Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække
I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Registrering
§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan efter lovens § 2, stk. 3, anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr.
Stk. 2. Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal efter lovens § 2, stk. 2, anmeldes NaturErhvervstyrelsens register, hvis virksomheden:
1) har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder,
2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3) modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2014/2015.
Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i den enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 2. Anmeldelse til NaturErhvervstyrelsens register kan ske via www.virk.dk, www.naturerhverv.dk eller på en af styrelsen udarbejdet anmeldelsesblanket.
Stk. 2. Virksomheder, der er registreringspligtige efter lovens § 2, stk. 2, skal efter lovens § 2, stk. 6, anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder. Registeringen får virkning for hele planperioden.
Stk. 3. Andre virksomheder, der registreres efter lovens § 2, stk. 3, skal anmeldes til registeret senest 31. juli 2015. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.
Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 5. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret efter lovens § 2, stk. 7, 1. pkt., eller virksomheden afmeldes registret efter lovens § 2, stk. 7, 2. pkt.
Kapitel 2
Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg
§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 4. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
§ 5. Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
Stk. 2. Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.
Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.
Afsnit II
Gødskning
Kapitel 3
Kvælstofnormer og kvælstofkvoter
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder, grønsager på friland og andre plantekulturer m.v.
§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3.
Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælstof pr. ha.
Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.
Stk. 4. For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Kvælstofkvoter
§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.
Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.
§ 9. En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog § 41.
Særligt om brødhvede
§ 10. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for hvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis ansøgning herom, jf. § 13, er imødekommet.
§ 11. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 40.911 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
1) at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2013 og 2014) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et protein-indhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2) at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2015) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 40.911 ha.
Stk. 2. Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
1) navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2) navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
4) den planperiode kontrakten omfatter, og
5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 12. Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 11 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.
§ 13. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, på et skema udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos NaturErhvervstyrelsen fra den 1. august 2014. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2014/2015 modtages på hverdage fra den 12. august 2014 til den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Ansøgninger modtaget inden den 12. august 2014 betragtes som modtaget den 12. august 2014. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Stk. 3. Såfremt der allerede den 12. august 2014 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse der fremgår af § 11, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
§ 14. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat i planperioden 2014/2015 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk fællesskema og markkort. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
Kapitel 4
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen
§ 16. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:
1) Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration eller for frisk græs i sommerperioden, halm fra kornarterne eller for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.
2) Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3) Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.
Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier, for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof, til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser, samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet.
Stk. 4. Dokumentationen jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.
§ 18. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2015. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015.
Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.
§ 19. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 18, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, såfremt der kan fremlægges dokumentation vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen, fra en offentlig myndighed.
Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning
§ 20. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 23, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 21. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 22, stk. 1, og § 23, stk. 4 og 5.
Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.
Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 22, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
Beregning af forbrug af kvælstof
§ 22. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1)
|
Svinegylle:
|
75 pct.
|
2)
|
Kvæggylle:
|
70 pct.
|
3)
|
Minkgylle:
|
70 pct.
|
4)
|
Fjerkrægylle:
|
70 pct.
|
5)
|
Ajle:
|
65 pct.
|
6)
|
Fast gødning:
|
65 pct.
|
7)
|
Dybstrøelse:
|
45 pct.
|
8)
|
Anden husdyrgødning:
|
65 pct.
|
9)
|
Væskefraktion efter forarbejdning, hvor
|
|
|
fiberfraktionen afbrændes:
|
85 pct.
|
|
Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 21.
Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 23. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 20, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 24, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1)
|
Spildevandsslam:
|
45 pct.
|
2)
|
Komposteret husholdningsaffald:
|
20 pct.
|
3)
|
Kartoffelfrugtsaft:
|
50 pct.
|
4)
|
Pressesaft fra grøntpillefabrikation:
|
40 pct.
|
5)
|
Have- og parkaffald:
|
0 pct.
|
6)
|
Andre typer af anden organisk gødning:
|
40 pct.
|
|
Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning
§ 24. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2015. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015.
Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
§ 25. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 24, fradrages kvælstof i handelsgødning, såfremt der kan fremlægges dokumentation vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen, fra en offentlig myndighed.
Kapitel 5
Overdragelse
§ 26. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 37.
Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Der henvises i øvrigt til § 45, stk. 4.
Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.
§ 27. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 20, stk. 2.
Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 28. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
Afsnit III
Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag
Kapitel 6
Efterafgrøder og alternativer
Efterafgrøder
§ 29. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2014 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2012/2013. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.
Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2014/2015 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013 (EUT 2013, nr. L 347, s. 608 ff.).
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.
§ 30. Efterafgrøder nævnt i § 29, stk. 1 og § 43 skal være sået senest den 1. august 2014, dog skal korsblomstrede afgrøder være sået senest den 20. august 2014. Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2014. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2015. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
§ 31. Virksomheden skal efter lovens § 21 a indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, jf. § 29, i planperioden 2014/2015. Indberetningen skal foretages elektronisk NaturErhvervstyrelsen via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk., og ske senest den 31. august 2014. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Korrektion af en allerede foretaget indberetning, jf. stk. 1, skal ske senest den 31. august 2014. Falder indberetningsfristen en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den første hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.
Korrektion i form af reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 37, stk. 2, dog hvis der er varslet kontrol kun indtil dette tidspunkt. Alle korrektioner skal ligeledes elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.
Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 2 indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, i papirform.
Stk. 4. Falder fristen som nævnt i stk. 1 og 2 en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den anden hverdag, (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.
Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet
§ 32. Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 29 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder samt efterafgrøder udlagt i henhold til § 41:
1) Udlægning af mellemafgrøder. Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde. Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2014, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2014. Der anvendes de i bilag 4, tabel 1 fastsatte omregningsfaktorer.
2) Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 2. Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2013/2014 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktor.
3) Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Fiberfraktion skal være afsat i planperioden 2013/2014 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5. Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 38. Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der anvendes den i bilag 4, tabel 3, fastsatte omregningsfaktor.
4) 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer, der grænser op til omdriftsarealer, og som ikke er omfattet af lov om randzoner. Det er alene de braklagte arealer langs vandløb og søer, som før 1. august 2014 var omfattet af lov om randzoner, men som efter denne dato ikke længere er omfattet af lov om randzoner, og som ikke er omfattet af arealbaserede tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under landdistriktsprogrammerne, der kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 4, fastsatte omregningsfaktor.
5) Vinterhvede sået senest 7. september 2014. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.
§ 33. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet, jf. § 32, nr. 1-4, skal ske senest den 31. august 2014 og elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Tilmelding til deltagelse i ordningerne nævnt i § 32, nr. 4 og 5, kan dog ske indtil 10. september. Tilmelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om antallet af ha efterafgrøder, der erstattes, og hvilke alternativer, der bringes i anvendelse.
Stk. 2. Framelding fra en eller flere af ordningerne skal ske senest den 31. august 2014. Dog kan framelding fra ordninger nævnt i § 32, nr. 1 ske frem til 10. oktober 2014. Fra melding fra ordningen nævnt i § 32, nr. 5 kan ske frem til 10. september 2014. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Framelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 3. Falder fristen som nævnt i stk. 1 og 2 en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den anden hverdag, (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.
Kapitel 7
Dyrkningsrelaterede tiltag
Jordbearbejdning
§ 34. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2015 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2016 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2015.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende:
1) Arealer udlagt med efterafgrøder.
2) Arealer, hvor på der har været dyrket roer.
3) Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
4) Arealer, hvor på der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.
5) Arealer, hvor på der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.
6) Arealer, hvor på der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.
7) Arealer, hvor på der har været dyrket flerårige vedplanter.
8) Arealer, hvor på der skal dyrkes flerårige vedplanter.
9) Arealer, hvor på der har været dyrket kerne- eller kolbemajs.
Stk. 3. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2015 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.
Stk. 4. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2015 af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.
Omlægning af fodergræs
§ 35. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage omlægning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni 2015 til den 1. februar 2016. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5, tabel 2.
Stk. 2. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2015, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2015 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker:
1) Omlægning til fodergræs.
2) Omlægning til grønkorn med græsudlæg.
Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
Afsnit IV
Planlægnings- og regnskabskrav
Kapitel 8
Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab
§ 36. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer.
Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om:
1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1,
4) andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 22, stk. 2 og 3, og
5) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.
Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
1) det totale indhold af kvælstof,
2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
Gødningsplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav m.v.
§ 37. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2014/2015 senest den dato der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort foretage en planlægning, der viser de arealer, der er dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2014/2015 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes).
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal endvidere opgøre virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 29, stk. 1, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.
Opfyldelse af krav om efterafgrøder
§ 38. Overskud af efterafgrøder, jf. § 29 og overskud af alternativer til efterafgrøder, jf. § 32, der er overført fra planperioden 2007/2008 og frem, kan indgå i opfyldelsen af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til arealer med efterafgrøder. Det udlagte efterafgrødeareal skal i hver af de forudgående planperioder opfylde de på det tidspunkt gældende krav til udlægning af efterafgrøder.
§ 39. Overførsel af overskud af efterafgrøder, jf. § 29, fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, kan indgå i opfyldelsen af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til arealer med efterafgrøder. Der anvendes de i bilag 4, tabel 6 fastsatte omregningsfaktorer. Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Manglende opfyldelse af aftalen er underlagt privatretlige regler.
§ 40. Meddelelse om opfyldelse af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til efterafgrøder ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller alternativer fra en tidligere planperiode, jf. § 38, eller overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, jf. § 39, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.
Automatisk reduktion af kvælstofkvoten
§ 41. Efter lovens § 7, stk. 1, får en virksomhed, der ikke har etableret eller udlagt nok efterafgrøder til at opfylde sit efterafgrødekrav, jf. § 29, eller anvendt alternativer hertil, jf. § 32, reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden med den beregnede samlede mængde kvælstof, som det manglende antal ha efterafgrøder ville svare til. Ved beregningen anvendes følgende omregningsfaktorer pr. ha.:
1) For virksomheder, der udbringer gødningsmængder under 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal: 56 kg. N.
2) For virksomheder, der udbringer gødningsmængder 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal: 85 kg. N.
Stk. 2. Reglerne om opgørelse af den udbragte gødningsmængde i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen i stk. 1.
Overførsel af overskud af efterafgrøder og alternativer til senere planperioder
§ 42. Hvis en virksomhed udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 29, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde, kan overskuddet overføres til en senere planperiode, eller til en anden virksomhed, registreret efter lovens § 2. Tilsvarende gælder for overskud af alternativer til efterafgrøder, jf. § 32.
Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder
§ 43. En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 29, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde.
Stk. 2. Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag at den i bilag 4, tabel 7, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde.
§ 44. Meddelelse om overførsel af overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed, registreret efter lovens § 2, jf. § 42, eller forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote, jf. § 43, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.
Gødningsregnskab
§ 45. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2016.
Stk. 2. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2016 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.
Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2016 indberettes til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2016.
§ 46. Indberetning af de i § 45, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.
Kapitel 9
Gødningsleverandører
§ 47. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring om nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2014/2015 af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 48. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:
1) offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,
2) biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,
3) forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,
4) forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, og
5) andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning. Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.
Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
1) biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og
2) forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.
Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
§ 49. Indberetningen af de i § 47, stk. 1-4 og § 48, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Styrelsen kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
Kapitel 10
Nyregistrerede virksomheder
§ 50. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække gælder:
1) at virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2014 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2014/2015,
2) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2014, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2013 til 30. september 2013 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2013. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2014/2015, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 29, stk. 2.
Afsnit V
Administrative bestemmelser
Kapitel 11
Kontrol, offentliggørelse, straf
Kontrolmyndigheder m.v.
§ 51. NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra NaturErhvervstyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 52. Videncentret for Landbrug, træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 10-13.
Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Videncentret for Landbrug, efter stk. 1.
Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen fastsætter nærmere regler om Videncentret for Landbrugs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 53. En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse. NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Offentliggørelse
§ 54. NaturErhvervstyrelsen offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
Straffebestemmelser
§ 55. Overtrædelse af § 2, stk. 2 og 3, § 4, §§ 6-10, § 11, stk. 4, § 18, stk. 1-3, §§ 20-24, § 26, § 27, stk. 1, 2 og 4, § 29, stk. 1 og 2, §§ 30-31, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1, § 36, stk. 1-3, 5 og 7, § 37, §§ 38-40, § 45, § 46, stk. 1, §§ 47-50, § 51, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.
NaturErhvervstyrelsen, den 29. juli 2014
Jette Petersen
/ Pernille Balslev-Erichsen
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Uvandet grovsand JB 1+3
|
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12
1)
|
Vandet sandjord JB 1-4
|
Sandet lerjord JB 5-6
|
Lerjord JB 7-9
|
Korrektion for udbytte
|
|
kg N/ha
|
Ja/nej
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
kg N/hkg
|
|
|
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
Vårsæd til modenhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårbyg2)
|
0
|
Ja
|
40 (44)
|
114
|
47 (52)
|
110
|
52 (57)
|
129
|
59 (65)
|
116
|
63 (69)
|
129
|
1,5
|
Vårhvede2)
|
0
|
Ja
|
38 (42)
|
129
|
44 (48)
|
123
|
49 (54)
|
140
|
55 (61)
|
126
|
59 (65)
|
138
|
1,3
|
Vårhvede, brødhvede2)
|
0
|
Ja
|
38 (42)
|
163
|
44 (58)
|
158
|
49 (54)
|
182
|
55 (61)
|
167
|
59 (65)
|
184
|
1,7
|
Vårhavre
|
0
|
Ja
|
43
|
88
|
50
|
85
|
55
|
103
|
56
|
84
|
59
|
96
|
1,5
|
Blanding af kornarter, vårsået12)
|
0
|
Ja
|
44
|
90
|
51
|
86
|
56
|
105
|
56
|
84
|
60
|
97
|
1,5
|
Vårrug
|
0
|
Ja
|
43
|
88
|
50
|
85
|
55
|
103
|
56
|
84
|
59
|
96
|
1,5
|
Majs til modenhed
|
0
|
Ja
|
67
|
144
|
67
|
132
|
74
|
157
|
73
|
135
|
77
|
150
|
1,5
|
Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd
|
7
|
Ja
|
40
|
66
|
43
|
56
|
46
|
69
|
49
|
50
|
51
|
59
|
0,5
|
Vårtriticale
|
0
|
Ja
|
43
|
88
|
50
|
85
|
55
|
103
|
56
|
84
|
59
|
96
|
1,5
|
Vintersæd til modenhed
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinterbyg2)
|
0
|
Ja
|
50 (55)
|
144
|
54 (59)
|
136
|
58 (64)
|
152
|
73 (80)
|
147
|
78 (86)
|
160
|
1,2
|
Vinterhvede2)
|
0
|
Ja
|
49 (54)
|
133
|
63 (69)
|
138
|
67 (74)
|
156
|
81 (89)
|
156
|
86 (95)
|
167
|
1,5
|
Vinterhvede, brødhvede2)
|
0
|
Ja
|
49 (54)
|
209
|
63 (69)
|
218
|
67 (74)
|
240
|
81 (89)
|
243
|
86 (95)
|
257
|
1,7
|
Vinterhavre2)
|
0
|
Ja
|
50 (55)
|
144
|
54 (59)
|
136
|
58 (64)
|
152
|
73 (80)
|
147
|
78 (86)
|
160
|
1,2
|
Vinterrug2)
|
0
|
Ja
|
44 (48)
|
119
|
57 (63)
|
120
|
56 (62)
|
131
|
69 (76)
|
123
|
73 (80)
|
135
|
1,2
|
Vinterhybridrug2)
|
0
|
Ja
|
54 (59)
|
129
|
69 (76)
|
132
|
69 (76)
|
144
|
80 (88)
|
134
|
85 (94)
|
147
|
1,2
|
Vintertriticale2)
|
0
|
Ja
|
44 (48)
|
139
|
56 (62)
|
138
|
56 (62)
|
151
|
64 (70)
|
138
|
68 (75)
|
151
|
1,2
|
Blanding af kornarter, efterårssået2) 12)
|
0
|
Ja
|
44 (48)
|
119
|
56 (62)
|
119
|
53 (58)
|
128
|
66 (73)
|
120
|
70 (77)
|
132
|
1,2
|
Oliefrø og bælgsæd
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårraps
|
9
|
Ja
|
20
|
114
|
23
|
106
|
25
|
120
|
26
|
101
|
27
|
111
|
1,5
|
Vinterraps
|
9
|
Ja
|
27
|
165
|
35
|
175
|
35
|
175
|
40
|
181
|
42
|
183
|
1,5
|
Rybs
|
9
|
Ja
|
18
|
111
|
20
|
102
|
22
|
116
|
23
|
97
|
24
|
106
|
1,5
|
Solsikke
|
9
|
Ja
|
18
|
151
|
20
|
139
|
22
|
151
|
23
|
131
|
24
|
139
|
0
|
Sojabønner
|
9
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
Gul sennep
|
9
|
Ja
|
19
|
113
|
21
|
103
|
23
|
118
|
23
|
97
|
24
|
106
|
1,5
|
Blanding af oliefrøart12)
|
9
|
Ja
|
25
|
114
|
27
|
106
|
29
|
120
|
30
|
101
|
31
|
111
|
0
|
Ærter
|
9
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
Hestebønner
|
9
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
Sødlupin
|
9
|
Nej
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
0
|
Bælgsæd, blanding
|
9
|
Nej
|
48
|
0
|
56
|
0
|
65
|
0
|
72
|
0
|
72
|
0
|
0
|
Bælgsæd, flerårig blanding12)
|
9
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
Bælgsæd, andre typer til modenhed12)
|
9
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
Hør og hamp
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Oliehør
|
9
|
Ja
|
15
|
83
|
15
|
70
|
15
|
83
|
15
|
62
|
15
|
70
|
0
|
Spindhør
|
9
|
Ja
|
91
|
52
|
91
|
39
|
91
|
52
|
91
|
31
|
91
|
39
|
0
|
Hamp
|
9
|
Ja
|
122
|
127
|
122
|
115
|
122
|
127
|
122
|
106
|
122
|
115
|
0
|
Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne12)
|
9
|
Ja
|
76
|
114
|
76
|
106
|
76
|
120
|
76
|
101
|
76
|
111
|
0
|
Quinoa
|
9
|
Ja
|
|
114
|
|
106
|
|
120
|
|
101
|
|
111
|
0
|
Boghvede
|
9
|
Ja
|
|
114
|
|
106
|
|
120
|
|
101
|
|
111
|
0
|
Frøgræs og andet markfrø
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rajgræs, alm.
|
9
|
Nej
|
12
|
139
|
12
|
139
|
12
|
139
|
12
|
139
|
12
|
139
|
0
|
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
|
9
|
Nej
|
12
|
172
|
12
|
172
|
12
|
172
|
12
|
172
|
12
|
172
|
0
|
Rajgræsfrø, ital.
|
9
|
Nej
|
12
|
102
|
12
|
102
|
12
|
102
|
12
|
102
|
12
|
102
|
0
|
Rajgræsfrø, ital. 1. års efterårsudlagt
|
9
|
Nej
|
12
|
135
|
12
|
135
|
12
|
135
|
12
|
135
|
12
|
135
|
0
|
Rajgræs, hybrid
|
9
|
Nej
|
12
|
115
|
12
|
115
|
12
|
115
|
12
|
115
|
12
|
115
|
0
|
Rajgræs, efterårsudl., hybrid
|
9
|
Nej
|
12
|
147
|
12
|
147
|
12
|
147
|
12
|
147
|
12
|
147
|
0
|
Timothefrø (Knoldrottehale)
|
9
|
Nej
|
5
|
90
|
5
|
90
|
5
|
90
|
5
|
90
|
5
|
90
|
0
|
Hundegræsfrø
|
9
|
Nej
|
9
|
164
|
9
|
164
|
9
|
164
|
9
|
164
|
9
|
164
|
0
|
Engsvingelfrø
|
9
|
Nej
|
8
|
98
|
8
|
98
|
8
|
98
|
8
|
98
|
8
|
98
|
0
|
Rødsvingelfrø (Fåresvingel)
|
9
|
Nej
|
8
|
123
|
8
|
123
|
8
|
123
|
8
|
123
|
8
|
123
|
0
|
Rajsvingelfrø
|
9
|
Nej
|
10
|
131
|
10
|
131
|
10
|
131
|
10
|
131
|
10
|
131
|
0
|
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt
|
9
|
Nej
|
10
|
164
|
10
|
164
|
10
|
164
|
10
|
164
|
10
|
164
|
0
|
Svingelfrø, stivbladet
|
9
|
Nej
|
8
|
123
|
8
|
123
|
8
|
123
|
8
|
123
|
8
|
123
|
0
|
Svingelfrø, strand
|
9
|
Nej
|
8
|
164
|
8
|
164
|
8
|
164
|
8
|
164
|
8
|
164
|
0
|
Engrapgræsfrø (marktype)
|
9
|
Nej
|
11
|
131
|
11
|
131
|
11
|
131
|
11
|
131
|
11
|
131
|
0
|
Engrapgræsfrø (plænetype)
|
9
|
Nej
|
8
|
139
|
8
|
139
|
8
|
139
|
8
|
139
|
8
|
139
|
0
|
Rapgræsfrø, alm.
|
9
|
Nej
|
8
|
106
|
8
|
106
|
8
|
106
|
8
|
106
|
8
|
106
|
0
|
Hvenefrø alm. og krybende
|
9
|
Nej
|
6
|
98
|
6
|
98
|
6
|
98
|
6
|
98
|
6
|
98
|
0
|
Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke)
|
84
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
Græsmarksbælgplanter
|
9
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
Kommenfrø
|
9
|
Nej
|
11
|
107
|
11
|
107
|
11
|
107
|
11
|
107
|
11
|
107
|
4
|
Valmuefrø
|
9
|
Ja
|
5
|
110
|
8
|
107
|
9
|
123
|
9
|
102
|
9
|
111
|
4
|
Spinatfrø
|
9
|
Ja
|
12
|
120
|
15
|
129
|
17
|
136
|
17
|
136
|
17
|
136
|
4
|
Bederoefrø
|
9
|
Ja
|
20
|
172
|
20
|
172
|
20
|
172
|
20
|
172
|
20
|
172
|
0
|
Blanding af markfrø til udsæd12)
|
9
|
Nej
|
10
|
98
|
10
|
98
|
10
|
98
|
10
|
98
|
10
|
98
|
0
|
Kartofler
13)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kartofler, lægge-
|
0
|
Ja
|
310
|
108
|
340
|
100
|
360
|
116
|
360
|
96
|
360
|
104
|
0,2
|
Kartofler, stivelse-
|
0
|
Ja
|
440
|
176
|
490
|
172
|
550
|
193
|
550
|
173
|
550
|
181
|
0,2
|
Kartofler, spise-
|
0
|
Ja
|
290
|
135
|
370
|
135
|
390
|
151
|
390
|
131
|
390
|
139
|
0,2
|
Kartofler, andre
|
0
|
Ja
|
460
|
178
|
510
|
174
|
560
|
195
|
560
|
174
|
560
|
183
|
0,2
|
Rodfrugter til fabrik
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Blanding af roer til fabrik12)
|
9
|
Ja
|
430
|
107
|
480
|
99
|
480
|
111
|
600
|
101
|
660
|
114
|
0,1
|
Cikorierødder
|
9
|
Ja
|
160
|
123
|
210
|
115
|
270
|
133
|
270
|
112
|
290
|
122
|
0,1
|
Blanding, andre industriafgrøder12)
|
9
|
Ja
|
330
|
98
|
380
|
98
|
410
|
98
|
470
|
98
|
510
|
98
|
0,1
|
Udyrkede arealer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udyrket areal ved vandboring
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
Brak, udyrket
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
Rekreative formål14)
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
Tagetes, sygdomssanerende plante
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Uvandet grovsand JB 1+3
|
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12
1)
|
Vandet sandjord JB 1-4
|
Sandet lerjord JB 5-6
|
Lerjord JB 7-9
|
Korrektion for udbytte
|
|
kg N/ha
|
Ja/nej
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
kg N/FE
|
|
|
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
Helsæd, vår
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vårbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
4600
|
105
|
5400
|
100
|
6000
|
117
|
6900
|
103
|
7400
|
115
|
0
|
Vårhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
4200
|
102
|
4900
|
96
|
5600
|
113
|
6300
|
98
|
6800
|
111
|
0
|
Vårhavre, helsæd
|
0
|
Ja
|
4700
|
78
|
5600
|
72
|
6200
|
89
|
6300
|
70
|
6600
|
81
|
0
|
Blandkorn, vårsået, helsæd
|
0
|
Ja
|
4800
|
79
|
5700
|
73
|
6300
|
90
|
6300
|
70
|
6800
|
82
|
0
|
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd
|
5
|
Ja
|
4800
|
50
|
5700
|
44
|
6300
|
61
|
6300
|
41
|
6800
|
53
|
0
|
Ærtehelsæd
|
9
|
Nej
|
5200
|
0
|
5200
|
0
|
5200
|
0
|
5200
|
0
|
5200
|
0
|
0
|
Silomajs
|
0
|
Ja
|
9700
|
144
|
9700
|
132
|
10700
|
157
|
10600
|
135
|
11100
|
150
|
0
|
Helsæd, vinter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinterbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
5900
|
146
|
6400
|
138
|
6900
|
154
|
8700
|
148
|
9300
|
161
|
0
|
Vinterhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
6100
|
143
|
7800
|
145
|
8300
|
160
|
10000
|
154
|
10600
|
167
|
0
|
Vinterrug, helsæd
|
0
|
Ja
|
4800
|
117
|
6300
|
118
|
6200
|
129
|
7800
|
122
|
8300
|
133
|
0
|
Vintertriticale, helsæd
|
0
|
Ja
|
4900
|
138
|
6400
|
138
|
6400
|
151
|
7400
|
138
|
7800
|
150
|
0
|
Blandkorn, efterårssået, helsæd
|
0
|
Ja
|
4800
|
117
|
6300
|
116
|
5900
|
126
|
7500
|
119
|
8000
|
130
|
0
|
Grønkorn
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Blanding af vårkorn, grønkorn12)
|
0
|
Ja
|
2800
|
98
|
3500
|
97
|
3500
|
110
|
3800
|
94
|
3800
|
102
|
0
|
Grønkorn af vårbyg
|
0
|
Ja
|
2800
|
98
|
3500
|
97
|
3500
|
110
|
3800
|
94
|
3800
|
102
|
0
|
Grønkorn af vårhvede
|
0
|
Ja
|
2800
|
98
|
3500
|
97
|
3500
|
110
|
3800
|
94
|
3800
|
102
|
0
|
Grønkorn af vårhavre
|
0
|
Ja
|
2800
|
98
|
3500
|
97
|
3500
|
110
|
3800
|
94
|
3800
|
102
|
0
|
Grønkorn af vårrug
|
0
|
Ja
|
2800
|
98
|
3500
|
97
|
3500
|
110
|
3800
|
94
|
3800
|
102
|
0
|
Grønkorn af vårtriticale
|
0
|
Ja
|
2800
|
98
|
3500
|
97
|
3500
|
110
|
3800
|
94
|
3800
|
102
|
0
|
Korn og bælgsæd, grønkorn u. 50% bælgsæd
|
9
|
Ja
|
2800
|
61
|
3500
|
61
|
3500
|
73
|
3800
|
57
|
3800
|
66
|
0
|
Blanding af vinterkorn, grønkorn12)
|
0
|
Ja
|
3700
|
120
|
4800
|
126
|
4800
|
138
|
5800
|
135
|
5800
|
143
|
0
|
Grønkorn af vinterbyg
|
0
|
Ja
|
3700
|
120
|
4800
|
126
|
4800
|
138
|
5800
|
135
|
5800
|
143
|
0
|
Grønkorn af vinterhvede
|
0
|
Ja
|
3700
|
120
|
4800
|
126
|
4800
|
138
|
5800
|
135
|
5800
|
143
|
0
|
Grønkorn af vinterhavre
|
0
|
Ja
|
3700
|
120
|
4800
|
126
|
4800
|
138
|
5800
|
135
|
5800
|
143
|
0
|
Grønkorn af vinterrug
|
0
|
Ja
|
3700
|
120
|
4800
|
126
|
4800
|
138
|
5800
|
135
|
5800
|
143
|
0
|
Grønkorn af vintertriticale
|
0
|
Ja
|
3700
|
120
|
4800
|
126
|
4800
|
138
|
5800
|
135
|
5800
|
143
|
0
|
Arealer med tilsagn under miljøordningerne
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøgræs med N-kvote5)
|
18
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)4) 5)
|
18
|
Nej
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
-
|
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N)4) 5) 16)
|
18
|
Nej
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
-
|
Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Perm. græs, ø-støtte
|
18
|
Nej
|
800
|
18
|
800
|
18
|
800
|
18
|
800
|
18
|
800
|
18
|
-
|
Privat skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
20-årig udtagning
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
20-årig udtagning med skov
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
Miljøgræs med udtagning
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
Vådområder med udtagning
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
MVJ udtagning, ej landbrugsjord
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
Braklagte randzoner
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
-
|
|
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Uvandet grovsand JB 1+3
|
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12
1)
|
Vandet sandjord JB 1-4
|
Sandet lerjord JB 5-6
|
Lerjord JB 7-9
|
Korrektion for udbytte
|
|
kg N/ha
|
Ja/nej
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
kg N/FE og ton
3)
|
|
|
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
FE/ha
|
kg N/ha
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
Græs, permanent
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udnyttet græs ved vandboring
|
0
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Permanent græs, meget lavt udbytte4)
|
18
|
Nej
|
800
|
25
|
800
|
25
|
800
|
25
|
800
|
25
|
800
|
25
|
0
|
Permanent græs, lavt udbytte4)
|
18
|
Nej
|
1800
|
66
|
1800
|
66
|
1800
|
66
|
1800
|
66
|
1800
|
66
|
0
|
Permanent græs, normalt udbytte4)
|
18
|
Nej
|
3000
|
127
|
3000
|
127
|
3000
|
127
|
3000
|
127
|
3000
|
127
|
0
|
Permanent græs, fabrik, over 6 tons3)
|
18
|
Nej
|
6
|
177
|
6
|
177
|
6
|
177
|
6
|
177
|
6
|
177
|
30
|
Permanent græs og kløver uden norm6)
|
18
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
Græs, permanent (omlagt min. hvert 5. år)15)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Permanent græs, under 50% kløver4) 7) 15)
|
84
|
Nej
|
6200
|
224
|
6400
|
225
|
7700
|
236
|
7600
|
228
|
6700
|
228
|
0
|
Permanent græs, over 50% kløver4) 7) 15)
|
84
|
Nej
|
5400
|
61
|
5900
|
61
|
7000
|
61
|
7000
|
61
|
7000
|
61
|
0
|
Permanent græs, uden kløver4) 15)
|
18
|
Nej
|
6800
|
300
|
7300
|
309
|
8900
|
334
|
7800
|
317
|
7800
|
317
|
0
|
Permanent græs til fabrik3) 15)
|
18
|
Nej
|
11
|
264
|
12
|
285
|
15
|
346
|
13
|
305
|
13
|
305
|
30
|
Permanent lucerne til fabrik3) 15)
|
84
|
Nej
|
12
|
0
|
14
|
0
|
16
|
0
|
15
|
0
|
15
|
0
|
0
|
Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik3) 15)
|
84
|
Nej
|
12
|
61
|
14
|
61
|
16
|
61
|
15
|
61
|
15
|
61
|
0
|
Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år. 15)
|
0
|
Nej
|
0
|
172
|
0
|
172
|
0
|
172
|
0
|
172
|
0
|
172
|
0
|
Permanent kløver til fabrik3) 15)
|
84
|
Nej
|
12
|
0
|
14
|
0
|
16
|
0
|
15
|
0
|
15
|
0
|
0
|
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne4) 15)
|
84
|
Nej
|
5400
|
61
|
5900
|
61
|
7000
|
61
|
7000
|
61
|
7000
|
61
|
0
|
Permanent kløvergræs til fabrik3) 15)
|
84
|
Nej
|
10
|
191
|
11
|
195
|
13
|
222
|
11
|
201
|
11
|
201
|
15
|
Græsmarksplanter, omdrift
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte4) 7)
|
18
|
Nej
|
600
|
25
|
600
|
25
|
600
|
25
|
600
|
25
|
600
|
25
|
0
|
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte4) 7)
|
18
|
Nej
|
1500
|
66
|
1500
|
66
|
1500
|
66
|
1500
|
66
|
1500
|
66
|
0
|
Græs under 50% kløver, lavt udbytte4) 7)
|
18
|
Nej
|
2600
|
127
|
2600
|
127
|
2600
|
127
|
2600
|
127
|
2600
|
127
|
0
|
Kløver- og lucernegræs over 50% græs (omdrift)4) 17)
|
84
|
Nej
|
6300
|
228
|
6500
|
230
|
7900
|
242
|
6800
|
233
|
6800
|
233
|
0
|
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter, over 50% græs (omdrift)4)
|
84
|
Nej
|
6800
|
228
|
7000
|
230
|
8300
|
242
|
7300
|
233
|
7300
|
233
|
0
|
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)4) 7)
|
84
|
Nej
|
5500
|
61
|
6000
|
61
|
7100
|
61
|
7100
|
61
|
7100
|
61
|
0
|
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)4)
|
84
|
Nej
|
5500
|
61
|
6000
|
61
|
7000
|
61
|
7000
|
61
|
7000
|
61
|
0
|
Græs uden kløvergræs (omdrift)4)
|
18
|
Nej
|
7300
|
305
|
7800
|
313
|
9400
|
338
|
8300
|
321
|
8300
|
321
|
0
|
Græs, slæt før vårsået afgrøde4) 8)
|
0
|
Nej
|
1900
|
87
|
1900
|
87
|
1900
|
87
|
1900
|
87
|
1900
|
87
|
0
|
Græs, rullegræs (omdrift)
|
0
|
Nej
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
Græs til udegrise
|
67
|
Nej
|
|
180
|
|
180
|
|
180
|
|
180
|
|
180
|
0
|
Græs og kløvergræs uden norm6)
|
18
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
0
|
Græs til fabrik (omdrift)3)
|
18
|
Nej
|
12
|
269
|
13
|
289
|
16
|
350
|
14
|
310
|
14
|
310
|
30
|
Kløvergræs til fabrik3)
|
84
|
Nej
|
10
|
195
|
10
|
199
|
13
|
226
|
11
|
206
|
11
|
206
|
15
|
Lucerne, slæt3)
|
84
|
Nej
|
11
|
0
|
11
|
0
|
14
|
0
|
12
|
0
|
123
|
0
|
0
|
Lucerne, over 25 % græs til slæt3)
|
84
|
Nej
|
11
|
61
|
12
|
61
|
15
|
61
|
13
|
61
|
13
|
61
|
0
|
Kløver til slæt3)
|
84
|
Nej
|
11
|
0
|
11
|
0
|
13
|
0
|
11
|
0
|
11
|
0
|
0
|
Andre foderafgrøder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fodersukkerroer
|
14
|
Ja
|
9000
|
151
|
12200
|
165
|
12200
|
178
|
13200
|
165
|
13200
|
174
|
0
|
Kålroer
|
14
|
Ja
|
7100
|
148
|
8600
|
148
|
8600
|
160
|
8600
|
140
|
8600
|
148
|
0
|
Fodermarvkål
|
14
|
Ja
|
7100
|
106
|
7600
|
100
|
8600
|
124
|
8600
|
104
|
8600
|
112
|
0
|
Fodergulerødder
|
14
|
Ja
|
7000
|
135
|
8600
|
136
|
8600
|
148
|
8600
|
128
|
8600
|
136
|
0
|
Udlæg og efterafgrøder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4) 9)
|
0
|
Nej
|
4200
|
157
|
4500
|
162
|
5700
|
183
|
4100
|
1596
|
4100
|
156
|
0
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4) 9)
|
0
|
Nej
|
2500
|
107
|
2700
|
111
|
2800
|
112
|
2400
|
106
|
2400
|
106
|
0
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4) 9)
|
0
|
Nej
|
1100
|
51
|
1100
|
51
|
1200
|
52
|
1100
|
51
|
1100
|
51
|
0
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4) 10)
|
0
|
Nej
|
3700
|
117
|
4000
|
120
|
5200
|
129
|
3600
|
116
|
3600
|
116
|
0
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4) 10)
|
0
|
Nej
|
1900
|
74
|
2100
|
75
|
2200
|
76
|
1800
|
72
|
1800
|
72
|
0
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4) 10)
|
0
|
Nej
|
1100
|
31
|
1100
|
31
|
1200
|
32
|
1100
|
31
|
1100
|
31
|
0
|
Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3)
|
0
|
Nej
|
6
|
201
|
7
|
225
|
7
|
225
|
6
|
201
|
6
|
201
|
30
|
Efterafgrøder11)
|
17/25
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
0
|
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
0
|
Mellemafgrøder
|
0
|
Nej
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
|
0
|
0
|
|
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Uvandet grovsand JB 1+3
|
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12
1)
|
Vandet jord
Alle jordtyper
|
Sandet lerjord JB 5-6
|
Lerjord JB 7-9
|
Korrektion for udbytte
|
|
kg N/ha
|
Ja/nej
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
Udbyttenorm
|
Kvælstofnorm
|
kg N/hkg
|
|
|
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
hkg/ha
|
kg N/ha
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
Grøntsager på friland og krydderurter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Asier
|
25
|
Ja
|
0
|
135
|
0
|
120
|
0
|
135
|
0
|
110
|
0
|
120
|
0
|
Asparges
|
25
|
Nej
|
0
|
150
|
0
|
135
|
0
|
150
|
0
|
125
|
0
|
135
|
0
|
Bladselleri
|
25
|
Ja
|
0
|
215
|
0
|
200
|
0
|
215
|
0
|
190
|
0
|
200
|
0
|
Blomkål
|
25
|
Ja
|
0
|
255
|
0
|
240
|
0
|
255
|
0
|
230
|
0
|
240
|
0
|
Broccoli
|
25
|
Ja
|
0
|
215
|
0
|
200
|
0
|
215
|
0
|
190
|
0
|
200
|
0
|
Courgette, squash
|
25
|
Ja
|
0
|
150
|
0
|
135
|
0
|
150
|
0
|
125
|
0
|
135
|
0
|
Grønkål
|
50
|
Ja
|
0
|
185
|
0
|
170
|
0
|
185
|
0
|
160
|
0
|
170
|
0
|
Gulerod
|
25
|
Ja
|
400
|
125
|
400
|
110
|
400
|
125
|
400
|
100
|
400
|
110
|
0,1
|
Hvidkål
|
50
|
Ja
|
0
|
285
|
0
|
270
|
0
|
285
|
0
|
260
|
0
|
270
|
0
|
Kinakål
|
25
|
Ja
|
0
|
195
|
0
|
180
|
0
|
195
|
0
|
170
|
0
|
180
|
0
|
Knoldselleri
|
50
|
Ja
|
0
|
235
|
0
|
220
|
0
|
235
|
0
|
210
|
0
|
220
|
0
|
Løg
|
0
|
Ja
|
0
|
165
|
0
|
150
|
0
|
165
|
0
|
140
|
0
|
150
|
0
|
Pastinak
|
25
|
Ja
|
0
|
165
|
0
|
150
|
0
|
165
|
0
|
140
|
0
|
150
|
0
|
Rodpersille
|
25
|
Ja
|
0
|
165
|
0
|
150
|
0
|
165
|
0
|
140
|
0
|
150
|
0
|
Porre
|
25
|
Ja
|
0
|
225
|
0
|
210
|
0
|
225
|
0
|
200
|
0
|
210
|
0
|
Rosenkål
|
50
|
Ja
|
0
|
240
|
0
|
225
|
0
|
240
|
0
|
215
|
0
|
225
|
0
|
Rødbede
|
25
|
Ja
|
0
|
180
|
0
|
165
|
0
|
180
|
0
|
155
|
0
|
165
|
0
|
Rødkål
|
50
|
Ja
|
0
|
265
|
0
|
250
|
0
|
265
|
0
|
240
|
0
|
250
|
0
|
Salat
|
25
|
Ja
|
0
|
165
|
0
|
150
|
0
|
165
|
0
|
140
|
0
|
150
|
0
|
Savoykål, spidskål
|
25
|
Ja
|
0
|
265
|
0
|
250
|
0
|
265
|
0
|
240
|
0
|
250
|
0
|
Spinat
|
25
|
Ja
|
0
|
120
|
0
|
105
|
0
|
120
|
0
|
95
|
0
|
105
|
0
|
Sukkermajs
|
25
|
Ja
|
0
|
155
|
0
|
140
|
0
|
155
|
0
|
130
|
0
|
140
|
0
|
Ærter, konsum
|
17
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
Jordskok, konsum
|
25
|
Nej
|
0
|
150
|
0
|
150
|
0
|
150
|
0
|
150
|
0
|
150
|
0
|
Grøntsager, andre12)
|
25
|
Ja
|
0
|
265
|
0
|
250
|
0
|
265
|
0
|
240
|
0
|
250
|
0
|
Bladpersille
|
25
|
Ja
|
0
|
205
|
0
|
190
|
0
|
205
|
0
|
180
|
0
|
190
|
-
|
Purløg
|
50
|
Ja
|
0
|
300
|
0
|
285
|
0
|
300
|
0
|
275
|
0
|
285
|
-
|
Krydderurter, støtteberettigede
|
25
|
Ja
|
0
|
205
|
0
|
190
|
0
|
205
|
0
|
180
|
0
|
190
|
-
|
Krydderurter, andre
|
25
|
Ja
|
0
|
205
|
0
|
190
|
0
|
205
|
0
|
180
|
0
|
190
|
-
|
|
Noter til tabel 1
|
1)
|
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
|
2)
|
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.
|
3)
|
Græs m.v. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.
|
4)
|
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
|
5)
|
Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE.
|
6)
|
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Oversigtstabellen.
|
7)
|
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
|
8)
|
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
|
9)
|
Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
|
10)
|
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
|
11)
|
»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 29, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2014 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2014/15. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
|
12)
|
Kan anvendes som fællesnorm, jf. § 7.
|
13)
|
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
|
14)
|
Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
|
15)
|
Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min. 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen ”Græs, permanent”.
|
16)
|
Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
|
17)
|
Denne afgrøde kode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha.
|
|
Beregning af norm:
|
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
|
|
Jordtype:
|
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
|
|
Udbytter:
|
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
|
|
Normer for grovfoderafgrøder:
|
Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha. salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
|
|
Normer for græs i omdrift og græsudlæg:
|
Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
|
|
Normer for permanent græs:
|
Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
|
|
Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder:
|
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.
|
|
Oversigtstabel til tabel 1
|
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorien kan anvendes)5)
|
|
Græskategori
5)
|
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal
1)
5)
|
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha
2) 5)
|
Permanent græs, meget lavt udbytte3)
|
1
|
0,2
|
Permanent græs, lavt udbytte
|
1
|
0,5
|
Permanent græs, normalt udbytte4)
|
0,5
|
0,9
|
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)
|
0,5
|
0,7
|
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N)3)
|
1
|
0,2
|
Permanent græs, under 50% kløver4)
|
0,33
|
1,9
|
Permanent græs, over 50% kløver
|
0,33
|
1,7
|
Permanent græs, uden kløver
|
0,33
|
2,1
|
Permanent græs, ø-støtte
|
1
|
0,2
|
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne
|
0,33
|
1,7
|
Kløver- og lucernegræs, over 50% græs (omdrift)
|
0,33
|
1,9
|
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter over 50% græs (omdrift)
|
0,33
|
1,9
|
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)
|
0,33
|
1,7
|
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)
|
0,33
|
1,7
|
Græs uden kløvergræs (omdrift)
|
0,33
|
2,1
|
Græs, slæt før vårsået afgrøde
|
1
|
0,6
|
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte3)
|
1
|
0,2
|
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte3)
|
1
|
0,5
|
Græs under 50% kløver, lavt udbytte3)
|
0,5
|
0,9
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,33
|
1,3
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
|
1
|
0,8
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
|
1
|
0,3
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,33
|
1,1
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
|
1
|
0,6
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
|
1
|
0,3
|
|
|
|
Noter til oversigtstabellen
|
1)
|
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
|
2)
|
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes
|
|
som græssende dyreenheder.
Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE.
|
3)
|
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet
|
|
fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.
|
4)
|
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år,
|
|
kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
|
5)
|
Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring
|
|
på egen bedrift.
|
|
|
|
Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
Vinterhvede:
|
Blanding 3036
|
Creator
|
Ellvis
|
Genius
|
Hereward
|
Heroldo
|
JB Asano
|
Julius
|
KWS Dacanto
|
KWS Esko
|
KWS Loft
|
Pistoria
|
Skagen
|
Torrild
|
Tuareg
|
Ure
|
|
Vårhvede:
|
De vårhvedesorter, der i planperioden 2014/2015, fremgår af EU's fælles sortsliste.
|
|
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Alle jordtyper, N-norm
|
Kg N/ha
|
Ja/ nej
|
Kg N/ha
|
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
Medicinplanter
|
|
|
|
Solhat
|
0
|
Nej
|
75
|
Medicinplanter, en- og toårige
|
0
|
Nej
|
80
|
Medicinplanter, stauder
|
0
|
Nej
|
80
|
Medicinplanter, vedplanter
|
0
|
Nej
|
80
|
Havefrø
|
|
|
|
Chrysanthemum Garland, frø
|
27
|
Ja
|
60
|
Dildfrø
|
27
|
Ja
|
90
|
Kinesisk kålfrø
|
27
|
Ja
|
140
|
Karsefrø
|
27
|
Ja
|
120
|
Ruccolafrø
|
27
|
Ja
|
110
|
Radisfrø
|
27
|
Ja
|
120
|
Bladbede-, rødbedefrø
|
27
|
Ja
|
210
|
Grønkålfrø
|
27
|
Ja
|
160
|
Gulerodsfrø
|
27
|
Ja
|
160
|
Kålfrø (hvid- og rødkål)
|
27
|
Ja
|
200
|
Persillefrø
|
27
|
Ja
|
210
|
Kørvelfrø
|
27
|
Ja
|
180
|
Majroefrø
|
27
|
Ja
|
160
|
Pastinakfrø
|
27
|
Ja
|
120
|
Skorzonerrodfrø
|
27
|
Nej
|
150
|
Havrerodfrø
|
27
|
Ja
|
150
|
Purløgfrø
|
27
|
Nej
|
120
|
Timianfrø
|
27
|
Nej
|
120
|
Blomsterfrø
|
27
|
Ja
|
60
|
Andet havefrø9)
|
27
|
Ja
|
100
|
Planteskoleplanter og væksthuse
|
|
|
|
Buske og træer
|
0
|
Nej
|
150
|
Stauder
|
0
|
Nej
|
300
|
Blomsterløg
|
0
|
Nej
|
300
|
En- og toårige planter
|
0
|
Nej
|
300
|
Solbær, stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
Ribs, stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
Stikkelsbær, stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
Hindbær, stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium
|
0
|
Nej
|
100
|
Kvæde
|
0
|
Nej
|
100
|
Tomater2)
|
0
|
Nej
|
2350
|
Agurker2)
|
0
|
Nej
|
2100
|
Salat2)
|
0
|
Nej
|
900
|
Andre grøntsager2) 9)
|
0
|
Nej
|
800
|
Snitblomster og snitgrønt2)
|
0
|
Nej
|
1100
|
Potteplanter2)
|
0
|
Nej
|
950
|
Planteskolekulturer, stauder2)
|
0
|
Nej
|
300
|
Planteskolekulturer, vedplanter2)
|
0
|
Nej
|
300
|
Småplanter (en-årige)2)
|
0
|
Nej
|
300
|
Lukket system 1 (en-årige)3)
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Lukket system 2 (stauder) 3)
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Lukket system 3 (stauder) 3)
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Containerplads 1 (frugtbuske)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Containerplads 2 (en-årige)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Containerplads 3 (stauder)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Containerplads 4 (vedplanter)4)
|
0
|
Nej
|
550
|
Svampe, champignon
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
Frugt og bær
|
|
|
|
Melon
|
25
|
Ja
|
135
|
Centnergræskar
|
25
|
Ja
|
135
|
Moskusgræskar
|
25
|
Ja
|
135
|
Mandelgræskar
|
25
|
Ja
|
135
|
Rabarber
|
50
|
Nej
|
100
|
Jordbær7)
|
0
|
Nej
|
80
|
Solbær
|
0
|
Nej
|
160
|
Ribs
|
0
|
Nej
|
160
|
Stikkelsbær
|
0
|
Nej
|
100
|
Brombær
|
0
|
Nej
|
100
|
Hindbær
|
0
|
Nej
|
100
|
Blåbær
|
0
|
Nej
|
160
|
Anden buskfrugt
|
0
|
Nej
|
85
|
Humle
|
0
|
Nej
|
175
|
Surkirsebær uden undervækst af græs
|
0
|
Nej
|
150
|
Surkirsebær med undervækst af græs1)
|
0
|
Nej
|
200
|
Blomme uden undervækst af græs
|
0
|
Nej
|
150
|
Blomme med undervækst af græs1)
|
0
|
Nej
|
200
|
Sødkirsebær uden undervækst af græs
|
0
|
Nej
|
150
|
Sødkirsebær med undervækst af græs1)
|
0
|
Nej
|
200
|
Hyld
|
0
|
Nej
|
200
|
Hassel (Valnød)
|
0
|
Nej
|
85
|
Æbler
|
0
|
Nej
|
140
|
Pærer
|
0
|
Nej
|
140
|
Vindruer
|
0
|
Nej
|
140
|
Spisedruer
|
0
|
Nej
|
140
|
Rønnebær
|
0
|
Nej
|
100
|
Hyben
|
0
|
Nej
|
100
|
Mispel
|
0
|
Nej
|
100
|
Blandet støtteberettiget frugt
|
0
|
Nej
|
100
|
Anden træfrugt
|
0
|
Nej
|
100
|
Trækulturer
|
|
|
|
Hønsegårde10)
|
22
|
Nej
|
80
|
Skovdrift, alm.
|
0
|
Nej
|
0
|
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
|
0
|
Nej
|
15
|
Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12
|
0
|
Nej
|
75
|
Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
100
|
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4-12
|
0
|
Nej
|
75
|
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
100
|
Juletræer i fredskov
|
0
|
Nej
|
75
|
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn
|
0
|
Nej
|
15
|
Offentlig skovrejsning
|
0
|
Nej
|
15
|
Bæredygtig skovdrift
|
0
|
Nej
|
0
|
Energiafgrøder og anden særlig produktion
|
|
|
|
Lavskov6)
|
0
|
Nej
|
100
|
Pil5)
|
0
|
Nej
|
120
|
Poppel6)
|
0
|
Nej
|
120
|
El6)
|
0
|
Nej
|
75
|
Elefantgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
Rørgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
Sorrel
|
0
|
Nej
|
150
|
Øvrige afgrøder
|
|
|
|
Øvrige afgrøder
|
0
|
Nej
|
60
|
Lysåbne arealer, fredskovspligtige
|
0
|
Nej
|
0
|
Nye tilsagn uden råderet ved ansøgningsfristen
|
0
|
Nej
|
0
|
Økologiske naturarealer8)
|
0
|
Nej
|
0
|
Naturarealer - ansøgning om miljøtilsagn
|
0
|
Nej
|
0
|
|
|
Noter til tabel 3
|
1)
|
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
|
2)
|
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
|
|
For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.
For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.
For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha.
Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
|
3)
|
Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
|
4)
|
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
|
5)
|
Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
|
6)
|
Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
|
7)
|
Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).
|
8)
|
Anvendes, jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
|
9)
|
Kan anvendes som fællesnorm, jf. § 7.
|
10)
|
Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.
|
Beregning af norm:
|
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
|
|
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
|
Opgørelse
|
1 årsko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
1 årsko svarer til 365 foderdage
|
1 årsammeko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
1 årsko svarer til 365 foderdage
|
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
|
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
|
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
|
|
|
|
1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.
|
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
|
|
|
|
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen
|
1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
|
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)
|
1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
|
10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg
|
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
|
10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg
|
Salgsbilag i perioden
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
|
1000 stk. producerede slagtekyllinger
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
|
100 stk. producerede kalkuner
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
|
100 stk. producerede ænder
|
Salgsbilag i perioden
|
100 stk. producerede gæs
|
Salgsbilag i perioden
|
100 årshøns
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
|
100 stk. producerede hønniker
|
Købs- og salgsbilag
|
1 årstæve, mink
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
|
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage
|
1 årshest
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 årshest svarer til 365 foderdage.
|
1 årsmoderfår eller -ged med kid
|
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
|
|
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Kvælstofindholdet i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Der henvises til tabel 3.
|
|
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold kg N
(ab lager)
|
1 årsko (malkekvæg, tung race)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
66,8
57,1
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
137,6
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
127,4
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
132,5
|
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
130,0
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
135,1
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
147,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
92,8
50,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
92,8
52,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
92,8
51,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
92,8
53,8
|
1 årsko (malkekvæg, jersey)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
56,9
48,8
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
117,3
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
108,7
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
113,0
|
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
110,8
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
115,2
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
125,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
78,4
43,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
78,4
45,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
78,4
44,1
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
78,4
45,9
|
1 årsammeko (under 400 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
14,5
23,7
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
41,3
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
39,3
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
38,1
|
Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Gylle
|
40,4
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
44,4
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
43,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
27,3
14,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
27,3
14,7
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
27,3
15,2
|
1 årsammeko (400-600 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
20,6
35,2
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
60,2
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
57,3
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
55,5
|
Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Gylle
|
59,0
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
64,1
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
63,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
39,4
21,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
39,4
22,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
39,4
22,1
|
1 årsammeko (over 600 kg)
1)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
22,7
40,8
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
68,4
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
65,1
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
63,2
|
Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Gylle
|
67,1
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
72,1
|
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
|
Dybstrøelse
|
71,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
44,2
24,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
44,2
26,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
44,2
25,2
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race)
2) 3)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2) 3)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
21,1
23,3
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
48,1
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
43,1
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
45,7
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
44,4
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
47,0
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
52,6
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
51,5
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
33,1
17,1
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
33,1
18,1
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
33,1
17,6
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
44,0
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
2) 3)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
20,1
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
20,1
|
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) 3)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
16,3
17,1
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
36,2
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
32,3
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
34,3
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
33,3
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
35,3
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
40,1
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
39,0
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
25,1
12,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
25,1
13,6
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
25,1
13,2
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
33,1
|
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race
2) 4)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
11,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
11,7
|
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) 4)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
12,4
9,1
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
23,5
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
20,9
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
22,1
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
21,5
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
|
Gylle
|
22,8
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
25,3
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
24,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
15,9
8,3
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
15,9
8,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
15,9
8,5
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
21,3
|
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey
2) 5)
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
8,7
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
8,7
|
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2) 5)
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
9,7
7,0
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
18,3
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
16,2
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
17,2
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
16,7
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
|
Gylle
|
17,7
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
19,6
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
19,2
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
12,3
6,4
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
12,3
6,8
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
12,3
6,6
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
16,5
|
1 årsso m. 29,6 grise til 7,1 kg 6) 7)
|
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
|
|
|
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
15,7
|
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
14,9
|
Individuel opstaldning, fast gulv
|
Fast gødning
+ ajle
|
4,52
7,95
|
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
4,78
10,2
|
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
4,78
9,98
|
Løsgående, dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
14,0
|
Løsgående, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
15,4
|
Bidrag fra farestald
6)
|
|
|
Kassestier, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
6,71
|
Kassestier, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
6,00
|
Friland8)
|
Anden husdyrgødning
|
8,33
|
10 smågrise, 7,1 - 31 kg
9) 12)
|
Toklimastald, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
4,54
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
4,10
|
Drænet gulv + spalter (50/50)
|
Gylle
|
4,19
|
Fast gulv
|
Fast gødning
+ ajle
|
1,64
1,25
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
3,02
|
10 producerede slagtesvin, 31 – 107 kg
9) 13)
|
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
|
Gylle
|
25,8
|
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
|
Gylle
|
25,1
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
23,6
|
Drænet gulv + spalter (33/67)
|
Gylle
|
24,2
|
Fast gulv
|
Fast gødning
+ ajle
|
9,27
9,31
|
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
9,62
12,4
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
19,2
|
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
|
Produktionstid 30 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)
|
Dybstrøelse
|
25,2
|
Produktionstid 32 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)
|
Dybstrøelse
|
28,9
|
Produktionstid 35 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)
|
Dybstrøelse
|
36,3
|
Produktionstid 40 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)
|
Dybstrøelse
|
50,4
|
Skrabekyllinger, 56 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)
|
Dybstrøelse
|
49,0
|
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
(levende vægt ved slagt. 2,15 kg)
|
Dybstrøelse
|
93,2
|
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
|
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
|
Dybstrøelse
|
31,8
|
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
|
Dybstrøelse
|
57,8
|
Ænder, produktionstid 52 dage
|
Dybstrøelse
|
12,2
|
Gæs, produktionstid 91 dage
|
Dybstrøelse
|
37,7
|
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)
10)
|
Friland, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
15,4
24,4
|
Friland, konsumæg,
gulvdrift uden gødningskummer
|
Dybstrøelse
|
46,1
|
Friland, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
10,3
42,6
|
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
11,4
31,0
|
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
16,9
27,2
|
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
12,8
45,6
|
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
|
Fast gødning
|
40,6
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Fast gødning
|
51,7
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Gylle
|
59,6
|
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer
|
Dybstrøelse
|
30,5
|
Hønniker, 100 stk. produceret
|
Konsum, bure, produktionstid 118 dage
|
Fast gødning
|
5,48
|
Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage
|
Dybstrøelse
|
6,99
|
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
|
Dybstrøelse
|
5,68
|
Pelsdyr, 1 årstæve
|
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
|
Dybstrøelse
Gylle
|
0,53
3,55
|
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende15)
|
Anden husdyrgødning
|
2,91
|
Heste
|
1 voksen årshest, under 300 kg
|
Dybstrøelse
|
21,1
|
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
|
Dybstrøelse
|
34,8
|
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
|
Dybstrøelse
|
43,7
|
1 voksen årshest, 700 kg og derover
|
Dybstrøelse
|
53,3
|
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
|
Får
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
Mohairgeder
|
Dybstrøelse
|
15,7
|
Kødgeder
|
Dybstrøelse
|
14,1
|
Malkegeder
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
Andre dyrearter eller staldsystemer
11)
|
Kg N pr. DE
|
Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Svin, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Gæs, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Ænder, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Får, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Geder, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Heste, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
Andre dyrearter
|
|
100,0
|
|
Noter til tabel 2
|
1)
|
For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75 pct. genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.
|
2)
|
Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
|
3)
|
1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
|
4)
|
For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
|
5)
|
For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
|
6)
|
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
|
7)
|
Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstofmængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
|
8)
|
Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
|
9)
|
Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.
|
|
Ved korrektion alene for vægt (type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.
|
|
Ved foderkorrektion (Type 2 korrektion) benyttes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
|
10)
|
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange lægge periodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
|
11)
|
Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
|
12)
|
For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan der benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport.
|
13)
|
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
|
14)
|
Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
|
15)
|
Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
|
|
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
|
|
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og – sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
|
|
Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Hvis der ikke er tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk × (383×fedt% + 242×protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opførelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
|
|
Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31.
|
|
|
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
|
|
|
Malkekøer, tung race:
|
Type 1:
|
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9629 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,55 pct. af kvælstoffet i gødningen.
|
Type2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,75
((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 141,75
|
Malkekøer, Jersey:
|
Type 1:
|
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8735 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,67 pct. af kvælstoffet i gødningen.
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
|
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 120,95
((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 120,95
|
Ammekøer (under 400 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64
|
Ammekøer (400-600 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62
|
Ammekøer (over 600 kg):
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41
|
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
|
Type 2:
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73
|
Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr., Jersey):
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81
|
Type 2.
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05
|
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race):
|
|
Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. . Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. .
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34
|
Type 2:
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40
|
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):
|
|
Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. . Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. .
|
Type 1:
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
|
Type 2:
|
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86
|
1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race):
|
Type 1*:
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind) 2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde:
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0285)) / 11,6
|
I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey):
|
Type 1*:
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde:
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælpe af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
|
Ungtyre, tung race, 220-440 kg*):
|
|
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
|
Type 1:**)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang2 – vægt, ind2 )) / 1280
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3.
|
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*):
|
|
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
|
Type 1:**)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 1008
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
|
Type 2:
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245))/18,9
|
Søer
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,21))
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende:
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
|
Smågrise
|
Type 1:
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,777 + 0,1731 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 486
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,486
|
Slagtesvin
|
Type 1:
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,777 + 0,1731 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2852
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,852
|
Slagtefjerkræ:
|
Type 1- alder:
|
Slagtekyllinger, 30 dage:
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,073)
|
Slagtekyllinger, 32 dage:
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,085)
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 35 skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,078)
|
Type 1 – vægt:
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,63 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,63 og indtil 1,81 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,63 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) × 0,815)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,81 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,81 og indtil 2,09 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,81 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) × 0,913)
|
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,09 kg
|
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,09 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,09 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 2,09 kg) × 0,847)
|
Type 2:
|
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
|
Slagtekyllinger, 30 dage
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/31,91
|
Slagtekyllinger, 32 dage
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/36,59
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/45,95
|
Slagtekyllinger, 40 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/63,86
|
Slagtekyllinger, 45 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/81,86
|
Skrabekyllinger, 56 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88
|
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/126,61
|
Kalkuner, hunner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11
|
Kalkuner, hanner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82
|
Ænder:
|
((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26
|
Gæs:
|
((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08
|
Høns og hønniker:
|
Type 2:
|
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
|
Fritgående høns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/79,6
|
Økologiske høns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,9
|
Skrabehøns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/79,5
|
Burhøns:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/67,6
|
HPR-høner:
|
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,9
|
Hønniker, konsum:
|
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/10,8
|
Hønniker, HPR:
|
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/8,72
|
Mink:
|
|
Type 2:
|
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(kg foder pr. årstæve)/255,9
|
|
|
|
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder
|
Gram råprotein pr. foderenhed
1)
|
Roer, rod + top
|
|
Foderroer
|
74 (74)
|
Sukkerroer
|
60 (59)
|
Kålroer
|
102 (101)
|
Turnips
|
115 (112)
|
Rod + top
|
127 (119)
|
Roetop, frisk
|
190 (164)
|
Roetop, ensilage
|
226 (180)
|
Kålroetop
|
241 (190)
|
Top + pulpetter
|
180 (150)
|
Top + halm
|
205 (130)
|
Top + halm + pulpetter
|
200 (150)
|
Helsæd + top
|
155 (120)
|
Samensilage
|
|
Ensilerede roer + top + pulpetter
|
148 (120)
|
Ensilerede roer + halm
|
112 (75)
|
Gulerødder og kartofler
|
|
Gulerødder
|
108 (105)
|
Kartofler
|
91 (92)
|
Lucerne
|
|
Lucerne, begyndende blomstring
|
231 (193)
|
Lucerne i blomst
|
238 (153)
|
Lucerne efter blomstring
|
267 (124)
|
Kløvergræs
|
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
|
190 (184)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
|
185 (176)
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
|
178 (160)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
|
198 (193)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
|
192 (184)
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
|
185 (168)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
|
204 (200)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
|
198 (192)
|
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
|
192 (176)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
|
180 (188)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
|
201 (192)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
|
219 (203)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
|
181 (188)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
|
190 (175)
|
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
|
213 (196)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
|
194 (200)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
|
195 (184)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
|
214 (196)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding
|
174 (179)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
|
189 (173)
|
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
|
214 (196)
|
Italiensk rajgræs
|
|
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
|
210 (220)
|
Italiensk rajgræs, forår, midt
|
190 (184)
|
Italiensk rajgræs, forår, sen
|
179 (158)
|
Italiensk rajgræs, efter helsæd
|
186 (150)
|
Italiensk rajgræs, efter korn
|
196 (163)
|
Enggræs
|
|
Varigt enggræs
|
182 (156)
|
Græs
|
|
Græs, 6-8 cm
|
200 (191)
|
Græs, 12-15 cm
|
194 (183)
|
Græs, 20-25 cm
|
186 (165)
|
Helsæd, frisk
|
|
Galega
|
279 (175)
|
Hvidkløver, begyndende blomstring
|
239 (250)
|
Rødkløver, begyndende blomstring
|
196 (170)
|
Fodermarvkål
|
149 (129)
|
Hestebønner
|
209 (165)
|
Sød lupin
|
264 (177)
|
Havre, ærter, vikker
|
206 (140)
|
Grønbyg før skridning
|
196 (156)
|
Byghelsæd
|
140 (102)
|
Havrehelsæd
|
167 (105)
|
Majs, frisk
|
128 (100)
|
Rug, frisk
|
175 (143)
|
Ærter
|
207 (171)
|
Lucerneensilage
|
|
Lucerneensilage, høj FK
|
254 (202)
|
Lucerneensilage, lav FK
|
307 (185)
|
Kløvergræsensilage
|
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
|
168 (155)
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
|
190 (161)
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
|
207 (156)
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
|
171 (157)
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver
|
194 (161)
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
|
212 (156)
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
|
193 (177)
|
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver
|
210 (175)
|
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
|
224 (165)
|
Græsensilage
|
|
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
|
191 (154)
|
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
|
214 (166)
|
Efterafgrøde, korn, ensilage
|
223 (168)
|
Hundegræs, ensilage
|
190 (114)
|
Varigt enggræs, ensilage
|
190 (136)
|
Græsensilage, høj FK
|
172 (155)
|
Græsensilage, midl. FK
|
194 (160)
|
Græsensilage, lav FK
|
197 (147)
|
Græsensilage, meget lav FK
|
200 (124)
|
NH3- og NaOH-behandlet halm
2)
|
|
Byghalm, NaOH-behandlet
|
103 (45)
|
Byghalm, NH3- behandlet, høj ford.
|
173 (83)
|
Byghalm, NH3- behandlet, lav ford.
|
173 (69)
|
Havrehalm, NH3- behandlet
|
184 (80)
|
Hvedehalm, NH3- behandlet
|
194 (80)
|
Rughalm, NH3- behandlet
|
255 (80)
|
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.
|
|
Galega, ensilage
|
289 (180)
|
Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage
|
264 (240)
|
Rødkløver, beg. blomstring, ensilage
|
208 (180)
|
Fodermarvkål, ensilage
|
171 (113)
|
Hestebønne, ensilage
|
247 (190)
|
Lupin, ensilage
|
227 (156)
|
Havre + ærter + vikker, ensilage
|
200 (129)
|
Frø
|
|
Hestebønner
|
265 (311)
|
Hørfrø
|
141 (238)
|
Rapsfrø, dobbeltlav
|
103 (194)
|
Ærter
|
188 (240)
|
Sojabønner
|
281 (411)
|
Lupin, gul
|
304 (419)
|
Lupin, smalbladet
|
266 (355)
|
Solsikkefrø
|
143 (184)
|
Helsædensilage
|
|
Grønbygensilage
|
201 (160)
|
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
|
134 (104)
|
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
|
149 (109)
|
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
|
186 (125)
|
Vinterbyghelsæd, ensilage
|
156 (115)
|
Havrehelsæd, ensilage
|
195 (121)
|
Hvede-græs, ensilage
|
167 (123)
|
Hvede-ært, ensilage
|
157 (121)
|
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
|
116 (96)
|
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
|
120 (92)
|
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
|
146 (101)
|
Majskolbe ensilage
|
77 (83)
|
Majsensilage, høj fordøjelighed
|
86 (79)
|
Majsensilage, middel fordøjelighed
|
88 (77)
|
Majsensilage, lav fordøjelighed
|
92 (76)
|
Triticalehelsæd, ensilage
|
158 (113)
|
Grønrug, ensilage
|
160 (129)
|
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
|
177 (136)
|
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
|
217 (166)
|
Grønært, ensilage
|
217 (170)
|
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
|
150 (114)
|
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
|
175 (135)
|
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
|
206 (162)
|
Ærtehelsæd, ensilage
|
210 (167)
|
Halm, ubehandlet
|
|
Byghalm, vår
|
175 (40)
|
Byghalm, vinter
|
189 (40)
|
Havrehalm
|
173 (37)
|
Hvedehalm
|
152 (33)
|
Rughalm
|
244 (38)
|
Ærtehalm
|
222 (72)
|
Rajgræshalm
|
163 (65)
|
Hvidkløverhalm
|
318 (145)
|
Rødsvingelhalm
|
486 (38)
|
Korn
|
|
Vinterbyg
|
90 (101)
|
Vårbyg
|
92 (103)
|
Havre
|
112 (102)
|
Hvede
|
83 (100)
|
Rug
|
82 (96)
|
Triticale
|
89 (105)
|
Majs
|
79 (96)
|
Milo
|
94 (115)
|
Ris
|
94 (97)
|
Havre, nøgen
|
134 (146)
|
Hø og grønpiller
|
|
Lucernehø, i blomst
|
235 (144)
|
Kløverhø, høj fordøjelighed
|
184 (140)
|
Kløverhø, lav fordøjelighed
|
164 (100)
|
Græshø
|
151 (99)
|
Grønhø, Ekstra
|
229 (192)
|
Grønhø, Plus
|
257 (193)
|
Grønhø, Standard
|
278 (182)
|
Grønhø, lucerne
|
307 (182)
|
Grønpiller, høj fordøjelighed
|
218 (180)
|
Grønpiller, middel fordøjelighed
|
247 (180)
|
Grønpiller, lav fordøjelighed
|
270 (170)
|
Lucernepiller, høj fordøjelighed
|
195 (152)
|
Lucernepiller, lav fordøjelighed
|
221 (129)
|
|
|
Noter til tabel 4
|
1)
|
Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof.
|
2)
|
Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde,
der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
|
|
Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg. i fodermidler til svin
Fodermidler
|
Gram råprotein pr. kg
1)
|
FE
sv
2)
pr. kg
|
FE
so
3) pr. kg.
|
|
|
|
|
Vårbyg 2013
|
88
|
1,06
|
1,06
|
Vårbyg 2012
|
84
|
1,04
|
1,04
|
Vinterbyg 2013
|
88
|
1,02
|
1,02
|
Vinterbyg 2012
|
82
|
1,01
|
1,02
|
Hvede 2013
|
93
|
1,14
|
1,13
|
Hvede 2012
|
89
|
1,15
|
1,13
|
Rug
|
82
|
1,10
|
1,09
|
Havre
|
90
|
0,87
|
0,90
|
Triticale
|
96
|
1,10
|
1,09
|
Rapsfrø DL
|
179
|
2,07
|
2,05
|
Rapsskrå
|
357
|
0,74
|
0,80
|
Rapskage, 10 pct. fedt
|
313
|
0,91
|
0,97
|
Sojaskrå
|
427
|
0,88
|
0,91
|
Sojaskrå, afskallet
|
464
|
0,96
|
0,97
|
Sojaprotein, HP 300
|
559
|
0,98
|
1,00
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof
|
371
|
0,71
|
0,77
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof
|
374
|
0,68
|
0,75
|
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof
|
317
|
0,54
|
0,63
|
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof
|
364
|
0,95
|
1,01
|
Solsikkekage, delvist afskallet, 18 % træstof
|
331
|
0,92
|
0,98
|
Ærter
|
204
|
1,01
|
1,02
|
Valle, kategori A (Perlac 5,5)
|
6
|
0,06
|
0,06
|
Valle, kategori B (Perlac 7)
|
5
|
0,08
|
0,08
|
Fiskemel, standard
|
680
|
1,17
|
1,13
|
Fiskemel, Island
|
683
|
1,34
|
1,29
|
Svinefedt 92/10
|
0
|
3,79
|
3,64
|
Sojaolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
Palmeolie
|
0
|
3,81
|
3,66
|
Rapsolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
PFAD
|
0
|
3,77
|
3,62
|
Gærfløde, sprit
|
109
|
0,22
|
0,24
|
Hestebønner, gns. 3 sorter
|
268
|
093
|
0,95
|
|
|
|
|
Noter til tabel 5
|
1)
|
Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof
|
2)
|
FEsv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin.
|
3)
|
FEso angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt
|
|
Bilag 3
Efterafgrøder, jf. § 29
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.
|
Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst.
|
Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.
|
|
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Korn (vår- og vintersæd)
|
Vår- og vinterraps
|
Majs
|
Rybs
|
Soja
|
Sennep
|
Ærter
|
Hestebønner
|
Solsikke
|
Oliehør
|
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
|
|
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
|
|
Bilag 4
Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 29 og § 43
Tabel 1: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
|
1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder
|
|
Tabel 2: Etablering af energiafgrøder
|
2.1 Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder
|
0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde
|
|
2.2 Afgrødekoder for energiafgrøder
|
Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse:
|
591
|
Hassel
|
593
|
Poppel
|
591
|
Ask
|
594
|
El
|
592
|
Pil
|
596
|
Elefantgræs
|
|
2.3 Afgrødekoder for arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder
|
Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.
Det vil sige andre afgrødekoder end disse:
|
|
|
|
|
250
|
Permanent græs med meget lavt udbytte
|
275
|
Permanent rullegræs
|
251
|
Permanent græs med lavt udbytte
|
276
|
Permanent græs og kløvergræs uden norm
|
252
|
Permanent græs med normalt udbytte
|
277
|
Permanent kløver til fabrik
|
253
|
Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N)
|
278
|
Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne
|
255
|
Permanent græs under 50 % kløver
|
279
|
Permanent græs til fabrik
|
256
|
Permanent græs over 50 % kløver
|
310
|
Udyrkede arealer
|
257
|
Permanent græs uden kløver
|
312
|
20-årig udtagning
|
259
|
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons
|
315
|
Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse
|
271
|
Vildtager
|
320
|
MVJ braklagte randzoner
|
272
|
Permanent græs/kløvergræs til fabrik
|
321
|
Miljøtiltag på ej landbrugsarealer
|
273
|
Permanent lucerne til fabrik
|
340
|
Randzoneordning
|
274
|
Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik
|
350
|
Miljøgræs med N-kvote
|
|
|
|
|
Tabel 3: Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
|
Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder
|
|
Tabel 4: Omregningsfaktor for indtil 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer
|
1 ha braklagt areal langs vandløb og søer erstatter 4 ha lovpligtige efterafgrøder
|
|
Tabel 5: Omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede
|
5 ha med tidligt sået vinterhvede erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder
|
|
Tabel 6: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder mellem to virksomheder
|
Overdragelse:
|
Omregningsfaktor:
|
Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha
|
0,7
|
Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha
|
1,5
|
Ens bedrifter
|
1
|
|
Antallet af ha, der skal overdrages til en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.
|
|
Tabel 7: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
|
|
Under 0,8 DE/ha
|
Over 0,8 DE/ha
|
Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder
|
32
|
69
|
|
|
|
Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.
|
Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren.
|
|
Bilag 5
Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7
Tabel 1: Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning
Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning:
|
|
Afgrødekode
|
Afgrøde
|
Afgrødekode
|
Afgrøde
|
400
|
Asier
|
433
|
Krydderurter, andre
|
401
|
Asparges
|
503
|
En- og toårige planteskoleplanter
|
402
|
Bladselleri
|
513
|
Jordbær
|
403
|
Blomkål
|
544
|
Snitblomster og snitgrønt
|
404
|
Broccoli
|
122
|
Kommenfrø
|
408
|
Efterårs- og vinter hvidkål
|
123
|
Valmuefrø
|
406
|
Grønkål
|
124
|
Spinatfrø
|
407
|
Gulerødder
|
125
|
Bederoefrø
|
429
|
Jordskok
|
126
|
Andet markfrø til udsæd
|
409
|
Kinakål
|
651
|
Dildfrø
|
410
|
Knoldselleri
|
652
|
Kinesisk kålfrø
|
411
|
Løg (Kepa)
|
653
|
Karsefrø
|
412
|
Pastinak
|
654
|
Roquettefrø
|
413
|
Persillerod
|
655
|
Radisfrø
|
415
|
Porrer
|
656
|
Bladbedefrø, rødbedefrø
|
416
|
Rosenkål
|
657
|
Grønkålfrø
|
417
|
Rødbeder
|
658
|
Gulerodsfrø
|
418
|
Rødkål
|
659
|
Kålfrø (hvid- og rødkål)
|
420
|
Salat
|
660
|
Persillefrø
|
422
|
Spinat
|
661
|
Kørvelfrø
|
405
|
Squash
|
662
|
Majroefrø
|
423
|
sukkermajs
|
663
|
Pastinakfrø
|
421
|
Tidlig hvid- og spidskål
|
664
|
Skorzonerrodfrø
|
420
|
Ærter, frisk konsum
|
665
|
Havrerodfrø
|
432
|
Krydderurter
|
666
|
Purløgfrø
|
450
|
Andre grønsager
|
667
|
Timianfrø
|
501
|
Stauder
|
668
|
Blomsterfrø
|
|
|
669
|
Andet havefrø
|
|
Tabel 2: Fodergræs
|
Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs:
|
Afgrødekode
|
Afgrøder
|
173
|
Kløver til slæt (inkl. til eget foder)
|
255
|
Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
|
256
|
Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
|
257
|
Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år
|
258
|
Permanent græs, ø-støtte
|
260
|
Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)
|
261
|
Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)
|
262
|
Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift)
|
263
|
Græs uden kløver (omdrift)
|
|
Bilag 6
Bilagsoversigt
Bilag 1
|
Kvælstofnormer m.v.
|
Tabel 1
|
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
|
Tabel 2
|
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
|
Tabel 3
|
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
|
|
|
Bilag 2
|
Husdyrnormer m.v.
|
Tabel 1
|
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
|
Tabel 2
|
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
|
Tabel 3
|
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
|
Tabel 4
|
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
|
Tabel 5
|
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
|
|
pr. kg i fodermidler til svin.
|
|
|
Bilag 3
|
Efterafgrøder, jf. § 29
|
Tabel 1
|
Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
|
Tabel 2
|
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
|
|
|
Bilag 4
|
Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 39 og § 43
|
Tabel 1
|
Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
|
Tabel 2
|
Etablering af energiafgrøder
|
Tabel 3
|
Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
|
Tabel 4
|
Omregningsfaktor for 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer
|
Tabel 5
|
Omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede
|
Tabel 6
|
Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed
|
Tabel 7
|
Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
|
|
|
Bilag 5
|
Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7
|
Tabel 1
|
Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning
|
Tabel 2
|
Fodergræs
|
|