|
127
|
7200
|
118
|
7700
|
131
|
-
|
Korn, grønkorn
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårkorn, grønkorn14
|
0
|
Ja
|
2600
|
98
|
3300
|
98
|
3300
|
110
|
3600
|
94
|
3600
|
103
|
-
|
Korn + bælgsæd,
grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd)
|
9
|
Ja
|
2600
|
60
|
3300
|
59
|
3300
|
72
|
3600
|
56
|
3600
|
64
|
-
|
Vinterkorn, grønkorn15
|
0
|
Ja
|
3300
|
122
|
4300
|
127
|
4300
|
139
|
5300
|
135
|
5300
|
144
|
-
|
Græs, permanent
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Permanent græs med meget lavt udbytte4
|
19
|
Nej
|
800
|
26
|
800
|
26
|
800
|
26
|
800
|
26
|
800
|
26
|
-
|
Permanent græs med lavt udbytte4
|
19
|
Nej
|
1800
|
68
|
1800
|
68
|
1800
|
68
|
1800
|
68
|
1800
|
68
|
-
|
Permanent græs med normalt udbytte4
|
19
|
Nej
|
3000
|
133
|
3000
|
133
|
3000
|
133
|
3000
|
133
|
3000
|
133
|
-
|
Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år4+7+17
|
87
|
Nej
|
6100
|
233
|
6900
|
234
|
8200
|
246
|
7200
|
237
|
7200
|
237
|
-
|
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år4+7+17
|
87
|
Nej
|
5100
|
64
|
5800
|
64
|
6800
|
64
|
6800
|
64
|
6800
|
64
|
-
|
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år4+17
|
19
|
Nej
|
6600
|
310
|
7800
|
318
|
9300
|
344
|
8300
|
327
|
8300
|
327
|
-
|
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte3
|
19
|
Nej
|
6
|
180
|
7
|
180
|
7
|
180
|
7
|
180
|
7
|
180
|
30
|
Permanent græs/kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
|
19
|
Nej
|
11
|
269
|
14
|
321
|
16
|
372
|
15
|
346
|
15
|
346
|
30
|
Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år3
|
87
|
Nej
|
11
|
0
|
13
|
0
|
15
|
0
|
14
|
0
|
14
|
0
|
-
|
Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
|
87
|
Nej
|
11
|
64
|
13
|
64
|
15
|
64
|
14
|
64
|
14
|
64
|
-
|
Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
|
87
|
Nej
|
11
|
0
|
13
|
0
|
15
|
0
|
14
|
0
|
14
|
0
|
-
|
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år4+17
|
87
|
Nej
|
5100
|
64
|
5800
|
64
|
6800
|
64
|
6800
|
64
|
6800
|
64
|
-
|
Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år
|
0
|
Nej
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
Permanent græs og kløvergræs uden norm6
|
19
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)4+5
|
19
|
Nej
|
2200
|
68
|
2200
|
68
|
2200
|
68
|
2200
|
68
|
2200
|
68
|
-
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N)4+5
|
19
|
Nej
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
-
|
Permanent græs, Ø-støtte
|
0
|
Nej
|
800
|
26
|
800
|
26
|
800
|
26
|
800
|
26
|
800
|
26
|
-
|
Græsmarks-
planter i omdrift
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte4+7
|
19
|
Nej
|
600
|
26
|
600
|
26
|
600
|
26
|
600
|
26
|
600
|
26
|
-
|
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte4+7
|
19
|
Nej
|
1500
|
68
|
1500
|
68
|
1500
|
68
|
1500
|
68
|
1500
|
68
|
-
|
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte4+7
|
19
|
Nej
|
2600
|
133
|
2600
|
133
|
2600
|
133
|
2600
|
133
|
2600
|
133
|
-
|
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)4+7
|
87
|
Nej
|
6100
|
234
|
6300
|
235
|
7600
|
246
|
6600
|
238
|
6600
|
238
|
-
|
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)4+7
|
87
|
Nej
|
5100
|
64
|
5600
|
64
|
6600
|
64
|
6600
|
64
|
6600
|
64
|
-
|
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift)4
|
87
|
Nej
|
5100
|
64
|
5600
|
64
|
6600
|
64
|
6600
|
64
|
6600
|
64
|
-
|
Græs uden kløver (omdrift)4
|
19
|
Nej
|
6600
|
312
|
7100
|
321
|
8600
|
346
|
7600
|
329
|
7600
|
329
|
-
|
Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø4+8
|
0
|
Nej
|
2000
|
86
|
2400
|
86
|
2400
|
86
|
2400
|
86
|
2400
|
86
|
-
|
Rullegræs (omdrift)
|
0
|
Nej
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
Græs til udegrise
|
70
|
Nej
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
Græs og kløvergræs uden norm6
|
19
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Græs/kløvergræs til fabrik3
|
19
|
Nej
|
12
|
275
|
14
|
326
|
16
|
377
|
15
|
352
|
15
|
352
|
30
|
Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
|
87
|
Nej
|
11
|
0
|
13
|
0
|
15
|
0
|
14
|
0
|
14
|
0
|
-
|
Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
|
87
|
Nej
|
12
|
64
|
14
|
64
|
16
|
64
|
15
|
64
|
15
|
64
|
-
|
Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
|
87
|
Nej
|
11
|
0
|
13
|
0
|
15
|
0
|
14
|
0
|
14
|
0
|
-
|
Vildtager
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vildtagre16
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Andre foderafgrøder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fodersukkerroer
|
15
|
Ja
|
9000
|
158
|
12000
|
171
|
12000
|
184
|
13000
|
171
|
13000
|
180
|
-
|
Kålroer
|
15
|
Ja
|
7000
|
154
|
8500
|
154
|
8500
|
167
|
8500
|
145
|
8500
|
154
|
-
|
Fodermarvkål
|
15
|
Ja
|
7000
|
110
|
7500
|
103
|
8500
|
128
|
8500
|
107
|
8500
|
115
|
-
|
Fodergulerødder
|
15
|
Ja
|
7000
|
141
|
8500
|
141
|
8500
|
154
|
8500
|
133
|
8500
|
141
|
-
|
Udlæg og efterafgrøder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4+9
|
0
|
Nej
|
4000
|
163
|
4700
|
168
|
6000
|
188
|
4400
|
161
|
4400
|
161
|
-
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4+9
|
0
|
Nej
|
2300
|
110
|
2700
|
114
|
2800
|
115
|
2400
|
109
|
2400
|
109
|
-
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4+9
|
0
|
Nej
|
1000
|
52
|
1100
|
52
|
1200
|
54
|
1100
|
52
|
1100
|
52
|
-
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun4+10
|
0
|
Nej
|
3500
|
121
|
4100
|
124
|
5400
|
134
|
3800
|
121
|
3800
|
121
|
-
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4+10
|
0
|
Nej
|
1800
|
76
|
2200
|
78
|
2300
|
79
|
1900
|
75
|
1900
|
75
|
-
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn4+10
|
0
|
Nej
|
1000
|
32
|
1100
|
32
|
1200
|
33
|
1100
|
32
|
1100
|
32
|
-
|
Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3
|
0
|
Nej
|
5
|
180
|
6
|
205
|
6
|
205
|
5
|
180
|
5
|
180
|
30
|
Pligtige efterafgrøder11
|
17/25
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder)12
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Efterslæt efter brak
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
|
Afgrøde
|
For-
frugts-værdi
|
Indregning af for-frugtsværdi
|
Uvandet grov sand JB 1+3
|
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
|
Vandet jord Alle jordtyper
|
Sandet lerjord JB 5-6
|
Lerjord JB 7-9
|
|
|
i af-grødens KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
UN
|
KN
|
|
|
Korrektion for udbytte
|
|
kg N/ha
|
Ja/nej
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
kg N/hkg
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
Grønsager, friland,
særlige støtterettigheder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Asier
|
25
|
Ja
|
-
|
135
|
-
|
120
|
-
|
135
|
-
|
110
|
-
|
120
|
-
|
Asparges
|
25
|
Nej
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
Bladselleri
|
25
|
Ja
|
-
|
215
|
-
|
200
|
-
|
215
|
-
|
190
|
-
|
200
|
-
|
Blomkål
|
25
|
Ja
|
-
|
255
|
-
|
240
|
-
|
255
|
-
|
230
|
-
|
240
|
-
|
Broccoli
|
25
|
Ja
|
-
|
215
|
-
|
200
|
-
|
215
|
-
|
190
|
-
|
200
|
-
|
Courgette, squash
|
25
|
Ja
|
-
|
150
|
-
|
135
|
-
|
150
|
-
|
125
|
-
|
135
|
-
|
Grønkål
|
50
|
Ja
|
-
|
185
|
-
|
170
|
-
|
185
|
-
|
160
|
-
|
170
|
-
|
Gulerod
|
25
|
Ja
|
400
|
125
|
400
|
110
|
400
|
125
|
400
|
100
|
400
|
110
|
0,1
|
Hvidkål
|
50
|
Ja
|
-
|
285
|
-
|
270
|
-
|
285
|
-
|
260
|
-
|
270
|
-
|
Kinakål
|
25
|
Ja
|
-
|
195
|
-
|
180
|
-
|
195
|
-
|
170
|
-
|
180
|
-
|
Knoldselleri
|
50
|
Ja
|
-
|
235
|
-
|
220
|
-
|
235
|
-
|
210
|
-
|
220
|
-
|
Løg
|
0
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
-
|
Pastinak
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
-
|
Rodpersille
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
-
|
Porre
|
25
|
Ja
|
-
|
225
|
-
|
210
|
-
|
225
|
-
|
200
|
-
|
210
|
-
|
Rosenkål
|
50
|
Ja
|
-
|
240
|
-
|
225
|
-
|
240
|
-
|
215
|
-
|
225
|
-
|
Rødbede
|
25
|
Ja
|
-
|
180
|
-
|
165
|
-
|
180
|
-
|
155
|
-
|
165
|
-
|
Rødkål
|
50
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
-
|
Salat
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
-
|
Savoykål, spidskål
|
25
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
-
|
Spinat
|
25
|
Ja
|
-
|
120
|
-
|
105
|
-
|
120
|
-
|
95
|
-
|
105
|
-
|
Sukkermajs
|
25
|
Ja
|
-
|
155
|
-
|
140
|
-
|
155
|
-
|
130
|
-
|
140
|
-
|
Ærter, konsum
|
25
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Jordskok, konsum
|
25
|
Nej
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
155
|
-
|
Grønsager, andre
|
25
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
-
|
Krydderurter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bladpersille
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
-
|
Purløg
|
50
|
Ja
|
-
|
300
|
-
|
285
|
-
|
300
|
-
|
275
|
-
|
285
|
-
|
Krydderurter,
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
støtteberettigede
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
-
|
Krydderurter, andre
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
-
|
Græs og plantedække på udtagne marker
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brakmarker
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Brak i randzoner
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Brak med vildtblanding
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Brak med spildfrø
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Brak - olieræddike
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Udyrkede arealer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udyrket mark
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skovtilplantning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
20-årig udtagning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
20-årig udtagning med skov
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Miljøgræs brugt som udtagning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Vådområder brugt som udtagning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
MVJ-braklagte randzoner
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nedsættelse af kvælstoftilførsel
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Dyrkning uden brug af plantebeskyttelses-midler
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Sprøjtefri randzoner
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Ekstensive, randzoner
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
|
1)
|
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
|
2)
|
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
|
|
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
|
3)
|
Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare.
|
|
For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
|
4)
|
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
|
5)
|
Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2006 og 2007 samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere.
|
|
Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes.
|
6)
|
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde
|
|
kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.
|
7)
|
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
|
8)
|
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.
|
|
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
|
9)
|
Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
|
10)
|
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
|
11)
|
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2007 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2007/2008.
|
|
»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
|
12)
|
Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
|
13)
|
Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE
|
14)
|
Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
|
15)
|
Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
|
16)
|
Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2
|
17)
|
For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.
|
|
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Forfrugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.
Jordtype:
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
Udbytter:
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder:
Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.
Normer for græs i omdrift:
Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.
Normer for permanent græs:
Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Forfrugtsværdi ved randzoneordningen:
Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning.
Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes
Græskategori
|
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal1)
|
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha2)
|
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau3)
|
1,00
|
0,2
|
Permanent græs med lavt udbytteniveau3)
|
1,00
|
0,5
|
Permanent græs med normalt udbytteniveau4)
|
0,50
|
0,9
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
|
0,50
|
0,7
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3)
|
1,00
|
0,2
|
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
1,9
|
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
1,7
|
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
2,1
|
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
|
0,33
|
1,7
|
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
|
0,33
|
1,9
|
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
|
0,33
|
1,7
|
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne
|
0,33
|
1,7
|
Græs uden kløver
|
0,33
|
2,1
|
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
|
1,00
|
-
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)3)
|
1,00
|
0,2
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift)3)
|
1,00
|
0,5
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift)3)
|
0,50
|
0,9
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
|
0,33
|
1,3
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
|
1,00
|
0,8
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
|
1,00
|
0,3
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,33
|
1,1
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
|
1,00
|
0,6
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
|
1,00
|
0,3
|
|
1)
|
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
|
2)
|
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes.
|
|
Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed multipliceres antal græssende DE med 2.
|
3)
|
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra
|
|
gødningsregnskabet anvendes.
|
4)
|
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt
|
|
mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
|
5)
|
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.
|
|
Bilag 1 (fortsat)
Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes.
Asano
|
Heroldo
|
Cardos
|
Opus
|
Complet
|
Paroli
|
Ellvis
|
Skagen
|
Galvano
|
Tommi
|
Gloria
|
Torrild
|
Grommit
|
Tuareg
|
Hereward
|
Ure
|
|
Bilag 1 (fortsat)
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrøde
|
Forfrugts-værdi
|
Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Alle jordtyper
|
1
|
2
|
3
|
4
|
|
Kg N/ha
|
Ja/nej
|
Kvælstofnorm
Kg N/ha
|
Medicinplanter
|
|
|
|
Solhat
|
0
|
Nej
|
75
|
Medicinplanter, et- og toårige
|
0
|
Nej
|
80
|
Medicinplanter, stauder og vedplanter
|
0
|
Nej
|
80
|
Havefrø
|
|
|
|
Chrysanthemum Garland
|
30
|
Ja
|
60
|
Dild
|
30
|
Ja
|
90
|
Kinesisk kål
|
30
|
Ja
|
140
|
Karse
|
30
|
Ja
|
120
|
Roquette
|
30
|
Ja
|
110
|
Radis
|
30
|
Ja
|
120
|
Bladbede, rødbede
|
30
|
Ja
|
210
|
Grønkål
|
30
|
Ja
|
160
|
Gulerødder
|
30
|
Ja
|
160
|
Kål (hvid- og rødkål)
|
30
|
Ja
|
200
|
Persille
|
30
|
Ja
|
210
|
Kørvel
|
30
|
Ja
|
180
|
Majroe
|
30
|
Ja
|
160
|
Pastinak
|
30
|
Ja
|
120
|
Skorzonerrod
|
30
|
Nej
|
150
|
Havrerod
|
30
|
Ja
|
150
|
Purløg
|
30
|
Nej
|
120
|
Timian
|
30
|
Nej
|
120
|
Blomsterfrø
|
30
|
Ja
|
60
|
Andet havefrø
|
30
|
Ja
|
100
|
Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )
|
|
|
|
Buske og træer
|
0
|
Nej
|
150
|
Stauder
|
0
|
Nej
|
300
|
Blomsterløg
|
0
|
Nej
|
300
|
En- og toårige planter
|
0
|
Nej
|
300
|
Frugt og bær
|
|
|
|
Melon
|
25
|
Ja
|
135
|
Græskar
|
25
|
Ja
|
135
|
Rabarber
|
50
|
Nej
|
100
|
Jordbær
|
0
|
Nej
|
80
|
Solbær
|
0
|
Nej
|
160
|
Ribs
|
0
|
Nej
|
160
|
Stikkelsbær
|
0
|
Nej
|
100
|
Brombær
|
0
|
Nej
|
100
|
Hindbær
|
0
|
Nej
|
100
|
Blåbær
|
0
|
Nej
|
100
|
Anden buskfrugt
|
0
|
Nej
|
85
|
Anden buskfrugt, støtteberettiget
|
0
|
Nej
|
85
|
Træfrugt
|
|
|
|
Kirsebær, uden undervækst
|
0
|
Nej
|
150
|
Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes1)
|
0
|
Nej
|
200
|
Blomme, uden undervækst
|
0
|
Nej
|
150
|
Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes1)
|
0
|
Nej
|
200
|
Hyld
|
0
|
Nej
|
200
|
Hassel og valnød
|
0
|
Nej
|
85
|
Æble
|
0
|
Nej
|
140
|
Pærer
|
0
|
Nej
|
140
|
Vindruer
|
0
|
Nej
|
140
|
Spisedruer
|
0
|
Nej
|
140
|
Rønnebær
|
0
|
Nej
|
100
|
Hyben
|
0
|
Nej
|
100
|
Mispel
|
0
|
Nej
|
100
|
Anden træfrugt
|
0
|
Nej
|
100
|
Væksthuskulturer
2)
|
|
|
|
Tomat2)
|
0
|
Nej
|
2350
|
Agurk2)
|
0
|
Nej
|
2100
|
Salat2)
|
0
|
Nej
|
900
|
Andre grønsager2)
|
0
|
Nej
|
800
|
Snitblomster og snitgrønt2)
|
0
|
Nej
|
1100
|
Potteplanter2)
|
0
|
Nej
|
950
|
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)2)
|
0
|
Nej
|
300
|
Småplanter (en-årige) 2)
|
0
|
Nej
|
300
|
Lukket system 1 (en-årige)3)
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Lukket system 2 (stauder og vedplanter)3)
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Andre specialafgrøder
|
|
|
|
Containerplads 1 (frugtbuske)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Containerplads 2 (en-årige)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Svampe, champignon
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Trækulturer
|
|
|
|
Skovdrift, alm.
|
0
|
Nej
|
0
|
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
|
0
|
Nej
|
15
|
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord
|
0
|
Nej
|
0
|
Juletræer (inkl. pyntegrønt)
|
0
|
Nej
|
JB 2 og
4 – 12
|
JB 1 + 3
|
|
|
|
75
|
100
|
Energiskov og anden produktion
|
|
|
|
|
Lavskov
|
0
|
Nej
|
35
|
Pil
|
0
|
Nej
|
120
|
Poppel
|
0
|
Nej
|
120
|
El
|
0
|
Nej
|
75
|
Særlige kulturer til energi og anden produktion
|
|
|
|
Elefantgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
Rørgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
Sorrel
|
0
|
Nej
|
150
|
Øvrige afgrøder
|
|
|
|
Øvrige afgrøder
|
0
|
Nej
|
60
|
Naturarealer, etableret efter driftsloven
|
0
|
Nej
|
0
|
Naturlignende arealer
|
0
|
Nej
|
0
|
Fragået mark
|
0
|
Nej
|
0
|
Mark sammenlagt med anden mark
|
0
|
Nej
|
0
|
|
1)
|
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
|
2)
|
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
|
3)
|
Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
|
4)
|
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
|
|
|
|
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.
Bilag 1 (fortsat)
Tabel 4: Faktorer til korrektion af kvælstofkvote for højere udbytter i afgrøde anvendt til foder
Afgrøde
|
Udbyttekorrektion
kg N pr. hkg
kg N pr. FE1)
|
Selvregulerende udbyttekorrektion
kg N pr. hkg
kg N pr. FE2)
|
1
|
2
|
3
|
Vårsæd til modenhed
|
|
|
Vårbyg
|
1,5
|
1,0
|
Vårhvede
|
1,7
|
1,0
|
Havre
|
1,5
|
0,9
|
Andre kornarter, vårsået
|
1,5
|
1,0
|
Majs til høst ved modenhed
|
1,5
|
0,8
|
Korn + bælgsæd, vårsået, maks. 50 pct. bælgsæd
|
0,5
|
0,5
|
Vintersæd til modenhed
|
|
|
Vinterbyg
|
1,2
|
1,0
|
Vinterhvede
|
1,3
|
1,0
|
Vinterrug
|
1,2
|
0,8
|
Hybridrug
|
1,2
|
0,8
|
Triticale
|
1,2
|
0,9
|
Andre kornarter, efterårssået
|
1,2
|
1,0
|
Oliefrø
|
|
|
Vårraps
|
1,5
|
1,5
|
Vinterraps
|
1,5
|
1,5
|
Rybs
|
1,5
|
1,5
|
Bælgsæd
|
|
|
Ærter
|
0
|
0
|
Hestebønner
|
0
|
0
|
Sødlupin
|
0
|
0
|
Ærtehelsæd
|
0
|
0
|
Flerårig bælgsæd
|
0
|
0
|
Anden bælgsæd til modenhed
|
0
|
0
|
Helsæd, vår
|
|
|
Vårbyg, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Vårhvede, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Havre, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Blandkorn, vårsået, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd)
|
0,01
|
0,01
|
Ærtehelsæd
|
0
|
0
|
Silomajs
|
0,015
|
0,010
|
Helsæd, vinter
|
|
|
Vinterbyg, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Vinterhvede, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Vinterrug, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Vintertriticale, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Blandkorn, efterårssået, helsæd
|
0,01
|
0,01
|
Korn, grønkorn
|
|
|
Vårkorn, grønkorn
|
0,02
|
0,02
|
Korn + bælgsæd, grønkorn (maks. 50 pct. bælgsæd)
|
0,02
|
0,02
|
Vintersæd, grønkorn
|
0,02
|
0,02
|
Græsafgrøder, vedvarende
|
|
|
Permanent græs med meget lavt udbytte
|
0,01
|
0,01
|
Permanent græs med lavt udbytte
|
0,01
|
0,01
|
Permanent græs med normalt udbytte
|
0,01
|
0,01
|
Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N)
|
0,01
|
0,01
|
Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N)
|
0,01
|
0,01
|
Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år
|
0,01
|
0,01
|
Permanent græs over 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år
|
0,01
|
0,01
|
Permanent græs uden kløver, omlagt mindst hvert 5. år
|
0,02
|
0,02
|
Græs i omdrift
|
|
|
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
|
0,01
|
0,01
|
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
|
0
|
0
|
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift)
|
0
|
0
|
Græs uden kløver (omdrift)
|
0,02
|
0,02
|
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
|
0
|
0
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytte
|
0,01
|
0,01
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytte
|
0,01
|
0,01
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytte
|
0,01
|
0,01
|
Græs til udegrise
|
0
|
0
|
Andre foderafgrøder
|
|
|
Fodersukkerroer
|
0,01
|
0,01
|
Kålroer
|
0,01
|
0,01
|
Fodermarvkål
|
0,015
|
0,015
|
Udlæg og efterafgrøder
|
|
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
|
0,02
|
0,02
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
|
0,02
|
0,02
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
|
0,02
|
0,02
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,01
|
0,01
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
|
0,01
|
0,01
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
|
0,01
|
0,01
|
|
1) Korrektionsfaktorer for bedrifter med produktionsopgørelse.
2) Korrektionsfaktorer for bedrifter uden produktionsopgørelse.
Bilag 2
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
|
Opgørelse
|
1 årsko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
|
1 årsammeko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
|
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
|
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
|
1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
|
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
|
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
|
1 årsso med 26,0 grise til 7,3 kg
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
|
10 stk. producerede smågrise, 7,3–32 kg
|
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
|
10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg
|
Salgsbilag i perioden
|
1000 stk. producerede slagtekyllinger
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
|
100 stk. producerede kalkuner
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
|
100 stk. producerede ænder
|
Salgsbilag i perioden
|
100 stk. producerede gæs
|
Salgsbilag i perioden
|
100 årshøns
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
|
100 stk. producerede hønniker
|
Købs- og salgsbilag
|
1 årstæve, mink
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
|
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
|
1 årshest
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
|
1 stk. moderfår eller ged
|
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
|
|
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3 kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold
|
|
|
Kg N
|
|
|
(ab lager)
|
1 årsko (malkekvæg, tung race)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
68,2
|
|
+ajle
|
55,3
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
135,9
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
125.5
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
130,8
|
Sengestald med spalter
|
|
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
128,2
|
Sengestald med præfabrikeret gulv
|
Gylle
|
133,4
|
Sengestald med gulv med dræn i midten 14)
|
Gylle
|
133,4
|
Sengestald med gulv med dræn i siden 14)
|
Gylle
|
130,8
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
146,2
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med
|
Dybstrøelse
|
91,9
|
fast gulv
|
+ gylle
|
50,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med
|
Dybstrøelse
|
91,9
|
spalter (kanal, linespil)
|
+ gylle
|
52,1
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
91,9
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
51,0
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
135,1
|
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
58,1
|
|
+ ajle
|
47,1
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
115,7
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
107,0
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
111,4
|
Sengestald med spalter
|
Gylle
|
109,2
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald med præfabrikeret gulv
|
Gylle
|
113,6
|
Sengestald med gulv med dræn i midten14)
|
Gylle
|
113,6
|
Sengestald med gulv med dræn i siden14)
|
Gylle
|
111,4
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
124,2
|
Dybstrøelse, lang ædeplads
|
Dybstrøelse
|
77,6
|
med fast gulv
|
+ gylle
|
42,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
77,6
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
44,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
77,6
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
43,5
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
114,7
|
1 årsammeko (under 400 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
14,5
|
|
+ ajle
|
23,6
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
41,1
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
44,2
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
43,6
|
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
27,2
|
|
+ gylle
|
14,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
27,2
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
15,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
27,2
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
15,1
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
40,6
|
1 årsammeko (400-600 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
20,6
|
|
+ ajle
|
33,9
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
59,9
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
63,8
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
63,1
|
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
39,2
|
|
+ gylle
|
21,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
39,2
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
22,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
39,2
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
22,0
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
58,8
|
1 årsammeko (over 600 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
22,7
|
|
+ ajle
|
40,5
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
68,0
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
71,8
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
71,1
|
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
44,0
|
|
+ gylle
|
24,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
44,0
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
25,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
44,0
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
25,1
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
66,4
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race)
2)+3)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
2)+3)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
22,1
|
|
+ ajle
|
23,8
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
50,1
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
44,8
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
47,5
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
46,2
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald med præfabrikeret gulv
|
Gylle
|
48,9
|
Sengestald med gulv med dræn i midten14)
|
Gylle
|
48,9
|
Sengestald med gulv med dræn i siden14)
|
Gylle
|
47,5
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
55,1
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
53,9
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
34,7
|
|
+ gylle
|
17,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
34,7
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
18,9
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
34,7
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
18,3
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
48,7
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
45,8
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
2)+3)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
20,1
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
20,1
|
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
2)+3)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
16,8
|
|
+ ajle
|
17,6
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
37,6
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
33,5
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
35,6
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
34,6
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald med præfabrikeret gulv
|
Gylle
|
36,7
|
Sengestald med gulv med dræn i midten14)
|
Gylle
|
36,7
|
Sengestald med gulv med dræn i siden14)
|
Gylle
|
35,6
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
41,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
40,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
26,2
|
|
+ gylle
|
13,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
26,2
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
14,2
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
26,2
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
13,7
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
36,6
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
34,4
|
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race
2)+4)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
11,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
11,7
|
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race
2)+4)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
12,2
|
|
+ ajle
|
9,1
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
23,4
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
20,9
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
22,1
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
21,5
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald med præfabrikeret gulv
|
Gylle
|
22,8
|
Sengestald med gulv med dræn i midten14)
|
Gylle
|
22,8
|
Sengestald med gulv med dræn i siden14)
|
Gylle
|
22,1
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
27,2
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
26,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
17,4
|
|
+ gylle
|
8,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
17,4
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
8,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
17,4
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
8,5
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
23,3
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
21,3
|
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey
2)+5)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
8,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
8,7
|
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey
2)+5)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
9,6
|
|
+ ajle
|
6,9
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
18,2
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
16,2
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
17,2
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
16,7
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald med præfabrikeret gulv
|
Gylle
|
17,7
|
Sengestald med gulv med dræn i midten14)
|
Gylle
|
17,7
|
Sengestald med gulv med dræn i siden14)
|
Gylle
|
17,2
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
20,6
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv.
|
Dybstrøelse
|
20,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
12,8
|
|
+ gylle
|
6,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
12,8
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
6,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
12,8
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
6,6
|
Trædeudmugning
|
Gylle
|
18,6
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
16,5
|
1 årsso med 26 grise til 7, 3 kg
6)+7)
|
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
|
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
16,4
|
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
15,6
|
Individuel opstaldning, fast gulv
|
Fast gødning
|
5,2
|
|
+ ajle
|
8,4
|
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
|
Dybstrøelse
|
4,4
|
|
+ gylle
|
10,7
|
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
|
Dybstrøelse
|
4,4
|
|
+ gylle
|
10,4
|
Løsgående, dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
13,0
|
Løsgående, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
16,2
|
Bidrag fra farestald
6)
|
Kassestier, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
7,0
|
Kassestier, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
6,3
|
Løsdrift, fast gulv
|
Fast gødning
|
3,1
|
|
+ ajle
|
2,7
|
Løsdrift, delvis spaltegulv
|
Fast gødning
|
1,8
|
|
+ gylle
|
4,4
|
Friland 8)
|
Anden husdyrgødning
|
8,8
|
10 smågrise, 7,3-32 kg
9)+12)
|
Toklimastald, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
5,0
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
4,5
|
Drænet gulv + spalter (50/50)
|
Gylle
|
4,6
|
Fast gulv
|
Fast gødning
|
2,0
|
|
+ ajle
|
1,4
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
2,9
|
10 producerede slagtesvin, 32-107 kg
9)+13)
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
25,8
|
Delvis spaltegulv med 50-75 pct. fast gulv
|
Gylle
|
28,1
|
Delvis spaltegulv med 25-49 pct. fast gulv
|
Gylle
|
27,3
|
Drænet gulv + spalter (33/67)
|
Gylle
|
26,4
|
Fast gulv
|
Fast gødning
|
12,2
|
|
+ ajle
|
10,2
|
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
|
Dybstrøelse
|
9,1
|
|
+ gylle
|
13,5
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
18,3
|
Slagtekyllinger, 1000 stk. Produceret
|
Produktionstid, 30 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 1,46 kg)
|
Dybstrøelse
|
23,8
|
Produktionstid, 32 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 1,62 kg)
|
Dybstrøelse
|
27,3
|
Produktionstid, 35 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 1,92 kg)
|
Dybstrøelse
|
33,3
|
Produktionstid, 40 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 2,36 kg)
|
Dybstrøelse
|
44,7
|
Produktionstid, 45 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 2,77 kg)
|
Dybstrøelse
|
57,8
|
Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 2,40 kg)
|
Dybstrøelse
|
41,0
|
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
|
|
|
(levende vægt ved slagtning, 2,15 kg)
|
Dybstrøelse
|
78,7
|
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
|
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid
|
|
|
112 dage
|
Dybstrøelse
|
31,8
|
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid
|
|
|
147 dage
|
Dybstrøelse
|
57,8
|
Ænder, produktionstid 52 dage
|
Dybstrøelse
|
12,2
|
Gæs, produktionstid 91 dage
|
Dybstrøelse
|
37,7
|
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)
10)
|
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
17,5
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
27,4
|
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
|
|
|
uden gødningskummer
|
Dybstrøelse
|
50,9
|
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
20,3
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
31,6
|
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
56,6
|
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
19,1
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
30,1
|
Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem
|
Dybstrøelse
|
14,5
|
med gødningsbånd
|
+ fast gødning
|
50,3
|
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
|
Fast gødning
|
51,1
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Fast gødning
|
52,3
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Gylle
|
60,3
|
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
46,5
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
18,5
|
Hønniker, 100 stk. Produceret
|
Konsum, bure, produktionstid 112 dage
|
Fast gødning
|
5,8
|
Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage
|
Dybstrøelse
|
7,4
|
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift,
|
|
|
produktionstid 119 dage
|
Dybstrøelse
|
9,3
|
Pelsdyr, 1 årstæve
|
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
|
Gylle
|
3,3
|
Mink, bure (grusbund)
|
Fast gødning
|
1,1
|
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende15)
|
Anden
|
|
|
husdyrgødning
|
2,3
|
Ræve og finnraccoon (grusbund)
|
Fast gødning
|
2,7
|
Heste
|
1 voksen årshest, under 300 kg
|
Dybstrøelse
|
21,1
|
1 voksen årshest, 300 kg - mindre end 500 kg
|
Dybstrøelse
|
34,8
|
1 voksen årshest, 500 kg - mindre end 700 kg
|
Dybstrøelse
|
43,7
|
1 voksen årshest, 700 kg og derover
|
Dybstrøelse
|
53,3
|
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
|
Får
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
Mohairgeder
|
Dybstrøelse
|
11,5
|
Kødgeder
|
Dybstrøelse
|
14,1
|
Malkegeder
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
Andre dyrearter eller staldsystemer
11)
|
Kg N pr. DE
|
Kvæg, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Svin, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
|
|
100,0
|
Pelsdyr, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Heste, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Andre dyrearter
|
|
100,0
|
|
1)
|
For årsopdræt anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race.
|
|
kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
|
3)
|
1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage.
|
4)
|
For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
|
5)
|
For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
|
6)
|
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 pct. i løbe/drægtigheds- stalden og 30 pct. i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtigheds stalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og50 årssøer i farestalden.
|
7)
|
Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
|
8)
|
Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
|
9)
|
Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion(type 1 eller type tallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på norm
|
10)
|
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner ×lægge periodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
|
11)
|
Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr.dyreenhed.
|
12)
|
For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport.
|
13)
|
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin= leverede slagtesvin ×1,01
|
14)
|
Det faste gulv har 2 pct. hældning, og der forudsættes skrabning af gulvet hver anden time.
|
15)
|
Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
|
|
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
|
|
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
|
|
Malkekøer, tung race:
|
Type 1:
|
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9234 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,6 pct. af kvælstoffet i gødningen.
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,7) / 140,2
|
Malkekøer, Jersey:
|
Type 1:
|
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6555 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,9 pct. af kvælstoffet i gødningen.
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,0) / 119,5
|
Ammekøer (under 400 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)-7,0)/43,45
|
Ammekøer (400-600 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 9,6) / 63,3
|
Ammekøer (over 600 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 10,7) / 72,0
|
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
|
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,481
|
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,43
|
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
|
1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race):
|
Type 1:*)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang)2 – (vægt, ind)2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde:
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6
|
I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey):
|
Type 1:*)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang)2 –
(vægt, ind)2 )) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde:
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
|
Ungtyre, tung race, 220-440 kg:
|
Type 1:*)
|
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor:
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang)2 – (vægt, ind)2 )) / 1280
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3
|
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg:
|
Type 1:*)
|
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:
(2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang)2 – (vægt, ind)2 )) / 1008
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9
|
Søer:
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,431)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende:
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
|
Smågrise:
|
Type 1:
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,67 + 0,1995 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 531
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,531
|
Slagtesvin:
|
Type 1:
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,67 + 0,1995 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3104
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,104
|
Slagtefjerkræ:
|
Type 1- alder:
|
|
Slagtekyllinger, 30 dage
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny- 30 dage) × 0,074)
|
Slagtekyllinger, 32 dage
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny- 32 dage) × 0,074)
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny- 35 dage) × 0,069)
|
Slagtekyllinger, 40 dage:
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny- 40 dage) × 0,059)
|
Type 1 – vægt:
|
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny- 1,58 kg) × 0,874)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny- 1,75 kg) × 0,826)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny- 2,02 kg) × 0,768)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny- 2,47 kg) × 0,653)
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
|
Slagtekyllinger, 30 dage
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/34,7
|
Slagtekyllinger, 32 dage
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/39,8
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/48,7
|
Slagtekyllinger, 40 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/65,5
|
Slagtekyllinger, 45 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/84,8
|
Skrabekyllinger, 56 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/63,4
|
Slagtekyllinger, økol., 81 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/127,0
|
Kalkuner, hunner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,1
|
Kalkuner, hanner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,8
|
Ænder:
|
((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,3
|
Gæs:
|
((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,1
|
Høns og hønniker:
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
|
Fritgående høns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/87,5
|
Økologiske høns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,0
|
Skrabehøns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,4
|
Burhøns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/68,4
|
HPR-høner:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/105,8
|
Hønniker, konsum:
|
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,4
|
Hønniker, HPR:
|
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,3
|
|
Mink:
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(kg foder pr. årstæve)/214,1
|
|
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder
|
Gram råprotein
pr. foderenhed
|
|
|
Roer, rod + top
|
|
Foderroer
|
74
|
Sukkerroer
|
60
|
Kålroer
|
102
|
Turnips
|
115
|
Rod + top
|
127
|
Roetop, frisk
|
190
|
Roetop, ensilage
|
226
|
Kålroetop
|
241
|
Top + pulpetter
|
180
|
Top + halm
|
205
|
Top + halm + pulpetter
|
200
|
Helsæd + top
|
155
|
|
|
Samensilage
|
|
Ensilerede roer + top + pulpetter
|
148
|
Ensilerede roer + halm
|
112
|
|
|
Gulerødder og kartofler
|
|
Gulerødder
|
108
|
Kartofler
|
91
|
|
|
Lucerne
|
|
Lucerne, begyndende blomstring
|
288
|
Lucerne i blomst
|
296
|
Lucerne efter blomstring
|
332
|
|
|
Kløvergræs
|
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 pct. kløver
|
238
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 pct. kløver
|
231
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 pct. kløver
|
222
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 pct. kløver
|
247
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 pct. kløver
|
240
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 pct. kløver
|
231
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 pct. kløver
|
255
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 pct. kløver
|
248
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 pct. kløver
|
240
|
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., vanding
|
225
|
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
|
251
|
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
|
274
|
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding
|
226
|
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
|
238
|
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
|
266
|
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding
|
218
|
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
|
244
|
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
|
267
|
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding
|
218
|
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
|
236
|
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
|
267
|
|
|
Italiensk rajgræs
|
|
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
|
239
|
Italiensk rajgræs, forår, midt
|
216
|
Italiensk rajgræs, forår, sen
|
203
|
Italiensk rajgræs, efter helsæd
|
211
|
Italiensk rajgræs, efter korn
|
223
|
|
|
Enggræs
|
|
Varigt enggræs
|
233
|
|
|
Græs
|
|
Græs, 6-8 cm
|
230
|
Græs, 12-15 cm
|
223
|
Græs, 20-25 cm
|
214
|
|
|
Helsæd, frisk
|
|
Galega
|
279
|
Hvidkløver, begyndende blomstring
|
239
|
Rødkløver, begyndende blomstring
|
196
|
Fodermarvkål
|
149
|
Hestebønner
|
209
|
Sød lupin
|
264
|
Havre, ærter, vikker
|
206
|
Grønbyg før skridning
|
196
|
Byghelsæd
|
140
|
Havrehelsæd
|
167
|
Majs, frisk
|
128
|
Rug, frisk
|
175
|
Ærter
|
207
|
|
|
Lucerneensilage
|
|
Lucerneensilage, høj FK
|
246
|
Lucerneensilage, lav FK
|
306
|
|
|
Kløvergræsensilage
|
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 pct. kløver
|
193
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 pct. kløver
|
199
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 pct. kløver
|
207
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 pct. kløver
|
195
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 pct. kløver
|
209
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 pct. kløver
|
223
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 pct. kløver
|
203
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 pct. kløver
|
219
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 pct. kløver
|
238
|
|
|
Græsensilage
|
|
Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage
|
202
|
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
|
217
|
Efterafgrøde, korn, ensilage
|
223
|
Hundegræs, ensilage
|
224
|
Varigt enggræs, ensilage
|
202
|
Græsensilage, høj FK
|
192
|
Græsensilage, midl. FK
|
197
|
Græsensilage, lav FK
|
200
|
Græsensilage, meget lav FK
|
206
|
|
|
Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv.
|
|
Galega, ensilage
|
289
|
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
|
264
|
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
|
208
|
Fodermarvkål, ensilage
|
171
|
Hestebønne, ensilage
|
221
|
Lupin, ensilage
|
227
|
Havre + ærter + vikker ensilage
|
225
|
|
|
Helsædensilage
|
|
Grønbygensilage
|
196
|
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
|
128
|
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
|
138
|
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
|
158
|
Vinterbyghelsæd, ensilage
|
138
|
Havrehelsæd, ensilage
|
169
|
Hvede-græs, ensilage
|
176
|
Hvede-ært, ensilage
|
156
|
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
|
108
|
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
|
113
|
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
|
127
|
Majskolbeensilage
|
79
|
Majsensilage, høj fordøjelighed
|
86
|
Majsensilage, middel fordøjelighed
|
90
|
Majsensilage, lav fordøjelighed
|
97
|
Triticalehelsæd, ensilage
|
134
|
Grønrug, ensilage
|
177
|
Grønbyg-ært, ensilage, 40 pct. ærter
|
210
|
Grønbyg-ært, ensilage, 70 pct. ærter
|
216
|
Grønært, ensilage
|
223
|
Byg-ært, ensilage, 20 pct. ærter
|
146
|
Byg-ært, ensilage, 40 pct. ærter
|
171
|
Byg-ært, ensilage, 60 pct. ærter
|
196
|
Ærtehelsæd, ensilage
|
215
|
|
|
Hø og grønpiller
|
|
Lucernehø, i blomst
|
268
|
Kløverhø, høj fordøjelighed
|
184
|
Kløverhø, lav fordøjelighed
|
168
|
Græshø
|
170
|
Grønhø, ekstra
|
214
|
Grønhø, plus
|
240
|
Grønhø, standard
|
260
|
Grønhø, lucerne
|
287
|
Grønpiller, høj fordøjelighed
|
218
|
Grønpiller, middel fordøjelighed
|
247
|
Grønpiller, lav fordøjelighed
|
270
|
Lucernepiller, høj fordøjelighed
|
257
|
Lucernepiller, lav fordøjelighed
|
292
|
|
|
NH3- og NaOH-behandlet halm
*)
|
|
Byghalm, NaOH-behandlet
|
103
|
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
|
173
|
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
|
173
|
Havrehalm, NH3-behandlet
|
184
|
Hvedehalm, NH3-behandlet
|
194
|
Rughalm, NH3-behandlet
|
255
|
|
|
Halm, ubehandlet
|
|
Byghalm, vår
|
175
|
Byghalm, vinter
|
189
|
Havrehalm
|
173
|
Hvedehalm
|
152
|
Rughalm
|
244
|
Ærtehalm
|
222
|
Rajgræshalm
|
163
|
Hvidkløverhalm
|
318
|
Rødsvingelhalm
|
486
|
|
|
Korn
|
|
Vinterbyg
|
99
|
Vårbyg
|
97
|
Havre
|
112
|
Hvede
|
95
|
Rug
|
82
|
Triticale
|
89
|
Majs
|
79
|
Milo
|
94
|
Ris
|
94
|
Havre, nøgen
|
134
|
|
|
Frø
|
|
Hestebønner
|
265
|
Hørfrø
|
141
|
Rapsfrø, dobbeltlav
|
103
|
Ærter
|
188
|
Sojabønner
|
281
|
Lupin, gul
|
304
|
Lupin, smalbladet
|
266
|
Solsikkefrø
|
143
|
|
*) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg. i fodermidler til svin
Fodermidler
|
Gram
råprotein
pr. Kg
|
FEsv1) pr. kg
|
FEso2) pr. kg
|
Vårbyg 2006
|
96
|
1,04
|
1,04
|
Vårbyg 2007
|
98
|
1,02
|
1,02
|
Vinterbyg 2006
|
99
|
1,04
|
1,04
|
Vinterbyg 2007
|
103
|
1,03
|
1,03
|
Hvede 2006
|
96
|
1,16
|
1,14
|
Hvede 2007
|
98
|
1,14
|
1,12
|
Rug
|
82
|
1,10
|
1,09
|
Triticale
|
93
|
1,13
|
1,12
|
Havre
|
87
|
0,87
|
0,89
|
Ærter
|
204
|
1,01
|
1,02
|
Sojaskrå
|
427
|
0,88
|
0,91
|
Sojaskrå, afskallet
|
468
|
0,93
|
0,96
|
Sojaprotein, HP 300
|
554
|
0,95
|
0,98
|
Rapsfrø DL
|
179
|
2,07
|
2,05
|
Rapsskrå
|
342
|
0,71
|
0,77
|
Rapskage, 5 pct. fedt
|
346
|
0,81
|
0,86
|
Rapskage, 9 pct. fedt
|
311
|
0,89
|
0,95
|
Rapskage, 14, 6 pct. fedt
|
291
|
1,03
|
1,08
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 pct. træstof
|
371
|
0,71
|
0,77
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 pct. træstof
|
372
|
0,67
|
0,74
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 pct. træstof
|
317
|
0,54
|
0,63
|
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 pct. træstof
|
364
|
0,95
|
1,01
|
Solsikkekage, delvist afskallet, 21 pct. træstof
|
298
|
0,75
|
0,83
|
Fiskemel, standard
|
704
|
1,13
|
1,10
|
Fiskemel, Island
|
683
|
1,34
|
1,29
|
Svinefedt 92/10
|
0
|
3,79
|
3,64
|
Valle, kategori A
|
7
|
0,07
|
0,06
|
Valle, kategori B
|
3
|
0,08
|
0,08
|
Sojaolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
Rapsolie
|
0
|
3,81
|
3,66
|
Palmeolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
PFAD
|
0
|
3,77
|
3,62
|
Gærfløde, Novo
|
74
|
0,16
|
0,16
|
Gærfløde, sprit
|
109
|
0,22
|
0,24
|
|
1) FEsv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin
2) FEso angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt
Bilag 3
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.
Korn og græs sået før eller efter høst, dog sået senest den 1. august.
Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest den 20. august.
Frøgræs.
Bilag 3 (fortsat)
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Korn (vår- og vintersæd)
|
Ærter
|
Vår- og vinterraps
|
Hestebønner
|
Majs
|
Solsikke
|
Rybs
|
Oliehør
|
Soja
|
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof-
|
|
optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
|
Sennep
|
|
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
|
|
Bilag 3 (fortsat)
Tabel 3: Grønne marker
Afgrøder, der kan anvendes:
|
Vintersæd
|
Vinterhvede
|
|
Vinterrug
|
|
Vinterbyg
|
|
Vintertriticale
|
Majs
|
Fodermajs
|
Græsmarkafgrøder
|
Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og
|
|
græsudlæg
|
|
Lucerne
|
|
Permanente græsarealer
|
|
Italiensk rajgræs til foderbrug
|
Rodfrugter
|
Roer
|
|
Fabriks- og industrikartofler
|
Frøafgrøder
|
Frøgræs
|
|
Kløverfrø og anden bælgsædsfrø
|
|
Vinterraps
|
|
Solsikker
|
|
Roefrø
|
|
Kommen
|
|
Havefrø og medicinalafgrøder
|
Grønt, frugt og bær
|
Sildige frilandsgrøntsager
|
|
Frugt- og bærkulturer
|
Juletræer og pyntegrøntkulturer
|
|
|
|
Til opfyldelse af kravet i § 26b, kan endvidere anvendes følgende arealer:
|
Efterafgrøder
|
Alle dyrkede arealer med afgrøder med vækst om
|
|
efteråret, der anvendes som efterafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder.
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.
|
Andre afgrøder
|
Arealer med afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor
|
|
anførte.
|
Arealer, der ikke dyrkes
|
Arealer, der ikke dyrkes, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29.
|
|
september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
|
|
Bilag 3 (fortsat)
Tabel 4: Øget kvote og krav til efterafgrøder afhængig af antal ha randzone
Mindstekrav til randzone i ha, 10-20 m bred.
|
Korrektion i pct. af kvælstofnormen
|
Øget afgrødekrav i pct.
|
0,1-0,19
|
2
|
4
|
0,2-0,59
|
5
|
10
|
0,6-0,99
|
8
|
16
|
≥1,0
|
10
|
20
|
|
Bilag 4
Bilagsoversigt
Bilag 1
|
Tabel 1
|
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på
|
|
|
friland
|
|
Tabel 2
|
Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede
|
|
|
kan anvendes
|
|
Tabel 3
|
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
|
|
Tabel 4
|
Faktorer til korrektion af kvælstofkvoter for højere udbytter
|
|
|
i afgrøder anvendt i foder
|
Bilag 2
|
Tabel 1
|
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
|
|
Tabel 2
|
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
|
|
Tabel 3
|
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
|
|
Tabel 4
|
Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
|
|
Tabel 5
|
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
|
|
|
pr. kg i fodermidler til svin.
|
Bilag 3
|
Tabel 1
|
Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder
|
|
Tabel 2
|
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal
|
|
|
etableres eller udlægges efterafgrøder
|
|
Tabel 3
|
Grønne marker
|
|
Tabel 4
|
Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen
|
|