Afslag på aktindsigt i konkrete kriterier for resultatløn
Svar til A
10-02-2016
Sag nr. 16/00541
|
|
Miljø- og Fødevareministeriet – aktindsigt i konkrete kriterier for resultatløn til 3 ansatte
I brev af 4. februar 2016 (min sag 15/05725) bevarede jeg din henvendelse af 30. december 2015. Jeg skrev bl.a., at jeg senere ville vende tilbage til din klage over Miljø- og Fødevareministeriets afgørelse af 21. december 2015 om aktindsigt.
Jeg har i anledning af klagen over ministeriets afgørelse af 21. december 2015 oprettet nærværende sag (16/00541).
Det fremgår af bilag, som du tidligere har sendt til mig (min sag 15/05648), at NaturErhvervstyrelsen den 19. oktober 2015 som svar på en anmodning fra dig om aktindsigt oplyste dig om størrelsen på engangsvederlag, som tre navngivne ansatte havde modtaget for året 2014 i resultataflønning.
Af et yderligere bilag fra den sag (sagen 15/05648) fremgår det endvidere, at NaturErhvervstyrelsen den 29. oktober 2015 meddelte dig, at kriterier for resultatløn følger af Retningslinjer for chef- og konsulentløn i NaturErhvervstyrelsen, og at der sker udbetaling i form af et engangsvederlag. I den forbindelse citerede styrelsen indholdet af retningslinjerne. Styrelsen oplyste samtidig, hvilken personalegruppe de navngivne ansatte tilhører.
Du sendte også Miljø- og Fødevareministeriets afgørelse af 21. december 2015 til mig (sagen 15/05648). Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
”(…) I klagen har du udspecificeret, at du ønsker adgang til de konkrete kriterier for (…), (…) og (…)s resultatløn.
På denne baggrund skal departementet vurdere, om du burde have fået oplysninger om de konkrete kriterier for tildeling af de enkelte personers resultatløn i besvarelsen af din anmodning om aktindsigt.
Departementets vurdering
Du har søgt om aktindsigt i oplysninger om (…), (…) og (…)s aktuelle lønforhold. Der er således tale om aktindsigt i enkeltpersoners ansættelsesforhold hos NaturErhvervstyrelsen. Du har endvidere søgt aktindsigt i konkrete kriterier for enkelte personers resultatløn, dvs. i de nærmere oplysninger om selve grundlaget for tildeling af engangsvederlagene.
Departementet kan i den anledning oplyse, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 2.
Efter lovens § 21, stk. 3, gælder loven dog i sager som nævnt i stk. 2 for så vidt angår oplysninger om bl.a. lønmæssige forhold.
Det er imidlertid ikke alle forhold om lønmæssige forhold, der er undergivet aktindsigt. I Justitsministeriets Vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen, Vejledning nr. 9847 af 19/12/2013, fremgår det, at ’Alene lønnens størrelse og art er omfattet, men ikke oplysninger om de nærmere omstændigheder i forbindelse med tildeling [heraf]’.
I overensstemmelse med de almene hensyn i offentlighedsloven er der således pligt til at udlevere oplysninger af mere generel karakter, mens oplysninger af mere følsom karakter undtages for aktindsigt. Således er de nærmere oplysninger om det konkrete grundlag for tildeling af medarbejdernes konkrete engangsvederlag i NaturErhvervstyrelsen som udgangspunkt ikke omfattet af offentlighedsprincippet.
…
Du har allerede fået oplysninger om lønnens art og størrelse for de omtalte enkeltpersoner, og du har modtaget de generelle retningslinjer for tildeling af engangsvederlag, som er blevet anvendt overfor disse. ”
Ved afgørelsen meddelte ministeriet dig endvidere, at der ikke kunne gives yderligere aktindsigt efter offentlighedslovens § 14 (meroffentlighed).
Jeg forstår, at klagen til mig, for så vidt angår spørgsmålet om aktindsigt, alene omfatter ministeriets stillingtagen til, om du burde have fået aktindsigt i oplysninger om de konkrete kriterier for tildeling af de enkelte personers resultatløn.
Jeg har gennemgået din klage af 30. december 2015 og de tidligere indsendte bilag, jf. ovenfor, herunder særligt Miljø- og Fødevareministeriets afgørelse af 21. december 2015. På det grundlag har jeg besluttet at afslutte min undersøgelse af sagen uden at forelægge den for ministeriet til udtalelse. Det skyldes, at jeg ikke mener, der er udsigt til, at jeg kan kritisere resultatet af ministeriets afgørelse.
Det er bestemt i ombudsmandsloven, at hvis en klage ikke giver ombudsmanden anledning til kritik, henstilling mv., kan sagen afsluttes, uden at ombudsmanden først forelægger klagen for myndigheden til udtalelse (§ 16, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).
Jeg har lagt vægt på følgende:
Offentlighedsloven (lov nr. 606 af 13. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen) indeholder i § 21 følgende bestemmelse:
”§ 21. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste.
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i § 8 heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. …
Stk. 4. I sager som nævnt i stk. 2 skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles aktindsigt i oplysninger i den øverste ledelseskontrakt om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed m.v.
…”
Det følger af bestemmelsen i § 21, stk. 2, at offentligt ansattes personalesager som udgangspunkt er undtaget fra retten til aktindsigt.
Visse typer af personaleoplysninger er dog efter bestemmelsen i stk. 3 alligevel omfattet af lovens almindelige regler. Det drejer sig om oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.
Om baggrunden for, at de nævnte oplysningstyper er omfattet af offentlighedsloven, er det i betænkning 1510/2009 om offentlighedsloven, side 470 – med henvisning til betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i personalesager, side 68 – anført, at sådanne oplysninger på den ene side kan være af reel interesse for offentligheden og på den anden side kan offentliggøres uden væsentlige skadevirkninger for de ansatte eller for den pågældende ansættelsesmyndighed.
Af Justitsministeriets vejledning nr. 9847 af 19. december 2013 fremgår bl.a. følgende:
”På en typisk personalesag ligger følgende oplysninger, der er omfattet af retten til aktindsigt: Den ansattes fulde navn, stillingsbetegnelse, oplysninger om afsluttede uddannelser og fra hvilken uddannelsesinstitution (opnåede karakterer er ikke omfattet), oplysninger om eventuelle afsluttede efteruddannelser og kurser, oplysninger om nuværende og tidligere tjenestesteder eller arbejdsopgaver samt oplysninger om lønmæssige forhold. Ikke kun angivelse af grundløn er omfattet af ’lønmæssige forhold’, men også oplysninger om f.eks. merarbejdsvederlag, kvalifikations- og funktionstillæg, særlige tillæg, fratrædelsesgodtgørelser og pension mv. Alene lønnens størrelse og art er omfattet, men ikke oplysninger om de nærmere omstændigheder i forbindelse med f.eks. tildelingen af tillæg eller indgåelse af aftaler om fratrædelsesgodtgørelse. ”
Jeg kan herudover henvise til Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), side 372.
På grundlag af de oplysninger, som jeg har fået fra dig, mener jeg ikke, at der er udsigt til, at jeg kan kritisere resultatet af Miljø- og Fødevareministeriets afgørelse, hvorefter de nærmere oplysninger om det konkrete grundlag for tildeling af medarbejdernes konkrete engangsvederlag ikke er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3. Jeg kan endvidere ikke kritisere ministeriets afslag på at give dig meroffentlighed. Derfor afslutter jeg nu min behandling af sagen.
Jeg har sendt en kopi af dette brev til Miljø- og Fødevareministeriet til orientering.
Med venlig hilsen
|
|
Kopi til:
Miljø- og Fødevareministeriet