Bekendtgørelse om undtagelse af godkendte innovationsmiljøer på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område fra lov om offentlighed i forvaltningen
I medfør af § 5, stk. 2, i lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
§ 1. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse på følgende selskaber, der af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser er godkendt som innovationsmiljø:
1) Borean Innovation A/S.
2) Capnova A/S.
3) DTU Symbion Innovation A/S.
4) Syddansk Teknologisk Innovation A/S.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 16. december 2013
Morten Østergaard
/ Jesper Schaumburg-Müller