Afslag på aktindsigt i materiale vedrørende oprettelse af en regional eller lokal afdeling af den fælles patentdomstol. (OFL § 7, § 23, § 24, § 27, §§ 28-29, § 32)

Svar til journalist A, dagblad B

01-10-2014

Dok.nr. 14/02248-12 og 14/02396

Klage over Erhvervs- og Vækstministeriets afslag på aktindsigt – ministeriets afgørelser af 14. og 26. maj 2014

Jeg har nu gennemgået journalist C’s klager over Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelser af 14. og 26. maj 2014 om aktindsigt i materiale vedrørende oprettelse af en regional eller lokal afdeling af den fælles patentdomstol.

Efter min gennemgang af sagen er det min opfattelse, at Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelser og sagsbehandling er behæftet med en række fejl. Det mener jeg er meget beklageligt.

Jeg har på den baggrund henstillet til Erhvervs- og Vækstministeriet at genoptage sagen, med henblik på at ministeriet i lyset af det, som jeg har anført, træffer en ny afgørelse om, i hvilket omfang der er ret til aktindsigt.

Nedenfor i afsnittet ”Ombudsmandens udtalelse” er der en nærmere begrundelse for resultatet af min undersøgelse. Sidst i brevet er der en gennemgang af de faktiske omstændigheder i sagen (”Sagsfremstilling”), som bl.a. indeholder en gengivelse af indholdet i Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelser.

Ombudsmandens udtalelse

1. Sagens genstand og grundlaget for min prøvelse

Sagen drejer sig om Erhvervs- og Vækstministeriets afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende oprettelse af en regional eller lokal afdeling af den fælles patentdomstol i perioden fra 2012 og frem til 4. marts 2014, herunder korrespondance med Estland, Finland, Letland, Litauen og Sverige om oprettelse af en regional nordisk-baltisk afdeling af domstolen.

Ministeriet har truffet to afgørelser i sagen af henholdsvis 14. og 26. maj 2014. Ved afgørelserne undtog ministeriet alle de dokumenter, der ansås for omfattet af C’s anmodning, fra aktindsigt. Ministeriet henviste i den forbindelse til bestemmelserne i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 1, § 27, nr. 2, og § 32, stk. 1.

Min undersøgelse af sagen omfatter ministeriets anvendelse af de pågældende bestemmelser. Disse spørgsmål behandles nedenfor under pkt. 2 og 3. Herudover omfatter min undersøgelse også andre spørgsmål, som sagen efter min opfattelse rejser. Disse spørgsmål behandles under pkt. 4.

Jeg modtog den 20. juni 2014 udtalelser fra ministeriet og de akter, som ministeriet anså for omfattet af aktindsigtsanmodningen, samt en række akter, som ministeriet ikke anså for omfattet af anmodningen. Akterne blev modtaget elektronisk, hvor hvert enkelt dokument var påført et aktnummer. Jeg modtog også en aktliste fra ministeriet, hvor det ud for de enkelte dokumenter var anført, efter hvilken bestemmelse i offentlighedsloven dokumenterne var undtaget fra aktindsigt.

Da det ikke fremgår af ministeriets afgørelser i sagen eller af den aktliste, som C modtog den 26. maj 2014, hvilke dokumenter der blev undtaget efter hvilke bestemmelser i offentlighedsloven (jf. nærmere under pkt. 4), er min prøvelse sket ved at sammenholde de akter, som jeg modtog elektronisk, med den aktliste, som jeg modtog den 20. juni 2014.

Jeg har ved min gennemgang af sagen konstateret, at nogle dokumenter går igen under flere aktnumre og i forskellige sager. På baggrund af den måde, som sagen er behandlet på i forhold til C, og den måde, som sagen er præsenteret på for mig, har det ikke fuldt ud været muligt for mig at tage højde for dette.

2. Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelse af 14. maj 2014 – undtagelse af interne dokumenter mv.

2.1. Retsgrundlaget

Ministeriet traf den 14. maj 2014 afgørelse vedrørende mange af de akter, der ansås for omfattet af C’s aktindsigtsanmodning.

Ministeriet undtog i den forbindelse dokumenter fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 1, og § 27, nr. 2. Ministeriet tog også stilling til, om der i dokumenterne var oplysninger, der skulle ekstraheres, jf. offentlighedslovens §§ 28-29.

Bestemmelserne lyder således:

Ӥ 23. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses

1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,

2) dokumenter, der efter § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning eller bistand.

Stk. 2. Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.

…

§ 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:

1) Et departement og dets underordnede myndigheder.

2) Forskellige ministerier.

Stk. 2. Oplysninger om sagens faktiske grundlag m.v. er efter reglerne i §§ 28 og 29 omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler uanset stk. 1.

Stk. 3. Selv om det må antages, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med den pågældende sag m.v., gælder stk. 1 ikke

1) i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltningsmyndighed,

2) i sager om indgåelse af kontraktforhold og

3) i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.

…

§ 27. Retten til aktindsigt omfatter ikke:

…

2) Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

…

§ 28. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang

1) det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug,

2) de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten, eller

3) oplysningerne er offentligt tilgængelige.

§ 29. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan el.lign. Det gælder dog ikke oplysninger om interne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning eller rådgivning af formandskabet for KL og for Danske Regioner.

Stk. 2. § 28, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. ”

2.2. Dokumenter undtaget efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1

Jeg har gennemgået de dokumenter, som ministeriet har undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. For så vidt angår de fleste af dokumenterne er jeg enig med ministeriet i, at de må anses for omfattet af bestemmelsen og dermed som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt.

Ved min gennemgang har jeg imidlertid bemærket, at enkelte af de dokumenter, som ministeriet har undtaget med henvisning til § 23, stk. 1, nr. 1, er afgivet til udenforstående, idet de er udvekslet mellem ministeriet og andre myndigheder. Der er tale om e-mailkorrespondance mellem Erhvervs- og Vækstministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen (aktnummer 13-07936-17, aktnummer 13-07936-18, aktnummer 13-07936-33 og aktnummer 13-07936-34).

Dokumenter, der er afgivet til udenforstående – i dette tilfælde udvekslet mellem myndigheder – er ikke interne i henhold til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og ministeriet kunne således ikke undtage de pågældende dokumenter fra aktindsigt med henvisning til denne bestemmelse. Jeg bemærker, at jeg ikke herved har taget stilling til, om de pågældende dokumenter vil kunne undtages efter andre bestemmelser i offentlighedsloven.

For så vidt angår et af dokumenterne (aktnummer 13-07936-33) har jeg også bemærket, at det består af flere selvstændige dokumenter, der har forskellig karakter.

Der er tale om e-mailkorrespondance af 5. september 2013 mellem Erhvervs- og Vækstministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen, hvortil der er vedhæftet et brev fra det svenske justitsministerium og et notat om den nordisk-baltiske regionale patentdomstol. I aktlisten står der, at ”dokumentet” er undtaget fra aktindsigt. Dette tyder på, at Erhvervs- og Vækstministeriet har opfattet akten som et og samme dokument.

For så vidt angår dokumenter, der består af f.eks. en e-mailkorrespondance med vedhæftede dokumenter, følger det af offentlighedsloven, at myndighederne skal foretage en vurdering af, om der efter loven er tale om flere forskellige (selvstændige) dokumenter, uanset om myndighederne har journaliseret dokumenterne under samme dokumentnummer. Det er ikke i sig selv afgørende efter offentlighedsloven, hvordan f.eks. vedhæftede dokumenter er journaliseret.

En myndighed kan således ikke med henvisning til en enkelt undtagelsesbestemmelse i offentlighedsloven afslå aktindsigt i alle dele af dokumenter, der i offentlighedslovens forstand består af flere dokumenter – medmindre alle dokumenter er omfattet af den pågældende undtagelsesbestemmelse. Omvendt gælder naturligvis, at når nogle dokumenter i sådanne akter kan afgrænses og udskilles som selvstændige og adskilte dokumenter, der er omfattet af en af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, kan disse undtages med henvisning til den pågældende bestemmelse.

Jeg har gjort Erhvervs- og Vækstministeriet bekendt med min opfattelse og har samtidig henstillet til ministeriet på ny at gennemgå de nævnte dokumenter med henblik på vurdering af, i hvilket omfang der er ret til aktindsigt.

2.3. Dokumenter undtaget efter offentlighedslovens § 24, stk. 1

Jeg har gennemgået de dokumenter, som ministeriet har undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 24, stk. 1.

Bestemmelsen i § 24, stk. 1, har til formål at sikre en beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces, når dokumenter og oplysninger udveksles mellem forskellige myndigheder i forbindelse med ministerbetjening. Bestemmelsen indebærer således en udvidelse af beskyttelsen af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 1.

Ved min gennemgang af dokumenterne har jeg bemærket, at visse af de dokumenter, som ministeriet har undtaget med henvisning til § 24, stk. 1, ikke ses at være udvekslet mellem flere myndigheder. Der drejer sig bl.a. om dele af aktnummer 14-00518-1, aktnummer 14-01223-1, dele af aktnummer 14-01223-3, aktnummer 14-02045-1, aktnummer 14-02045-2, aktnummer 14-02045-3, aktnummer 14-02274-1 og dele af aktnummer 14-02816-1. Akterne består af ministerforsider og covernotes til ministeren og notater udarbejdet af ministeriet selv.

Det er på det foreliggende grundlag min opfattelse, at dokumenterne derfor ikke kan undtages med hjemmel i § 24.

Jeg har ikke taget stilling til, om de pågældende dokumenter vil kunne undtages efter andre bestemmelser i offentlighedsloven, f.eks. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Ved min gennemgang har jeg også bemærket, at nogle af de dokumenter, som ifølge den aktliste, som ministeriet har sendt til mig, blev undtaget fra aktindsigt i medfør af § 24, stk. 1 – i lighed med det, som jeg har anført om de dokumenter, der blev undtaget efter § 23, stk. 1, nr. 1 – må siges at bestå af flere selvstændige dokumenter af forskellig karakter.

Det drejer sig bl.a. om aktnummer 14-00518-1, aktnummer 14-01223-3 og aktnummer 14-02816-1, hvor flere af dokumenterne ikke synes at være udvekslet med andre myndigheder (jf. umiddelbart ovenfor). Herudover består aktnummer 13-07936-7 af dels en e-mailkorrespondance af 27. november 2013 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, og dels to notater. Der fremgår af mailkorrespondancen, at i hvert fald et af notaterne har været drøftet på et møde med repræsentanter med deltagelse af de nordiske og baltiske lande.

Jeg henviser til det, som jeg har anført ovenfor om behandling af dokumenter, der består af flere selvstændige dokumenter. Ministeriet burde således have taget stilling til spørgsmålet om aktindsigt i hvert enkelt selvstændigt dokument for sig. Det er min opfattelse, at f.eks. notatet knyttet til aktnummer 13-07936-7 ikke kunne undtages med hjemmel i § 24, stk. 1, da det som nævnt har været drøftet på et møde med repræsentanter for forskellige landes myndigheder – og således ikke kun har været udvekslet mellem departementet og underordnede myndigheder eller mellem departementet og andre ministerier.

Jeg har gjort Erhvervs- og Vækstministeriet bekendt med min opfattelse og samtidig henstillet til ministeriet på ny at gennemgå de nævnte dokumenter med henblik på en vurdering af, i hvilket omfang der er ret til aktindsigt.

2.4. Dokumenter undtaget efter offentlighedslovens § 27, nr. 2

Jeg har gennemgået de dokumenter, som ministeriet har undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 2. Det drejer sig om aktnummer 14-01213-3, aktnummer 14-01655-2 og aktnummer 14-01655-3. Akterne består af notater udarbejdet af ministeriet vedrørende en regional eller lokal afdeling af patentdomstolen.

Bestemmelsen i § 27, nr. 2, vedrører dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

Det fremgår af ministeriets afgørelse af 14. maj 2014, at de undtagne dokumenter er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet og udvekslet med en række folketingsmedlemmer i forbindelse med forhandlingerne om en lokal afdeling af patentdomstolen.

Ministeriet har i forbindelse med min behandling af sagen bekræftet, at notaterne er udarbejdet til brug for og udleveret på et ordførermøde i februar 2014. Jeg kan på den baggrund ikke kritisere, at ministeriet har undtaget dokumenterne efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 27, nr. 2. Se dog umiddelbart nedenfor i afsnittet om ekstrahering.

2.5. Ekstrahering

a) Offentlighedslovens § 28

Jeg må forstå Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelse af 14. maj 2014 sådan, at det er ministeriets opfattelse, at nogle af de dokumenter, som ministeriet har undtaget fra aktindsigt efter bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 23, 24 og 27, nr. 2, indeholder oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen i § 28, stk. 1, og derfor som udgangspunkt er ekstraheringspligtige.

Jeg må imidlertid også forstå ministeriet sådan, at ministeriet alligevel ikke har givet aktindsigt i oplysningerne, og at det skyldes, at oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige i lovforslaget om en fælles patentdomstol mv. og i regeringens redegørelse om patentreformen, jf. bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 3.

Jeg er efter min gennemgang af dokumenterne enig med ministeriet i, at der i dokumenterne er mange oplysninger omfattet af § 28, stk. 1

Som eksempler herpå kan nævnes nogle af de oplysninger, der indgår i forskellige notater udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet om status mv. for eventuel etablering af en lokal eller regional patentdomstol – herunder oplysninger i notater i aktnumrene 13-07936-8, 13-07936-35 (KU-cover), 14-01213-3, 14-01581-3, 14-01655-3 og 14-02045-2.

De dokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter de nævnte bestemmelser, indeholder konkrete oplysninger om det påtænkte samarbejde mellem de nordiske og baltiske lande om en fælles regional patentdomstol, herunder om forløbet af forhandlingerne og de forskellige aftaler, som blev indgået.

I lovforslaget om en fælles patentdomstol og i regeringens redegørelse om patentreformen er indeholdt oplysninger om muligheden for, at Danmark kan gå med i oprettelsen af en regional patentdomstol, men der står ikke noget i de to dokumenter om de faktiske forhandlinger, som fandt sted mellem de nordiske og de baltiske lande om eventuel oprettelse af en regional patentdomstol. På den baggrund er jeg ikke enig med ministeriet i, at de oplysninger, som var ekstraheringspligtige efter § 28, stk. 1, kunne findes i det offentliggjorte materiale, som ministeriet henviste til.

Jeg mener derfor, at det er beklageligt, at ministeriet ikke anså oplysningerne for omfattet af retten til aktindsigt, jf. § 28, stk. 1.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse og samtidig henstillet til ministeriet at gennemgå de akter, som blev undtaget efter §§ 23, 24 og 27, nr. 2, med henblik på en vurdering af, om der er oplysninger, som der skal gives aktindsigt i efter bestemmelsen i § 28.

b) Offentlighedslovens § 29

Jeg må umiddelbart forstå Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelse sådan, at det er ministeriets opfattelse, at den sag, som der er anmodet om aktindsigt i, er omfattet af bestemmelsen i offentlighedslovens § 29, at der i de dokumenter, der er undtaget efter § 23, § 24, stk. 1, og § 27, nr. 2, findes interne faglige vurderinger i endelig form, der er omfattet af § 29, stk. 1, 1. pkt., men at oplysningerne alligevel ikke er omfattet af retten til aktindsigt, da de findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning, jf. § 29, stk. 1, 2. pkt.

Der er ikke i ministeriets afgørelse eller i udtalelsen til mig yderligere oplysninger om, hvorfor ministeriet mener, at der er tale om en sag omfattet af bestemmelsen, og der er heller ikke oplysninger om, i hvilke af dokumenterne de interne faglige vurderinger findes, og hvorfor de pågældende dokumenter må anses for udarbejdet til brug for ministerrådgivning. Jeg er derfor ikke på det foreliggende grundlag i stand til at efterprøve spørgsmålet om anvendelse af § 29, stk. 1.

I forbindelse med min henstilling til ministeriet om at genoptage sagen har jeg derfor også bedt ministeriet om at foretage en nærmere vurdering af, om der er oplysninger, der efter bestemmelsen i § 29 er omfattet af retten til aktindsigt.

3. Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelse af 26. maj 2014 – undtagelse af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser

Erhvervs- og Vækstministeriet traf den 26. maj 2014 afgørelse vedrørende de resterende akter, der blev anset for omfattet af C’s aktindsigtsanmodning – dvs. akter om korrespondance mellem ministeriet og Estland, Finland, Letland, Litauen og Sverige.

Ministeriet meddelte C afslag på aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 1.

3.1. Retsgrundlaget

Offentlighedslovens §§ 32 og 34 lyder således:

”§ 32. Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el. lign.

Stk. 2. Retten til aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

…

§ 34. Hvis de hensyn, der er nævnt i §§ 30-33, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis

1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i §§ 30-33,

2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller

3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold. ”

Følgende fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen i § 32 (Lovforslag L 144):

”Det er (…) en forudsætning for at anvende bestemmelsen [i stk. 1], at forvaltningsmyndighederne i det enkelte tilfælde oplyser, dels om der gælder en folkeretlig forpligtelse eller praksis m.v., der indebærer, at oplysninger ikke kan offentliggøres, dels om de foreliggende oplysninger er omfattet af forpligtelsen.

Endvidere er det en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at oplysningerne ikke er gjort offentligt tilgængelige af den pågældende internationale organisation eller det pågældende fremmede land, eller at oplysningerne ikke i øvrigt er tilgængelige hos organisationen eller det andet land ved brug af almindelige regler om aktindsigt.

…

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan retten til aktindsigt udover de i stk. 1 nævnte tilfælde begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. (…)

…

Det er – i modsætning til bestemmelsen i stk. 1 – en betingelse for at undtage oplysninger efter stk. 2, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade. ”

3.2. Kort om forløbet af denne del af aktindsigtssagen i ministeriet

C anmodede som nævnt om aktindsigt hos Erhvervs- og Vækstministeriet den 6. maj 2014.

Det fremgår af det materiale i sagen, som jeg har modtaget fra Erhvervs- og Vækstministeriet, at ministeriet den 9. maj 2014 af de svenske myndigheder blev orienteret om, at de havde meddelt C aktindsigt i en række dokumenter om en nordisk-baltisk regional patentdomstol. De svenske myndigheder vedlagde kopi af dokumenterne.

Ved min gennemgang af dokumenterne har jeg konstateret, at nogle af dem er identiske med de dokumenter, som Erhvervs- og Vækstministeriet efterfølgende undtog fra aktindsigt.

Det fremgår også af materialet, at de svenske myndigheder samme dag anmodede Erhvervs- og Vækstministeriet om eventuelle bemærkninger til udlevering af en række yderligere dokumenter til C. Ministeriets eventuelle svar fremgår ikke af det materiale, som jeg har modtaget.

Det fremgår endvidere af det materiale, som jeg har modtaget, at Erhvervs- og Vækstministeriet den 14. maj 2014 sendte en høring til myndighederne i Estland, Finland, Letland, Litauen og Sverige vedrørende udlevering af dokumenter til C.

Myndighederne i Estland, Finland, Litauen og Sverige oplyste som svar på høringen, at de ikke havde bemærkninger til, at Erhvervs- og Vækstministeriet udleverede de pågældende dokumenter. Myndighederne i Letland oplyste den 21. maj 2014 derimod, at oplysninger om aftaler, der endnu ikke var trådt i kraft, og som kunne afsløre noget om de lettiske myndigheders stillingtagen i sagen, blev betragtet som fortrolige i henhold til lettisk ret.

Ministeriet undtog herefter alle dokumenterne vedrørende kontakten til de øvrige lande om en regional nordisk-baltisk patentdomstol med denne begrundelse:

”Høringen har givet anledning til bemærkninger fra de øvrige lande, som medfører, at de omhandlede dokumenter undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1. ”

3.3. Dokumenter undtaget efter § 32, stk. 1

Offentlighedslovens § 32, stk. 1, vedrører tilfælde, hvor retten til aktindsigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v. – herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer – kan begrænses, i det omfang fortrolighed følger af ”EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser eller lignende”.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter således en folkeretlig forpligtelse eller praksis mv., der kan begrunde en undtagelse af oplysningerne.

Jeg må forstå ministeriets begrundelse i afgørelsen sådan, at de pågældende dokumenter er undtaget som følge af de bemærkninger, som de lettiske myndigheder er fremkommet med som svar på ministeriets høring.

Jeg må lægge til grund, at der ikke i forbindelse med forhandlingerne med de øvrige nordiske og baltiske lande blev indgået en egentlig aftale mellem landene om, at de oplysninger, der fremkom, ikke måtte offentliggøres. Ministeriet har heller ikke i sin afgørelse eller udtalelse til mig nærmere redegjort for, at der i dette tilfælde skulle gælde en international praksis for, at oplysninger ikke offentliggøres, eller for, at der på forhånd har eksisteret en berettiget forventning hos de lettiske myndigheder (og/eller et eller flere af de andre lande) herom.

Det er på den baggrund min opfattelse, at oplysningerne ikke kunne undtages med henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 32, stk. 1. Jeg henviser i den forbindelse også til betænkning 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 711, Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, s. 549-550, og sagerne FOB 2008.226 og FOB 2012-16.

Offentlighedslovens § 32, stk. 2, vedrører tilfælde, hvor retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder ”forholdet til andre lande eller internationale organisationer”.

Spørgsmålet er, om ministeriet på baggrund af høringssvaret fra Letland i stedet kunne have overvejet at henvise til offentlighedslovens § 32, stk. 2, som grundlag for at undtage dokumenterne.

Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at der i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering påvises en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v. – herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer – vil lide skade. Vurderingen skal foretages for de enkelte oplysninger omfattet af aktindsigtsanmodningen, jf. herved også bestemmelsen i offentlighedslovens § 34, hvorefter der skal meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold, hvis de hensyn, der er nævnt i § 32, kun gør sig gældende for en del af et dokument.

I den foreliggende sag har Erhvervs- og Vækstministeriet undtaget en lang række dokumenter i deres helhed med henvisning til de bemærkninger, der er fremkommet fra de lettiske myndigheder.

Det er min opfattelse, at de bemærkninger, som de lettiske myndigheder fremkom med, ikke kunne danne grundlag for at undtage alle de oplysninger, som ministeriet tilbageholdt. Jeg bemærker i den forbindelse, at de lettiske myndigheder alene har udtalt sig imod offentliggørelse af dokumenter, i det omfang dokumenterne indeholder eller kan indeholde oplysninger om de lettiske myndigheders stillingtagen i sagen.

Det er derfor også min opfattelse, at Erhvervs- og Vækstministeriet burde have foretaget en nærmere konkret vurdering af, hvilken betydning den lettiske udtalelse havde for aktindsigt i dokumenterne – også i lyset af, at de andre deltagende lande ikke havde bemærkninger til udleveringen af materialet, og at de svenske myndigheder rent faktisk havde udleveret materiale, hvoraf noget svarede til det, som var omfattet af C’s aktindsigtsanmodning.

Jeg mener, at det er beklageligt, at ministeriet ikke foretog en sådan vurdering.

Jeg har gjort Erhvervs- og Vækstministeriet bekendt med min opfattelse. Jeg har samtidig henstillet, at ministeriet genovervejer betydningen af de lettiske myndigheders bemærkninger – og af de svenske myndigheders udlevering af dokumenter – i forhold til alle de oplysninger omfattet af C’s aktindsigtsanmodning, der blev undtaget efter § 32, stk. 1.

4. Andre forhold

4.1. Afgrænsning af anmodningen

Det fremgår af den journaloversigt (aktliste), som ministeriet har sendt til mig, at der er en række dokumenter, som ministeriet har anset som ikke omfattet af C’s aktindsigtsanmodning.

Jeg har gennemgået de pågældende dokumenter. For så vidt angår størstedelen har jeg ingen bemærkninger til, at ministeriet har anset dokumenterne som ikke omfattet af anmodningen.

For så vidt angår nogle af de pågældende dokumenter er det imidlertid min opfattelse, at der er tale om dokumenter, der er omfattet af C’s anmodning. Det drejer sig om dokumenterne med j.nr. 13-07936-4, 13-07936-12, 13-0848-1, 13-08481-9 (delvist) og 13-08481-13.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse og henstillet til ministeriet på ny at gennemgå de nævnte dokumenter med henblik på vurdering af, om der er ret til aktindsigt i dem.

4.2. Aktliste

Offentlighedslovens § 7 lyder som følger:

”§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte

undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. ”

Den 26. maj 2014 modtog C en journaloversigt (aktliste) fra ministeriet, efter at han den 19. maj 2014 havde anmodet ministeriet herom. Aktlisten indeholdt bl.a. oplysninger om sags- og aktnumre.

Retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7 omfatter bl.a. ”indførsler i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter” (§ 7, stk. 2, nr. 2). En myndighed skal derfor af egen drift meddele aktindsigt i en aktliste over den relevante sag eller de relevante sager, medmindre der særskilt er grundlag for at undtage aktlisten eller oplysninger heri fra aktindsigt efter lovens bestemmelser.

Det er min opfattelse, at ministeriet burde have meddelt C aktindsigt i aktlisten af egen drift, samtidig med at afgørelserne om aktindsigt blev truffet.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse.

4.3. Ministeriets begrundelser

Erhvervs- og Vækstministeriet har ikke i sine afgørelser eller i den aktliste, som ministeriet udleverede til C, oplyst, hvilke dokumenter der er undtaget efter de bestemmelser i offentlighedsloven, som ministeriet har henvist til.

Det er min opfattelse, at ministeriet var forpligtet til specifikt i forhold til de enkelte tilbageholdte dokumenter at oplyse, efter hvilken bestemmelse dokumentet var blevet nægtet udleveret. Heri ligger ikke, at ministeriet var forpligtet til dokument for dokument at forklare, hvordan undtagelsesbestemmelsen nærmere var blevet anvendt. Ministeriet kunne nøjes med at henvise til, at undtagelsen var sket med støtte i den pågældende bestemmelse – eventuelt ved på aktlisten ud for hvert dokument at anføre, hvilken bestemmelse der var blevet anvendt. Jeg henviser bl.a. til FOB 2005.485 og FOB 2009-1-2 og til Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, (2014), s. 620.

Det er bl.a. på denne baggrund min opfattelse, at ministeriets begrundelser for afgørelserne ikke var i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24, jf. § 22.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse.

4.4. Meroffentlighed

I lyset af de fejl, som jeg har konstateret i forhold til ministeriets anvendelse af de almindelige undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven, og af min henstilling til ministeriet om at genoptage sagen har jeg ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmålet om meroffentlighed.

5. Min samlede vurdering

Det er min samlede vurdering, at Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelser og sagsbehandling er behæftet med en række fejl. Det mener jeg er meget beklageligt.

Jeg har gjort Erhvervs- og Vækstministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har samtidig henstillet til ministeriet at genoptage sagen med henblik på – i lyset af det, som jeg har anført – at træffe en ny afgørelse om, i hvilket omfang der er ret til aktindsigt.

Jeg beder dig afvente ministeriets nye afgørelse i sagen, før du tager stilling til, om der er grundlag for en ny henvendelse til mig.

Jeg har bedt ministeriet om underretning om ministeriets fornyede stillingtagen i sagen.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Erhvervs- og Vækstministeriet

Sagsfremstilling

Den 6. maj 2014 anmodede C Erhvervs- og Vækstministeriet om aktindsigt således:

”Med henvisning til meroffentlighedsprincippet begærer jeg aktindsigt hos Erhvervs- og Vækstministeriet i enhver form for materiale vedrørende oprettelse af henholdsvis en regional og lokal afdeling af den fælles europæiske patentdomstol.

Jeg vil gerne have materiale fra perioden 2012 og frem til 4. marts 2014.

Herunder:

Interne dokumenter omkring vurdering af oprettelse af henholdsvis en lokal og regional afdeling, inkl. omkostninger, behov for danske dommere, antal potentielle danske sager og andre fordele og ulemper.

Interne dokumenter og al korrespondance med Sverige, Estland, Letland, Litauen og Finland om oprettelse af en regional nordisk-baltisk afdeling af den fælles europæiske patentdomstol. ”

Erhvervs- og Vækstministeriet traf afgørelser i sagen henholdsvis den 14. og 26. maj 2014.

Af afgørelsen af 14. maj 2014 fremgik følgende:

”For det første beder du om aktindsigt i interne dokumenter omkring vurdering af oprettelse af henholdsvis en lokal og en regional afdeling.

Erhvervs- og Vækstministeriet er i besiddelse af en række dokumenter, som omhandler det berørte emne.

Det følger imidlertid af offentlighedslovens § 23, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter. Som interne dokumenter anses bl.a. 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, 2) dokumenter, der efter lovens § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder eller forskellige ministerier.

Erhvervs- og Vækstministeriet har undtaget en række dokumenter fra aktindsigt, idet der er tale om interne dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående eller som er udvekslet mellem ministeriet og dets styrelser eller andre ministerier, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1 og § 24, stk. 1.

Det kan yderligere oplyses, at det følger af offentlighedslovens § 27, nr. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

Enkelte af de dokumenter, som du har anmodet om aktindsigt i, er udarbejdet og udvekslet mellem erhvervs- og vækstministeren og en række folketingsmedlemmer i forbindelse med forhandlingerne om regeringens beslutning om at oprette en lokal afdeling af patentdomstolen. Dokumenterne er derfor undtaget fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 2.

De undtagne dokumenter indeholder en række faktiske oplysninger og interne og eksterne vurderinger. I forlængelse af §§ 28-29 i offentlighedsloven har Erhvervs- og Vækstministeriet overvejet, om der skulle være oplysninger, der er ekstraheringspligtige. Dette findes ikke at være tilfældet, idet der er tale om faktuelle oplysninger og eksterne vurderinger, der er offentliggjort andet steds, herunder navnlig i lovforslaget og i regeringens redegørelse om patentreformen, samt interne vurderinger udarbejdet til brug for rådgivning af ministre.

Erhvervs- og Vækstministeriet har yderligere overvejet, om de interne dokumenter burde udleveres til dig efter reglen om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1. Erhvervs- og Vækstministeriet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1 (hensynet til den interne og politiske beslutningsproces), og på den anden side den berettigede interesse, du som journalist må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Erhvervs- og Vækstministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at meddele meroffentlighed.

For det andet beder du om aktindsigt i al korrespondance mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Sverige, Estland, Letland, Litauen og Finland. Erhvervs- og Vækstministeriet er i besiddelse af en række dokumenter, som omhandler det berørte emne.

Da aktindsigtsanmodningen bl.a. vedrører dokumenter, der stammer fra de nævnte landes myndigheder, har Erhvervs- og Vækstministeriet ved e- mail af dags dato anmodet de pågældende landes myndigheder om en udtalelse om, hvorvidt offentlige interesser er til hinder for meddelelse af hel eller delvis aktindsigt i de nævnte dokumenter.

Erhvervs- og Vækstministeriet har anmodet om, at udtalelsen er ministeriet i hænde i løbet af 3 arbejdsdage. Hvis en eller flere af de hørte myndigheder udtaler sig imod aktindsigt, vil udtalelsen som udgangspunkt blive sendt i partshøring hos dig efter reglerne i forvaltningslovens § 19. ”

Den 26. maj 2014 traf ministeriet afgørelse for så vidt angik de omtalte dokumenter, der indeholdt korrespondance med andre landes myndigheder om spørgsmålet om oprettelse af en lokal eller regional afdeling af patentdomstolen. Af afgørelsen fremgik følgende:

”Erhvervs- og Vækstministeriet traf afgørelse om første del af anmodningen i mail af 14. maj 2014.

Da anden del af aktindsigtsanmodningen vedrørte dokumenter, der stammer fra de nævnte landes myndigheder, fremgik det ligeledes af afgørelsen, at Erhvervs- og Vækstministeriet har anmodet de pågældende landes myndigheder om en udtalelse om, hvorvidt offentlige interesser er til hinder for meddelelse af hel eller delvis aktindsigt i de nævnte dokumenter.

Høringen har givet anledning til bemærkninger fra de øvrige lande, som medfører, at de omhandlede dokumenter undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1. ”

Den 19. maj 2014 havde C rettet henvendelse til Erhvervs- og Vækstministeriet, idet han anmodede om at modtage en journaloversigt vedrørende de sager, som var omfattet af hans aktindsigtsanmodning. Ministeriet meddelte ham den 26. maj 2014 aktindsigt i en journaloversigt.

Jeg modtog den 20. og 27. maj 2014 klager fra C over Erhvervs- og Vækstministeriets afgørelser.

I klagen af 20. maj 2014 anførte han bl.a. følgende:

”Jeg vil gerne fremhæve særligt tre punkter i klagen over Erhvervs- og Vækstministeriets afvisning:

1. Det fremgår af afvisningen, at der findes en række dokumenter. Men begæringen bliver afvist i meget generelle vendinger med henvisning til § 24 i offentlighedsloven. Men som jeg forstår bl.a. ombudsmandens fortolkning er dette ikke tilstrækkeligt, idet det er min klare opfattelse at dokumenterne indeholder oplysninger om sagens faktiske grundlag, som derfor er omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler.

2. Derudover afviser Erhvervs- og Vækstministeriet at bruge lovens regel/princip om meroffentlighed med en standardformulering uden konkret vurdering af de særlige hensyn der taler for offentlighed i denne sag.

3. I forlængelse af punkt 2. Spørgsmålet om patentdomstolen er særligt principielt vigtigt idet, der er tale om suverænitetsafgivelse og spørgsmålet af samme grund er sendt til folkeafstemning den 25. maj 2014. Afslaget illustrerer at vigtige dokumenter, der er grundlag for politiske beslutninger, bliver hemmeligholdt i Danmark. ”

I C’s klage af 27. maj 2014 anførte han bl.a. følgende:

”I forbindelse med min klage til ombudsmanden over Erhvervs- og Vækstministeriets afslag på min aktindsigt (af 20. maj) fremsender jeg hermed ’anden del’ af ministeriets afslag. Heraf fremgår det, at der har været indsigelser fra de andre lande, og at ministeriet derfor i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1, afviser at give aktindsigt.

I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at jeg har fået adgang til Sveriges svar på ministeriets henvendelse. Den har jeg sat ind nedenfor, og af den fremgår det, at i hvert fald Sverige ingen problemer overhovedet havde med, at der blev givet aktindsigt. Jeg vil derfor som nævnt gerne klage over og fremhæve dette punkt som et fjerde (se de tre andre i den første mail) forhold i min klage. ”

Den 26. maj 2014 anmodede jeg Erhvervs- og Vækstministeriet om en udtalelse og de relevante akter i anledning af den første klage. Den 3. juni 2014 anmodede jeg ministeriet om en udtalelse og de relevante akter i anledning af den anden klage.

Jeg modtog akterne og to udtalelser fra ministeriet den 20. juni 2014. Samtidig modtog jeg fra ministeriet en oversigt over, hvilke dokumenter i sagen der var undtaget efter hvilke bestemmelser i offentlighedsloven.

Ministeriet anførte følgende i sin udtalelse vedrørende afgørelsen af 14. maj 2014:

”Folketingets Ombudsmand har den 26. maj 2014 fremsendt en klage fra journalist C over afslag på aktindsigt af 26. maj 2014 [må være den 14. maj 2014; min tilføjelse] og anmodet om en udtalelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Folketingets Ombudsmand spørger særligt ind til, at ministeriet i afslaget på aktindsigt udelukkende har vurderet meroffentlighed vedrørende de dokumenter, der er undtaget fra aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, ikke til § 24, stk. 1, eller § 27, nr. 2.

C anmodede den 6. maj 2014 Erhvervs- og Vækstministeriet om aktindsigt i materiale vedrørende regional eller lokal patentdomstol.

Erhvervs- og Vækstministeriet har ved afgørelsen af 14. maj 2014 givet afslag på ansøgning med henvisning til, at der er tale om interne dokumenter, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, interne dokumenter, der udveksles mellem et ministeriums departement og underordnede myndigheder, når ministeren har brug for embedsværkets rådgivning og bistand, jf. offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, og dokumenter, der udveksles mellem ministre og Folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende proces, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 2.

De akter, der er undtaget efter § 24, stk. 1, og § 27, nr. 2, indgår på samme måde som akterne undtaget efter § 23, stk. 1, i en intern og/eller politisk beslutningsproces, hvorfor samme hensyn gør sig gældende for så vidt angår disse akter.

Erhvervs- og Vækstministeriet skal beklage, at der i meroffentlighedsvurderingen ved en fejl ikke også er henvist til § 24, stk. 1, nr. 1, og § 27, nr. 2. Det er imidlertid de samme hensyn, nemlig hensynet til den interne og/eller den politiske beslutningsproces, der gør sig gældende for de tre bestemmelser, og ministeriet har konkret og samlet vurderet, at de bagvedliggende hensyn vejer tungere end hensynet til den journalistiske interesse hos anmoder.

Folketingets Ombudsmand beder i henvendelsen om alle akterne i aktindsigtssagen. Disse er vedlagt.

Folketingets Ombudsmand beder desuden om de dokumenter, der er anmodet om aktindsigt i, herunder dem, der ikke er givet aktindsigt i. I den forbindelse skal Erhvervs- og Vækstministeriet bemærke, at der ikke er givet aktindsigt i nogle af de omfattede dokumenter. Journalist C har i forbindelse med anmodningen om aktindsigt modtaget en journaloversigt. Denne vedlægges, idet det er blevet tilføjet, hvilken bestemmelse det enkelte dokument er undtaget efter. Samtlige dokumenter omfattet af anmodningen er vedlagt. ”

Ministeriet anførte i udtalelsen vedrørende afgørelsen af 26. maj 2014:

”Folketingets Ombudsmand har den 3. juni 2014 fremsendt en klage fra C over Erhvervs- og Vækstministeriets afslag på aktindsigt af 14. maj 2014 [må være den 26. maj 2014; min tilføjelse] og bedt om en udtalelse fra ministeriet.

C anmodede den 6. maj 2014 Erhvervs- og Vækstministeriet om aktindsigt i materiale vedrørende regional og lokal afdeling af den fælles patentdomstol, herunder i interne dokumenter og al korrespondance med Sverige, Estland, Letland, Litauen og Finland om oprettelse af en regional nordisk-baltisk afdeling af den fælles europæiske patentdomstol.

Henset til at anmodningen vedrører dokumenter, der er udvekslet med Sverige, Estland, Letland, Litauen og Finland har Erhvervs- og Vækstministeriet den 14. maj 2014 med henblik på beskyttelsen af rigets udenrigspolitiske interesser fremsendt en høring til de øvrige lande. Ministeriet anmodede om en udtalelse om, hvorvidt de pågældende lande havde kommentarer til den eventuelle meddelelse af hel eller delvis aktindsigt i de nævnte dokumenter.

Erhvervs- og Vækstministeriet modtog som svar på denne høring den 21. maj 2014 en e-mail fra Letland, der meddeler, at man anser de omhandlede dokumenter for at være følsomme, da de indgår i en endnu ikke afsluttet politisk proces, idet aftalen om patentdomstolen endnu ikke er ratificeret.

Efter Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse kan dokumenterne på den baggrund undtages efter offentlighedslovens § 32, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, idet Letland med sit svar skriftligt har tilkendegivet en berettiget forventning om, at Danmark ikke offentliggør oplysningerne. Letland har desuden oplyst, at der efter lettisk lovgivning ikke er offentlig adgang til denne korrespondance.

Ombudsmanden har videre bedt Erhvervs- og Vækstministeriet forholde sig til forudsætningen for bestemmelsens anvendelse om at oplysningerne ikke er tilgængelige hos et andet land ved brug af almindelige regler om aktindsigt.

Ministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet var bekendt med, at de svenske myndigheder ikke havde bemærkninger til en eventuel udlevering af oplysningerne i forbindelse med høringen, men efter Erhvervs- og Vækstministeriets vidende, var oplysningerne ikke gjort offentligt tilgængelige af de svenske myndigheder. Henset til, at Letland under hensyn til lettisk lovgivning specifikt henstillede til at de samme oplysninger ikke blev udleveret, er det efter Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering mest korrekt at undtage dokumenterne med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 1.

Erhvervs- og Vækstministeriet vedlægger bl.a. udtalelsen fra de lettiske myndigheder og skal samtidig bede om, at udtalelsen og det øvrige materiale behandles fortroligt. ”

Den 24. juni 2014 sendte jeg C ministeriets udtalelser, med henblik på at han inden for 2 uger kunne komme med sine eventuelle bemærkninger til disse. Jeg modtog ikke i den forbindelse bemærkninger fra ham.

Ved e-mail af 21. august 2014 anmodede C om, at fremtidig korrespondance i sagen skete med dig, idet C var fratrådt sin stilling.