Afsnit I Indledende bestemmelser
Kapitel 1 Registrering
Kapitel 2 Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg
Afsnit II Gødskning
Kapitel 3 Kvælstofnormer og kvælstofkvoter
Kapitel 4 Husdyrgødning m.v.
Kapitel 5 Overdragelse
Afsnit III Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag
Kapitel 6 Efterafgrøder og alternativer
Kapitel 7 Dyrkningsrelaterede tiltag
Afsnit IV Planlægnings- og regnskabskrav
Kapitel 8 Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab
Kapitel 9 Gødningsleverandører
Kapitel 10 Nyregistrerede virksomheder
Afsnit V Administrative bestemmelser
Kapitel 11 Kontrol, offentliggørelse, straf
Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.
Bilag 2 Husdyrnormer m.v.
Bilag 3 Efterafgrøder, jf. § 29
Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 29 og § 43
Bilag 5 Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap.7
Bilag 6 Bilagsoversigt

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække

I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Registrering

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan efter lovens § 2, stk. 3, anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr.

Stk. 2. Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal efter lovens § 2, stk. 2, anmeldes NaturErhvervstyrelsens register, hvis virksomheden:

1) har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder,

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller

3) modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2014/2015.

Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i den enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til NaturErhvervstyrelsens register kan ske via www.virk.dk, www.naturerhverv.dk eller på en af styrelsen udarbejdet anmeldelsesblanket.

Stk. 2. Virksomheder, der er registreringspligtige efter lovens § 2, stk. 2, skal efter lovens § 2, stk. 6, anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder. Registeringen får virkning for hele planperioden.

Stk. 3. Andre virksomheder, der registreres efter lovens § 2, stk. 3, skal anmeldes til registeret senest 31. juli 2015. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.

Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.

Stk. 5. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret efter lovens § 2, stk. 7, 1. pkt., eller virksomheden afmeldes registret efter lovens § 2, stk. 7, 2. pkt.

Kapitel 2

Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 4. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

§ 5. Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.

Stk. 2. Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.

Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

Afsnit II

Gødskning

Kapitel 3

Kvælstofnormer og kvælstofkvoter

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder, grønsager på friland og andre plantekulturer m.v.

§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3.

Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælstof pr. ha.

Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.

Stk. 4. For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Kvælstofkvoter

§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.

Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 9. En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog § 41.

Særligt om brødhvede

§ 10. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for hvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis ansøgning herom, jf. § 13, er imødekommet.

§ 11. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 40.911 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1) at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2013 og 2014) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et protein-indhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,

2) at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2015) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og

3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 40.911 ha.

Stk. 2. Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.

Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:

1) navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,

2) navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,

3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,

4) den planperiode kontrakten omfatter, og

5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.

Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 12. Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 11 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.

§ 13. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, på et skema udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos NaturErhvervstyrelsen fra den 1. august 2014. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.

Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2014/2015 modtages på hverdage fra den 12. august 2014 til den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Ansøgninger modtaget inden den 12. august 2014 betragtes som modtaget den 12. august 2014. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.

Stk. 3. Såfremt der allerede den 12. august 2014 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse der fremgår af § 11, stk. 1, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

§ 14. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat i planperioden 2014/2015 for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk fællesskema og markkort. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

Kapitel 4

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 16. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.

Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:

1) Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration eller for frisk græs i sommerperioden, halm fra kornarterne eller for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.

2) Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

3) Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.

Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier, for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof, til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser, samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet.

Stk. 4. Dokumentationen jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

§ 18. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2015. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015.

Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 19. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 18, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, såfremt der kan fremlægges dokumentation vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen, fra en offentlig myndighed.

Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

§ 20. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 23, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 21. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 22, stk. 1, og § 23, stk. 4 og 5.

Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.

Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.

Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 22, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

Beregning af forbrug af kvælstof

§ 22. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1)
Svinegylle:
75 pct.
2)
Kvæggylle:
70 pct.
3)
Minkgylle:
70 pct.
4)
Fjerkrægylle:
70 pct.
5)
Ajle:
65 pct.
6)
Fast gødning:
65 pct.
7)
Dybstrøelse:
45 pct.
8)
Anden husdyrgødning:
65 pct.
9)
Væskefraktion efter forarbejdning, hvor
 
 
fiberfraktionen afbrændes:
85 pct.

Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 21.

Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 23. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 20, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 24, stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1)
Spildevandsslam:
45 pct.
2)
Komposteret husholdningsaffald:
20 pct.
3)
Kartoffelfrugtsaft:
50 pct.
4)
Pressesaft fra grøntpillefabrikation:
40 pct.
5)
Have- og parkaffald:
0 pct.
6)
Andre typer af anden organisk gødning:
40 pct.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.

Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

§ 24. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2015. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2015 til 30. september 2015 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2015.

Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 25. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 24, fradrages kvælstof i handelsgødning, såfremt der kan fremlægges dokumentation vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen, fra en offentlig myndighed.

Kapitel 5

Overdragelse

§ 26. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 37.

Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Der henvises i øvrigt til § 45, stk. 4.

Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 27. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 28. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

Afsnit III

Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag

Kapitel 6

Efterafgrøder og alternativer

Efterafgrøder

§ 29. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2014 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet, som opgjort på baggrund af planlægningen nævnt i § 37, stk. 1. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2012/2013. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.

Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2014/2015 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013 (EUT 2013, nr. L 347, s. 608 ff.).

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

§ 30. Efterafgrøder nævnt i § 29, stk. 1 og § 43 skal være sået senest den 1. august 2014, dog skal korsblomstrede afgrøder være sået senest den 20. august 2014. Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2014. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2015. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

§ 31. Virksomheden skal efter lovens § 21 a indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, jf. § 29, i planperioden 2014/2015. Indberetningen skal foretages elektronisk NaturErhvervstyrelsen via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk., og ske senest den 31. august 2014. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 2. Korrektion af en allerede foretaget indberetning, jf. stk. 1, skal ske senest den 31. august 2014. Falder indberetningsfristen en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den første hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.

Korrektion i form af reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 37, stk. 2, dog hvis der er varslet kontrol kun indtil dette tidspunkt. Alle korrektioner skal ligeledes elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 2 indberette virksomhedens samlede areal i ha, der er udlagt med efterafgrøder, i papirform.

Stk. 4. Falder fristen som nævnt i stk. 1 og 2 en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den anden hverdag, (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

§ 32. Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 29 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder samt efterafgrøder udlagt i henhold til § 41:

1) Udlægning af mellemafgrøder. Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde. Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2014, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2014. Der anvendes de i bilag 4, tabel 1 fastsatte omregningsfaktorer.

2) Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 2. Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2013/2014 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktor.

3) Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Fiberfraktion skal være afsat i planperioden 2013/2014 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5. Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 38. Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der anvendes den i bilag 4, tabel 3, fastsatte omregningsfaktor.

4) 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer, der grænser op til omdriftsarealer, og som ikke er omfattet af lov om randzoner. Det er alene de braklagte arealer langs vandløb og søer, som før 1. august 2014 var omfattet af lov om randzoner, men som efter denne dato ikke længere er omfattet af lov om randzoner, og som ikke er omfattet af arealbaserede tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under landdistriktsprogrammerne, der kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 4, fastsatte omregningsfaktor.

5) Vinterhvede sået senest 7. september 2014. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.

§ 33. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet, jf. § 32, nr. 1-4, skal ske senest den 31. august 2014 og elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Tilmelding til deltagelse i ordningerne nævnt i § 32, nr. 4 og 5, kan dog ske indtil 10. september. Tilmelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om antallet af ha efterafgrøder, der erstattes, og hvilke alternativer, der bringes i anvendelse.

Stk. 2. Framelding fra en eller flere af ordningerne skal ske senest den 31. august 2014. Dog kan framelding fra ordninger nævnt i § 32, nr. 1 ske frem til 10. oktober 2014. Fra melding fra ordningen nævnt i § 32, nr. 5 kan ske frem til 10. september 2014. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Framelding, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 3. Falder fristen som nævnt i stk. 1 og 2 en lørdag, søndag, eller en helligdag, skal korrektionen være indberettet den anden hverdag, (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.

Kapitel 7

Dyrkningsrelaterede tiltag

Jordbearbejdning

§ 34. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2015 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2016 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2015.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende:

1) Arealer udlagt med efterafgrøder.

2) Arealer, hvor på der har været dyrket roer.

3) Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

4) Arealer, hvor på der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.

5) Arealer, hvor på der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 5, tabel 1.

6) Arealer, hvor på der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.

7) Arealer, hvor på der har været dyrket flerårige vedplanter.

8) Arealer, hvor på der skal dyrkes flerårige vedplanter.

9) Arealer, hvor på der har været dyrket kerne- eller kolbemajs.

Stk. 3. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2015 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.

Stk. 4. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2015 af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Omlægning af fodergræs

§ 35. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage omlægning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni 2015 til den 1. februar 2016. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5, tabel 2.

Stk. 2. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2015, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2015 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker:

1) Omlægning til fodergræs.

2) Omlægning til grønkorn med græsudlæg.

Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

Afsnit IV

Planlægnings- og regnskabskrav

Kapitel 8

Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab

§ 36. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer.

Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om:

1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,

2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,

3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1,

4) andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 22, stk. 2 og 3, og

5) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.

Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 22, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:

1) det totale indhold af kvælstof,

2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og

3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

Gødningsplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav m.v.

§ 37. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2014/2015 senest den dato der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort foretage en planlægning, der viser de arealer, der er dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2014/2015 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes).

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal endvidere opgøre virksomhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder, jf. § 29, stk. 1, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Opfyldelse af krav om efterafgrøder

§ 38. Overskud af efterafgrøder, jf. § 29 og overskud af alternativer til efterafgrøder, jf. § 32, der er overført fra planperioden 2007/2008 og frem, kan indgå i opfyldelsen af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til arealer med efterafgrøder. Det udlagte efterafgrødeareal skal i hver af de forudgående planperioder opfylde de på det tidspunkt gældende krav til udlægning af efterafgrøder.

§ 39. Overførsel af overskud af efterafgrøder, jf. § 29, fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, kan indgå i opfyldelsen af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til arealer med efterafgrøder. Der anvendes de i bilag 4, tabel 6 fastsatte omregningsfaktorer. Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Manglende opfyldelse af aftalen er underlagt privatretlige regler.

§ 40. Meddelelse om opfyldelse af de i § 29, stk. 2, nævnte krav til efterafgrøder ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller alternativer fra en tidligere planperiode, jf. § 38, eller overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed, som er registreret efter lovens § 2, jf. § 39, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Automatisk reduktion af kvælstofkvoten

§ 41. Efter lovens § 7, stk. 1, får en virksomhed, der ikke har etableret eller udlagt nok efterafgrøder til at opfylde sit efterafgrødekrav, jf. § 29, eller anvendt alternativer hertil, jf. § 32, reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden med den beregnede samlede mængde kvælstof, som det manglende antal ha efterafgrøder ville svare til. Ved beregningen anvendes følgende omregningsfaktorer pr. ha.:

1) For virksomheder, der udbringer gødningsmængder under 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal: 56 kg. N.

2) For virksomheder, der udbringer gødningsmængder 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal: 85 kg. N.

Stk. 2. Reglerne om opgørelse af den udbragte gødningsmængde i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen i stk. 1.

Overførsel af overskud af efterafgrøder og alternativer til senere planperioder

§ 42. Hvis en virksomhed udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 29, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde, kan overskuddet overføres til en senere planperiode, eller til en anden virksomhed, registreret efter lovens § 2. Tilsvarende gælder for overskud af alternativer til efterafgrøder, jf. § 32.

Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder

§ 43. En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 29, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde.

Stk. 2. Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag at den i bilag 4, tabel 7, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde.

§ 44. Meddelelse om overførsel af overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed, registreret efter lovens § 2, jf. § 42, eller forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote, jf. § 43, skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen samtidig med opgørelsen af virksomhedens krav til arealer med efterafgrøder jf. § 37, i Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Gødningsregnskab

§ 45. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2016.

Stk. 2. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2016 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2016 indberettes til NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2016.

§ 46. Indberetning af de i § 45, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.

Kapitel 9

Gødningsleverandører

§ 47. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring om nævnt i § 26, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2014/2015 af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 48. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:

1) offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,

2) biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,

3) forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,

4) forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, og

5) andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning. Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.

Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2015 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:

1) biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og

2) forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.

Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 49. Indberetningen af de i § 47, stk. 1-4 og § 48, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Styrelsen kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

Kapitel 10

Nyregistrerede virksomheder

§ 50. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække gælder:

1) at virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2014 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2014 til 30. september 2014 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2014. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2014/2015,

2) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2014, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2013 til 30. september 2013 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2013. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og

3) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2014/2015, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 29, stk. 2.

Afsnit V

Administrative bestemmelser

Kapitel 11

Kontrol, offentliggørelse, straf

Kontrolmyndigheder m.v.

§ 51. NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra NaturErhvervstyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 52. Videncentret for Landbrug, træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 10-13.

Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Videncentret for Landbrug, efter stk. 1.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen fastsætter nærmere regler om Videncentret for Landbrugs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 53. En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse. NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Offentliggørelse

§ 54. NaturErhvervstyrelsen offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.

Straffebestemmelser

§ 55. Overtrædelse af § 2, stk. 2 og 3, § 4, §§ 6-10, § 11, stk. 4, § 18, stk. 1-3, §§ 20-24, § 26, § 27, stk. 1, 2 og 4, § 29, stk. 1 og 2, §§ 30-31, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1, § 36, stk. 1-3, 5 og 7, § 37, §§ 38-40, § 45, § 46, stk. 1, §§ 47-50, § 51, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse

§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

NaturErhvervstyrelsen, den 29. juli 2014

Jette Petersen

/ Pernille Balslev-Erichsen


Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1)

Vandet sandjord JB 1-4

Sandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

Korrektion for udbytte

kg N/ha

Ja/nej

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Vårsæd til modenhed
                         
Vårbyg2)
0
Ja
40 (44)
114
47 (52)
110
52 (57)
129
59 (65)
116
63 (69)
129
1,5
Vårhvede2)
0
Ja
38 (42)
129
44 (48)
123
49 (54)
140
55 (61)
126
59 (65)
138
1,3
Vårhvede, brødhvede2)
0
Ja
38 (42)
163
44 (58)
158
49 (54)
182
55 (61)
167
59 (65)
184
1,7
Vårhavre
0
Ja
43
88
50
85
55
103
56
84
59
96
1,5
Blanding af kornarter, vårsået12)
0
Ja
44
90
51
86
56
105
56
84
60
97
1,5
Vårrug
0
Ja
43
88
50
85
55
103
56
84
59
96
1,5
Majs til modenhed
0
Ja
67
144
67
132
74
157
73
135
77
150
1,5
Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd
7
Ja
40
66
43
56
46
69
49
50
51
59
0,5
Vårtriticale
0
Ja
43
88
50
85
55
103
56
84
59
96
1,5
Vintersæd til modenhed
                         
Vinterbyg2)
0
Ja
50 (55)
144
54 (59)
136
58 (64)
152
73 (80)
147
78 (86)
160
1,2
Vinterhvede2)
0
Ja
49 (54)
133
63 (69)
138
67 (74)
156
81 (89)
156
86 (95)
167
1,5
Vinterhvede, brødhvede2)
0
Ja
49 (54)
209
63 (69)
218
67 (74)
240
81 (89)
243
86 (95)
257
1,7
Vinterhavre2)
0
Ja
50 (55)
144
54 (59)
136
58 (64)
152
73 (80)
147
78 (86)
160
1,2
Vinterrug2)
0
Ja
44 (48)
119
57 (63)
120
56 (62)
131
69 (76)
123
73 (80)
135
1,2
Vinterhybridrug2)
0
Ja
54 (59)
129
69 (76)
132
69 (76)
144
80 (88)
134
85 (94)
147
1,2
Vintertriticale2)
0
Ja
44 (48)
139
56 (62)
138
56 (62)
151
64 (70)
138
68 (75)
151
1,2
Blanding af kornarter, efterårssået2) 12)
0
Ja
44 (48)
119
56 (62)
119
53 (58)
128
66 (73)
120
70 (77)
132
1,2
Oliefrø og bælgsæd
                         
Vårraps
9
Ja
20
114
23
106
25
120
26
101
27
111
1,5
Vinterraps
9
Ja
27
165
35
175
35
175
40
181
42
183
1,5
Rybs
9
Ja
18
111
20
102
22
116
23
97
24
106
1,5
Solsikke
9
Ja
18
151
20
139
22
151
23
131
24
139
0
Sojabønner
9
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Gul sennep
9
Ja
19
113
21
103
23
118
23
97
24
106
1,5
Blanding af oliefrøart12)
9
Ja
25
114
27
106
29
120
30
101
31
111
0
Ærter
9
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Hestebønner
9
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Sødlupin
9
Nej
30
0
30
0
30
0
30
0
30
0
0
Bælgsæd, blanding
9
Nej
48
0
56
0
65
0
72
0
72
0
0
Bælgsæd, flerårig blanding12)
9
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Bælgsæd, andre typer til modenhed12)
9
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
Hør og hamp
                         
Oliehør
9
Ja
15
83
15
70
15
83
15
62
15
70
0
Spindhør
9
Ja
91
52
91
39
91
52
91
31
91
39
0
Hamp
9
Ja
122
127
122
115
122
127
122
106
122
115
0
Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne12)
9
Ja
76
114
76
106
76
120
76
101
76
111
0
Quinoa
9
Ja
 
114
 
106
 
120
 
101
 
111
0
Boghvede
9
Ja
 
114
 
106
 
120
 
101
 
111
0
Frøgræs og andet markfrø
                         
Rajgræs, alm.
9
Nej
12
139
12
139
12
139
12
139
12
139
0
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
9
Nej
12
172
12
172
12
172
12
172
12
172
0
Rajgræsfrø, ital.
9
Nej
12
102
12
102
12
102
12
102
12
102
0
Rajgræsfrø, ital. 1. års efterårsudlagt
9
Nej
12
135
12
135
12
135
12
135
12
135
0
Rajgræs, hybrid
9
Nej
12
115
12
115
12
115
12
115
12
115
0
Rajgræs, efterårsudl., hybrid
9
Nej
12
147
12
147
12
147
12
147
12
147
0
Timothefrø (Knoldrottehale)
9
Nej
5
90
5
90
5
90
5
90
5
90
0
Hundegræsfrø
9
Nej
9
164
9
164
9
164
9
164
9
164
0
Engsvingelfrø
9
Nej
8
98
8
98
8
98
8
98
8
98
0
Rødsvingelfrø (Fåresvingel)
9
Nej
8
123
8
123
8
123
8
123
8
123
0
Rajsvingelfrø
9
Nej
10
131
10
131
10
131
10
131
10
131
0
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt
9
Nej
10
164
10
164
10
164
10
164
10
164
0
Svingelfrø, stivbladet
9
Nej
8
123
8
123
8
123
8
123
8
123
0
Svingelfrø, strand
9
Nej
8
164
8
164
8
164
8
164
8
164
0
Engrapgræsfrø (marktype)
9
Nej
11
131
11
131
11
131
11
131
11
131
0
Engrapgræsfrø (plænetype)
9
Nej
8
139
8
139
8
139
8
139
8
139
0
Rapgræsfrø, alm.
9
Nej
8
106
8
106
8
106
8
106
8
106
0
Hvenefrø alm. og krybende
9
Nej
6
98
6
98
6
98
6
98
6
98
0
Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke)
84
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Græsmarksbælgplanter
9
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Kommenfrø
9
Nej
11
107
11
107
11
107
11
107
11
107
4
Valmuefrø
9
Ja
5
110
8
107
9
123
9
102
9
111
4
Spinatfrø
9
Ja
12
120
15
129
17
136
17
136
17
136
4
Bederoefrø
9
Ja
20
172
20
172
20
172
20
172
20
172
0
Blanding af markfrø til udsæd12)
9
Nej
10
98
10
98
10
98
10
98
10
98
0
Kartofler 13)
                         
Kartofler, lægge-
0
Ja
310
108
340
100
360
116
360
96
360
104
0,2
Kartofler, stivelse-
0
Ja
440
176
490
172
550
193
550
173
550
181
0,2
Kartofler, spise-
0
Ja
290
135
370
135
390
151
390
131
390
139
0,2
Kartofler, andre
0
Ja
460
178
510
174
560
195
560
174
560
183
0,2
Rodfrugter til fabrik
                         
Blanding af roer til fabrik12)
9
Ja
430
107
480
99
480
111
600
101
660
114
0,1
Cikorierødder
9
Ja
160
123
210
115
270
133
270
112
290
122
0,1
Blanding, andre industriafgrøder12)
9
Ja
330
98
380
98
410
98
470
98
510
98
0,1
Udyrkede arealer
                         
Udyrket areal ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
Brak, udyrket
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
Rekreative formål14)
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
Tagetes, sygdomssanerende plante
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1)

Vandet sandjord JB 1-4

Sandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

Korrektion for udbytte

kg N/ha

Ja/nej

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

kg N/FE

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Helsæd, vår
                         
Vårbyg, helsæd
0
Ja
4600
105
5400
100
6000
117
6900
103
7400
115
0
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4200
102
4900
96
5600
113
6300
98
6800
111
0
Vårhavre, helsæd
0
Ja
4700
78
5600
72
6200
89
6300
70
6600
81
0
Blandkorn, vårsået, helsæd
0
Ja
4800
79
5700
73
6300
90
6300
70
6800
82
0
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd
5
Ja
4800
50
5700
44
6300
61
6300
41
6800
53
0
Ærtehelsæd
9
Nej
5200
0
5200
0
5200
0
5200
0
5200
0
0
Silomajs
0
Ja
9700
144
9700
132
10700
157
10600
135
11100
150
0
Helsæd, vinter
                         
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
5900
146
6400
138
6900
154
8700
148
9300
161
0
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6100
143
7800
145
8300
160
10000
154
10600
167
0
Vinterrug, helsæd
0
Ja
4800
117
6300
118
6200
129
7800
122
8300
133
0
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
4900
138
6400
138
6400
151
7400
138
7800
150
0
Blandkorn, efterårssået, helsæd
0
Ja
4800
117
6300
116
5900
126
7500
119
8000
130
0
Grønkorn
                         
Blanding af vårkorn, grønkorn12)
0
Ja
2800
98
3500
97
3500
110
3800
94
3800
102
0
Grønkorn af vårbyg
0
Ja
2800
98
3500
97
3500
110
3800
94
3800
102
0
Grønkorn af vårhvede
0
Ja
2800
98
3500
97
3500
110
3800
94
3800
102
0
Grønkorn af vårhavre
0
Ja
2800
98
3500
97
3500
110
3800
94
3800
102
0
Grønkorn af vårrug
0
Ja
2800
98
3500
97
3500
110
3800
94
3800
102
0
Grønkorn af vårtriticale
0
Ja
2800
98
3500
97
3500
110
3800
94
3800
102
0
Korn og bælgsæd, grønkorn u. 50% bælgsæd
9
Ja
2800
61
3500
61
3500
73
3800
57
3800
66
0
Blanding af vinterkorn, grønkorn12)
0
Ja
3700
120
4800
126
4800
138
5800
135
5800
143
0
Grønkorn af vinterbyg
0
Ja
3700
120
4800
126
4800
138
5800
135
5800
143
0
Grønkorn af vinterhvede
0
Ja
3700
120
4800
126
4800
138
5800
135
5800
143
0
Grønkorn af vinterhavre
0
Ja
3700
120
4800
126
4800
138
5800
135
5800
143
0
Grønkorn af vinterrug
0
Ja
3700
120
4800
126
4800
138
5800
135
5800
143
0
Grønkorn af vintertriticale
0
Ja
3700
120
4800
126
4800
138
5800
135
5800
143
0
Arealer med tilsagn under miljøordningerne
                         
Miljøgræs med N-kvote5)
18
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)4) 5)
18
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
-
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N)4) 5) 16)
18
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
-
Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag
                         
Perm. græs, ø-støtte
18
Nej
800
18
800
18
800
18
800
18
800
18
-
Privat skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
20-årig udtagning
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
20-årig udtagning med skov
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
Miljøgræs med udtagning
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
Vådområder med udtagning
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
MVJ udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
Braklagte randzoner
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
-

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1)

Vandet sandjord JB 1-4

Sandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

Korrektion for udbytte

kg N/ha

Ja/nej

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

kg N/FE og ton 3)

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Græs, permanent
                         
Udnyttet græs ved vandboring
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Permanent græs, meget lavt udbytte4)
18
Nej
800
25
800
25
800
25
800
25
800
25
0
Permanent græs, lavt udbytte4)
18
Nej
1800
66
1800
66
1800
66
1800
66
1800
66
0
Permanent græs, normalt udbytte4)
18
Nej
3000
127
3000
127
3000
127
3000
127
3000
127
0
Permanent græs, fabrik, over 6 tons3)
18
Nej
6
177
6
177
6
177
6
177
6
177
30
Permanent græs og kløver uden norm6)
18
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Græs, permanent (omlagt min. hvert 5. år)15)
                         
Permanent græs, under 50% kløver4) 7) 15)
84
Nej
6200
224
6400
225
7700
236
7600
228
6700
228
0
Permanent græs, over 50% kløver4) 7) 15)
84
Nej
5400
61
5900
61
7000
61
7000
61
7000
61
0
Permanent græs, uden kløver4) 15)
18
Nej
6800
300
7300
309
8900
334
7800
317
7800
317
0
Permanent græs til fabrik3) 15)
18
Nej
11
264
12
285
15
346
13
305
13
305
30
Permanent lucerne til fabrik3) 15)
84
Nej
12
0
14
0
16
0
15
0
15
0
0
Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik3) 15)
84
Nej
12
61
14
61
16
61
15
61
15
61
0
Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år. 15)
0
Nej
0
172
0
172
0
172
0
172
0
172
0
Permanent kløver til fabrik3) 15)
84
Nej
12
0
14
0
16
0
15
0
15
0
0
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne4) 15)
84
Nej
5400
61
5900
61
7000
61
7000
61
7000
61
0
Permanent kløvergræs til fabrik3) 15)
84
Nej
10
191
11
195
13
222
11
201
11
201
15
Græsmarksplanter, omdrift
                         
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte4) 7)
18
Nej
600
25
600
25
600
25
600
25
600
25
0
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte4) 7)
18
Nej
1500
66
1500
66
1500
66
1500
66
1500
66
0
Græs under 50% kløver, lavt udbytte4) 7)
18
Nej
2600
127
2600
127
2600
127
2600
127
2600
127
0
Kløver- og lucernegræs over 50% græs (omdrift)4) 17)
84
Nej
6300
228
6500
230
7900
242
6800
233
6800
233
0
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter, over 50% græs (omdrift)4)
84
Nej
6800
228
7000
230
8300
242
7300
233
7300
233
0
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)4) 7)
84
Nej
5500
61
6000
61
7100
61
7100
61
7100
61
0
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)4)
84
Nej
5500
61
6000
61
7000
61
7000
61
7000
61
0
Græs uden kløvergræs (omdrift)4)
18
Nej
7300
305
7800
313
9400
338
8300
321
8300
321
0
Græs, slæt før vårsået afgrøde4) 8)
0
Nej
1900
87
1900
87
1900
87
1900
87
1900
87
0
Græs, rullegræs (omdrift)
0
Nej
0
210
0
210
0
210
0
210
0
210
0
Græs til udegrise
67
Nej
 
180
 
180
 
180
 
180
 
180
0
Græs og kløvergræs uden norm6)
18
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
0
Græs til fabrik (omdrift)3)
18
Nej
12
269
13
289
16
350
14
310
14
310
30
Kløvergræs til fabrik3)
84
Nej
10
195
10
199
13
226
11
206
11
206
15
Lucerne, slæt3)
84
Nej
11
0
11
0
14
0
12
0
123
0
0
Lucerne, over 25 % græs til slæt3)
84
Nej
11
61
12
61
15
61
13
61
13
61
0
Kløver til slæt3)
84
Nej
11
0
11
0
13
0
11
0
11
0
0
Andre foderafgrøder
                         
Fodersukkerroer
14
Ja
9000
151
12200
165
12200
178
13200
165
13200
174
0
Kålroer
14
Ja
7100
148
8600
148
8600
160
8600
140
8600
148
0
Fodermarvkål
14
Ja
7100
106
7600
100
8600
124
8600
104
8600
112
0
Fodergulerødder
14
Ja
7000
135
8600
136
8600
148
8600
128
8600
136
0
Udlæg og efterafgrøder
                         
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4) 9)
0
Nej
4200
157
4500
162
5700
183
4100
1596
4100
156
0
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4) 9)
0
Nej
2500
107
2700
111
2800
112
2400
106
2400
106
0
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4) 9)
0
Nej
1100
51
1100
51
1200
52
1100
51
1100
51
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4) 10)
0
Nej
3700
117
4000
120
5200
129
3600
116
3600
116
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4) 10)
0
Nej
1900
74
2100
75
2200
76
1800
72
1800
72
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4) 10)
0
Nej
1100
31
1100
31
1200
32
1100
31
1100
31
0
Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3)
0
Nej
6
201
7
225
7
225
6
201
6
201
30
Efterafgrøder11)
17/25
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
0
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
0
Mellemafgrøder
0
Nej
 
0
 
0
 
0
 
0
 
0
0

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1)

Vandet jord

Alle jordtyper

Sandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

Korrektion for udbytte

kg N/ha

Ja/nej

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

Udbyttenorm

Kvælstofnorm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Grøntsager på friland og krydderurter
                         
Asier
25
Ja
0
135
0
120
0
135
0
110
0
120
0
Asparges
25
Nej
0
150
0
135
0
150
0
125
0
135
0
Bladselleri
25
Ja
0
215
0
200
0
215
0
190
0
200
0
Blomkål
25
Ja
0
255
0
240
0
255
0
230
0
240
0
Broccoli
25
Ja
0
215
0
200
0
215
0
190
0
200
0
Courgette, squash
25
Ja
0
150
0
135
0
150
0
125
0
135
0
Grønkål
50
Ja
0
185
0
170
0
185
0
160
0
170
0
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
0,1
Hvidkål
50
Ja
0
285
0
270
0
285
0
260
0
270
0
Kinakål
25
Ja
0
195
0
180
0
195
0
170
0
180
0
Knoldselleri
50
Ja
0
235
0
220
0
235
0
210
0
220
0
Løg
0
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Pastinak
25
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Rodpersille
25
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Porre
25
Ja
0
225
0
210
0
225
0
200
0
210
0
Rosenkål
50
Ja
0
240
0
225
0
240
0
215
0
225
0
Rødbede
25
Ja
0
180
0
165
0
180
0
155
0
165
0
Rødkål
50
Ja
0
265
0
250
0
265
0
240
0
250
0
Salat
25
Ja
0
165
0
150
0
165
0
140
0
150
0
Savoykål, spidskål
25
Ja
0
265
0
250
0
265
0
240
0
250
0
Spinat
25
Ja
0
120
0
105
0
120
0
95
0
105
0
Sukkermajs
25
Ja
0
155
0
140
0
155
0
130
0
140
0
Ærter, konsum
17
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Jordskok, konsum
25
Nej
0
150
0
150
0
150
0
150
0
150
0
Grøntsager, andre12)
25
Ja
0
265
0
250
0
265
0
240
0
250
0
Bladpersille
25
Ja
0
205
0
190
0
205
0
180
0
190
-
Purløg
50
Ja
0
300
0
285
0
300
0
275
0
285
-
Krydderurter, støtteberettigede
25
Ja
0
205
0
190
0
205
0
180
0
190
-
Krydderurter, andre
25
Ja
0
205
0
190
0
205
0
180
0
190
-

Noter til tabel 1
1)
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2)
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.
3)
Græs m.v. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.
4)
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5)
Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE.
6)
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Oversigtstabellen.
7)
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
8)
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9)
Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
10)
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
11)
»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 29, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2014 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2014/15. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
12)
Kan anvendes som fællesnorm, jf. § 7.
13)
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
14)
Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
15)
Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min. 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen ”Græs, permanent”.
16)
Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
17)
Denne afgrøde kode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha.
 
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
 
Jordtype:
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
 
Udbytter:
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
 
Normer for grovfoderafgrøder:
Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha. salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
 
Normer for græs i omdrift og græsudlæg:
Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
 
Normer for permanent græs:
Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
 
Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder:
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.
 
Oversigtstabel til tabel 1
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorien kan anvendes)5)
 
Græskategori 5)
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) 5)
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) 5)
Permanent græs, meget lavt udbytte3)
1
0,2
Permanent græs, lavt udbytte
1
0,5
Permanent græs, normalt udbytte4)
0,5
0,9
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)
0,5
0,7
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N)3)
1
0,2
Permanent græs, under 50% kløver4)
0,33
1,9
Permanent græs, over 50% kløver
0,33
1,7
Permanent græs, uden kløver
0,33
2,1
Permanent græs, ø-støtte
1
0,2
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne
0,33
1,7
Kløver- og lucernegræs, over 50% græs (omdrift)
0,33
1,9
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter over 50% græs (omdrift)
0,33
1,9
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)
0,33
1,7
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)
0,33
1,7
Græs uden kløvergræs (omdrift)
0,33
2,1
Græs, slæt før vårsået afgrøde
1
0,6
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte3)
1
0,2
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte3)
1
0,5
Græs under 50% kløver, lavt udbytte3)
0,5
0,9
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,33
1,3
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1
0,8
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1
0,3
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,33
1,1
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,6
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
1
0,3
     
Noter til oversigtstabellen
1)
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2)
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes
 
som græssende dyreenheder.
Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE.
3)
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet
 
fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.
4)
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år,
 
kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
5)
Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring
 
på egen bedrift.
   

Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes

Vinterhvede:
Blanding 3036
Creator
Ellvis
Genius
Hereward
Heroldo
JB Asano
Julius
KWS Dacanto
KWS Esko
KWS Loft
Pistoria
Skagen
Torrild
Tuareg
Ure
 
Vårhvede:
De vårhvedesorter, der i planperioden 2014/2015, fremgår af EU's fælles sortsliste.

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle jordtyper, N-norm

Kg N/ha

Ja/ nej

Kg N/ha

1

2

3

4

Medicinplanter
     
Solhat
0
Nej
75
Medicinplanter, en- og toårige
0
Nej
80
Medicinplanter, stauder
0
Nej
80
Medicinplanter, vedplanter
0
Nej
80
Havefrø
     
Chrysanthemum Garland, frø
27
Ja
60
Dildfrø
27
Ja
90
Kinesisk kålfrø
27
Ja
140
Karsefrø
27
Ja
120
Ruccolafrø
27
Ja
110
Radisfrø
27
Ja
120
Bladbede-, rødbedefrø
27
Ja
210
Grønkålfrø
27
Ja
160
Gulerodsfrø
27
Ja
160
Kålfrø (hvid- og rødkål)
27
Ja
200
Persillefrø
27
Ja
210
Kørvelfrø
27
Ja
180
Majroefrø
27
Ja
160
Pastinakfrø
27
Ja
120
Skorzonerrodfrø
27
Nej
150
Havrerodfrø
27
Ja
150
Purløgfrø
27
Nej
120
Timianfrø
27
Nej
120
Blomsterfrø
27
Ja
60
Andet havefrø9)
27
Ja
100
Planteskoleplanter og væksthuse
     
Buske og træer
0
Nej
150
Stauder
0
Nej
300
Blomsterløg
0
Nej
300
En- og toårige planter
0
Nej
300
Solbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
Ribs, stiklingeopformering
0
Nej
100
Stikkelsbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
Hindbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium
0
Nej
100
Kvæde
0
Nej
100
Tomater2)
0
Nej
2350
Agurker2)
0
Nej
2100
Salat2)
0
Nej
900
Andre grøntsager2) 9)
0
Nej
800
Snitblomster og snitgrønt2)
0
Nej
1100
Potteplanter2)
0
Nej
950
Planteskolekulturer, stauder2)
0
Nej
300
Planteskolekulturer, vedplanter2)
0
Nej
300
Småplanter (en-årige)2)
0
Nej
300
Lukket system 1 (en-årige)3)
0
Nej
Udbragt mængde
Lukket system 2 (stauder) 3)
0
Nej
Udbragt mængde
Lukket system 3 (stauder) 3)
0
Nej
Udbragt mængde
Containerplads 1 (frugtbuske)4)
0
Nej
550
Containerplads 2 (en-årige)4)
0
Nej
550
Containerplads 3 (stauder)4)
0
Nej
550
Containerplads 4 (vedplanter)4)
0
Nej
550
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
Frugt og bær
     
Melon
25
Ja
135
Centnergræskar
25
Ja
135
Moskusgræskar
25
Ja
135
Mandelgræskar
25
Ja
135
Rabarber
50
Nej
100
Jordbær7)
0
Nej
80
Solbær
0
Nej
160
Ribs
0
Nej
160
Stikkelsbær
0
Nej
100
Brombær
0
Nej
100
Hindbær
0
Nej
100
Blåbær
0
Nej
160
Anden buskfrugt
0
Nej
85
Humle
0
Nej
175
Surkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
Surkirsebær med undervækst af græs1)
0
Nej
200
Blomme uden undervækst af græs
0
Nej
150
Blomme med undervækst af græs1)
0
Nej
200
Sødkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
Sødkirsebær med undervækst af græs1)
0
Nej
200
Hyld
0
Nej
200
Hassel (Valnød)
0
Nej
85
Æbler
0
Nej
140
Pærer
0
Nej
140
Vindruer
0
Nej
140
Spisedruer
0
Nej
140
Rønnebær
0
Nej
100
Hyben
0
Nej
100
Mispel
0
Nej
100
Blandet støtteberettiget frugt
0
Nej
100
Anden træfrugt
0
Nej
100
Trækulturer
     
Hønsegårde10)
22
Nej
80
Skovdrift, alm.
0
Nej
0
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
0
Nej
15
Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12
0
Nej
75
Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3
0
Nej
100
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4-12
0
Nej
75
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3
0
Nej
100
Juletræer i fredskov
0
Nej
75
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn
0
Nej
15
Offentlig skovrejsning
0
Nej
15
Bæredygtig skovdrift
0
Nej
0
Energiafgrøder og anden særlig produktion
     
Lavskov6)
0
Nej
100
Pil5)
0
Nej
120
Poppel6)
0
Nej
120
El6)
0
Nej
75
Elefantgræs
0
Nej
75
Rørgræs
0
Nej
75
Sorrel
0
Nej
150
Øvrige afgrøder
     
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
Lysåbne arealer, fredskovspligtige
0
Nej
0
Nye tilsagn uden råderet ved ansøgningsfristen
0
Nej
0
Økologiske naturarealer8)
0
Nej
0
Naturarealer - ansøgning om miljøtilsagn
0
Nej
0
 

Noter til tabel 3
1)
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2)
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
 
For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.
For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.
For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha.
Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3)
Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4)
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
5)
Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
6)
Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
7)
Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).
8)
Anvendes, jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
9)
Kan anvendes som fællesnorm, jf. § 7.
10)
Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.


Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
 
   
1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
   
 
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen
1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)
1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg
Salgsbilag i perioden
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 årshest svarer til 365 foderdage.
1 årsmoderfår eller -ged med kid
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Kvælstofindholdet i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg N

(ab lager)

1 årsko (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
66,8
57,1
Bindestald med riste
Gylle
137,6
Sengestald med fast gulv
Gylle
127,4
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
132,5
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
130,0
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
135,1
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
147,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
92,8
50,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
92,8
52,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
92,8
51,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
+ gylle
92,8
53,8
1 årsko (malkekvæg, jersey)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
56,9
48,8
Bindestald med riste
Gylle
117,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
108,7
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
113,0
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
110,8
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
115,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
125,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
78,4
43,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
78,4
45,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
78,4
44,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
+ gylle
78,4
45,9
1 årsammeko (under 400 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
14,5
23,7
Bindestald med riste
Gylle
41,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
39,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
38,1
Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
40,4
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,4
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
43,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
14,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
14,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
15,2
1 årsammeko (400-600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
20,6
35,2
Bindestald med riste
Gylle
60,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
57,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
55,5
Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
59,0
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
64,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
63,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
21,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,1
1 årsammeko (over 600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
22,7
40,8
Bindestald med riste
Gylle
68,4
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
65,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
63,2
Sengestald med spaltegulv med fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
67,1
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
72,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
71,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
24,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
26,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
25,2
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2) 3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
26,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,7
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2) 3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
21,1
23,3
Bindestald med riste
Gylle
48,1
Sengestald med fast gulv
Gylle
43,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
45,7
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
44,4
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
47,0
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
52,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
51,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
18,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,6
Spaltegulvbokse
Gylle
44,0
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2) 3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
20,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
20,1
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) 3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
16,3
17,1
Bindestald med riste
Gylle
36,2
Sengestald med fast gulv
Gylle
32,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
34,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
33,3
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
35,3
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
40,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
39,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
12,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,2
Spaltegulvbokse
Gylle
33,1
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2) 4)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
11,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
11,7
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) 4)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
12,4
9,1
Bindestald med riste
Gylle
23,5
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,9
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
22,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
21,5
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
22,8
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,3
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
15,9
8,5
Spaltegulvbokse
Gylle
21,3
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2) 5)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,7
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2) 5)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
9,7
7,0
Bindestald med riste
Gylle
18,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
16,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
17,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
16,7
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
17,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
19,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
12,3
6,6
Spaltegulvbokse
Gylle
16,5
1 årsso m. 29,6 grise til 7,1 kg 6) 7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
   
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
15,7
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
14,9
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
+ ajle
4,52
7,95
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,78
10,2
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,78
9,98
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
14,0
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
15,4
Bidrag fra farestald 6)
   
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,71
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
6,00
Friland8)
Anden husdyrgødning
8,33
10 smågrise, 7,1 - 31 kg 9) 12)
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
4,54
Fuldspaltegulv
Gylle
4,10
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
4,19
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
1,64
1,25
Dybstrøelse
Dybstrøelse
3,02
10 producerede slagtesvin, 31 – 107 kg 9) 13)
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
Gylle
25,8
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
25,1
Fuldspaltegulv
Gylle
23,6
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
24,2
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
9,27
9,31
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
+ gylle
9,62
12,4
Dybstrøelse
Dybstrøelse
19,2
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid 30 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)
Dybstrøelse
25,2
Produktionstid 32 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)
Dybstrøelse
28,9
Produktionstid 35 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)
Dybstrøelse
36,3
Produktionstid 40 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)
Dybstrøelse
50,4
Skrabekyllinger, 56 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)
Dybstrøelse
49,0
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
(levende vægt ved slagt. 2,15 kg)
Dybstrøelse
93,2
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
31,8
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
57,8
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)
Friland, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
15,4
24,4
Friland, konsumæg,
gulvdrift uden gødningskummer
Dybstrøelse
46,1
Friland, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
10,3
42,6
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
11,4
31,0
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
16,9
27,2
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
12,8
45,6
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
40,6
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
51,7
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
59,6
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
30,5
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 118 dage
Fast gødning
5,48
Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage
Dybstrøelse
6,99
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
5,68
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Dybstrøelse
Gylle
0,53
3,55
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende15)
Anden husdyrgødning
2,91
Heste
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får
Dybstrøelse
14,6
Mohairgeder
Dybstrøelse
15,7
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
Andre dyrearter eller staldsystemer 11)
Kg N pr. DE
Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Svin, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Gæs, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Ænder, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Får, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Geder, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Heste, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer
 
100,0
Andre dyrearter
 
100,0

Noter til tabel 2
1)
For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75 pct. genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.
2)
Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3)
1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
4)
For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
5)
For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
6)
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7)
Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstofmængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8)
Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9)
Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.
 
Ved korrektion alene for vægt (type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.
 
Ved foderkorrektion (Type 2 korrektion) benyttes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
10)
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange lægge periodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
11)
Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
12)
For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan der benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport.
13)
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
14)
Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
15)
Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
 
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og – sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
 
Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Hvis der ikke er tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk × (383×fedt% + 242×protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opførelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
 
Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31.
   
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
   
Malkekøer, tung race:
Type 1:
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9629 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,55 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Type2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,75
((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 141,75
Malkekøer, Jersey:
Type 1:
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8735 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,67 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 120,95
((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 120,95
Ammekøer (under 400 kg):
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64
Ammekøer (400-600 kg):
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62
Ammekøer (over 600 kg):
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race):
Type 1:
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
Type 2:
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73
Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr., Jersey):
Type 1:
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81
Type 2.
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race):
 
Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. . Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. .
Type 1:
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34
Type 2:
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):
 
Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. . Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. .
Type 1:
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor:
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
Type 2:
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86
1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race):
Type 1*:
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind) 2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde:
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2:
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0285)) / 11,6
I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey):
Type 1*:
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor:
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde:
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2:
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælpe af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
Ungtyre, tung race, 220-440 kg*):
 
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
Type 1:**)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang2 – vægt, ind2 )) / 1280
Type 2:
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3.
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*):
 
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
Type 1:**)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 1008
**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
Type 2:
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9
((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245))/18,9
Søer
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,21))
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende:
FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
Smågrise
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,777 + 0,1731 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 486
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,486
Slagtesvin
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,777 + 0,1731 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2852
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,852
Slagtefjerkræ:
Type 1- alder:
Slagtekyllinger, 30 dage:
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,073)
Slagtekyllinger, 32 dage:
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,085)
Slagtekyllinger, 35 dage:
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 35 skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,078)
Type 1 – vægt:
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,63 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,63 og indtil 1,81 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,63 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) × 0,815)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,81 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,81 og indtil 2,09 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,81 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) × 0,913)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,09 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,09 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,09 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen:
(1 + (slagtevægt ny - 2,09 kg) × 0,847)
Type 2:
 
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/31,91
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/36,59
Slagtekyllinger, 35 dage:
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/45,95
Slagtekyllinger, 40 dage:
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/63,86
Slagtekyllinger, 45 dage:
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/81,86
Skrabekyllinger, 56 dage:
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage:
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/126,61
Kalkuner, hunner:
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11
Kalkuner, hanner:
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82
Ænder:
((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26
Gæs:
((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08
Høns og hønniker:
Type 2:
 
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns:
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/79,6
Økologiske høns:
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,9
Skrabehøns:
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/79,5
Burhøns:
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/67,6
HPR-høner:
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,9
Hønniker, konsum:
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/10,8
Hønniker, HPR:
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/8,72
Mink:
 
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen:
(kg foder pr. årstæve)/255,9
   

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Gram råprotein pr. foderenhed 1)

Roer, rod + top
 
Foderroer
74 (74)
Sukkerroer
60 (59)
Kålroer
102 (101)
Turnips
115 (112)
Rod + top
127 (119)
Roetop, frisk
190 (164)
Roetop, ensilage
226 (180)
Kålroetop
241 (190)
Top + pulpetter
180 (150)
Top + halm
205 (130)
Top + halm + pulpetter
200 (150)
Helsæd + top
155 (120)
Samensilage
 
Ensilerede roer + top + pulpetter
148 (120)
Ensilerede roer + halm
112 (75)
Gulerødder og kartofler
 
Gulerødder
108 (105)
Kartofler
91 (92)
Lucerne
 
Lucerne, begyndende blomstring
231 (193)
Lucerne i blomst
238 (153)
Lucerne efter blomstring
267 (124)
Kløvergræs
 
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
190 (184)
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
185 (176)
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
178 (160)
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
198 (193)
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
192 (184)
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
185 (168)
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
204 (200)
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
198 (192)
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
192 (176)
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
180 (188)
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
201 (192)
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
219 (203)
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
181 (188)
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
190 (175)
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
213 (196)
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
194 (200)
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
195 (184)
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
214 (196)
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding
174 (179)
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
189 (173)
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
214 (196)
Italiensk rajgræs
 
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
210 (220)
Italiensk rajgræs, forår, midt
190 (184)
Italiensk rajgræs, forår, sen
179 (158)
Italiensk rajgræs, efter helsæd
186 (150)
Italiensk rajgræs, efter korn
196 (163)
Enggræs
 
Varigt enggræs
182 (156)
Græs
 
Græs, 6-8 cm
200 (191)
Græs, 12-15 cm
194 (183)
Græs, 20-25 cm
186 (165)
Helsæd, frisk
 
Galega
279 (175)
Hvidkløver, begyndende blomstring
239 (250)
Rødkløver, begyndende blomstring
196 (170)
Fodermarvkål
149 (129)
Hestebønner
209 (165)
Sød lupin
264 (177)
Havre, ærter, vikker
206 (140)
Grønbyg før skridning
196 (156)
Byghelsæd
140 (102)
Havrehelsæd
167 (105)
Majs, frisk
128 (100)
Rug, frisk
175 (143)
Ærter
207 (171)
Lucerneensilage
 
Lucerneensilage, høj FK
254 (202)
Lucerneensilage, lav FK
307 (185)
Kløvergræsensilage
 
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
168 (155)
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
190 (161)
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
207 (156)
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
171 (157)
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver
194 (161)
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
212 (156)
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
193 (177)
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver
210 (175)
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
224 (165)
Græsensilage
 
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
191 (154)
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
214 (166)
Efterafgrøde, korn, ensilage
223 (168)
Hundegræs, ensilage
190 (114)
Varigt enggræs, ensilage
190 (136)
Græsensilage, høj FK
172 (155)
Græsensilage, midl. FK
194 (160)
Græsensilage, lav FK
197 (147)
Græsensilage, meget lav FK
200 (124)
NH3- og NaOH-behandlet halm 2)
 
Byghalm, NaOH-behandlet
103 (45)
Byghalm, NH3- behandlet, høj ford.
173 (83)
Byghalm, NH3- behandlet, lav ford.
173 (69)
Havrehalm, NH3- behandlet
184 (80)
Hvedehalm, NH3- behandlet
194 (80)
Rughalm, NH3- behandlet
255 (80)
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.
 
Galega, ensilage
289 (180)
Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage
264 (240)
Rødkløver, beg. blomstring, ensilage
208 (180)
Fodermarvkål, ensilage
171 (113)
Hestebønne, ensilage
247 (190)
Lupin, ensilage
227 (156)
Havre + ærter + vikker, ensilage
200 (129)
Frø
 
Hestebønner
265 (311)
Hørfrø
141 (238)
Rapsfrø, dobbeltlav
103 (194)
Ærter
188 (240)
Sojabønner
281 (411)
Lupin, gul
304 (419)
Lupin, smalbladet
266 (355)
Solsikkefrø
143 (184)
Helsædensilage
 
Grønbygensilage
201 (160)
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
134 (104)
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
149 (109)
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
186 (125)
Vinterbyghelsæd, ensilage
156 (115)
Havrehelsæd, ensilage
195 (121)
Hvede-græs, ensilage
167 (123)
Hvede-ært, ensilage
157 (121)
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
116 (96)
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
120 (92)
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
146 (101)
Majskolbe ensilage
77 (83)
Majsensilage, høj fordøjelighed
86 (79)
Majsensilage, middel fordøjelighed
88 (77)
Majsensilage, lav fordøjelighed
92 (76)
Triticalehelsæd, ensilage
158 (113)
Grønrug, ensilage
160 (129)
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
177 (136)
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
217 (166)
Grønært, ensilage
217 (170)
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
150 (114)
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
175 (135)
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
206 (162)
Ærtehelsæd, ensilage
210 (167)
Halm, ubehandlet
 
Byghalm, vår
175 (40)
Byghalm, vinter
189 (40)
Havrehalm
173 (37)
Hvedehalm
152 (33)
Rughalm
244 (38)
Ærtehalm
222 (72)
Rajgræshalm
163 (65)
Hvidkløverhalm
318 (145)
Rødsvingelhalm
486 (38)
Korn
 
Vinterbyg
90 (101)
Vårbyg
92 (103)
Havre
112 (102)
Hvede
83 (100)
Rug
82 (96)
Triticale
89 (105)
Majs
79 (96)
Milo
94 (115)
Ris
94 (97)
Havre, nøgen
134 (146)
Hø og grønpiller
 
Lucernehø, i blomst
235 (144)
Kløverhø, høj fordøjelighed
184 (140)
Kløverhø, lav fordøjelighed
164 (100)
Græshø
151 (99)
Grønhø, Ekstra
229 (192)
Grønhø, Plus
257 (193)
Grønhø, Standard
278 (182)
Grønhø, lucerne
307 (182)
Grønpiller, høj fordøjelighed
218 (180)
Grønpiller, middel fordøjelighed
247 (180)
Grønpiller, lav fordøjelighed
270 (170)
Lucernepiller, høj fordøjelighed
195 (152)
Lucernepiller, lav fordøjelighed
221 (129)
   
Noter til tabel 4
1)
Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof.
2)
Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde,
der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg. i fodermidler til svin

Fodermidler
Gram råprotein pr. kg 1)
FE sv 2) pr. kg
FE so 3) pr. kg.
       
Vårbyg 2013
88
1,06
1,06
Vårbyg 2012
84
1,04
1,04
Vinterbyg 2013
88
1,02
1,02
Vinterbyg 2012
82
1,01
1,02
Hvede 2013
93
1,14
1,13
Hvede 2012
89
1,15
1,13
Rug
82
1,10
1,09
Havre
90
0,87
0,90
Triticale
96
1,10
1,09
Rapsfrø DL
179
2,07
2,05
Rapsskrå
357
0,74
0,80
Rapskage, 10 pct. fedt
313
0,91
0,97
Sojaskrå
427
0,88
0,91
Sojaskrå, afskallet
464
0,96
0,97
Sojaprotein, HP 300
559
0,98
1,00
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof
371
0,71
0,77
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof
374
0,68
0,75
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof
317
0,54
0,63
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof
364
0,95
1,01
Solsikkekage, delvist afskallet, 18 % træstof
331
0,92
0,98
Ærter
204
1,01
1,02
Valle, kategori A (Perlac 5,5)
6
0,06
0,06
Valle, kategori B (Perlac 7)
5
0,08
0,08
Fiskemel, standard
680
1,17
1,13
Fiskemel, Island
683
1,34
1,29
Svinefedt 92/10
0
3,79
3,64
Sojaolie
0
4,04
3,88
Palmeolie
0
3,81
3,66
Rapsolie
0
4,04
3,88
PFAD
0
3,77
3,62
Gærfløde, sprit
109
0,22
0,24
Hestebønner, gns. 3 sorter
268
093
0,95
       
Noter til tabel 5
1)
Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof
2)
FEsv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin.
3)
FEso angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt


Bilag 3

Efterafgrøder, jf. § 29

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder

Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.
Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst.
Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Korn (vår- og vintersæd)
Vår- og vinterraps
Majs
Rybs
Soja
Sennep
Ærter
Hestebønner
Solsikke
Oliehør
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
 
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.


Bilag 4

Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 29 og § 43

Tabel 1: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder
 
Tabel 2: Etablering af energiafgrøder
2.1 Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder
0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde
 
2.2 Afgrødekoder for energiafgrøder
Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse:
591
Hassel
593
Poppel
591
Ask
594
El
592
Pil
596
Elefantgræs
 
2.3 Afgrødekoder for arealer med afgrøder, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder
Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.
Det vil sige andre afgrødekoder end disse:
       
250
Permanent græs med meget lavt udbytte
275
Permanent rullegræs
251
Permanent græs med lavt udbytte
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm
252
Permanent græs med normalt udbytte
277
Permanent kløver til fabrik
253
Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N)
278
Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne
255
Permanent græs under 50 % kløver
279
Permanent græs til fabrik
256
Permanent græs over 50 % kløver
310
Udyrkede arealer
257
Permanent græs uden kløver
312
20-årig udtagning
259
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons
315
Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse
271
Vildtager
320
MVJ braklagte randzoner
272
Permanent græs/kløvergræs til fabrik
321
Miljøtiltag på ej landbrugsarealer
273
Permanent lucerne til fabrik
340
Randzoneordning
274
Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik
350
Miljøgræs med N-kvote
       
Tabel 3: Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder
 
Tabel 4: Omregningsfaktor for indtil 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer
1 ha braklagt areal langs vandløb og søer erstatter 4 ha lovpligtige efterafgrøder
 
Tabel 5: Omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede
5 ha med tidligt sået vinterhvede erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder
 
Tabel 6: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder mellem to virksomheder
Overdragelse:
Omregningsfaktor:
Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha
0,7
Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha
1,5
Ens bedrifter
1
 
Antallet af ha, der skal overdrages til en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.
 
Tabel 7: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
 
Under 0,8 DE/ha
Over 0,8 DE/ha
Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder
32
69
     
Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.
Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren.


Bilag 5

Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7

Tabel 1: Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning:
 
Afgrødekode
Afgrøde
Afgrødekode
Afgrøde
400
Asier
433
Krydderurter, andre
401
Asparges
503
En- og toårige planteskoleplanter
402
Bladselleri
513
Jordbær
403
Blomkål
544
Snitblomster og snitgrønt
404
Broccoli
122
Kommenfrø
408
Efterårs- og vinter hvidkål
123
Valmuefrø
406
Grønkål
124
Spinatfrø
407
Gulerødder
125
Bederoefrø
429
Jordskok
126
Andet markfrø til udsæd
409
Kinakål
651
Dildfrø
410
Knoldselleri
652
Kinesisk kålfrø
411
Løg (Kepa)
653
Karsefrø
412
Pastinak
654
Roquettefrø
413
Persillerod
655
Radisfrø
415
Porrer
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
416
Rosenkål
657
Grønkålfrø
417
Rødbeder
658
Gulerodsfrø
418
Rødkål
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
420
Salat
660
Persillefrø
422
Spinat
661
Kørvelfrø
405
Squash
662
Majroefrø
423
sukkermajs
663
Pastinakfrø
421
Tidlig hvid- og spidskål
664
Skorzonerrodfrø
420
Ærter, frisk konsum
665
Havrerodfrø
432
Krydderurter
666
Purløgfrø
450
Andre grønsager
667
Timianfrø
501
Stauder
668
Blomsterfrø
   
669
Andet havefrø

Tabel 2: Fodergræs
Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs:
Afgrødekode
Afgrøder
173
Kløver til slæt (inkl. til eget foder)
255
Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
256
Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
257
Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år
258
Permanent græs, ø-støtte
260
Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)
261
Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)
262
Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift)
263
Græs uden kløver (omdrift)


Bilag 6

Bilagsoversigt

Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Tabel 2
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
   
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
 
pr. kg i fodermidler til svin.
   
Bilag 3
Efterafgrøder, jf. § 29
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
   
Bilag 4
Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder m.v., jf. § 32, § 39 og § 43
Tabel 1
Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
Tabel 2
Etablering af energiafgrøder
Tabel 3
Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
Tabel 4
Omregningsfaktor for 10 meter brede braklagte arealer langs vandløb og søer
Tabel 5
Omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede
Tabel 6
Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed
Tabel 7
Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
   
Bilag 5
Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7
Tabel 1
Visse gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning
Tabel 2
Fodergræs