Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
I medfør af § 2, stk. 2, 3, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 10. maj 2011, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Registrering
§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 3, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr.
Stk. 2. Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 2, hvis virksomheden:
1) har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder, eller
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3) modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2011/2012.
Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratets register kan ske via www.virk.dk, www.pdir.fvm.dk eller på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket.
Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. § 1, stk. 2, og lovens § 2, stk. 2, skal anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for planperioden 2011/2012.
Stk. 3. Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2012. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2011/2012. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 4. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret, eller virksomheden afmeldes registret.
Kapitel 2
Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg
§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 4. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
§ 5. Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
Stk. 2. Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.
Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 gram aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.
Afsnit II
Gødskning
Kapitel 3
Kvælstofnormer og kvælstofkvoter
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder, grønsager på friland og andre plantekulturer m.v.
§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3.
Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælsstof pr. ha.
Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.
Stk. 4. For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan Plantedirektoratet efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Kvælstofkvoter
§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.
Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.
§ 9. En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer.
Særligt om brødhvede
§ 10. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for hvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis ansøgning herom, jf. § 13, er imødekommet.
§ 11. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 41.670 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
1) at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2010 og 2011) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2) at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2012) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 41.670 ha.
Stk. 2. Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
1) navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2) navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
4) den planperiode kontrakten omfatter, og
5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 12. Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 11 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.
§ 13. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2011. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2011/2012 modtages på hverdage fra den 17. august 2011 til den 24. april 2012. Ansøgninger modtaget inden den 17. august 2011 betragtes som modtaget den 17. august 2011. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Stk. 3. Såfremt der allerede den 17. august 2011 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 41.670 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
§ 14. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 24. april i planperiode 2011/2012. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
Særligt om randzoneaftaler
§ 15. En virksomhed, der i perioden 20. oktober 2011 til og med 19. oktober 2012 har udlagt mindst 50 meter randzoner, kan korrigere kvælstofnormen til de marker, der indgår i virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. § 30, stk. 3, hvis mindst 90 pct. af den jord, langs virksomhedens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, der grænser op til ejede eller forpagtede arealer, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16), er udlagt til randzone, og hvis følgende vilkår er opfyldt:
1) Bredden af randzonen skal i hele perioden være mindst 10 meter målt fra vandløbets eller søens øverste kant.
2) Randzonearealet skal udgøre mindst 0,1 ha. Randzonebredder på over 20 meter indgår ikke i beregningen af randzonearealet.
3) Randzonearealet skal i hele perioden opretholdes som græs- eller naturareal. Er arealet ikke i forvejen udlagt som græs- eller naturareal, etableres der tæt og lavt plantedække udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter senest 20. oktober 2011. Randzonearealet må ikke tilføres pesticider, jordforbedringsmidler eller gødning ud over den gødning, som afgræssende dyr afgiver. Arealet må ikke jordbearbejdes.
4) Udover de krav til efterafgrøder der følger af §§ 30 og 31, etablerer jordbrugsvirksomheden yderligere efterafgrøder i overensstemmelse med de angivelser, der fremgår af bilag 3, tabel 3.
Stk. 2. Virksomheden kan supplere de i stk. 1 omhandlede randzonearealer med udlægning af randzoner langs andre vandområder, som ikke er omfattet af krav om 2-meter bræmme efter lov om vandløb, samt op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Vilkårene i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på disse randzoner, idet dog randzoner langs Natura 2000-naturtyper, der ligger 10-30 meter fra området godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, og afstanden skyldes hegn, skel og lignende.
Stk. 3. Tilmelding til deltagelse i randzoneordningen skal ske elektronisk senest den 24. april 2012 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der siden 20. oktober 2011 har været udlagt som randzone samt beliggenheden heraf.
Korrektion af kvælstofkvote i ekstreme vejrligstilfælde
§ 16. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen indgives til Plantedirektoratet via www.pdir.fvm.dk eller afgives på en af direktoratet godkendt blanket, der fremsendes til direktoratet. Erklæringen skal indgives eller fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet har godkendt erklæringen.
Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder
§ 17. En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 30, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde.
Stk. 2. Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag at den i bilag 4, tabel 1, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde.
Stk. 3. Tilmelding til ordningen om forøgelse af kvælstofkvoten på basis af udlæg af ekstra efterafgrøder skal ske elektronisk senest den 24. april 2012 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der udlægges ud over de ha, der følger af denne eller anden lovgivning, samt beliggenheden heraf.
Stk. 4. Framelding fra ordningerne kan ske senest den 20. august 2012. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.
Kapitel 4
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
§ 18. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen
§ 19. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 20. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.
§ 21. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2012. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012.
Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Stk. 5. Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.
Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning
§ 22. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 25, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 23. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 24, stk. 1, og § 25, stk. 4 og 5.
Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.
Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 24, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
Beregning af forbrug af kvælstof
§ 24. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1)
|
svinegylle:
|
75 pct.
|
2)
|
kvæggylle:
|
70 pct.
|
3)
|
minkgylle:
|
70 pct.
|
4)
|
fjerkrægylle:
|
70 pct.
|
5)
|
ajle:
|
65 pct.
|
6)
|
fast gødning:
|
65 pct.
|
7)
|
dybstrøelse:
|
45 pct.
|
8)
|
anden husdyrgødning:
|
65 pct
|
9)
|
væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen
|
|
|
afbrændes:
|
85 pct.
|
|
Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 23.
Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 25. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 22, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1)
|
spildevandsslam:
|
45 pct.
|
2)
|
komposteret
|
|
|
husholdningsaffald:
|
20 pct.
|
3)
|
kartoffelfrugtsaft:
|
50 pct.
|
4)
|
pressesaft fra
|
|
|
grøntpillefabrikation:
|
40 pct.
|
5)
|
have- og parkaffald:
|
0 pct.
|
6)
|
andre typer af anden
|
|
|
organisk gødning:
|
40 pct.
|
|
Stk. 5. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning
§ 26. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2012. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012.
Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
Kapitel 5
Overdragelse
§ 27. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 39.
Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Der henvises i øvrigt til § 40, stk. 4.
Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 28. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 19, stk. 2.
Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 29. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
Afsnit III
Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag
Kapitel 6
Efterafgrøder og alternativer
Efterafgrøder
§ 30. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2012 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2010/2011. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.
Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2011/2012 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16).
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.
§ 31. Efterafgrøder nævnt i § 30, stk. 1 skal være sået senest den 1. august 2012, dog skal korsblomstrede afgrøder være sået senest den 20. august 2012. Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2012. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2013. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Overførsel af udlagte efterafgrøder
§ 32. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 30, stk. 2, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Det udlagte efterafgrødeareal skal i hver af de fire forudgående planperioder opfylde det krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden jf. § 30, stk. 2, har pligt til at udlægge.
Stk. 2. Virksomheder, der ønsker at anvende muligheden for at overføre overskud af udlagte efterafgrøder til en senere planperiode, skal indberette dette senest den 24. april 2012 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Indberetningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der ønskes overført til senere planperiode. Ændringer i indberetningen kan ske senest den 20. august 2012. Dog kan ændringer som følge af framelding i medfør af § 34, stk. 3, 2. pkt., fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2, ske frem til 10. oktober 2012. Ændringerne skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.
Stk. 3. Arealer, der anvendes til overførsel af overskud af udlagte efterafgrøder, kan ikke anvendes til at forhøje virksomhedens kvælstofkvote efter § 17.
§ 33. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i § 30 fraviges.
Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet
§ 34. Virksomheder kan helt eller delvist opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder efter § 30, ved anvendelse af de i § 35 anførte alternativer.
Stk. 2. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet skal ske senest den 24. april 2012 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha efterafgrøder der skal erstattes, og hvilke alternativer der bringes i anvendelse.
Stk. 3. Framelding fra en eller flere af ordningerne kan ske senest den 20. august 2012. Dog kan framelding fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2 ske frem til 10. oktober 2012. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.
§ 35. Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 30 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder:
1) Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Ved beregningen af reduktionen anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.
2) Udlægning af mellemafgrøder. Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde. Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2012, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2012. Der anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.
3) Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed der er registreret efter lovens § 2. Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Overtrædelse af aftalen er underlagt privat påtale. Aftalen skal indeholde oplysninger om parternes navn og CVR-nr., størrelsen af arealet med efterafgrøder, og være underskrevet af begge parter. Der anvendes de i bilag 4, tabel 4, fastsatte omregningsfaktorer.
4) Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 5. Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede arealet med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.
5) Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Fiberfraktion skal afsættes i planperioden 2011/2012 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5. Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 30. Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.
Kapitel 7
Dyrkningsrelaterede tiltag
Jordbearbejdning
§ 36. Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2012 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2013 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2012.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende:
1) Arealer udlagt med efterafgrøder.
2) Arealer, hvor på der har været dyrket roer.
3) Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
Stk. 3. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2012 fortage jordbearbejdning af det areal, hvor på der har været dyrket kartofler.
Stk. 4. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2012 af det areal, hvor på der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.
Omlægning af fodergræs
§ 37. Omlægning af fodergræsmarker må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni 2012 til den 1. februar 2013. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5.
Stk. 2. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2012, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2012 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker:
1) Omlægning til fodergræs.
2) Omlægning til grønkorn med græsudlæg.
Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
Afsnit IV
Planlægnings- og regnskabskrav
Kapitel 8
Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab
§ 38. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer.
Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om:
1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1,
4) andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 24, stk. 2 og 3, og
5) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.
Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
1) det totale indhold af kvælstof,
2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
§ 39. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2011/2012 senest den 24. april 2012 foretage en planlægning, der viser arealer, der er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 30, stk. 1.
§ 40. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Plantedirektoratet senest den 31. marts 2013.
Stk. 2. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2013 indberette oplysningerne for planperioden til Plantedirektoratet. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Plantedirektoratet fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.
Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2013 indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen.
Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2013.
§ 41. Indberetning af de i § 40, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til Plantedirektoratet.
Stk. 3. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.
Kapitel 9
Gødningsleverandører
§ 42. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden fra 1. august 2011 til 31. juli 2012. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke virksomheder, registreret efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 27, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2011/2012 af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 43. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2011/2012:
1) offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,
2) biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,
3) forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,
4) forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, samt
5) andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg skal endvidere oplyse om antallet af dyreenheder i den afsatte gødning.
Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har modtaget husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 2011/2012:
1) biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, samt
2) forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget husdyrgødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, antallet af dyreenheder, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal endvidere oplyse om, hvem gødningen er modtaget fra, samt oplyse om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning.
Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
§ 44. Indberetningen af de i § 42, stk. 1-3, og § 43, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
Kapitel 10
Nyregistrerede virksomheder
§ 45. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække gælder:
1) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2011 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2011/2012,
2) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2011, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2011/2012, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 30, stk. 2.
Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, eller når arealer overdrages, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den virksomhed, der råder over arealet den 20. august 2012.
Afsnit V
Administrative bestemmelser
Kapitel 11
Kontrol, offentliggørelse, straf
Kontrolmyndigheder m.v.
§ 46. Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 47. Videncentret for Landbrug, træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 10-13.
Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Videncentret for Landbrug, efter stk. 1.
Stk. 3. Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Videncentret for Landbrugs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 48. En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse. Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Offentliggørelse
§ 49. Plantedirektoratet offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
Straffebestemmelser
§ 50. Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 4, § 6, § 8, stk. 3, § 11, stk. 4, § 22, § 23, § 25, § 26, § 27, § 28, stk. 1, 2 og 4, § 30, stk. 1 og 2, § 31, § 32, § 36, stk. 1, § 37, stk.1, § 38, stk. 1-3, 5 og 7, § 39, § 40, § 41, stk. 1 og 2, § 42, § 43, § 44, § 45, § 46, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011.
Plantedirektoratet, den 12. juli 2011
P.D.V.
Marie Louise Klenow
/ Camilla Riesbeck
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Afgrøde
|
For-
Frugts-
værdi
|
Indreg-ning af for-
frugts-
værdi
|
Uvandet grov sand JB 1+3
|
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
|
Vandet sandjord JB 1-4
20
|
Sandet lerjord JB 5-6
|
Lerjord JB 7-9
|
Korrek-
tion for udbytte
|
|
|
i afgrød-ens kvæl-stof-norm
|
Udbytte-norm
|
Kvælstof-norm
|
Udbytte-norm
|
Kvæl-stofnorm
|
Udbytte-norm
|
Kvælstof-norm
|
Udbytte-norm
|
Kvælstof-norm
|
Udbytte-norm
|
Kvælstof-norm
|
|
|
kg N/ha
|
Ja/nej
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
kg N/hkg
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
Vårsæd til modenhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårbyg2
|
0
|
Ja
|
38 (42)
|
104
|
45 (50)
|
101
|
50 (55)
|
119
|
57 (63)
|
107
|
61 (67)
|
121
|
1,5
|
Vårhvede2
|
0
|
Ja
|
35 (39)
|
107
|
41 (45)
|
101
|
46 (51)
|
119
|
52 (57)
|
104
|
56 (62)
|
117
|
1,3
|
Vårhvede, brødhvede2
|
0
|
Ja
|
35 (39)
|
163
|
41 (45)
|
158
|
46 (51)
|
182
|
52 (57)
|
167
|
56 (62)
|
184
|
1,7
|
Havre
|
0
|
Ja
|
39
|
85
|
46
|
81
|
51
|
100
|
52
|
80
|
55
|
92
|
1,5
|
Andre kornarter, vårsået
|
0
|
Ja
|
40
|
86
|
47
|
82
|
52
|
101
|
52
|
80
|
56
|
93
|
1,5
|
Majs til høst ved modenhed
|
0
|
Ja
|
66
|
146
|
66
|
133
|
73
|
158
|
72
|
136
|
76
|
151
|
1,5
|
Korn + bælgsæd, vårsået,
maks. 50 pct. bælgsæd
|
5
|
Ja
|
39
|
63
|
42
|
52
|
45
|
66
|
48
|
46
|
50
|
55
|
0,5
|
Vintersæd til modenhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinterbyg2
|
0
|
Ja
|
48 (53)
|
142
|
52 (57)
|
132
|
56 (62)
|
149
|
71 (78)
|
143
|
76 (84)
|
157
|
1,2
|
Vinterhvede2
|
0
|
Ja
|
50 (55)
|
145
|
64 (70)
|
147
|
68 (75)
|
164
|
82 (90)
|
158
|
87 (96)
|
172
|
1,3
|
Vinterhvede, brødhvede2
|
0
|
Ja
|
50 (55)
|
215
|
64 (70)
|
224
|
68 (75)
|
246
|
82 (90)
|
245
|
87 (96)
|
263
|
1,7
|
Vinterrug2
|
0
|
Ja
|
40 (44)
|
108
|
53 (58)
|
109
|
52 (57)
|
120
|
65 (72)
|
112
|
69 (76)
|
125
|
1,2
|
Hybridrug2
|
0
|
Ja
|
50 (55)
|
119
|
65 (72)
|
122
|
65 (72)
|
134
|
76 (84)
|
124
|
81 (89)
|
137
|
1,2
|
Triticale2
|
0
|
Ja
|
40 (44)
|
134
|
52 (57)
|
133
|
52 (57)
|
146
|
60 (66)
|
133
|
64 (70)
|
146
|
1,2
|
Andre kornarter, efterårssået2
|
0
|
Ja
|
39 (43)
|
108
|
51 (56)
|
107
|
48 (53)
|
117
|
61 (67)
|
109
|
65 (72)
|
122
|
1,2
|
Oliefrø
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårraps
|
22
|
Ja
|
18
|
113
|
21
|
104
|
23
|
119
|
24
|
100
|
25
|
109
|
1,5
|
Vinterraps
|
22
|
Ja
|
26
|
171
|
34
|
181
|
34
|
181
|
39
|
187
|
41
|
189
|
1,5
|
Rybs
|
22
|
Ja
|
18
|
113
|
20
|
103
|
22
|
118
|
23
|
98
|
24
|
108
|
1,5
|
Solsikke
|
22
|
Ja
|
18
|
154
|
20
|
142
|
22
|
154
|
23
|
133
|
24
|
142
|
0
|
Sojabønner
|
22
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Gul sennep
|
22
|
Ja
|
19
|
114
|
21
|
104
|
23
|
119
|
23
|
98
|
24
|
108
|
1,5
|
Anden oliefrøart
|
22
|
Ja
|
19
|
114
|
21
|
104
|
22
|
118
|
23
|
98
|
24
|
108
|
1,5
|
Bælgsæd
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ærter
|
10
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Hestebønner
|
10
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Sødlupin
|
10
|
Nej
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
0
|
Flerårig bælgsæd
|
10
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Anden bælgsæd til modenhed
|
10
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Hør og hamp
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Oliehør
|
22
|
Ja
|
15
|
84
|
15
|
72
|
15
|
84
|
15
|
63
|
15
|
72
|
0
|
Spindhør
|
22
|
Ja
|
90
|
52
|
90
|
40
|
90
|
52
|
90
|
32
|
90
|
40
|
0
|
Hamp
|
22
|
Ja
|
120
|
129
|
120
|
117
|
120
|
129
|
120
|
108
|
120
|
117
|
0
|
Anden bredbladet afgrøde
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Anden bredbladet afgrøde
|
22
|
Ja
|
19
|
113
|
22
|
104
|
24
|
119
|
25
|
100
|
26
|
109
|
0
|
Frøgræs
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rajgræs, alm.
|
10
|
Nej
|
12
|
133
|
12
|
133
|
12
|
133
|
12
|
133
|
12
|
133
|
0
|
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
|
10
|
Nej
|
12
|
167
|
12
|
167
|
12
|
167
|
12
|
167
|
12
|
167
|
0
|
Rajgræs, italiensk
|
10
|
Nej
|
12
|
104
|
12
|
104
|
12
|
104
|
12
|
104
|
12
|
104
|
0
|
Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt
|
10
|
Nej
|
12
|
137
|
12
|
137
|
12
|
137
|
12
|
137
|
12
|
137
|
0
|
Rajgræs, hybrid
|
10
|
Nej
|
12
|
117
|
12
|
117
|
12
|
117
|
12
|
117
|
12
|
117
|
0
|
Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt
|
10
|
Nej
|
12
|
150
|
12
|
150
|
12
|
150
|
12
|
150
|
12
|
150
|
0
|
Timothe, knoldrottehale
|
10
|
Nej
|
5
|
92
|
5
|
92
|
5
|
92
|
5
|
92
|
5
|
92
|
0
|
Hundegræs
|
10
|
Nej
|
9
|
167
|
9
|
167
|
9
|
167
|
9
|
167
|
9
|
167
|
0
|
Engsvingel
|
10
|
Nej
|
8
|
100
|
8
|
100
|
8
|
100
|
8
|
100
|
8
|
100
|
0
|
Rødsvingel , fåresvingel
|
10
|
Nej
|
8
|
117
|
8
|
117
|
8
|
117
|
8
|
117
|
8
|
117
|
0
|
Rajsvingel
|
10
|
Nej
|
10
|
133
|
10
|
133
|
10
|
133
|
10
|
133
|
10
|
133
|
0
|
Stivbladet svingel
|
10
|
Nej
|
8
|
117
|
8
|
117
|
8
|
117
|
8
|
117
|
8
|
117
|
0
|
Strandsvingel
|
10
|
Nej
|
8
|
158
|
8
|
158
|
8
|
158
|
8
|
158
|
8
|
158
|
0
|
Engrapgræs (marktype)
|
10
|
Nej
|
11
|
125
|
11
|
125
|
11
|
125
|
11
|
125
|
11
|
125
|
0
|
Engrapgræs (plænetype)
|
10
|
Nej
|
8
|
133
|
8
|
133
|
8
|
133
|
8
|
133
|
8
|
133
|
0
|
Alm. rapgræs
|
10
|
Nej
|
8
|
108
|
8
|
108
|
8
|
108
|
8
|
108
|
8
|
108
|
0
|
Hvene, alm. og krybende
|
10
|
Nej
|
6
|
100
|
6
|
100
|
6
|
100
|
6
|
100
|
6
|
100
|
0
|
Andet markfrø
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kløver, hvid, rød, alsikke
|
85
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
Græsmarksbælg-
planter
|
22
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
Kommen
|
22
|
Nej
|
11
|
108
|
11
|
108
|
11
|
108
|
11
|
108
|
11
|
108
|
4,0
|
Valmue
|
22
|
Ja
|
5
|
112
|
8
|
109
|
9
|
125
|
9
|
104
|
9
|
112
|
4,0
|
Spinat
|
22
|
Ja
|
12
|
121
|
15
|
131
|
17
|
137
|
17
|
137
|
17
|
137
|
4,0
|
Bederoer
|
22
|
Ja
|
20
|
175
|
20
|
175
|
20
|
175
|
20
|
175
|
20
|
175
|
0
|
Andet markfrø til udsæd
|
22
|
Nej
|
-
|
100
|
-
|
100
|
-
|
100
|
-
|
100
|
-
|
100
|
0
|
Kartofler
13
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Læggekartofler
|
0
|
Ja
|
290
|
109
|
316
|
102
|
341
|
118
|
341
|
97
|
341
|
106
|
0,2
|
Stivelseskartofler
|
0
|
Ja
|
427
|
182
|
478
|
179
|
529
|
200
|
529
|
179
|
529
|
187
|
0,2
|
Spisekartofler
|
0
|
Ja
|
298
|
137
|
375
|
137
|
400
|
153
|
400
|
132
|
400
|
141
|
0,2
|
Bagekartofler, andre kartofler
|
0
|
Ja
|
441
|
185
|
492
|
181
|
543
|
202
|
543
|
182
|
543
|
190
|
0,2
|
Rodfrugter til fabrik
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Roer til fabrik
|
14
|
Ja
|
416
|
109
|
466
|
101
|
466
|
113
|
586
|
102
|
646
|
116
|
0,1
|
Cikorierødder
|
14
|
Ja
|
198
|
125
|
249
|
117
|
314
|
135
|
314
|
114
|
333
|
124
|
0
|
Andre industriafgrøder/ rodfrugter
|
14
|
Ja
|
-
|
100
|
-
|
100
|
-
|
100
|
-
|
100
|
-
|
100
|
0
|
Helsæd, vår
19
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
4800
|
104
|
5600
|
101
|
6200
|
119
|
7000
|
107
|
7500
|
121
|
0
|
Vårhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
4400
|
107
|
5100
|
101
|
5700
|
119
|
6400
|
104
|
6900
|
117
|
0
|
Havre, helsæd
|
0
|
Ja
|
4900
|
85
|
5700
|
81
|
6300
|
100
|
6400
|
80
|
6800
|
92
|
0
|
Blandkorn, vårsået,
helsæd
|
0
|
Ja
|
5000
|
85
|
5800
|
81
|
6400
|
100
|
6400
|
80
|
6900
|
92
|
0
|
Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd)
|
5
|
Ja
|
5000
|
63
|
5800
|
52
|
6400
|
66
|
6400
|
46
|
6900
|
55
|
0
|
Ærtehelsæd
|
10
|
Nej
|
5400
|
0
|
5400
|
0
|
5400
|
0
|
5400
|
0
|
5400
|
0
|
0
|
Silomajs
|
0
|
Ja
|
9500
|
146
|
9500
|
133
|
10500
|
158
|
10400
|
136
|
10900
|
151
|
0
|
Helsæd, vinter
19
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinterbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
6200
|
142
|
6700
|
132
|
7200
|
149
|
8900
|
143
|
9500
|
157
|
0
|
Vinterhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
6500
|
145
|
8200
|
147
|
8600
|
164
|
10300
|
158
|
10900
|
172
|
0
|
Vinterrug, helsæd
|
0
|
Ja
|
5200
|
108
|
6700
|
109
|
6600
|
120
|
8100
|
112
|
8600
|
125
|
0
|
Triticale, helsæd
|
0
|
Ja
|
5200
|
134
|
6700
|
133
|
6700
|
146
|
7600
|
133
|
8100
|
146
|
0
|
Blandkorn, efterårssået, helsæd
|
0
|
Ja
|
5100
|
108
|
6600
|
109
|
6200
|
120
|
7700
|
112
|
8200
|
125
|
0
|
Korn, grønkorn
19
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårkorn, grønkorn14
|
0
|
Ja
|
2700
|
99
|
3400
|
98
|
3400
|
111
|
3700
|
95
|
3700
|
103
|
0
|
Korn + bælgsæd,
grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd)
|
9
|
Ja
|
2700
|
62
|
3400
|
61
|
3400
|
73
|
3700
|
57
|
3700
|
66
|
0
|
Vinterkorn, grønkorn15
|
0
|
Ja
|
3600
|
122
|
4700
|
127
|
4700
|
140
|
5700
|
136
|
5700
|
144
|
0
|
Græs, permanent
19
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Permanent græs med meget lavt udbytte4
|
18
|
Nej
|
800
|
25
|
800
|
25
|
800
|
25
|
800
|
25
|
800
|
25
|
0
|
Permanent græs med lavt udbytte4
|
18
|
Nej
|
1800
|
67
|
1800
|
67
|
1800
|
67
|
1800
|
67
|
1800
|
67
|
0
|
Permanent græs med normalt udbytte4
|
18
|
Nej
|
3000
|
129
|
3000
|
129
|
3000
|
129
|
3000
|
129
|
3000
|
129
|
0
|
Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år4+7+17
|
85
|
Nej
|
6200
|
227
|
6400
|
229
|
7700
|
240
|
6700
|
231
|
6700
|
231
|
0
|
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år4+7+17
|
85
|
Nej
|
5300
|
62
|
5800
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
0
|
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år4+17
|
18
|
Nej
|
6700
|
304
|
7200
|
312
|
8700
|
337
|
7700
|
321
|
7700
|
321
|
0
|
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte3
|
18
|
Nej
|
6
|
177
|
6
|
177
|
6
|
177
|
6
|
177
|
6
|
177
|
30
|
Permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
|
18
|
Nej
|
11
|
264
|
12
|
285
|
14
|
346
|
13
|
306
|
13
|
306
|
30
|
Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
|
85
|
Nej
|
10
|
192
|
11
|
197
|
13
|
223
|
11
|
202
|
11
|
202
|
15
|
Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år3
|
85
|
Nej
|
12
|
0
|
14
|
0
|
16
|
0
|
15
|
0
|
15
|
0
|
0
|
Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
|
85
|
Nej
|
12
|
62
|
14
|
62
|
16
|
62
|
15
|
62
|
15
|
62
|
0
|
Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
|
85
|
Nej
|
12
|
0
|
14
|
0
|
16
|
0
|
15
|
0
|
15
|
0
|
0
|
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år4+17
|
85
|
Nej
|
5300
|
62
|
5800
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
0
|
Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år
|
0
|
Nej
|
-
|
175
|
-
|
175
|
-
|
175
|
-
|
175
|
-
|
175
|
0
|
Permanent græs og kløvergræs uden norm6
|
18
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Græsmarks-
planter i omdrift
19
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte4+7
|
18
|
Nej
|
600
|
25
|
600
|
25
|
600
|
25
|
600
|
25
|
600
|
25
|
0
|
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte4+7
|
18
|
Nej
|
1500
|
67
|
1500
|
67
|
1500
|
67
|
1500
|
67
|
1500
|
67
|
0
|
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte4+7
|
18
|
Nej
|
2600
|
129
|
2600
|
129
|
2600
|
129
|
2600
|
129
|
2600
|
129
|
0
|
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)4+7
|
85
|
Nej
|
6200
|
227
|
6400
|
229
|
7700
|
240
|
6700
|
231
|
6700
|
231
|
0
|
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)4+7
|
85
|
Nej
|
5300
|
62
|
5800
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
0
|
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift)4
|
85
|
Nej
|
5400
|
62
|
5900
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
6900
|
62
|
0
|
Græs uden kløver (omdrift)4
|
18
|
Nej
|
6700
|
304
|
7200
|
312
|
8700
|
337
|
7700
|
321
|
7700
|
321
|
0
|
Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø4+8
|
0
|
Nej
|
2300
|
88
|
2300
|
88
|
2300
|
88
|
2300
|
88
|
2300
|
88
|
0
|
Rullegræs (omdrift)
|
0
|
Nej
|
-
|
210
|
-
|
210
|
-
|
210
|
-
|
210
|
-
|
210
|
0
|
Græs til udegrise
|
82
|
Nej
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
-
|
180
|
0
|
Græs og kløvergræs uden norm6
|
18
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Græs til fabrik3
|
18
|
Nej
|
11
|
264
|
12
|
285
|
14
|
346
|
13
|
306
|
13
|
306
|
30
|
Kløvergræs til fabrik3
|
85
|
Nej
|
10
|
192
|
11
|
197
|
13
|
223
|
11
|
202
|
11
|
202
|
15
|
Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
|
85
|
Nej
|
11
|
0
|
12
|
0
|
14
|
0
|
13
|
0
|
13
|
0
|
0
|
Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
|
85
|
Nej
|
11
|
62
|
12
|
62
|
14
|
62
|
13
|
62
|
13
|
62
|
0
|
Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
|
85
|
Nej
|
11
|
0
|
11
|
0
|
13
|
0
|
11
|
0
|
11
|
0
|
0
|
Andre foderafgrøder
19
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fodersukkerroer
|
14
|
Ja
|
8900
|
153
|
12000
|
167
|
12000
|
179
|
13000
|
167
|
13000
|
175
|
0
|
Kålroer
|
14
|
Ja
|
7000
|
150
|
8500
|
150
|
8500
|
162
|
8500
|
142
|
8500
|
150
|
0
|
Fodermarvkål
|
14
|
Ja
|
7000
|
107
|
7500
|
100
|
8500
|
125
|
8500
|
104
|
8500
|
112
|
0
|
Fodergulerødder
|
14
|
Ja
|
7000
|
137
|
8500
|
137
|
8500
|
150
|
8500
|
129
|
8500
|
137
|
0
|
Udlæg og efterafgrøder
19
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4+9
|
0
|
Nej
|
4100
|
159
|
4400
|
164
|
5600
|
184
|
4000
|
157
|
4000
|
157
|
0
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4+9
|
0
|
Nej
|
2400
|
108
|
2600
|
112
|
2700
|
113
|
2300
|
107
|
2300
|
107
|
0
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4+9
|
0
|
Nej
|
1100
|
52
|
1100
|
52
|
1200
|
53
|
1100
|
52
|
1100
|
52
|
0
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun4+10
|
0
|
Nej
|
3700
|
119
|
4000
|
122
|
5200
|
132
|
3600
|
118
|
3600
|
118
|
0
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4+10
|
0
|
Nej
|
1800
|
74
|
2000
|
76
|
2100
|
77
|
1700
|
73
|
1700
|
73
|
0
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn4+10
|
0
|
Nej
|
1100
|
32
|
1100
|
32
|
1200
|
32
|
1100
|
32
|
1100
|
32
|
0
|
Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3
|
0
|
Nej
|
6
|
202
|
7
|
226
|
7
|
226
|
6
|
202
|
6
|
202
|
30
|
Pligtige efterafgrøder11
|
17/25
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Frivillige efterafgrøder12
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Efterafgrøde til randzoneordningen
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Mellemafgrøder
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Grønsager, friland
20
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Asier
|
25
|
Ja
|
-
|
135
|
-
|
120
|
-
|
135
|
-
|
110
|
-
|
120
|
0
|
Asparges
|
25
|
Nej
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
0
|
Bladselleri
|
25
|
Ja
|
-
|
215
|
-
|
200
|
-
|
215
|
-
|
190
|
-
|
200
|
0
|
Blomkål
|
25
|
Ja
|
-
|
255
|
-
|
240
|
-
|
255
|
-
|
230
|
-
|
240
|
0
|
Broccoli
|
25
|
Ja
|
-
|
215
|
-
|
200
|
-
|
215
|
-
|
190
|
-
|
200
|
0
|
Courgette, squash
|
25
|
Ja
|
-
|
150
|
-
|
135
|
-
|
150
|
-
|
125
|
-
|
135
|
0
|
Grønkål
|
50
|
Ja
|
-
|
185
|
-
|
170
|
-
|
185
|
-
|
160
|
-
|
170
|
0
|
Gulerod
|
25
|
Ja
|
400
|
125
|
400
|
110
|
400
|
125
|
400
|
100
|
400
|
110
|
0,1
|
Hvidkål
|
50
|
Ja
|
-
|
285
|
-
|
270
|
-
|
285
|
-
|
260
|
-
|
270
|
0
|
Kinakål
|
25
|
Ja
|
-
|
195
|
-
|
180
|
-
|
195
|
-
|
170
|
-
|
180
|
0
|
Knoldselleri
|
50
|
Ja
|
-
|
235
|
-
|
220
|
-
|
235
|
-
|
210
|
-
|
220
|
0
|
Løg
|
0
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
Pastinak
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
Rodpersille
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
Porre
|
25
|
Ja
|
-
|
225
|
-
|
210
|
-
|
225
|
-
|
200
|
-
|
210
|
0
|
Rosenkål
|
50
|
Ja
|
-
|
240
|
-
|
225
|
-
|
240
|
-
|
215
|
-
|
225
|
0
|
Rødbede
|
25
|
Ja
|
-
|
180
|
-
|
165
|
-
|
180
|
-
|
155
|
-
|
165
|
0
|
Rødkål
|
50
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
0
|
Salat
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
Savoykål, spidskål
|
25
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
0
|
Spinat
|
25
|
Ja
|
-
|
120
|
-
|
105
|
-
|
120
|
-
|
95
|
-
|
105
|
0
|
Sukkermajs
|
25
|
Ja
|
-
|
155
|
-
|
140
|
-
|
155
|
-
|
130
|
-
|
140
|
0
|
Ærter, konsum
|
25
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Jordskok, konsum
|
25
|
Nej
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
0
|
Grønsager, andre
|
25
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
0
|
Krydderurter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bladpersille
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
-
|
Purløg
|
50
|
Ja
|
-
|
300
|
-
|
285
|
-
|
300
|
-
|
275
|
-
|
285
|
-
|
Krydderurter, støtteberettigede
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
-
|
Krydderurter, andre
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
-
|
Udyrkede arealer, vildtagre o.l.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udyrket mark
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Arealer til rekreative formål16
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Randzoneordningen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Randzoneordningen
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Randzoneordningen, i kombination med et miljøtilsagn med udtagningsforpligtigelse
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Særlige afgrødekoder i forbindelse med diverse miljøordninger
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøgræs med N-kvote5
|
18
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)4+5+19
|
22
|
Nej
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
-
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N)4+5+18+19
|
22
|
Nej
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
-
|
Permanent græs, Ø-støtte19
|
18
|
Nej
|
800
|
18
|
800
|
18
|
800
|
18
|
800
|
18
|
800
|
18
|
-
|
Skovtilplantning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
20-årig udtagning med skov
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
20-årig udtagning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Miljøgræs brugt som udtagning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Vådområder brugt som udtagning
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Miljøtilsagn uden udtagningsforpligtigelse, ikke er landarealer
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Miljøtilsagn med udtagningsforpligtigelse, ikke landbrugsareal
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Miljøtilsagn, ej landbrugsarealer
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
Braklagte randzoner
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
|
1)
|
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
|
2)
|
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
|
|
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
|
3)
|
Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare.
|
|
For "græs til fabrik (omdrift)" og "permanent græs til fabrik, omlagt mindst hver 5. år" og "permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte" og "Græs/kl. græs udlæg til fabrik, efterslæt til grønkorn o.l. høstet i maj/juni" foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
|
|
For ”kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”kløvergræs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år” foretages udbyttekorrektion med 15 kg N pr. tons færdigvare.
|
4)
|
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
|
5)
|
Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 ned den afsatte mængde kg N og DE.
|
6)
|
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.
|
7)
|
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
|
8)
|
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.
|
|
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
|
9)
|
Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.
|
10)
|
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.
|
11)
|
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2010 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2010/2011.
|
|
»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
|
12)
|
Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
|
13)
|
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
|
14)
|
Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
|
15)
|
Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
|
16)
|
Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
|
17)
|
For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.
|
18)
|
Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
|
19)
|
Udbytte i foderenheder pr. ha.
|
20)
|
For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper af vandet jord.
|
|
|
|
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 5, 7, 9, 11 og 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode). Forfrugtsværdien skal kun fratrækkes, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Jordtype:
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
Udbytter:
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder:
Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Desuden skal modtager af slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE ved opfodring på egen bedrift.
Normer for græs i omdrift:
Tildeling af norm for græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Desuden skal tildelingen overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 4, 6, 8, 10 eller 12 afhængig af jordtype.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Normer for permanent græs:
Tildeling af norm for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slet angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 4, 6, 8 10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Forfrugtsværdi ved randzoneordningen:
Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning.
Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.
|
Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes
5)
|
|
|
Græskategori5)
|
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal1)
|
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha2)
|
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau3)
|
1,00
|
0,2
|
Permanent græs med lavt udbytteniveau
|
1,00
|
0,5
|
Permanent græs med normalt udbytteniveau4)
|
0,50
|
0,9
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
|
0,50
|
0,7
|
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3)
|
1,00
|
0,2
|
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
1,9
|
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
1,7
|
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
2,1
|
Permanent græs, ø-støtte
|
1,00
|
0,2
|
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
|
0,33
|
1,7
|
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
|
0,33
|
1,9
|
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
|
0,33
|
1,7
|
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne
|
0,33
|
1,7
|
Græs uden kløver
|
0,33
|
2,1
|
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
|
1,00
|
-
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
|
1,00
|
0,2
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
|
1,00
|
0,5
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
|
0,50
|
0,9
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
|
0,33
|
1,3
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
|
1,00
|
0,8
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
|
1,00
|
0,3
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,33
|
1,1
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
|
1,00
|
0,6
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
|
1,00
|
0,3
|
|
|
|
1)
|
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
|
|
2)
|
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder.
|
|
|
Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, skal gødningsanførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på skema B1. Det antal DE, der fremgår af skema B1, skal multipliceres med 2 for at beregne de aktuelle græsningstryk i græssende DE.
|
|
3)
|
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal dette antal benyttes.
|
|
4)
|
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt
|
|
|
mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
|
|
5)
|
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.
|
|
|
|
|
Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
|
|
Vinterhvede:
|
|
Asano
|
Paroli
|
Cardos
|
Skagen
|
Ellvis
|
Tommi
|
Genius
|
Torrild
|
Hereward
|
Tuareg
|
Heroldo
|
Ure
|
Opus
|
|
|
|
Vårhvede:
|
|
De vårhvedesorter, der i planperioden 2011/2012, fremgår af EU's fælles sortsliste.
|
|
|
|
|
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrøde
|
Forfrugts-værdi
|
Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Alle jordtyper
|
1
|
2
|
3
|
4
|
|
Kg N/ha
|
Ja/nej
|
Kvælstofnorm
Kg N/ha
|
Medicinplanter
|
|
|
|
Solhat
|
0
|
Nej
|
75
|
Medicinplanter, et- og toårige
|
0
|
Nej
|
80
|
Medicinplanter, stauder og vedplanter
|
0
|
Nej
|
80
|
Havefrø
|
|
|
|
Chrysanthemum Garland
|
27
|
Ja
|
60
|
Dild
|
27
|
Ja
|
90
|
Kinesisk kål
|
27
|
Ja
|
140
|
Karse
|
27
|
Ja
|
120
|
Roquette
|
27
|
Ja
|
110
|
Radis
|
27
|
Ja
|
120
|
Bladbede, rødbede
|
27
|
Ja
|
210
|
Grønkål
|
27
|
Ja
|
160
|
Gulerødder
|
27
|
Ja
|
160
|
Kål (hvid- og rødkål)
|
27
|
Ja
|
200
|
Persille
|
27
|
Ja
|
210
|
Kørvel
|
27
|
Ja
|
180
|
Majroe
|
27
|
Ja
|
160
|
Pastinak
|
27
|
Ja
|
120
|
Skorzonerrod
|
27
|
Nej
|
150
|
Havrerod
|
27
|
Ja
|
150
|
Purløg
|
27
|
Nej
|
120
|
Timian
|
27
|
Nej
|
120
|
Blomsterfrø
|
27
|
Ja
|
60
|
Andet havefrø
|
27
|
Ja
|
100
|
Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )
|
|
|
|
Buske og træer
|
0
|
Nej
|
150
|
Stauder
|
0
|
Nej
|
300
|
Blomsterløg
|
0
|
Nej
|
300
|
En- og toårige planter
|
0
|
Nej
|
300
|
Frugt og bær
|
|
|
|
Melon
|
25
|
Ja
|
135
|
Græskar
|
25
|
Ja
|
135
|
Rabarber
|
50
|
Nej
|
100
|
Jordbær
|
0
|
Nej
|
80
|
Solbær
|
0
|
Nej
|
160
|
Ribs
|
0
|
Nej
|
160
|
Stikkelsbær
|
0
|
Nej
|
100
|
Brombær
|
0
|
Nej
|
100
|
Hindbær
|
0
|
Nej
|
100
|
Blåbær
|
0
|
Nej
|
160
|
Anden buskfrugt
|
0
|
Nej
|
85
|
Træfrugt
|
|
|
|
Kirsebær, uden undervækst
|
0
|
Nej
|
150
|
Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes1)
|
0
|
Nej
|
200
|
Blomme, uden undervækst af græs
|
0
|
Nej
|
150
|
Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes1)
|
0
|
Nej
|
200
|
Hyld
|
0
|
Nej
|
200
|
Hassel og valnød
|
0
|
Nej
|
85
|
Æble
|
0
|
Nej
|
140
|
Pærer
|
0
|
Nej
|
140
|
Vindruer
|
0
|
Nej
|
140
|
Spisedruer
|
0
|
Nej
|
140
|
Rønnebær
|
0
|
Nej
|
100
|
Hyben
|
0
|
Nej
|
100
|
Mispel
|
0
|
Nej
|
100
|
Blandet støtteberettiget frugt
|
0
|
Nej
|
85
|
Anden træfrugt
|
0
|
Nej
|
100
|
Væksthuskulturer
|
|
|
|
Tomat2)
|
0
|
Nej
|
2350
|
Agurk2)
|
0
|
Nej
|
2100
|
Salat2)
|
0
|
Nej
|
900
|
Andre grønsager2)
|
0
|
Nej
|
800
|
Snitblomster og snitgrønt2)
|
0
|
Nej
|
1100
|
Potteplanter2)
|
0
|
Nej
|
950
|
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)2)
|
0
|
Nej
|
300
|
Småplanter (en-årige) 2)
|
0
|
Nej
|
300
|
Lukket system 1 (en-årige)3)
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Lukket system 2 (stauder og vedplanter)3)
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Andre specialafgrøder
|
|
|
|
Containerplads 1 (frugtbuske)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Containerplads 2 (en-årige)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Svampe, champignon
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Humle
|
0
|
Nej
|
175
|
Tagetes, sygdomssanerende plante
|
0
|
Nej
|
0
|
Trækulturer
|
|
|
|
Skovdrift, alm.
|
0
|
Nej
|
0
|
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
|
0
|
Nej
|
15
|
Pyntegrønt, økologisk produktion, JB 2+4 - 12
|
0
|
Nej
|
75
|
Pyntegrønt, økologisk produktion, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
100
|
Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12
|
0
|
Nej
|
75
|
Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
100
|
Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4 - 12
|
0
|
Nej
|
75
|
Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
100
|
Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1
|
0
|
Nej
|
15
|
Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 2
|
0
|
Nej
|
15
|
Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3
|
0
|
Nej
|
15
|
Statslig skovrejsning
|
0
|
Nej
|
15
|
Bæredygtig skovdrift
|
0
|
Nej
|
0
|
Energiafgrøde og anden særlig produktion
|
|
|
|
Lavskov6
|
0
|
Nej
|
100
|
Pil5
|
0
|
Nej
|
120
|
Poppel6
|
0
|
Nej
|
120
|
El6
|
0
|
Nej
|
75
|
Elefantgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
Rørgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
Sorrel
|
0
|
Nej
|
150
|
Øvrige afgrøder
|
|
|
|
Øvrige afgrøder
|
0
|
Nej
|
60
|
Naturarealer
|
0
|
Nej
|
0
|
Naturlignende arealer
|
0
|
Nej
|
0
|
Åbne arealer i skov
|
0
|
Nej
|
0
|
Fredskovspligtige lysåbne arealer i skov
|
0
|
Nej
|
0
|
Fragået og sammenlagte marker
|
|
|
|
Fragået mark
|
0
|
Nej
|
0
|
Mark sammenlagt med anden mark
|
0
|
Nej
|
0
|
Producentskiftemark
|
0
|
Nej
|
0
|
|
|
|
|
|
1)
|
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
|
2)
|
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
|
3)
|
Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
|
4)
|
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
|
5)
|
Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter plantning eller afhugning.
|
6)
|
Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
|
|
|
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode). Der skal kun fratrækkes forfrugtsværdi, når der ved dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
|
|
Husdyrart
|
Opgørelse
|
1 årsko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsko svarer til 365 foderdage
|
1 årsammeko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
1 årsko svarer til 365 foderdage
|
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
|
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
|
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
|
|
|
|
1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.
|
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
|
|
|
|
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen
|
1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
|
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)
|
1 årsso med 27,5 grise til 7,4 kg
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
|
10 stk. producerede smågrise,
7,4–32 kg
|
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
|
10 stk. producerede slagtesvin,
32–107 kg
|
Salgsbilag i perioden
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
|
1000 stk. producerede slagtekyllinger
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
|
100 stk. producerede kalkuner
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
|
100 stk. producerede ænder
|
Salgsbilag i perioden
|
100 stk. producerede gæs
|
Salgsbilag i perioden
|
100 årshøns
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
|
100 stk. producerede hønniker
|
Købs- og salgsbilag
|
1 årstæve, mink
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
|
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage
|
1 årshest
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 årshest svarer til 365 foderdage.
|
1 årsmoderfår eller -ged med kid
|
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
|
|
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3.
|
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold
|
|
|
Kg N
|
|
|
(ab lager)
|
1 årsko (malkekvæg, tung race)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
68,9
|
|
+ajle
|
56,2
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
137,2
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
127,1
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
132,2
|
Sengestald med spalter
|
|
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
129,6
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
132,2
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
147,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med
|
Dybstrøelse
|
92,6
|
fast gulv
|
+ gylle
|
50,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med
|
Dybstrøelse
|
92,6
|
spalter (kanal, linespil)
|
+ gylle
|
52,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
92,6
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
51,6
|
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
58,5
|
|
+ ajle
|
47,7
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
116,6
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
108,0
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
112,3
|
Sengestald med spalter
|
Gylle
|
110,1
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
112,3
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
124,9
|
Dybstrøelse, lang ædeplads
|
Dybstrøelse
|
77,9
|
med fast gulv
|
+ gylle
|
43,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
77,9
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
44,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
77,9
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
43,9
|
1 årsammeko (under 400 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
14,9
|
|
+ ajle
|
23,7
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
41,3
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
44,4
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
43,8
|
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
27,3
|
|
+ gylle
|
14,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
27,3
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
15,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
27,3
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
15,2
|
1 årsammeko (400-600 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
21,1
|
|
+ ajle
|
35,1
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
60,2
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
64,1
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
63,4
|
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
39,4
|
|
+ gylle
|
21,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
39,4
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
22,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
39,4
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
22,1
|
1 årsammeko (over 600 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
23,2
|
|
+ ajle
|
40,7
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
68,4
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
72,1
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
71,4
|
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
44,2
|
|
+ gylle
|
24,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
44,2
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
26,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
44,2
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
25,2
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race)
2)+3)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
2)+3)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
21,5
|
|
+ ajle
|
22,9
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
47,8
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
42,7
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
45,3
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
44,0
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
45,3
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
52,3
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
51,2
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
32,9
|
|
+ gylle
|
17,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
32,9
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
18,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
32,9
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
17,5
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
43,7
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
2)+3)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
21,1
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
21,1
|
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
2)+3)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
16,5
|
|
+ ajle
|
16,8
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
35,9
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
32,1
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
34,0
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
33,1
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
34,0
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
39,8
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
38,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
25,0
|
|
+ gylle
|
12,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
25,0
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
13,5
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
25,0
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
13,1
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
32,8
|
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race
2)+4)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
11,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
11,7
|
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race
2)+4)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
12,7
|
|
+ ajle
|
9,0
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
23,5
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
20,9
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
22,1
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
21,5
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
22,1
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
25,3
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
24,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
15,9
|
|
+ gylle
|
8,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
15,9
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
8,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
15,9
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
8,5
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
21,3
|
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey
2)+5)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
8,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
8,7
|
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey
2)+5)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
|
10,0
|
|
+ ajle
|
6,9
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
18,3
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
16,2
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
17,2
|
Sengestald med spaltegulv
|
Gylle
|
16,7
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
|
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
17,2
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
19,6
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv.
|
Dybstrøelse
|
19,2
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
12,3
|
|
+ gylle
|
6,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
12,3
|
(kanal, linespil)
|
+ gylle
|
6,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
|
Dybstrøelse
|
12,3
|
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
+ gylle
|
6,6
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
16,5
|
1 årsso med 27,5 grise til 7, 4 kg
6)+7)
|
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
|
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
15,6
|
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
14,8
|
Individuel opstaldning, fast gulv
|
Fast gødning
|
5,3
|
|
+ ajle
|
7,9
|
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
|
Dybstrøelse
|
4,8
|
|
+ gylle
|
10,2
|
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
|
Dybstrøelse
|
4,8
|
|
+ gylle
|
9,9
|
Løsgående, dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
14,0
|
Løsgående, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
15,4
|
Bidrag fra farestald
6)
|
Kassestier, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
6,7
|
Kassestier, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
6,0
|
Friland 8)
|
Anden husdyrgødning
|
8,2
|
10 smågrise, 7,4-32 kg
9)+12)
|
Toklimastald, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
4,6
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
4,1
|
Drænet gulv + spalter (50/50)
|
Gylle
|
4,2
|
Fast gulv
|
Fast gødning
|
2,0
|
|
+ ajle
|
1,2
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
3,0
|
10 producerede slagtesvin, 32-107 kg
9)+13)
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
23,4
|
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
|
Gylle
|
25,4
|
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
|
Gylle
|
24,7
|
Drænet gulv + spalter (33/67)
|
Gylle
|
24,0
|
Fast gulv
|
Fast gødning
|
10,8
|
|
+ ajle
|
9,2
|
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
|
Dybstrøelse
|
9,5
|
|
+ gylle
|
12,2
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
19,1
|
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
|
Produktionstid, 30 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 1,58 kg)
|
Dybstrøelse
|
23,6
|
Produktionstid, 32 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 1,75 kg)
|
Dybstrøelse
|
27,1
|
Produktionstid, 35 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 2,02 kg)
|
Dybstrøelse
|
33,1
|
Produktionstid, 40 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 2,47 kg)
|
Dybstrøelse
|
44,4
|
Produktionstid, 45 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 2,92 kg)
|
Dybstrøelse
|
57,4
|
Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt
|
|
|
ved slagtning, 2,40 kg)
|
Dybstrøelse
|
40,7
|
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
|
|
|
(levende vægt ved slagtning, 2,15 kg)
|
Dybstrøelse
|
77,8
|
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
|
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid
|
|
|
112 dage
|
Dybstrøelse
|
31,8
|
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid
|
|
|
147 dage
|
Dybstrøelse
|
57,8
|
Ænder, produktionstid 52 dage
|
Dybstrøelse
|
12,2
|
Gæs, produktionstid 91 dage
|
Dybstrøelse
|
37,7
|
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)
10)
|
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
17,0
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
26,9
|
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
|
|
|
uden gødningskummer
|
Dybstrøelse
|
50,9
|
Fritgående, konsumæg, fler-etagesystem
|
Dybstrøelse
|
11,4
|
|
+ fast gødning
|
47,1
|
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
19,6
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
31,1
|
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
56,6
|
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
18,5
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
29,7
|
Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem
|
Dybstrøelse
|
14,0
|
med gødningsbånd
|
+ fast gødning
|
49,8
|
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
|
Fast gødning
|
52,0
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Fast gødning
|
53,2
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Gylle
|
61,3
|
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift
|
Dybstrøelse
|
45,0
|
+ gødningskummer
|
+ fast gødning
|
17,5
|
Hønniker, 100 stk. produceret
|
Konsum, bure, produktionstid 112 dage
|
Fast gødning
|
6,0
|
Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage
|
Dybstrøelse
|
7,6
|
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift,
|
|
|
produktionstid 119 dage
|
Dybstrøelse
|
9,1
|
Pelsdyr, 1 årstæve
|
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
|
Gylle
|
3,7
|
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende15)
|
Anden
|
|
|
husdyrgødning
|
2,9
|
Heste
|
1 voksen årshest, under 300 kg
|
Dybstrøelse
|
21,1
|
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
|
Dybstrøelse
|
34,8
|
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
|
Dybstrøelse
|
43,7
|
1 voksen årshest, 700 kg og derover
|
Dybstrøelse
|
53,3
|
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
|
Får
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
Mohairgeder
|
Dybstrøelse
|
11,5
|
Kødgeder
|
Dybstrøelse
|
14,1
|
Malkegeder
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
Andre dyrearter eller staldsystemer
11)
|
Kg N pr. DE
|
Kvæg, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Svin, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
|
|
100,0
|
Pelsdyr, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Heste, andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Andre dyrearter
|
|
100,0
|
|
|
|
1)
|
For årsopdræt og ungtyr anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race.
|
2)
|
Gødningsproduktionen fra opdræt og ungtyre er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
|
3)
|
1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage.
|
4)
|
For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
|
5)
|
For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
|
6)
|
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtigheds- stalden og 30 % i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
|
7)
|
Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
|
8)
|
Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
|
9)
|
Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
|
10)
|
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
|
11)
|
Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
|
12)
|
For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport.
|
13)
|
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin = leverede slagtesvin ×1,01
|
14)
|
Faste drænede gulve med 1-2 % fald mod ajleafløb. Gulvet/gangsarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående gyllekanal. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 % af gangarealet.
|
15)
|
Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
|
|
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
|
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
|
|
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
|
|
Malkekøer, tung race:
|
Type 1:
|
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9420 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,57 % af kvælstoffet i gødningen.
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,41
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
|
Malkekøer, Jersey:
|
Type 1:
|
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6680 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,87 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 120,18
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
|
Ammekøer (under 400 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64
|
Ammekøer (400-600 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62
|
Ammekøer (over 600 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
|
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41
|
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
|
Type 2:
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73
|
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81
|
Type 2:
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05
|
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34
|
Type 2:
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,02
|
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
|
Type 2:
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,57
|
1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race):
|
Type 1:*)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang)2 – (vægt, ind)2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde:
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6
|
I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey):
|
Type 1:*)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang)2 –
(vægt, ind)2 )) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde:
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
|
Ungtyre, tung race, 220-440 kg*):
|
|
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
|
Type 1:**)
|
Ved afvigende afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((1,825 × (vægt, afgang ) + 0,00605 ×(vægt, afgang)2 – 75) -619) / 1280
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3
|
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*):
|
|
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
|
Type 1:**)
|
Ved afvigende afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((2,308 × (vægt, afgang) + 0,00676 × (vægt, afgang)2 – 35) - 442) / 1008
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9
|
Søer:
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,141)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende:
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
|
Smågrise:
|
Type 1:
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (12,77 + 0,179 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 488
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,488
|
Slagtesvin:
|
Type 1:
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt – indgangsvægt) × (12,77 + 0,179 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2824
Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31.
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,824
Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31.
|
Slagtefjerkræ:
|
Type 1- alder:
|
|
Slagtekyllinger, 30 dage
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,075)
|
Slagtekyllinger, 32 dage
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,075)
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,069)
|
Slagtekyllinger, 40 dage:
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,059)
|
Type 1 – vægt:
|
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 1,58 kg) × 0,877)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 1,75 kg) × 0,829)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 2,02 kg) × 0,770)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 2,47 kg) × 0,655)
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
|
Slagtekyllinger, 30 dage
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,33
|
Slagtekyllinger, 32 dage
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/39,45
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/48,28
|
Slagtekyllinger, 40 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/65,01
|
Slagtekyllinger, 45 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/84,17
|
Skrabekyllinger, 56 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88
|
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/113,95
|
Kalkuner, hunner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11
|
Kalkuner, hanner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82
|
Ænder:
|
((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26
|
Gæs:
|
((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08
|
Høns og hønniker:
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
|
Fritgående høns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,0
|
Økologiske høns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,5
|
Skrabehøns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,8
|
Burhøns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,5
|
HPR-høner:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2
|
Hønniker, konsum:
|
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7
|
Hønniker, HPR:
|
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0
|
|
Mink:
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(kg foder pr. årstæve)/228,8
|
|
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
|
|
Afgrøder
|
Gram råprotein
pr. foderenhed
|
|
|
Roer, rod + top
|
|
Foderroer
|
74
|
Sukkerroer
|
60
|
Kålroer
|
102
|
Turnips
|
115
|
Rod + top
|
127
|
Roetop, frisk
|
190
|
Roetop, ensilage
|
226
|
Kålroetop
|
241
|
Top + pulpetter
|
180
|
Top + halm
|
205
|
Top + halm + pulpetter
|
200
|
Helsæd + top
|
155
|
|
|
Samensilage
|
|
Ensilerede roer + top + pulpetter
|
148
|
Ensilerede roer + halm
|
112
|
|
|
Gulerødder og kartofler
|
|
Gulerødder
|
108
|
Kartofler
|
91
|
|
|
Lucerne
|
|
Lucerne, begyndende blomstring
|
231
|
Lucerne i blomst
|
238
|
Lucerne efter blomstring
|
267
|
|
|
Kløvergræs
|
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
|
190
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
|
185
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
|
178
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
|
198
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
|
192
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
|
185
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
|
204
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
|
198
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
|
192
|
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., vanding
|
180
|
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
|
201
|
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
|
219
|
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
|
181
|
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
|
190
|
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
|
213
|
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding
|
194
|
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
|
195
|
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
|
214
|
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding
|
174
|
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
|
189
|
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
|
214
|
|
|
Italiensk rajgræs
|
|
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
|
210
|
Italiensk rajgræs, forår, midt
|
190
|
Italiensk rajgræs, forår, sen
|
179
|
Italiensk rajgræs, efter helsæd
|
186
|
Italiensk rajgræs, efter korn
|
196
|
|
|
Enggræs
|
|
Varigt enggræs
|
182
|
|
|
Græs
|
|
Græs, 6-8 cm
|
200
|
Græs, 12-15 cm
|
194
|
Græs, 20-25 cm
|
186
|
|
|
Helsæd, frisk
|
|
Galega
|
279
|
Hvidkløver, begyndende blomstring
|
239
|
Rødkløver, begyndende blomstring
|
196
|
Fodermarvkål
|
149
|
Hestebønner
|
209
|
Sød lupin
|
264
|
Havre, ærter, vikker
|
206
|
Grønbyg før skridning
|
196
|
Byghelsæd
|
140
|
Havrehelsæd
|
167
|
Majs, frisk
|
128
|
Rug, frisk
|
175
|
Ærter
|
207
|
|
|
Lucerneensilage
|
|
Lucerneensilage, høj FK
|
254
|
Lucerneensilage, lav FK
|
307
|
|
|
Kløvergræsensilage
|
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
|
168
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
|
190
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
|
207
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
|
171
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver
|
194
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
|
212
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
|
193
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver
|
210
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
|
224
|
|
|
Græsensilage
|
|
Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage
|
191
|
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
|
214
|
Efterafgrøde, korn, ensilage
|
223
|
Hundegræs, ensilage
|
190
|
Varigt enggræs, ensilage
|
190
|
Græsensilage, høj FK
|
172
|
Græsensilage, midl. FK
|
194
|
Græsensilage, lav FK
|
197
|
Græsensilage, meget lav FK
|
200
|
|
|
Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv.
|
|
Galega, ensilage
|
289
|
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
|
264
|
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
|
208
|
Fodermarvkål, ensilage
|
171
|
Hestebønne, ensilage
|
247
|
Lupin, ensilage
|
227
|
Havre-, ærter- og vikkerensilage
|
200
|
|
|
Helsædensilage
|
|
Grønbygensilage
|
201
|
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
|
134
|
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
|
149
|
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
|
186
|
Vinterbyghelsæd, ensilage
|
156
|
Havrehelsæd, ensilage
|
195
|
Hvede-græs, ensilage
|
167
|
Hvede-ært, ensilage
|
157
|
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
|
116
|
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
|
120
|
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
|
146
|
Majskolbeensilage
|
77
|
Majsensilage, høj fordøjelighed
|
86
|
Majsensilage, middel fordøjelighed
|
88
|
Majsensilage, lav fordøjelighed
|
92
|
Triticalehelsæd, ensilage
|
158
|
Grønrug, ensilage
|
160
|
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
|
177
|
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
|
217
|
Grønært, ensilage
|
217
|
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
|
150
|
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
|
175
|
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
|
206
|
Ærtehelsæd, ensilage
|
210
|
|
|
Hø og grønpiller
|
|
Lucernehø, i blomst
|
235
|
Kløverhø, høj fordøjelighed
|
184
|
Kløverhø, lav fordøjelighed
|
164
|
Græshø
|
151
|
Grønhø, ekstra
|
229
|
Grønhø, plus
|
257
|
Grønhø, standard
|
278
|
Grønhø, lucerne
|
307
|
Grønpiller, høj fordøjelighed
|
218
|
Grønpiller, middel fordøjelighed
|
247
|
Grønpiller, lav fordøjelighed
|
270
|
Lucernepiller, høj fordøjelighed
|
195
|
Lucernepiller, lav fordøjelighed
|
221
|
|
|
NH3- og NaOH-behandlet halm
*)
|
|
Byghalm, NaOH-behandlet
|
103
|
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
|
173
|
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
|
173
|
Havrehalm, NH3-behandlet
|
184
|
Hvedehalm, NH3-behandlet
|
194
|
Rughalm, NH3-behandlet
|
255
|
|
|
Halm, ubehandlet
|
|
Byghalm, vår
|
175
|
Byghalm, vinter
|
189
|
Havrehalm
|
173
|
Hvedehalm
|
152
|
Rughalm
|
244
|
Ærtehalm
|
222
|
Rajgræshalm
|
163
|
Hvidkløverhalm
|
318
|
Rødsvingelhalm
|
486
|
|
|
Korn
|
|
Vinterbyg
|
90
|
Vårbyg
|
92
|
Havre
|
112
|
Hvede
|
83
|
Rug
|
82
|
Triticale
|
89
|
Majs
|
79
|
Milo
|
94
|
Ris
|
94
|
Havre, nøgen
|
134
|
|
|
Frø
|
|
Hestebønner
|
265
|
Hørfrø
|
141
|
Rapsfrø, dobbeltlav
|
103
|
Ærter
|
188
|
Sojabønner
|
281
|
Lupin, gul
|
304
|
Lupin, smalbladet
|
266
|
Solsikkefrø
|
143
|
|
*) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg. i fodermidler til svin
Fodermidler
|
Gram
råprotein
pr. kg
|
FEsv1) pr. kg
|
FEso2) pr. kg
|
Vårbyg 2009
|
88
|
1,04
|
1,04
|
Vårbyg 2010
|
93
|
1,07
|
1,07
|
Vinterbyg 2009
|
86
|
1,06
|
1,06
|
Vinterbyg 2010
|
92
|
1,02
|
1,02
|
Hvede 2009
|
85
|
1,15
|
1,13
|
Hvede 2010
|
92
|
1,15
|
1,13
|
Rug
|
82
|
1,10
|
1,09
|
Triticale
|
93
|
1,13
|
1,12
|
Havre
|
87
|
0,87
|
0,89
|
Ærter
|
204
|
1,01
|
1,02
|
Sojaskrå
|
427
|
0,88
|
0,91
|
Sojaskrå, afskallet
|
470
|
0,95
|
0,97
|
Sojaprotein, HP 300
|
554
|
0,95
|
0,98
|
Rapsfrø DL
|
179
|
2,07
|
2,05
|
Rapsskrå
|
345
|
0,74
|
0,80
|
Rapskage, 5 % fedt
|
346
|
0,81
|
0,86
|
Rapskage, 9 % fedt
|
311
|
0,89
|
0,95
|
Rapskage, 11,4 % fedt
|
292
|
0,92
|
0,99
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof
|
371
|
0,71
|
0,77
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof
|
372
|
0,67
|
0,74
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof
|
317
|
0,54
|
0,63
|
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof
|
364
|
0,95
|
1,01
|
Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof
|
298
|
0,75
|
0,83
|
Fiskemel, standard
|
704
|
1,13
|
1,10
|
Fiskemel, Island
|
683
|
1,34
|
1,29
|
Svinefedt 92/10
|
0
|
3,79
|
3,64
|
Valle, kategori A (Perlac 5,5)
|
6
|
0,06
|
0,06
|
Valle, kategori B (Perlac 7)
|
3
|
0,08
|
0,08
|
Sojaolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
Rapsolie
|
0
|
3,81
|
3,66
|
Palmeolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
PFAD
|
0
|
3,77
|
3,62
|
Gærfløde, Novo
|
74
|
0,16
|
0,16
|
Gærfløde, sprit
|
109
|
0,22
|
0,24
|
|
1) FEsv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin
2) FEso angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt
Bilag 3
Efterafgrøder
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
|
Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.
|
Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.
|
Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst.
|
|
|
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Korn (vår- og vintersæd)
|
Sennep
|
Vår- og vinterraps
|
Ærter
|
Majs
|
Hestebønner
|
Rybs
|
Solsikke
|
Soja
|
Oliehør
|
|
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof-
|
|
optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
|
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
|
|
Tabel 3: Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen
Mindstekrav til randzone i ha, 10-20 m bred.
|
Korrektion i pct. af kvælstofnormen
|
Øget afgrødekrav i pct.
|
0,1 - 0,19
|
2
|
4
|
0,2 - 0,59
|
5
|
10
|
0,6 - 0,99
|
8
|
16
|
≥1,0
|
10
|
20
|
|
Bilag 4
Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v.
Tabel 1: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
|
Under 0,8 DE/ha
|
Over 0,8 DE/ha
|
Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder
|
15
|
41
|
|
|
|
Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.
|
Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren
|
|
|
|
Tabel 2: Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten
|
Under 0,8 DE/ha
|
Over 0,8 DE/ha
|
Kvote korrektion pr ha efterafgrøder
|
56
|
85
|
|
Nedsættelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder, som der ønskes reduceret med.
|
Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren
|
|
|
|
Tabel 3: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
Omregningsfaktor:
|
1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder
|
|
|
|
Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder hos en anden virksomhed
Overdragelse:
|
Omregningsfaktor:
|
Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha
|
0,7
|
Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha
|
1,5
|
Ens bedrifter
|
1
|
|
Antallet af ha, der skal udlægges af en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.
|
|
|
|
Tabel 5: Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder
5.1
|
|
Omregningsfaktor:
|
0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde
|
|
|
|
5.2
|
|
|
Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse:
|
|
591
|
Hassel
|
|
591
|
Ask
|
|
592
|
Pil
|
|
593
|
Poppel
|
|
594
|
El
|
|
596
|
Elefantgræs
|
|
|
|
5.3
|
|
Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.
Det vil sige andre afgrødekoder end disse:
|
|
250
|
Permanent græs med meget lavt udbytte
|
|
251
|
Permanent græs med lavt udbytte
|
|
252
|
Permanent græs med normalt udbytte
|
|
253
|
Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N)
|
|
255
|
Permanent græs under 50 % kløver
|
|
256
|
Permanent græs over 50 % kløver
|
|
257
|
Permanent græs uden kløver
|
|
259
|
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons
|
|
271
|
Vildtager
|
|
272
|
Permanent græs/kløvergræs til fabrik
|
|
273
|
Permanent lucerne til fabrik
|
|
274
|
Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik
|
|
275
|
Permanent rullegræs
|
|
276
|
Permanent græs og kløvergræs uden norm
|
|
277
|
Permanent kløver til fabrik
|
|
278
|
Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne
|
|
279
|
Permanent græs til fabrik
|
|
310
|
Udyrkede arealer
|
|
312
|
20-årig udtagning
|
|
315
|
Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse
|
|
320
|
MVJ braklagte randzoner
|
|
321
|
Miljøtiltag på ej landbrugsarealer
|
|
340
|
Randzoneordning
|
|
350
|
Miljøgræs med N-kvote,
|
|
|
|
|
Tabel 6: Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
Omregningsfaktor:
|
Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder
|
|
|
Bilag 5
Fodergræs
Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs:
|
|
173
|
Kløver til slæt (inkl. til eget foder)
|
255
|
Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
|
256
|
Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
|
257
|
Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år
|
258
|
Permanent græs, ø-støtte
|
260
|
Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)
|
261
|
Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)
|
262
|
Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift)
|
263
|
Græs uden kløver (omdrift)
|
|
Bilag 6
Bilagsoversigt
|
Bilag 1
|
Kvælstofnormer m.v.
|
|
Tabel 1
|
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
|
|
Tabel 2
|
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
|
|
Tabel 3
|
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
|
|
|
|
|
Bilag 2
|
Husdyrnormer m.v.
|
|
Tabel 1
|
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
|
|
Tabel 2
|
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
|
|
Tabel 3
|
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
|
|
Tabel 4
|
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
|
|
Tabel 5
|
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
|
|
|
pr. kg i fodermidler til svin.
|
|
|
|
|
Bilag 3
|
Efterafgrøder
|
|
Tabel 1
|
Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
|
|
Tabel 2
|
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
|
|
Tabel 3
|
Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen
|
|
|
|
|
Bilag 4
|
Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v.
|
|
Tabel 1
|
Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
|
|
Tabel 2
|
Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten
|
|
Tabel 3
|
Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
|
|
Tabel 4
|
Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed
|
|
Tabel 5
|
Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder
|
|
Tabel 6
|
Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
|
|
|
|
|
Bilag 5
|
Fodergræs
|
|