Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017
I medfør af § 2, stk. 1, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, og § 1, stk. 3, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der efter loven er forpligtet til eller har mulighed for at anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab, for virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
2) Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
3) Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
4) Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register.
5) Loven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016.
Kapitel 2
Registrering
Register for Gødningsregnskab
§ 2. Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret i registeret i medfør af lovens § 2, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved afgørelse af om en virksomhed er forpligtet i medfør af lovens § 2, stk. 2, til at lade sin virksomhed registrere i registeret, opgøres antallet af dyreenheder efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
Stk. 3. Virksomheder, der kan registreres i medfør af lovens § 2, stk. 3, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2017. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.
Stk. 4. Anmeldelse til registeret skal ske i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.
Stk. 5. Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af lovens § 2, stk. 7, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 31. juli 2017.
Registrering af forarbejdningslanlæg
§ 3. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register for forarbejdningsanlæg senest ved ibrugtagning. En anmeldelse skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
Kapitel 3
Kvælstofnormer
§ 4. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.
Stk. 4. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Brødhvede
§ 5. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis
1) betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt,
2) virksomheden, der ønsker at anvende denne norm, oplyser dette i sit skema med gødningsplanlægning, jf. § 10, og
3) virksomheden indsender skemaet med gødningsplanlægning til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt, for at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes:
1) Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2015 og 2016) have dyrket en hvedesort, som er omfattet af bilag 1, tabel 3, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
2) Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2017) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.
Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Virksomheden skal endvidere ved kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.
Stk. 4. Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
1) navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2) navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
4) den planperiode kontrakten omfatter, og
5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 5. Den i stk. 2-4 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 6. Anvendelse af kvælstofnorm for brødhvede for nyetablerede virksomheders arealer og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 5 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret virksomhed forstås en virksomhed, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed for egen regning og risiko.
Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
§ 7. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 15. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder indenfor planperioden, for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte. Hvis høstudbyttet for planperioden 2015/2016 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.
Kapitel 4
Kvælstofkvote
§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.
Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.
§ 9. En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis en virksomhed ikke har opfyldt planperiodens efterafgrødekrav i medfør af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, reduceres virksomhedens kvælstofkvote i medfør af lovens § 7, stk. 1. Ved beregning af reduktionen anvendes en omregningsfaktor, der er fastsat i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.
Kapitel 5
Gødningsplanlægning og Gødningsregnskab
Gødningsplanlægning
§ 10. Gødningsplanlægning, jf. lovens § 21, skal ske senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Gødningsplanlægning skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen eller tilsvarende skemaer, der er godkendt til gødningsplanlægning af NaturErhvervstyrelsen.
Gødningsregnskab
§ 11. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal efter lovens § 22 udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen. Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2018.
Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden senest den 31. juli 2017 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.
Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2018 indberettes til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2018.
Stk. 5. Indberetning af de i stk. 1, 3 og 4, nævnte oplysninger skal ske elektronisk til NaturErhvervstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.
§ 12. Gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Natur-Erhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer.
Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om
1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1,
4) andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 18, stk. 2 og 3, og
5) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4.
Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 6. Afgiver virksomheden i planperioden forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
1) det totale indhold af kvælstof,
2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
Kapitel 6
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
§ 13. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen
§ 14. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres efter reglerne i den til enhver til gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 15. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:
1) Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration, for frisk græs i sommerperioden, for halm fra kornarterne og for foderroer kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.
2) Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3) Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.
Stk. 3. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein pr. kg fodertørstof til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af råprotein for fodermidlet.
Stk. 4. Dokumentationen, jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2015 til 15. februar 2017. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 5. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
Kapitel 7
Afgasset biomasse
§ 16. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 20, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 17. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 18, stk. 1, og § 20, stk. 4 og 5.
Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.
Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 18, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
Kapitel 8
Beregning af forbrug af kvælstof
Husdyrgødning
§ 18. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1) Svinegylle: 75 pct.
2) Kvæg-, mink- og fjerkrægylle: 70 pct.
3) Dybstrøelse: 45 pct.
4) Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.
5) Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.
Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 19.
Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 19. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
Anden organisk gødning
§ 20. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 23, stk. 1-2.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
1) Spildevandsslam: 45 pct.
2) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4) Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.
5) Have- og parkaffald: 0 pct.
6) Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct.
Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
Kapitel 9
Opgørelse af lagerstatus for kvælstof
Lagerstatus i husdyrgødning, anden organisk gødning og forarbejdet husdyrgødning
§ 21. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2017. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2017 til 30. september 2017 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2017.
Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.
§ 22. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 21, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
Lagerstatus for kvælstof i handelsgødning
§ 23. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2017. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2017 til 30. september 2017 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2017.
Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
§ 24. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 23, fradrages kvælstof i handelsgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
Kapitel 10
Overdragelse
§ 25. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. §10.
Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes Register for Gødningsregnskab på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.
Stk. 4. Gødningsplaner, gødningsregnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.
§ 26. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.
Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
§ 27. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
Kapitel 11
Nyregistrerede virksomheder
§ 28. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 gælder følgende:
1) Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2016 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2016/2017.
2) Der skal på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i planperiode 2015/2016 og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2016, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2016 til 30. september 2016 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2016. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperiode 2016/2017.
3) Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Gødningsleverandører
§ 29. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 3. Virksomheder, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring, som nævnt i § 25, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2016/2017 af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 30. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:
1) Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.
2) Biogasanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.
3) Forbrændingsanlæg der afsætter husdyrgødning.
4) Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5) Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den afsatte gødning. Ved afsætning af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.
Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2017 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
1) Biogas- og forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter lovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.
2) Forbrændingsanlæg der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, og mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal antallet af dyreenheder endvidere oplyses.
Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
§ 31. Indberetningen af de i § 29, stk. 1-4, og § 30 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Styrelsen kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
Forbrændingsanlæg
§ 32. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den procucerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.
Stk. 3. På forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.
Kapitel 13
Tilsyn, offentliggørelse, straf og ikrafttræden
Tilsyn
§ 33. NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.
Offentliggørelse
§ 34. NaturErhvervstyrelsen offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
Straf
§ 35. Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 5,§ 10, § 11, § 12, stk. 1, 2, 4 og 6, §§ 17-20, § 21, stk. 1-3, § 23 § 25, § 26, stk. 1, 2 og 4, og §§ 28-32, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.v.
§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 ophæves.
NaturErhvervstyrelsen, den 1. juli 2016
P.D.V.
Anders Munk Jensen
/ Steen Bonde
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel
|
Afgrøde-
kode
|
Afgrøde
|
Forfrugts-
værdi
|
Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens
kvælstof-norm
|
Uvandet grovsand
JB 1 + 3
|
Uvandet finsand
JB 2 + 4 og 10-12 1
|
Vandet sandjord
JB 1 - 4
|
Sandblandet lerjord
JB 5 - 6
|
Lerjord
JB 7 - 9
|
Korrek-
tion for udbytte
|
|
kg N/ha
|
Ja/Nej
|
Udbyttenorm
hkg/
ha
|
Kvælstof-norm
kg N/
ha
|
Udbytte norm
hkg/
ha
|
Kvælstof-norm
kg N/
ha
|
Udbytte norm
hkg/
ha
|
Kvælstof norm
½
kg N/
ha
|
Udbytte norm
hkg/
ha
|
Kvælstof-norm
kg N/
ha
|
Udbytte norm
hkg/
ha
|
Kvælstof-norm
kg N/
ha
|
kg N/
hkg
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
Vårsæd til modenhed
|
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
|
|
1
|
Vårbyg2
|
0
|
Ja
|
44 (48)
|
144
|
51 (56)
|
139
|
56 (62)
|
162
|
63 (69)
|
147
|
67 (74)
|
153
|
1,5
|
|
2
|
Vårhvede2
|
0
|
Ja
|
39 (43)
|
163
|
45 (50)
|
157
|
50 (55)
|
179
|
56 (62)
|
163
|
60 (66)
|
169
|
1,3
|
|
6
|
Vårhvede, Brødhvede2
|
0
|
Ja
|
39 (43)
|
166
|
45 (50)
|
161
|
50 (55)
|
185
|
56 (62)
|
170
|
60 (66)
|
177
|
1,7
|
|
3
|
Vårhavre
|
0
|
Ja
|
45
|
116
|
52
|
111
|
57
|
134
|
58
|
110
|
61
|
115
|
1,5
|
|
4
|
Blanding af vårsåede kornarter12
|
0
|
Ja
|
46
|
117
|
53
|
113
|
58
|
135
|
58
|
110
|
62
|
116
|
1,5
|
|
55
|
Vårrug
|
0
|
Ja
|
46
|
117
|
53
|
113
|
58
|
135
|
58
|
110
|
62
|
116
|
1,5
|
|
5
|
Majs modenhed
|
0
|
Ja
|
68
|
167
|
68
|
152
|
75
|
182
|
74
|
156
|
78
|
163
|
1,5
|
|
7
|
Korn + bælgsæd, under 50% bælgsæd
|
8
|
Ja
|
42
|
82
|
45
|
68
|
48
|
85
|
51
|
62
|
53
|
63
|
0,5
|
|
56
|
Vårtriticale
|
0
|
Ja
|
46
|
117
|
53
|
113
|
58
|
135
|
58
|
110
|
62
|
116
|
1,5
|
|
58
|
Sorghum
|
0
|
ja
|
46
|
117
|
53
|
113
|
58
|
135
|
58
|
110
|
62
|
116
|
1,5
|
|
Vintersæd til modenhed
|
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg
/ha
|
|
hkg
/ha
|
|
hkg
/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
10
|
Vinterbyg2
|
0
|
Ja
|
51 (56)
|
182
|
55 (61)
|
172
|
59 (65)
|
192
|
74 (81)
|
195
|
79 (87)
|
206
|
1,2
|
|
11
|
Vinterhvede2
|
0
|
Ja
|
49 (54)
|
167
|
63 (69)
|
173
|
67 (74)
|
194
|
81 (89)
|
200
|
86 (95)
|
213
|
1,5
|
|
13
|
Vinterhvede, brødhvede2
|
0
|
Ja
|
49 (54)
|
213
|
63 (69)
|
222
|
67 (74)
|
244
|
81 (89)
|
253
|
86 (95)
|
266
|
1,7
|
|
57
|
Vinterhavre2
|
0
|
Ja
|
45 (50)
|
156
|
57 (63)
|
155
|
54 (59)
|
167
|
67 (74)
|
167
|
71 (78)
|
177
|
1,2
|
|
14
|
Vinterrug2
|
0
|
Ja
|
46 (51)
|
157
|
59 (65)
|
158
|
58 (64)
|
172
|
71 (78)
|
172
|
75 (83)
|
182
|
1,2
|
|
15
|
Vinter hybridrug2
|
0
|
Ja
|
56 (62)
|
169
|
71 (78)
|
172
|
71 (78)
|
187
|
82 (90)
|
186
|
87 (96)
|
197
|
1,2
|
|
16
|
Vinter triticale2
|
0
|
Ja
|
46 (51)
|
177
|
58 (64)
|
176
|
58 (64)
|
191
|
66 (73)
|
186
|
70 (77)
|
196
|
1,2
|
|
17
|
Blanding af efterårssåede kornarter2, 12
|
0
|
Ja
|
45 (50)
|
156
|
57 (63)
|
155
|
54 (59)
|
167
|
67 (74)
|
167
|
71 (78)
|
177
|
1,2
|
|
Oliefrø og bælgsæd
|
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg
/ha
|
|
hkg
/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
21
|
Vårraps
|
23
|
Ja
|
19
|
137
|
22
|
127
|
24
|
145
|
25
|
121
|
26
|
123
|
1,5
|
|
22
|
Vinterraps
|
23
|
Ja
|
29
|
203
|
37
|
215
|
37
|
215
|
42
|
223
|
44
|
226
|
1,5
|
|
23
|
Rybs
|
23
|
Ja
|
18
|
136
|
20
|
124
|
22
|
142
|
23
|
119
|
24
|
120
|
1,5
|
|
24
|
Solsikke
|
23
|
Ja
|
18
|
185
|
20
|
170
|
22
|
185
|
23
|
160
|
24
|
160
|
0
|
|
25
|
Sojabønner
|
23
|
Nej
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
45
|
0
|
0
|
|
180
|
Gul sennep
|
23
|
Ja
|
19
|
138
|
21
|
126
|
23
|
144
|
23
|
119
|
24
|
120
|
1,5
|
|
182
|
Blanding af oliearter12
|
23
|
Ja
|
0
|
137
|
0
|
127
|
0
|
145
|
0
|
121
|
0
|
123
|
0
|
|
30
|
Ærter
|
23
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
|
31
|
Hestebønner
|
23
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
|
32
|
Sødlupin
|
23
|
Nej
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
30
|
0
|
0
|
|
54
|
Bælgsæd blanding
|
23
|
Nej
|
48
|
0
|
56
|
0
|
65
|
0
|
72
|
0
|
72
|
0
|
0
|
|
35
|
Bælgsæd, flerårig blanding12
|
23
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
|
36
|
Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding12
|
23
|
Nej
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
46
|
0
|
0
|
|
Hør og hamp
|
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
40
|
Oliehør
|
23
|
Ja
|
15
|
101
|
15
|
86
|
15
|
101
|
15
|
76
|
15
|
76
|
0
|
|
41
|
Spindhør
|
23
|
Ja
|
91
|
63
|
91
|
48
|
91
|
63
|
91
|
38
|
91
|
38
|
0
|
|
42
|
Hamp
|
23
|
Ja
|
122
|
155
|
122
|
140
|
122
|
155
|
122
|
130
|
122
|
130
|
0
|
|
51
|
Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne12
|
23
|
Ja
|
0
|
137
|
0
|
127
|
0
|
145
|
0
|
121
|
0
|
123
|
0
|
|
52
|
Quinoa
|
23
|
Ja
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
|
53
|
Boghvede
|
23
|
Ja
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
114
|
0
|
|
Frøgræs
|
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
101
|
Rajgræs, alm.
|
23
|
Nej
|
12
|
170
|
12
|
170
|
12
|
170
|
12
|
170
|
12
|
170
|
0
|
|
102
|
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
|
23
|
Nej
|
12
|
210
|
12
|
210
|
12
|
210
|
12
|
210
|
12
|
210
|
0
|
|
103
|
Rajgræs, ital.
|
23
|
Nej
|
12
|
125
|
12
|
125
|
12
|
125
|
12
|
125
|
12
|
125
|
0
|
|
104
|
Rajgræs, ital., 1. år, efterårsudlagt
|
23
|
Nej
|
12
|
165
|
12
|
165
|
12
|
165
|
12
|
165
|
12
|
165
|
0
|
|
116
|
Rajgræs, hybrid
|
23
|
Nej
|
12
|
140
|
12
|
140
|
12
|
140
|
12
|
140
|
12
|
140
|
0
|
|
117
|
Rajgræs, efterårsudlagt
hybrid
|
23
|
Nej
|
12
|
180
|
12
|
180
|
12
|
180
|
12
|
180
|
12
|
180
|
0
|
|
105
|
Timothefrø (Knold-
rottehale)
|
23
|
Nej
|
5
|
110
|
5
|
110
|
5
|
110
|
5
|
110
|
5
|
110
|
0
|
|
106
|
Hundegræsfrø
|
23
|
Nej
|
9
|
200
|
9
|
200
|
9
|
200
|
9
|
200
|
9
|
200
|
0
|
|
107
|
Engsvingelfrø
|
23
|
Nej
|
8
|
120
|
8
|
120
|
8
|
120
|
8
|
120
|
8
|
120
|
0
|
|
108
|
Rødsvingelfrø
|
23
|
Nej
|
8
|
150
|
8
|
150
|
8
|
150
|
8
|
150
|
8
|
150
|
0
|
|
109
|
Rajsvingelfrø
|
23
|
Nej
|
10
|
160
|
10
|
160
|
10
|
160
|
10
|
160
|
10
|
160
|
0
|
|
118
|
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt
|
23
|
Nej
|
10
|
200
|
10
|
200
|
10
|
200
|
10
|
200
|
10
|
200
|
0
|
|
110
|
Svingelfrø, stivbladet
|
23
|
Nej
|
8
|
150
|
8
|
150
|
8
|
150
|
8
|
150
|
8
|
150
|
0
|
|
111
|
Svingelfrø, strand
|
23
|
Nej
|
8
|
200
|
8
|
200
|
8
|
200
|
8
|
200
|
8
|
200
|
0
|
|
112
|
Engrap-
græsfrø (marktype)
|
23
|
Nej
|
11
|
160
|
11
|
160
|
11
|
160
|
11
|
160
|
11
|
160
|
0
|
|
113
|
Engrap-
græsfrø(plænetype)
|
23
|
Nej
|
8
|
170
|
8
|
170
|
8
|
170
|
8
|
170
|
8
|
170
|
0
|
|
114
|
Rapgræs, alm.
|
23
|
Nej
|
8
|
130
|
8
|
130
|
8
|
130
|
8
|
130
|
8
|
130
|
0
|
|
115
|
Hvene, alm. og krybende
|
23
|
Nej
|
6
|
120
|
6
|
120
|
6
|
120
|
6
|
120
|
6
|
120
|
0
|
|
120
|
Kløverfrø
|
102
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
|
121
|
Græsmarks-bælgplanter
|
23
|
Nej
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
4
|
0
|
0
|
|
122
|
Kommenfrø
|
23
|
Nej
|
11
|
131
|
11
|
131
|
11
|
131
|
11
|
131
|
11
|
131
|
4
|
|
123
|
Valmuefrø
|
23
|
Ja
|
5
|
134
|
8
|
132
|
9
|
151
|
9
|
126
|
9
|
126
|
4
|
|
124
|
Spinatfrø
|
23
|
Ja
|
12
|
146
|
15
|
158
|
17
|
166
|
17
|
166
|
17
|
166
|
4
|
|
125
|
Bederoefrø
|
23
|
Ja
|
20
|
210
|
20
|
210
|
20
|
210
|
20
|
210
|
20
|
210
|
0
|
|
126
|
Blanding af markfrø til udsæd
|
23
|
Nej
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
|
Kartofler
13
|
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
150
|
Kartofler, lægge
|
0
|
Ja
|
300
|
134
|
330
|
124
|
350
|
144
|
350
|
119
|
350
|
119
|
0,2
|
|
151
|
Kartofler, stivelse
|
0
|
Ja
|
450
|
228
|
500
|
223
|
550
|
248
|
550
|
223
|
550
|
223
|
0,2
|
|
152
|
Kartofler, spise
|
0
|
Ja
|
320
|
167
|
390
|
167
|
420
|
187
|
420
|
162
|
420
|
162
|
0,2
|
|
153
|
Kartofler,an-dre
|
0
|
Ja
|
480
|
231
|
530
|
226
|
580
|
251
|
580
|
226
|
580
|
226
|
0,2
|
|
Rodfrugter til fabrik
|
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
hkg/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
160
|
Sukkerroer til fabrik12
|
3
|
Ja
|
450
|
133
|
500
|
123
|
500
|
138
|
620
|
125
|
680
|
131
|
0,1
|
|
161
|
Cikorierødder
|
3
|
Ja
|
160
|
150
|
210
|
140
|
280
|
162
|
280
|
137
|
290
|
139
|
0,1
|
|
162
|
Blanding, andre industriaf-grøder. 12
|
3
|
Ja
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
120
|
0
|
|
Helsæd, vår
|
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
210
|
Vårbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
4.800
|
135
|
5.600
|
129
|
6.200
|
150
|
7.100
|
133
|
7.600
|
138
|
0
|
|
211
|
Vårhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
4.400
|
131
|
5.100
|
124
|
5.700
|
145
|
6.500
|
127
|
7.000
|
132
|
0
|
|
212
|
Vårhavre, helsæd
|
0
|
Ja
|
4.900
|
95
|
5.700
|
89
|
6.400
|
110
|
6.500
|
86
|
6.900
|
90
|
0
|
|
213
|
Blandkorn, vårsået, helsæd
|
0
|
Ja
|
5.000
|
96
|
5.900
|
90
|
6.500
|
111
|
6.500
|
86
|
7.000
|
91
|
0
|
|
214
|
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd
|
8
|
Ja
|
5.000
|
67
|
5.900
|
61
|
6.500
|
82
|
6.500
|
57
|
7.000
|
62
|
0
|
|
215
|
Ærtehelsæd
|
23
|
Nej
|
5.400
|
0
|
5.400
|
0
|
5.400
|
0
|
5.400
|
0
|
5.400
|
0
|
0
|
|
216
|
Silomajs
|
0
|
Ja
|
9.900
|
167
|
9.900
|
152
|
10.900
|
182
|
10.800
|
156
|
11.300
|
163
|
0
|
|
Helsæd, vinter
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
220
|
Vinterbyg, helsæd
|
0
|
Ja
|
6.100
|
180
|
6.600
|
170
|
7.100
|
190
|
9.000
|
184
|
9.600
|
190
|
0
|
|
221
|
Vinterhvede, helsæd
|
0
|
Ja
|
6.400
|
177
|
8.100
|
179
|
8.600
|
199
|
10.300
|
191
|
10.900
|
198
|
0
|
|
222
|
Vinterrug, helsæd
|
0
|
Ja
|
5.000
|
145
|
6.600
|
146
|
6.400
|
160
|
8.100
|
151
|
8.600
|
156
|
0
|
|
223
|
Vinter triticale, helsæd
|
0
|
Ja
|
5.100
|
171
|
6.600
|
171
|
6.600
|
186
|
7.600
|
171
|
8.100
|
176
|
0
|
|
224
|
Blandkorn, efterårssået helsæd
|
0
|
Ja
|
5.000
|
145
|
6.500
|
144
|
6.100
|
156
|
7.700
|
147
|
8.200
|
152
|
0
|
|
Korn, grønkorn
|
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
230
|
Blanding af vårkorn, grønkorn12
|
0
|
Ja
|
2.900
|
122
|
3.600
|
121
|
3.600
|
136
|
3.900
|
117
|
3.900
|
117
|
0
|
|
701
|
Grønkorn af vårbyg
|
0
|
Ja
|
2.900
|
122
|
3.600
|
121
|
3.600
|
136
|
3.900
|
117
|
3.900
|
117
|
0
|
|
702
|
Grønkorn af vårhvede
|
0
|
Ja
|
2.900
|
122
|
3.600
|
121
|
3.600
|
136
|
3.900
|
117
|
3.900
|
117
|
0
|
|
703
|
Grønkorn af vårhavre
|
0
|
Ja
|
2.900
|
122
|
3.600
|
121
|
3.600
|
136
|
3.900
|
117
|
3.900
|
117
|
0
|
|
704
|
Grønkorn af vårrug
|
0
|
Ja
|
2.900
|
122
|
3.600
|
121
|
3.600
|
136
|
3.900
|
117
|
3.900
|
117
|
0
|
|
705
|
Grønkorn af vårtriticale
|
0
|
Ja
|
2.900
|
122
|
3.600
|
121
|
3.600
|
136
|
3.900
|
117
|
3.900
|
117
|
0
|
|
234
|
Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd
|
8
|
Ja
|
2.900
|
77
|
3.600
|
76
|
3.600
|
91
|
3.900
|
72
|
3.900
|
72
|
0
|
|
235
|
Blanding af vinterkorn, grønkorn12
|
0
|
Ja
|
3.800
|
149
|
5.000
|
157
|
5.000
|
172
|
6.000
|
178
|
6.000
|
183
|
0
|
|
706
|
Grønkorn af vinterbyg
|
0
|
Ja
|
3.800
|
149
|
5.000
|
157
|
5.000
|
172
|
6.000
|
178
|
6.000
|
183
|
0
|
|
707
|
Grønkorn af vinterhvede
|
0
|
Ja
|
3.800
|
149
|
5.000
|
157
|
5.000
|
172
|
6.000
|
178
|
6.000
|
183
|
0
|
|
708
|
Grønkorn af vinterhavre
|
0
|
Ja
|
3.800
|
149
|
5.000
|
157
|
5.000
|
172
|
6.000
|
178
|
6.000
|
183
|
0
|
|
709
|
Grønkorn af vinterrug
|
0
|
Ja
|
3.800
|
149
|
5.000
|
157
|
5.000
|
172
|
6.000
|
178
|
6.000
|
183
|
0
|
|
710
|
Grønkorn af hybridrug
|
0
|
Ja
|
3.800
|
149
|
5.000
|
157
|
5.000
|
172
|
6.000
|
178
|
6.000
|
183
|
0
|
|
711
|
Grønkorn af vintertriticale
|
0
|
Ja
|
3.800
|
149
|
5.000
|
157
|
5.000
|
172
|
6.000
|
178
|
6.000
|
183
|
0
|
|
Græs, permanent
|
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
248
|
Permanent græs ved vandboring
|
23
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
249
|
Udnyttet græs ved vandboring
|
23
|
Nej
|
1.800
|
0
|
1.800
|
0
|
1.800
|
0
|
1.800
|
0
|
1.800
|
0
|
0
|
|
250
|
Permanent græs, meget lavt udbytte4
|
23
|
Nej
|
800
|
30
|
800
|
30
|
800
|
30
|
800
|
30
|
800
|
30
|
0
|
|
251
|
Permanent græs, lavt udbytte4
|
23
|
Nej
|
1.800
|
80
|
1.800
|
80
|
1.800
|
80
|
1.800
|
80
|
1.800
|
80
|
0
|
|
252
|
Permanent græs, normalt udbytte4
|
23
|
Nej
|
3.100
|
156
|
3.100
|
156
|
3.100
|
156
|
3.100
|
156
|
3.100
|
156
|
0
|
|
259
|
Permanent græs til fabrik, over 6 tons3
|
23
|
Nej
|
6
|
222
|
6
|
222
|
6
|
222
|
6
|
222
|
6
|
222
|
30
|
|
276
|
Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50% kløver6,17
|
23
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
286
|
Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver 6
|
95
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
287
|
Græs til udegrise, permanent
|
23
|
Nej
|
0
|
63
|
0
|
63
|
0
|
63
|
0
|
63
|
0
|
63
|
0
|
|
Græs, permanent (min. omlagt hvert 5. år16)
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
255
|
Permanent græs under 50% kløver/lucerne4,7,15,17
|
95
|
Nej
|
6.600
|
282
|
6.800
|
284
|
8.100
|
297
|
7.100
|
287
|
7.100
|
287
|
0
|
|
256
|
Permanent græs over 50% kløver/lucerne4,7,15
|
95
|
Nej
|
5.600
|
75
|
6.100
|
75
|
7.200
|
75
|
7.200
|
75
|
7.200
|
75
|
0
|
|
257
|
Permanent græs uden kløver4,15
|
23
|
Nej
|
7.100
|
377
|
7.700
|
387
|
9.200
|
417
|
8.200
|
397
|
8.200
|
397
|
0
|
|
272
|
Permanent græs til fabrik3,15
|
23
|
Nej
|
12
|
334
|
13
|
359
|
15
|
437
|
13
|
385
|
13
|
385
|
30
|
|
273
|
Permanent lucerne til fabrik3,15
|
95
|
Nej
|
13
|
0
|
15
|
0
|
17
|
0
|
16
|
0
|
16
|
0
|
15
|
|
274
|
Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik3,15
|
95
|
Nej
|
12
|
75
|
14
|
75
|
16
|
75
|
15
|
75
|
15
|
75
|
15
|
|
277
|
Permanent kløver til fabrik3,15
|
95
|
Nej
|
12
|
0
|
15
|
0
|
17
|
0
|
16
|
0
|
16
|
0
|
15
|
|
278
|
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50% lucerne4,15
|
95
|
Nej
|
5.600
|
75
|
6.100
|
75
|
7.200
|
75
|
7.200
|
75
|
7.200
|
75
|
0
|
|
279
|
Permanent græs til fabrik3,15
|
95
|
Nej
|
11
|
238
|
11
|
244
|
13
|
277
|
12
|
251
|
12
|
251
|
15
|
|
Græsmarksplanter, omdrift
|
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
266
|
Græs under 50% kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytte 4,7,17
|
23
|
Nej
|
600
|
30
|
600
|
30
|
600
|
30
|
600
|
30
|
600
|
30
|
0
|
|
267
|
Græs under 50% kløver/lucerne med meget lavt udbytte4,7,17
|
23
|
Nej
|
1.500
|
80
|
1.500
|
80
|
1.500
|
80
|
1.500
|
80
|
1.500
|
80
|
0
|
|
268
|
Græs under 50% kløver/lucerne med lavt udbytte4,7,17
|
23
|
Nej
|
2.600
|
155
|
2.600
|
155
|
2.600
|
155
|
2.600
|
155
|
2.600
|
155
|
0
|
|
260
|
Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl. 4,7,17
|
95
|
Nej
|
6.600
|
282
|
6.800
|
284
|
8.100
|
297
|
7.100
|
287
|
7.100
|
287
|
0
|
|
284
|
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% bælgpl. 4
|
95
|
Nej
|
6.600
|
282
|
6.800
|
284
|
8.100
|
297
|
7.100
|
287
|
7.100
|
287
|
0
|
|
261
|
Kløvergræs over 50% kløver 4,7
|
95
|
Nej
|
5.700
|
75
|
6.200
|
75
|
7.300
|
75
|
7.300
|
75
|
7.300
|
75
|
0
|
|
262
|
Lucerne, lucernegræs med over 50% lucerne4
|
95
|
Nej
|
5.700
|
75
|
6.200
|
75
|
7.200
|
75
|
7.200
|
75
|
7.200
|
75
|
0
|
|
263
|
Græs uden kløver4
|
23
|
Nej
|
7.600
|
377
|
8.100
|
387
|
9.600
|
417
|
8.600
|
397
|
8.600
|
397
|
0
|
|
265
|
Græs til slæt før vårsået afgrøde4,8,18
|
0
|
Nej
|
2.000
|
107
|
2.000
|
107
|
2.000
|
107
|
2.000
|
107
|
2.000
|
107
|
0
|
|
269
|
Græs, rullegræs
|
0
|
Nej
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
210
|
0
|
|
270
|
Græs til udegrise,
|
76
|
Nej
|
0
|
180
|
0
|
180
|
0
|
180
|
0
|
180
|
0
|
180
|
0
|
|
264
|
Græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver (omdrift)6
|
23
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
285
|
Græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver (omdrift)6
|
95
|
Nej
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
0
|
|
170
|
Græs til fabrik (omdrift)3
|
23
|
Nej
|
13
|
339
|
14
|
364
|
16
|
442
|
16
|
390
|
14
|
390
|
30
|
|
174
|
Kløvergræs til fabrik3
|
95
|
Nej
|
11
|
243
|
11
|
249
|
13
|
282
|
11
|
256
|
11
|
256
|
15
|
|
171
|
Lucerne til slæt3
|
95
|
Nej
|
11
|
0
|
12
|
0
|
14
|
0
|
13
|
0
|
13
|
0
|
0
|
|
172
|
Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder3
|
95
|
Nej
|
12
|
75
|
13
|
75
|
15
|
75
|
13
|
75
|
13
|
75
|
0
|
|
173
|
Kløver til slæt3
|
95
|
Nej
|
11
|
0
|
11
|
0
|
13
|
0
|
12
|
0
|
12
|
0
|
0
|
|
Andre foderafgrøder
|
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
280
|
Fodersukkerroer
|
3
|
Ja
|
9.300
|
188
|
12.500
|
205
|
12.500
|
220
|
13.600
|
206
|
13.600
|
206
|
0
|
|
281
|
Kålroer
|
3
|
Ja
|
7.300
|
183
|
8.900
|
184
|
8.900
|
199
|
8.900
|
174
|
8.900
|
174
|
0
|
|
282
|
Fodermarvkål
|
3
|
Ja
|
7.300
|
132
|
7.800
|
125
|
8.900
|
156
|
8.900
|
131
|
8.900
|
131
|
0
|
|
283
|
Fodergulerødder
|
3
|
Ja
|
7.300
|
168
|
8.800
|
168
|
8.800
|
183
|
8.800
|
158
|
8.800
|
158
|
0
|
|
Udlæg og efterafgrøder
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
943
|
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4,10
|
0
|
Nej
|
2.700
|
32
|
3.000
|
35
|
4.100
|
46
|
2.600
|
31
|
2.600
|
31
|
0
|
|
944
|
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4,10
|
0
|
Nej
|
1.500
|
18
|
1.600
|
19
|
1.700
|
20
|
1.400
|
17
|
1.400
|
17
|
0
|
|
945
|
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10
|
0
|
Nej
|
600
|
7
|
600
|
7
|
700
|
8
|
600
|
7
|
600
|
7
|
0
|
|
946
|
Kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3
|
0
|
Nej
|
4
|
28
|
5
|
29
|
5
|
29
|
4
|
28
|
4
|
28
|
0
|
|
960
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4,9
|
0
|
Nej
|
4.400
|
195
|
4.700
|
201
|
5.900
|
226
|
4.300
|
193
|
4.300
|
193
|
0
|
|
961
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4,9
|
0
|
Nej
|
2.600
|
133
|
2.800
|
137
|
2.900
|
139
|
2.500
|
131
|
2.500
|
131
|
0
|
|
962
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4,9
|
0
|
Nej
|
1.100
|
63
|
1.100
|
63
|
1.200
|
65
|
1.100
|
63
|
1.100
|
63
|
0
|
|
963
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4,10
|
0
|
Nej
|
3.900
|
144
|
4.200
|
148
|
5.400
|
160
|
3.800
|
143
|
3.800
|
143
|
0
|
|
964
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4,10
|
0
|
Nej
|
1.900
|
90
|
2.200
|
92
|
2.300
|
93
|
1.800
|
89
|
1.800
|
89
|
0
|
|
965
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10
|
0
|
Nej
|
1.100
|
38
|
1.100
|
38
|
1.200
|
39
|
1.100
|
38
|
1.100
|
38
|
0
|
|
966
|
Græs/ kløvergræs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3
|
0
|
Nej
|
6
|
251
|
7
|
282
|
7
|
282
|
6
|
251
|
6
|
251
|
30
|
|
968
|
Pligtige efteraf-grøder11
|
17 eller 25
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
970
|
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
972
|
Mellemaf-grøder
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
| |
Vandet jord alle jordtyper20
|
|
|
Grøntsager på friland og krydderurter
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
hkg/
ha
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
400
|
Asier
|
25
|
Ja
|
-
|
135
|
-
|
120
|
-
|
135
|
-
|
110
|
-
|
120
|
0
|
|
401
|
Asparges
|
25
|
Nej
|
-
|
150
|
-
|
135
|
-
|
150
|
-
|
125
|
-
|
135
|
0
|
|
402
|
Bladselleri
|
25
|
Ja
|
-
|
215
|
-
|
200
|
-
|
215
|
-
|
190
|
-
|
200
|
0
|
|
403
|
Blomkål
|
25
|
Ja
|
-
|
255
|
-
|
240
|
-
|
255
|
-
|
230
|
-
|
240
|
0
|
|
404
|
Broccoli
|
25
|
Ja
|
-
|
215
|
-
|
200
|
-
|
215
|
-
|
190
|
-
|
200
|
0
|
|
405
|
Courgette, squash
|
25
|
Ja
|
-
|
150
|
-
|
135
|
-
|
150
|
-
|
125
|
-
|
135
|
0
|
|
406
|
Grønkål
|
50
|
Ja
|
-
|
185
|
-
|
170
|
-
|
185
|
-
|
160
|
-
|
170
|
0
|
|
407
|
Gulerod
|
25
|
Ja
|
400
|
125
|
400
|
110
|
400
|
125
|
400
|
100
|
400
|
110
|
0,1
|
|
408
|
Hvidkål
|
50
|
Ja
|
-
|
285
|
-
|
270
|
-
|
285
|
-
|
260
|
-
|
270
|
0
|
|
409
|
Kinakål
|
25
|
Ja
|
-
|
195
|
-
|
180
|
-
|
195
|
-
|
170
|
-
|
180
|
0
|
|
410
|
Knoldselleri
|
50
|
Ja
|
-
|
235
|
-
|
220
|
-
|
235
|
-
|
210
|
-
|
220
|
0
|
|
411
|
Løg
|
0
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
|
412
|
Pastinak
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
|
413
|
Rodpersille
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
|
415
|
Porre
|
25
|
Ja
|
-
|
225
|
-
|
210
|
-
|
225
|
-
|
200
|
-
|
210
|
0
|
|
416
|
Rosenkål
|
50
|
Ja
|
-
|
240
|
-
|
225
|
-
|
240
|
-
|
215
|
-
|
225
|
0
|
|
417
|
Rødbede
|
25
|
Ja
|
-
|
180
|
-
|
165
|
-
|
180
|
-
|
155
|
-
|
165
|
0
|
|
418
|
Rødkål
|
50
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
0
|
|
420
|
Salat (friland)
|
25
|
Ja
|
-
|
165
|
-
|
150
|
-
|
165
|
-
|
140
|
-
|
150
|
0
|
|
421
|
Savoykål, spidskål
|
25
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
0
|
|
422
|
Spinat
|
25
|
Ja
|
-
|
120
|
-
|
105
|
-
|
120
|
-
|
95
|
-
|
105
|
0
|
|
423
|
Sukkermajs
|
25
|
Ja
|
-
|
155
|
-
|
140
|
-
|
155
|
-
|
130
|
-
|
140
|
0
|
|
424
|
Ærter, konsum
|
17
|
Nej
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
-
|
0
|
0
|
|
429
|
Jordskok, konsum
|
25
|
Nej
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
-
|
150
|
0
|
|
443
|
Grøntsager, andre12
|
25
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
0
|
|
450
|
Grøntsager, blandinger
|
25
|
Ja
|
-
|
265
|
-
|
250
|
-
|
265
|
-
|
240
|
-
|
250
|
0
|
|
430
|
Bladpersille
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
0
|
|
431
|
Purløg
|
50
|
Ja
|
-
|
300
|
-
|
285
|
-
|
300
|
-
|
275
|
-
|
285
|
-
|
|
432
|
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
|
25
|
Ja
|
-
|
205
|
-
|
190
|
-
|
205
|
-
|
180
|
-
|
190
|
-
|
|
434
|
Grøntsager, andre (friland)
|
25
|
ja
|
|
135
|
|
120
|
|
135
|
|
110
|
|
110
|
|
|
Udyrkede arealer
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
305
|
Permanent græs, uden udbetaling af økologi
tilskud
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
306
|
Græs i omdrift, uden udbetaling af økologitilskud
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
308
|
MFO-slåningsbrak
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
309
|
Udyrket areal ved vandboring
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
310
|
Slåningbrak
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
271
|
Rekreative formål14
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
579
|
Tagetes, sygdoms-sanerende plante
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
Arealer med tilsagn under miljøordningerne
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
247
|
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift4,5
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
253
|
Miljøgræs, MVJ-tilsagn (80 N), omdrift4,5
|
22
|
Nej
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
2200
|
80
|
-
|
|
254
|
Miljøgræs, MVJ-tilsagn (0 N), permanent4,5,16
|
22
|
Nej
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
800
|
0
|
-
|
|
Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
FE/ha
|
|
|
|
|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
258
|
Permanent græs, Ø-støtte
|
22
|
Nej
|
800
|
22
|
800
|
22
|
800
|
22
|
800
|
22
|
800
|
22
|
-
|
|
311
|
Skovrejsning på tidl. landbrugsjord
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
312
|
20-årig udtagning
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
313
|
20 -årig udtagning med skov
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
314
|
20 -årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
316
|
Vådområder eller lavbunds-jorder med udtagning
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
317
|
Vådområder eller lavbunds med udtagning
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
318
|
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
319
|
MVJ udtagning, ej landbrugsjord
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
320
|
Braklagte randzoner (særlig MVJ-ordning)
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
321
|
Miljøtiltag, ej landbrugs-arealer
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
323
|
MFO-udyrket areal ved vandboring
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
324
|
Blomsterbrak
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
325
|
MFO-blomsterbrak
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
326
|
Permanent græs i MSO19 omlagt til ikke-landbrug
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
360
|
Vildtafgrøder
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
361
|
Ikke støtteberet-tiget landbrugs-areal
|
0
|
Nej
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
-
|
|
Noter til Tabel 1
1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parantes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parantes.
3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93% tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kollonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg. N pr. tons færdigvare.
4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen nedenfor. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg. N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg. N og DE.
6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabellen nedenfor.
7) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 2,3 DE/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne.
8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
10) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
11) "Pligtige efterafgrøder" samt efterafgrøder som følge af krav i miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg. N pr. ha eller 17 kg. N pr. ha "pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2016 fra virksomhedens samlede kvælstofskvote 2016/2017. " Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 25 kg. N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode ( inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg. N svarer til 1 DE). " Pligtige efterafgrøder" med eftervirkning på 17 kg. N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode ( inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg. N svarer til en DE).
12) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.
13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
15) Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes.
16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005 svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedrørende MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelse af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
17) Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2, 3 DE/ha.
18) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.
19) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO).
20) Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften"Grøntsager på friland og krydderurter". For alle andre afgrøder i tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.
Beregning af norm:
Kvælstofkvoten for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et "Ja" i kolonne 4. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Jordtype:
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. På gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark angivet en foreslået værdi på baggrund af et generelt jordtypekort. Hvis du ikke mener, at den foreslåede værdi er korrekt, kan du rette til en anden jordtype.
Udbytter:
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
Normer for grovfoderafgrøder:
Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Normer for græs i omdrift og græsudlæg:
Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Der ud over skal græs/kløvergræs både i omdrfit og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i oversigtstabellen nedenfor samt normudbytte, jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor. Tages der et eller flere fræsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Normer for permanent græs
Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen 3 samt normudbyte jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen nedenfor. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder:
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.
|
|
|
Oversigtstabel til tabel 1. Minimum antal græssende dyreenheder pr. hektar.
|
|
(for at normerne for græskategorier kan anvendes)5
|
|
Af-
grøde-
kode
|
Græskategori
|
Andel,
som hvert slæt
beslaglægger af markens samlede areal
1+5
|
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha
2+5
|
|
250
|
Permanent græs med meget lavt udbytte
3
|
1
|
0,2
|
|
251
|
Permanent græs med lavt udbytte
|
1
|
0,5
|
|
252
|
Permanent græs med normalt udbytte
4
|
0,5
|
0,9
|
|
253
|
Miljøgræs, MVJ-ordning (80 N)
|
0,5
|
0,7
|
|
254
|
Miljøgræs, MVJ-ordning (0 N)
3
|
1
|
0,2
|
|
255
|
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år4
|
0,33
|
1,9
|
|
256
|
Permanent kløvergræs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
1,7
|
|
257
|
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
|
0,33
|
2,1
|
|
258
|
Permanent græs, ø-støtte
|
1
|
0,2
|
|
278
|
Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne omlagt mindst hvert 5. år
|
0,33
|
1,7
|
|
260
|
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
|
0,33
|
1,9
|
|
284
|
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct bælgpl.
(omdrift).
|
0,33
|
1,9
|
|
261
|
Kløvergræs over 50 pct kløver (omdrift)
|
0,33
|
1,7
|
|
262
|
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne
|
0,33
|
1,7
|
|
263
|
Græs uden kløver
|
0,33
|
2,1
|
|
265
|
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
|
1
|
-
|
|
266
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)
3
|
1
|
0,2
|
|
267
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift)
3
|
1
|
0,5
|
|
268
|
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift)
3
|
0,5
|
0,9
|
|
960
|
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,33
|
1,3
|
|
961
|
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
|
1
|
0,8
|
|
962
|
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
|
1
|
0,3
|
|
943
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,33
|
1,1
|
|
944
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
|
1
|
0,6
|
|
945
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
|
1
|
0,3
|
|
963
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
|
0,33
|
1,1
|
|
964
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
|
1
|
0,6
|
|
965
|
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
|
1
|
0,3
|
|
Noter til Oversigtstabel:
1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE. Græssende DE, der kun opholder sig på bedriften en del året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2.
3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.
4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.
|
|
Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
|
Afgrøde-
kode
|
Afgrøde
|
Forfrugts-værdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Alle
jordtyper
N-norm
|
|
Kg N/ha
|
Ja/Nej
|
Kg N/ha
|
| |
1
|
2
|
3
|
4
|
|
Medicinplanter
|
|
440
|
Solhat
|
0
|
Nej
|
75
|
|
448
|
Medicinplanter, en- og toårige
|
0
|
Nej
|
80
|
|
449
|
Medicinpl., stauder
|
0
|
Nej
|
80
|
|
496
|
Medicinpl., vedplanter
|
0
|
Nej
|
80
|
|
Havefrø
|
|
650
|
Chrysanthemum Garland, frø
|
27
|
Ja
|
60
|
|
651
|
Dildfrø
|
27
|
Ja
|
90
|
|
652
|
Kinesisk kålfrø
|
27
|
Ja
|
140
|
|
653
|
Karsefrø
|
27
|
Ja
|
150
|
|
654
|
Rucolafrø
|
27
|
Ja
|
150
|
|
655
|
Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)
|
27
|
Ja
|
150
|
|
656
|
Bladbede-, rødbedefrø
|
27
|
Ja
|
210
|
|
657
|
Grønkålfrø
|
27
|
Ja
|
160
|
|
658
|
Gulerodsfrø
|
27
|
Ja
|
160
|
|
659
|
Kålfrø (hvid- og rødkål)
|
27
|
Ja
|
200
|
|
660
|
Persillefrø
|
27
|
Ja
|
210
|
|
661
|
Kørvelfrø
|
27
|
Ja
|
180
|
|
662
|
Majroefrø
|
27
|
Ja
|
160
|
|
663
|
Pastinakfrø
|
27
|
Ja
|
120
|
|
664
|
Skorzonerrodfrø
|
27
|
Nej
|
150
|
|
665
|
Havrerodfrø
|
27
|
Ja
|
150
|
|
666
|
Purløgfrø
|
27
|
Nej
|
120
|
|
667
|
Timianfrø
|
27
|
Nej
|
120
|
|
668
|
Blomsterfrø
|
27
|
Ja
|
60
|
| |
|
|
|
|
|
Afgrøde-
kode
|
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Alle
jordtyper
N-norm
|
|
Kg N/ha
|
Ja/Nej
|
Kg N/ha
|
| |
1
|
2
|
3
|
4
|
|
Småplanteproduktion og planteskoleplanter (friland)
|
|
501
|
Stauder
|
0
|
Nej
|
300
|
|
502
|
Blomsterløg
|
0
|
Nej
|
300
|
|
503
|
En- og toårige planter
|
0
|
Nej
|
300
|
|
504
|
Solbær, stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
|
505
|
Ribs,stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
|
506
|
Stikkelsbær, stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
|
507
|
Hindbær, stiklingeopformering
|
0
|
Nej
|
100
|
|
508
|
Andre af slægten Vaccinium
|
0
|
Nej
|
100
|
|
509
|
Trækvæde
|
0
|
Nej
|
100
|
|
489
|
Havtorn
|
0
|
Nej
|
100
|
|
491
|
Storfrugtet tranebær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
492
|
Tyttebær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
493
|
Surbær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
494
|
Japan kvæde
|
0
|
Nej
|
100
|
|
495
|
Morbær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
540
|
Tomat2
|
0
|
Nej
|
2350
|
|
541
|
Agurk2
|
0
|
Nej
|
2100
|
|
542
|
Salat (drivhus)2
|
0
|
Nej
|
900
|
|
543
|
Grøntsager, andre(drivhus)2,9
|
0
|
Nej
|
800
|
|
544
|
Snitblomster og snitgrønt2
|
0
|
Nej
|
1100
|
|
545
|
Potteplanter2
|
0
|
Nej
|
950
|
|
547
|
Planteskolekulturer, stauder2
|
0
|
Nej
|
300
|
|
497
|
Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg2
|
0
|
Nej
|
300
|
|
548
|
Småplanter, en-årige2
|
0
|
Nej
|
300
|
|
549
|
Lukket system 1, en-årige3
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
|
550
|
Lukket system 2, stauder3
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
|
499
|
Lukket system 3, vedplanter3
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
|
560
|
Containerplads 1, frugtbuske4
|
0
|
Nej
|
550
|
|
561
|
Containerplads 2, en-årige4
|
0
|
Nej
|
550
|
|
562
|
Containerplads 3, stauder4
|
0
|
Nej
|
550
|
|
498
|
Containerplads 4, vedplanter4
|
0
|
Nej
|
550
|
|
563
|
Svampe, champignon
|
0
|
Nej
|
Udbragt mængde
|
|
Frugt og bær
|
|
510
|
Melon
|
25
|
Ja
|
135
|
|
553
|
Centnergræskar
|
25
|
Ja
|
135
|
|
551
|
Moskusgræskar
|
25
|
Ja
|
135
|
|
552
|
Mandelgræskar
|
25
|
Ja
|
135
|
|
512
|
Rabarber
|
50
|
Nej
|
150
|
|
513
|
Jordbær7
|
0
|
Nej
|
160
|
|
514
|
Solbær
|
0
|
Nej
|
160
|
|
515
|
Ribs
|
0
|
Nej
|
160
|
|
516
|
Stikkelsbær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
517
|
Brombær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
518
|
Hindbær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
519
|
Blåbær
|
0
|
Nej
|
160
|
|
532
|
Anden buskfrugt9
|
0
|
Nej
|
85
|
|
570
|
Humle
|
0
|
Nej
|
175
|
|
520
|
Surkirsebær uden undervækst af græs
|
0
|
Nej
|
150
|
|
521
|
Surkirsebær med undervækst af græs1
|
0
|
Nej
|
200
|
|
522
|
Blomme uden undervækst
|
0
|
Nej
|
150
|
|
523
|
Blomme med undervækst1
|
0
|
Nej
|
200
|
|
524
|
Sødkirsebær uden undervækst af græs
|
0
|
Nej
|
150
|
|
525
|
Sødkirsebær med undervækst af græs1
|
0
|
Nej
|
200
|
|
526
|
Hyld
|
0
|
Nej
|
200
|
|
527
|
Hassel
|
0
|
Nej
|
85
|
|
528
|
Æbler
|
0
|
Nej
|
140
|
|
529
|
Pærer
|
0
|
Nej
|
140
|
|
530
|
Vindrue
|
0
|
Nej
|
140
|
|
536
|
Spisedruer
|
0
|
Nej
|
140
|
|
533
|
Rønnebær
|
0
|
Nej
|
100
|
|
534
|
Hyben
|
0
|
Nej
|
100
|
|
535
|
Bærmispel
|
0
|
Nej
|
100
|
|
539
|
Blandet frugt
|
0
|
Nej
|
100
|
|
531
|
Anden træfrugt9
|
0
|
Nej
|
100
|
| |
|
|
|
|
|
Afgrøde-
kode
|
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Alle
jordtyper
N-norm
|
|
Kg N/ha
|
Ja/Nej
|
Kg N/ha
|
| |
1
|
2
|
3
|
4
|
|
Trækulturer
|
|
487
|
Skovlandbrug11
|
0
|
Nej
|
100
|
|
488
|
Hønsegård, permanent græs10
|
22
|
Nej
|
80
|
|
580
|
Skovdrift, alm.
|
0
|
Nej
|
0
|
|
581
|
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m
|
0
|
Nej
|
15
|
|
582
|
Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12
|
0
|
Nej
|
90
|
|
582
|
Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
110
|
|
583
|
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord,
JB 2+4 –12
|
0
|
Nej
|
90
|
|
583
|
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
110
|
|
-
|
Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3
|
0
|
Nej
|
110
|
|
-
|
Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4, 4-12
|
0
|
Nej
|
90
|
|
585
|
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn
|
0
|
Nej
|
15
|
|
586
|
Offentlig skovrejsning
|
0
|
Nej
|
15
|
|
587
|
Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3
|
0
|
Nej
|
15
|
|
588
|
Statslig skovrejsning
|
0
|
Nej
|
15
|
|
589
|
Bæredygtig skovdrift
|
0
|
Nej
|
0
|
|
590
|
Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område
|
0
|
Nej
|
0
|
| |
|
Afgrøde-
kode
|
Afgrøde
|
Forfrugtsværdi
|
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
|
Alle
jordtyper
N-norm
|
|
Kg N/ha
|
Ja/Nej
|
Kg N/ha
|
| |
1
|
2
|
3
|
4
|
|
Energiafgrøder og anden særlig produktion
|
|
591
|
Lavskov6
|
0
|
Nej
|
100
|
|
592
|
Pil5
|
0
|
Nej
|
120
|
|
593
|
Poppel6
|
0
|
Nej
|
120
|
|
594
|
El6
|
0
|
Nej
|
75
|
|
605
|
MFO-Lavskov6
|
0
|
Nej
|
100
|
|
602
|
MFO-Pil5
|
0
|
Nej
|
120
|
|
603
|
MFO-Poppel6
|
0
|
Nej
|
120
|
|
604
|
MFO-El6
|
0
|
Nej
|
75
|
|
596
|
Elefantgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
|
597
|
Rørgræs
|
0
|
Nej
|
75
|
|
598
|
Sorrel
|
0
|
Nej
|
150
|
|
Øvrige afgrøder
|
|
900
|
Øvrige afgrøder
|
0
|
Nej
|
60
|
|
903
|
Lysåbne arealer, fredskovspligtige
|
0
|
Nej
|
0
|
|
888
|
Nye tilsagn uden råderet v. ansøgningsfristen
|
0
|
Nej
|
0
|
|
907
|
Naturarealer, økologisk jordbrug8
|
0
|
Nej
|
0
|
|
908
|
Naturarealer, ansøgning om miljøtilsagn
|
0
|
Nej
|
0
|
|
920
|
Økologisk sommerbrak
|
0
|
Nej
|
0
|
|
921
|
Bar jord
|
0
|
Nej
|
0
|
|
Noter til Tabel 2
1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).
8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.
10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.
11) Normen kan anvendes på arealer til husdyr med en blanding af græs og vedagtig beplantning. For at normen kan benyttes, skal eventuelle retninglinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes. Arealet kan tælle som harmoniareal.
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
|
|
Tabel 3: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
|
Vinterhvede:
Blanding 3036
Creator
Ellvis
Genius
SJ9734005/Dante
Heroldo
JB Asano
Jensen
KWS Dacanto
KWS Esko
KWS Montana
Pistoria
Skagen
Tuareg
Ure
Vårhvede:
De vårhvedesorter, der i planperioden 2016/2017, fremgår af EU᾽s fælles sortsliste.
|
|
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
|
Husdyrart
|
Opgørelse
|
|
1 årsko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
1 årsko svarer til 365 foderdage.
|
|
1 årsammeko uden opdræt
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.
1 årsko svarer til 365 foderdage.
|
|
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
|
|
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
|
|
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
|
|
| |
|
|
1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr.
|
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
|
| |
|
| |
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.
|
|
1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
|
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).
|
|
1 årsso med 29,6 grise til 7,1 kg
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.
|
|
10 stk. producerede smågrise, 7,1–31 kg
|
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.
|
|
10 stk. producerede slagtesvin, 31–107 kg
|
Salgsbilag i perioden.
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
|
|
1000 stk. producerede slagtekyllinger
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger.
|
|
100 stk. producerede kalkuner
|
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.
|
|
100 stk. producerede ænder
|
Salgsbilag i perioden.
|
|
100 stk. producerede gæs
|
Salgsbilag i perioden.
|
|
100 årshøns
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
|
|
100 stk. producerede hønniker
|
Købs- og salgsbilag.
|
|
1 årstæve, mink
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
|
|
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage.
|
|
1 årshest
|
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg.
1 årshest svarer til 365 foderdage.
|
|
1 årsmoderfår eller -ged med kid
|
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom.
|
|
Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
|
Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3.
|
|
Kode dyretype
|
Kode staldsystem
|
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
|
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
|
Indhold
kg kalium
(ab lager)
|
| |
|
1 årsko (malkekvæg, tung race)
|
|
1201
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
69,9
58,1
|
18,8
2,1
|
29,4
73,3
|
|
1201
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
142,4
|
20,9
|
103,7
|
|
1201
|
03
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
132,2
|
20,7
|
100,0
|
|
1201
|
04
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
137,3
|
20,7
|
100,0
|
|
1201
|
05
|
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
134,7
|
20,7
|
100,0
|
|
1201
|
14
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
|
Gylle
|
139,8
|
20,7
|
100,0
|
|
1201
|
06
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
152,0
|
23,1
|
153,1
|
|
1201
|
07
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
95,4
52,6
|
14,5
8,2
|
104,7
39,3
|
|
1201
|
08
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
95,4
54,7
|
14,5
8,2
|
104,7
39,3
|
|
1201
|
09
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
95,4
53,7
|
14,5
8,2
|
104,7
39,3
|
|
1201
|
15
|
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
95,4
55,7
|
14,5
8,2
|
104,7
39,3
|
| |
|
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
|
|
1231
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
59,5
49,5
|
17,2
1,8
|
24,0
57,9
|
|
1231
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
121,2
|
19,0
|
82,0
|
|
1231
|
03
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
112,5
|
18,8
|
78,7
|
|
1231
|
04
|
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
|
Gylle
|
116,8
|
18,8
|
78,7
|
|
1231
|
05
|
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
114,6
|
18,8
|
78,7
|
|
1231
|
14
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
|
Gylle
|
119,0
|
18,8
|
78,7
|
|
1231
|
06
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
129,1
|
20,9
|
123,1
|
|
1231
|
07
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
80,5
44,8
|
12,9
7,5
|
83,9
30,9
|
|
1231
|
08
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
80,5
46,5
|
12,9
7,5
|
83,0
30,9
|
|
1231
|
09
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
80,5
45,7
|
12,9
7,5
|
83,0
30,9
|
|
1231
|
15
|
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
80,5
47,4
|
12,9
7,5
|
83,0
30,9
|
| |
|
1 årsammeko (under 400 kg)
1)
|
|
1241
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
14,5
23,7
|
3,7
0,5
|
10,2
35,1
|
|
1241
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
41,3
|
4,2
|
45,3
|
|
1241
|
09
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
39,3
|
4,2
|
44,4
|
|
1241
|
10
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal)
|
Gylle
|
38,1
|
4,2
|
44,4
|
|
1241
|
11
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Gylle
|
40,4
|
4,2
|
44,4
|
|
1241
|
03
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
44,4
|
4,8
|
57,6
|
|
1241
|
04
|
Dybstrøelse kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
43,8
|
4,7
|
55,9
|
|
1241
|
05
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
27,3
14,7
|
3,0
1,7
|
36,6
17,6
|
|
1241
|
06
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
27,3
14,7
|
3,0
1,7
|
36,6
17,6
|
|
1241
|
07
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
27,3
15,2
|
3,0
1,7
|
36,6
17,6
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Kode dyretype
|
Kode staldsystem
|
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
|
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
|
Indhold
kg kalium
(ab lager)
|
| |
|
1 årsammeko (400-600 kg)
1)
|
|
|
|
|
|
1242
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
20,6
35,2
|
5,4
0,7
|
14,2
51,4
|
|
1242
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
60,2
|
6,1
|
65,6
|
|
1242
|
09
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
57,3
|
6,1
|
64,5
|
|
1242
|
10
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal)
|
Gylle
|
55,5
|
6,1
|
64,5
|
|
1242
|
11
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Gylle
|
59,0
|
6,1
|
64,5
|
|
1242
|
03
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
64,1
|
6,9
|
82,0
|
|
1242
|
04
|
Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
63,4
|
6,8
|
79,7
|
|
1242
|
05
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
39,4
21,4
|
4,3
2,4
|
51,9
25,5
|
|
1242
|
06
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
39,4
22,8
|
4,3
2,4
|
51,9
25,5
|
|
1242
|
07
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
39,4
22,1
|
4,3
2,4
|
51,9
25,5
|
| |
|
1 årsammeko (over 600 kg)
1)
|
|
|
|
|
|
1243
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
22,7
40,8
|
6,1
0,9
|
15,2
59,1
|
|
1243
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
68,4
|
7,0
|
74,3
|
|
1243
|
09
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
65,1
|
6,9
|
73,1
|
|
1243
|
10
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal)
|
Gylle
|
63,2
|
6,9
|
73,1
|
|
1243
|
11
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
|
Gylle
|
67,1
|
6,9
|
73,1
|
|
1243
|
03
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
72,1
|
7,7
|
90,6
|
|
1243
|
04
|
Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
71,4
|
7,6
|
88,3
|
|
1243
|
05
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
44,2
24,4
|
4,8
2,8
|
57,1
29,0
|
|
1243
|
06
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
44,2
26,0
|
4,8
2,8
|
57,1
29,0
|
|
1243
|
07
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
44,2
25,2
|
4,8
2,8
|
57,1
29,0
|
| |
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race)
2)+3)
|
|
|
|
|
|
1202
|
01
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
3,3
|
24,0
|
|
1202
|
02
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
26,7
|
3,3
|
24,0
|
| |
|
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)2)+3)
|
|
|
|
|
|
1203
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
21,1
23,3
|
6,1
0,6
|
16,5
34,7
|
|
1203
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
48,1
|
6,7
|
51,2
|
|
1203
|
03
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
43,1
|
6,6
|
49,7
|
|
1203
|
04
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
45,7
|
6,6
|
49,7
|
|
1203
|
05
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
44,4
|
6,6
|
49,7
|
|
1203
|
16
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
|
Gylle
|
47,0
|
6,6
|
49,7
|
|
1203
|
06
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
52,6
|
7,5
|
68,7
|
|
1203
|
07
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
51,5
|
7,3
|
65,3
|
|
1203
|
08
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
33,1
17,1
|
4,7
2,6
|
45,9
19,5
|
|
1203
|
09
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
33,1
18,1
|
4,7
2,6
|
45,9
19,5
|
|
1203
|
10
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
33,1
17,6
|
4,7
2,6
|
45,9
19,5
|
|
1203
|
12
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
44,0
|
6,6
|
48,7
|
| |
|
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
2)+3)
|
|
|
|
|
|
1232
|
01
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
20,1
|
2,5
|
18,3
|
|
1232
|
02
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
20,1
|
2,5
|
18,3
|
| |
|
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3)
|
|
|
|
|
|
1233
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
16,3
17,1
|
4,6
0,5
|
12,9
25,6
|
|
1233
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
36,2
|
5,0
|
38,5
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Kode dyretype
|
Kode staldsystem
|
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
|
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
|
Indhold
kg kalium
(ab lager)
|
| |
|
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2) + 3) fortsat
|
|
|
|
|
|
1233
|
03
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
32,3
|
5,0
|
37,2
|
|
1233
|
04
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
34,3
|
5,0
|
37,2
|
|
1233
|
05
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
33,3
|
5,0
|
37,2
|
|
1233
|
16
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
|
Gylle
|
35,3
|
5,0
|
37,2
|
|
1233
|
06
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
40,1
|
5,7
|
53,2
|
|
1233
|
07
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
39,0
|
5,6
|
49,8
|
|
1233
|
08
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
25,1
12,8
|
3,6
2,0
|
35,2
14,6
|
|
1233
|
09
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
25,1
13,6
|
3,6
2,0
|
35,2
14,6
|
|
1233
|
10
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
25,1
13,2
|
3,6
2,0
|
35,2
14,6
|
|
1233
|
12
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
33,1
|
5,0
|
36,5
|
| |
|
1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race
2)+4)
|
|
|
|
|
|
1204
|
01
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
12,6
|
1,5
|
13,0
|
|
1204
|
02
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
12,6
|
1,5
|
13,0
|
| |
|
1 stk. slagtekalv, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4)
|
|
|
|
|
|
1205
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
12,2
8,6
|
3,4
0,3
|
7,0
6,8
|
|
1205
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
22,7
|
3,8
|
13,8
|
|
1205
|
10
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
20,2
|
3,7
|
12,7
|
|
1205
|
11
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
21,4
|
3,7
|
12,7
|
|
1205
|
12
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
20,8
|
3,7
|
12,7
|
|
1205
|
19
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
|
Gylle
|
22,0
|
3,7
|
12,7
|
|
1205
|
03
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
24,6
|
4,1
|
21,4
|
|
1205
|
04
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
24,1
|
4,0
|
19,9
|
|
1205
|
05
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
15,4
8,0
|
2,6
1,5
|
14,9
4,8
|
|
1205
|
06
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
15,4
8,5
|
2,6
1,5
|
14,9
4,8
|
|
1205
|
07
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
15,4
8,2
|
2,6
1,5
|
14,9
4,8
|
|
1205
|
09
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
20,6
|
3,7
|
11,9
|
| |
|
1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey
2)+5)
|
|
|
|
|
|
1234
|
01
|
Dybstrøelse (hele arealet)
|
Dybstrøelse
|
9,2
|
1,1
|
9,5
|
|
1234
|
02
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
9,2
|
1,1
|
9,5
|
| |
|
1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)
|
|
|
|
|
|
1235
|
01
|
Bindestald med grebning
|
Fast gødning
+ ajle
|
9,6
6,7
|
2,7
0,3
|
5,6
5,3
|
|
1235
|
02
|
Bindestald med riste
|
Gylle
|
17,8
|
2,9
|
10,9
|
|
1235
|
13
|
Sengestald med fast gulv
|
Gylle
|
15,8
|
2,9
|
9,9
|
|
1235
|
14
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
|
Gylle
|
16,7
|
2,9
|
9,9
|
|
1235
|
15
|
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Gylle
|
16,3
|
2,9
|
9,9
|
| |
|
1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)
|
|
|
|
|
|
1235
|
19
|
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
|
Gylle
|
17,2
|
2,9
|
9,9
|
|
1235
|
03
|
Dybstrøelse, hele arealet
|
Dybstrøelse
|
19,2
|
3,2
|
16,7
|
|
1235
|
04
|
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
|
18,8
|
3,1
|
15,4
|
|
1235
|
05
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
12,0
6,3
|
2,0
1,1
|
11,4
3,8
|
|
1235
|
06
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
12,0
6,6
|
2,0
1,1
|
11,4
3,8
|
|
1235
|
07
|
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
12,0
6,4
|
2,0
1,1
|
11,4
3,8
|
|
1235
|
09
|
Spaltegulvbokse
|
Gylle
|
16,1
|
2,8
|
9,4
|
| |
|
1 årsso m. 30,6 grise til 7,1 kg 6) + 7)
|
|
|
|
|
| |
|
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
|
|
|
|
|
|
1501
|
01
|
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
15,1
|
3,67
|
6,94
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Kode dyretype
|
Kode staldsystem
|
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
|
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
|
Indhold
kg kalium
(ab lager)
|
| |
|
1 årsso m. 30,6 grise til 7,1 kg 6) + 7) fortsat
|
|
|
|
|
| |
|
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald fortsat
|
|
|
|
|
|
1501
|
02
|
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
14,3
|
3,67
|
6,94
|
|
1501
|
08
|
Individuel opstaldning, fast gulv
|
Fast gødning
+ ajle
|
4,38
7,61
|
2,38
1,32
|
3,22
4,48
|
|
1501
|
04
|
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
4,63
9,85
|
1,37
2,46
|
5,80
4,65
|
|
1501
|
05
|
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
4,63
9,60
|
1,37
2,46
|
5,80
4,65
|
|
1501
|
06
|
Løsgående, dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
13,6
|
4,08
|
16,0
|
|
1501
|
07
|
Løsgående, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
14,9
|
3,69
|
7,44
|
| |
|
Bidrag fra farestald
6)
|
|
|
|
|
|
1502
|
01
|
Kassestier, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
6,46
|
1,57
|
2,98
|
|
1502
|
02
|
Kassestier, fuldspaltegulv
|
Gylle
|
5,78
|
1,57
|
2,98
|
|
1502
|
05
|
Friland 8)
|
Anden hus-dyrgødning
|
8,15
|
1,77
|
3,27
|
| |
|
10 smågrise, 7,0 - 31 kg
9) + 12)
|
|
|
|
|
|
1511
|
01
|
Toklimastald, delvis spaltegulv
|
Gylle
|
4,50
|
1,24
|
2,84
|
|
UDGÅR
|
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
|
|
|
|
1511
|
03
|
Drænet gulv + spalter (50/50)
|
Gylle
|
4,15
|
1,23
|
2,71
|
|
1511
|
04
|
Fast gulv
|
Fast gødning
+ ajle
|
1,64
1,23
|
0,97
0,28
|
1,40
1,62
|
|
1511
|
05
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
3,00
|
1,31
|
4,34
|
| |
|
10 producerede slagtesvin, 31 – 110 kg
9) + 13)
|
|
|
|
|
|
1512
|
07
|
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
|
Gylle
|
26,2
|
6,44
|
14,3
|
|
1512
|
08
|
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
|
Gylle
|
25,5
|
6,44
|
14,3
|
|
UDGÅR
|
|
Fuldspaltegulv
|
Gylle
|
|
|
|
|
1512
|
03
|
Drænet gulv + spalter (33/67)
|
Gylle
|
24,6
|
6,42
|
14,0
|
|
1512
|
04
|
Fast gulv
|
Fast gødning
+ ajle
|
9,40
9,46
|
4,96
1,54
|
7,22
8,38
|
|
1512
|
05
|
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
|
Dybstrøelse
+ gylle
|
9,75
12,6
|
3,41
3,21
|
11,4
6,98
|
|
1512
|
06
|
Dybstrøelse
|
Dybstrøelse
|
19,5
|
6,83
|
22,7
|
| |
|
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
|
|
|
|
|
|
3230
(3205)
|
01
|
Produktionstid 30 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,67 kg)
|
Dybstrøelse
|
24,1
|
7,3
|
18,0
|
|
3232
(3201)
|
01
|
Produktionstid 32 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,85 kg)
|
Dybstrøelse
|
29,5
|
8,8
|
21,0
|
|
3235
(3202)
|
01
|
Produktionstid 35 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,13 kg)
|
Dybstrøelse
|
36,5
|
11,3
|
24,9
|
|
3240
(3203)
|
01
|
Produktionstid 40 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,60 kg)
|
Dybstrøelse
|
50,3
|
14,7
|
32,5
|
|
NY
|
|
Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,07 kg)
|
Dybstrøelse
|
65,7
|
18,9
|
40,3
|
|
3256
|
01
|
Skrabekyllinger, 56 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)
|
Dybstrøelse
|
49,0
|
30,3
|
34,5
|
|
3281
|
01
|
Økologiske slagtekyllinger, 63 dage
(levende vægt ved slagt. 2,15 kg)
|
Dybstrøelse
|
75,5
|
25,2
|
35,9
|
| |
|
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
|
|
|
|
|
|
3301
|
01
|
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
|
Dybstrøelse
|
31,8
|
12,7
|
18,4
|
|
3302
|
01
|
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
|
Dybstrøelse
|
57,8
|
23,2
|
34,4
|
|
3500
|
01
|
Ænder, produktionstid 52 dage
|
Dybstrøelse
|
12,2
|
4,4
|
9,6
|
|
3400
|
01
|
Gæs, produktionstid 91 dage
|
Dybstrøelse
|
37,7
|
16,2
|
18,4
|
| |
|
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)
10)
|
|
|
|
|
|
3101
|
01
|
Friland, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
15,5
24,5
|
5,3
10,5
|
9,3
18,3
|
|
3101
|
02
|
Friland, konsumæg,
gulvdrift uden gødningskummer
|
Dybstrøelse
|
46,4
|
15,8
|
27,6
|
|
3101
|
03
|
Friland, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
10,4
42,9
|
3,5
12,3
|
6,3
21,3
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Kode dyretype
|
Kode staldsystem
|
Husdyrart og staldtype
|
Gødningstype
|
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
|
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
|
Indhold
kg kalium
(ab lager)
|
| |
|
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)
10) fortsat
|
|
|
|
|
|
3102
|
01
|
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
11,8
48,3
|
4,6
16,0
|
6,0
18,7
|
|
3102
|
02
|
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift + gødningskumme
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
17,6
27,6
|
6,9
13,7
|
8,6
16,0
|
|
3103
|
01
|
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
16,5
26,5
|
5,7
11,5
|
10,0
20,1
|
|
3103
|
02
|
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
|
Dybstrøelse
+ fast gødning
|
12,5
44,6
|
4,3
12,9
|
7,6
22,5
|
|
3104
|
01
|
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
|
Fast gødning
|
50,8
|
15,5
|
28,1
|
|
3104
|
02
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Fast gødning
|
52,0
|
15,5
|
28,1
|
|
3104
|
03
|
Burhøns, konsumæg, bånd
|
Gylle
|
59,9
|
15,5
|
28,1
|
|
3105
|
01
|
Rugeæg (HPR-høner),
gulvdrift + gødningskummer
|
Dybstrøelse
|
30,5
|
23,2
|
31,7
|
| |
|
Hønniker, 100 stk. produceret
|
|
|
|
|
|
3111
|
05
|
Konsum, bure, produktionstid 118 dage
|
Fast gødning
|
5,48
|
2,59
|
3,84
|
|
3111
|
06
|
Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage
|
Dybstrøelse
|
6,99
|
2,60
|
4,09
|
|
3112
|
01
|
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
|
Dybstrøelse
|
5,68
|
2,82
|
3,64
|
| |
|
Pelsdyr, 1 årstæve
|
|
|
|
|
|
2400
|
01
|
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
|
Dybstrøelse
Gylle
|
0,58
3,52
|
0,19
0,85
|
0,22
0,45
|
|
2400
|
03
|
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende15)
|
Anden husdyrgødning
|
2,91
|
1,03
|
0,67
|
| |
|
Heste
|
|
|
|
|
|
1101
|
01
|
1 voksen årshest, under 300 kg
|
Dybstrøelse
|
21,1
|
4,6
|
34,7
|
|
1102
|
01
|
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
|
Dybstrøelse
|
34,8
|
7,1
|
57,9
|
|
1103
|
01
|
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
|
Dybstrøelse
|
43,7
|
9,1
|
68,9
|
|
1104
|
01
|
1 voksen årshest, 700 kg og derover
|
Dybstrøelse
|
53,3
|
11,1
|
80,9
|
| |
|
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
|
|
|
|
|
|
1300
|
01
|
Får
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
3,1
|
30,5
|
|
1401
|
01
|
Mohairgeder
|
Dybstrøelse
|
15,7
|
3,0
|
31,1
|
|
1402
|
01
|
Kødgeder
|
Dybstrøelse
|
14,1
|
2,5
|
28,4
|
|
1403
|
01
|
Malkegeder
|
Dybstrøelse
|
14,6
|
3,2
|
26,1
|
| |
|
Andre dyrearter eller staldsystemer
11)
|
|
Kg N pr. DE
|
|
|
|
9912
|
01
|
Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9915
|
01
|
Svin, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9931
|
01
|
Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9932
|
01
|
Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9933
|
01
|
Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9934
|
01
|
Gæs, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9935
|
01
|
Ænder, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9947
|
01
|
Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9924
|
01
|
Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9913
|
01
|
Får, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9914
|
01
|
Geder, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9911
|
01
|
Heste, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9921
|
01
|
Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer
|
|
100,0
|
|
|
|
9999
|
01
|
Andre dyrearter
|
|
100,0
|
|
|
|
Noter til Tabel 2
1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.
2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.
3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagting.
5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. -slagtning.
6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 110 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.
10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet.
11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.
13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
|
|
Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
|
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383 × fedt% + 242 × protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31.
|
| |
|
Malkekøer, tung race:
|
|
Type 1
|
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10.412 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,53 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 146,57
|
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 20,61
|
|
Malkekøer, Jersey:
|
|
Type 1
|
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.480 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 124,78
|
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 18,76
|
|
Ammekøer (under 400 kg):
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64.
|
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.
|
|
Ammekøer (400-600 kg):
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.
|
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.
|
|
Ammekøer (over 600 kg):
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41.
|
|
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.
|
|
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race):
|
|
Type 1
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37.
|
|
Type 2
|
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73
|
|
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96
|
|
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey):
|
|
Type 1
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81.
|
|
Type 2
|
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05
|
|
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22
|
|
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race):
|
|
Type 1*)
|
*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.
|
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34.
|
|
Type 2
|
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40.
|
|
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57
|
|
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):
|
|
Type 1*)
|
*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.
|
|
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.
|
|
Type 2
|
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86
|
|
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne:
((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95
((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95
|
|
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race):
|
|
Type 1*)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor:
(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2)) / 657.
|
|
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr.
|
|
Type 2
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6.
|
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 1,31.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31.
|
|
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey):
|
|
Type 1*)
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor:
(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2)) / 443.
|
|
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.
|
|
Type 2
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11.
|
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99.
|
|
Slagtekalv, tung race, 220 - 440 kg:
|
|
Type 1*)
|
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
|
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor:
(1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 1.234.
|
|
Type 2
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5.
|
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67.
|
|
Slagtekalv, Jersey, 145 - 328 kg:
|
|
Type 1*)
|
*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
|
|
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor:
(2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2 )) / 979.
|
|
Type 2
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4.
|
|
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag:
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84.
|
|
Søer:
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,241)
|
|
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 5,241)
|
|
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g fosfor pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
|
|
Smågrise:
|
|
Type 1
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,92 + 0,1612 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 481.
|
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,024 + 0,0291 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 123.
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,481.
|
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,123.
|
|
Slagtesvin:
|
|
Type 1*)
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor:
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,92 + 0,1612 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2.895.
|
|
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,024 + 0,0291 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 642.
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31
|
|
Type 2*)
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,895.
|
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,642.
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31.
|
|
Slagtefjerkræ:
|
|
Type 1
|
Ved afvigende produktionstid (slagtealderny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægtny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori)
|
|
Slagtekyllinger
|
|
Produktionstid
Kvælstof
|
Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:)
|
(1 + (slagtealderny – 30 dage)* 0,112)
|
|
Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:)
|
(1 + (slagtealderny – 32 dage) * 0,079)
|
|
Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:)
|
(1 + (slagtealderny – 35 dage) * 0,075)
|
|
Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:)
|
(1 + (slagtealderny – 40 dage) * 0,062)
|
|
Produktionsvægt
Kvælstof
|
Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod. ved 1,67 kg ganges med:)
|
1 + (slagtevægtny – 1,67 kg) * 1,243)
|
|
Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod. ved 1,85 kg ganges med:)
|
(1 + (slagtevægtny – 1,85 kg) * 0,852)
|
|
Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod. ved 2,13 kg ganges med:)
|
(1 + (slagtevægtny – 2,13 kg) * 0,801)
|
|
Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod. ved 2,60 kg ganges med:)
|
(1 + (slagtevægtny – 2,60 kg) * 0,654)
|
|
Produktionstid
Fosfor
|
Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:)
|
(1 + (slagtealderny – 30 dage)* 0,101)
|
|
Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:)
|
(1 + (slagtealderny – 32)* 0,095)
|
|
Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:)
|
(1+ (slagtealderny – 35)* 0,060)
|
|
Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:)
|
(1+ (slagtealderny – 40)* 0,057)
|
|
Produktionsvægt
Fosfor
|
Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (P-prod. ved 1,67 kg ganges med:)
|
1 + (slagtevægtny – 1,67 kg) * 0,806)
|
|
Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod. ved 1,85 kg ganges med:)
|
(1 + (slagtevægtny – 1,85 kg) * 0,833)
|
|
Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod. ved 2,13 kg ganges med:)
|
(1 + (slagtevægtny – 2,13 kg) * 0,859)
|
|
Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod. ved 2,60 kg ganges med:)
|
(1 + (slagtevægtny – 2,60 kg) * 0,828)
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. :
|
|
Slagtekyllinger, 30 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 31,54.
|
|
Slagtekyllinger, 32 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 38,59.
|
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 47,80.
|
|
Slagtekyllinger, 40 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 65,78.
|
|
Slagtekyllinger, 45 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 86,01
|
|
Skrabekyllinger, 56 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 62,88.
|
|
Slagtekyllinger, øko., 63 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 97,20.
|
|
Kalkuner, hunner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11.
|
|
Kalkuner, hanner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82.
|
|
Ænder:
|
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26.
|
|
Gæs:
|
((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08.
|
| |
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne:
|
| |
Slagtekyllinger, 30 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,30.
|
|
Slagtekyllinger, 32 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,78.
|
|
Slagtekyllinger, 35 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,28.
|
|
Slagtekyllinger, 40 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 14,69.
|
|
Slagtekyllinger, 45 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 18,86
|
|
Skrabekyllinger, 56 dage:
|
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 30,17.
|
|
Slagtekyllinger,øko., 63 dage. :
|
((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,85.
|
|
Kalkuner, hunner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66.
|
|
Kalkuner, hanner:
|
((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,21.
|
|
Ænder:
|
((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29.
|
|
Gæs:
|
((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03.
|
|
Høns og hønniker:
|
|
Type 2
|
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
|
|
Fritgående høns:
|
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 80,11.
|
|
Økologiske høns:
|
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 90,26.
|
|
Skrabehøns:
|
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,69.
|
|
Burhøns:
|
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,94.
|
|
HPR-høner:
|
((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85.
|
|
Hønniker, kons. :
|
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75.
|
|
Hønniker, HPR:
|
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72.
|
|
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne:
|
| |
Fritgående høns:
|
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,55.
|
|
Økologiske høns:
|
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 22,90.
|
|
Skrabehøns:
|
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,18.
|
|
Burhøns:
|
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 15,52.
|
|
HPR-høner:
|
((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17.
|
|
Hønniker, kons. :
|
((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59.
|
|
Hønniker, HPR:
|
((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81.
|
|
Mink: (Type 2)
|
| |
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 258,4.
|
|
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
|
Afgrøder
|
Gram råprotein pr. kg tørstof
|
Afgrøder
|
Gram råprotein pr. kg tørstof
|
|
Roer, rod + top
|
|
Enggræs
|
|
|
Foderroer
Sukkerroer
Kålroer
Turnips
Rod + top
Roetop, frisk
Roetop, ensilage
Kålroetop
Top + pulpetter
Top + halm
Top + halm + pulpetter
Helsæd + top
|
74
59
101
112
119
164
180
190
150
130
150
120
|
Varigt enggræs
|
156
|
|
Græs
|
|
|
Græs, 6-8 cm
Græs, 12-15 cm
Græs, 20-25 cm
|
191
183
165
|
|
Helsæd, frisk
|
|
|
Galega
Hvidkløver, begyndende blomstring
Rødkløver, begyndende blomstring
Fodermarvkål
Hestebønner
Sød lupin
Havre, ærter, vikker
Grønbyg før skridning
Byghelsæd
Havrehelsæd
Majs, frisk
Rug, frisk
Ærter
|
175
250
170
129
165
177
140
156
102
105
100
143
171
|
|
Samensilage
|
|
|
Ensilerede roer + top + pulpetter
Ensilerede roer + halm
|
120
75
|
|
Gulerødder og kartofler
|
|
|
Gulerødder
Kartofler
|
105
92
|
|
Lucerne
|
|
|
Lucerne, begyndende blomstring
Lucerne i blomst
Lucerne efter blomstring
|
193
153
124
|
Lucerneensilage
|
|
|
Lucerneensilage, høj FK
Lucerneensilage, lav FK
|
202
185
|
|
Kløvergræsensilage
|
|
|
Kløvergræs
|
|
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
|
155
161
156
157
161
156
177
175
165
|
|
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
|
184
176
160
193
184
168
200
192
176
188
192
203
188
175
196
200
184
196
179
173
196
|
|
Græsensilage
|
|
|
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
Efterafgrøde, korn, ensilage
Hundegræs, ensilage
Varigt enggræs, ensilage
Græsensilage, høj FK
Græsensilage, midl. FK
Græsensilage, lav FK
Græsensilage, meget lav FK
|
154
166
168
114
136
155
160
147
124
|
|
NH
3
- og NaOH-behandlet halm
*
|
|
|
Byghalm, NaOH-behandlet
Byghalm, NH3- behandlet, høj ford.
Byghalm, NH3- behandlet, lav ford.
Havrehalm, NH3- behandlet
Hvedehalm, NH3- behandlet
Rughalm, NH3- behandlet
|
45
83
69
80
80
80
|
|
Italiensk rajgræs
|
|
|
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
Italiensk rajgræs, forår, midt
Italiensk rajgræs, forår, sen
Italiensk rajgræs, efter helsæd
Italiensk rajgræs, efter korn
|
220
184
158
150
163
|
|
Halm, ubehandlet
|
|
|
Byghalm, vår
Byghalm, vinter
Havrehalm
Hvedehalm
Rughalm
Ærtehalm
Rajgræshalm
Hvidkløverhalm
Rødsvingelhalm
|
40
40
37
33
38
72
65
145
38
|
|
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.
|
|
|
Galega, ensilage
Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage
Rødkløver, beg. blomstring, ensilage
Fodermarvkål, ensilage
Hestebønne, ensilage
Lupin, ensilage
Havre + ærter + vikker, ensilage
|
180
240
180
113
190
156
129
|
|
Frø
|
|
Korn
|
|
|
Hestebønner
Hørfrø
Rapsfrø, dobbeltlav
Ærter
Sojabønner
Lupin, gul
Lupin, smalbladet
Solsikkefrø
|
311
238
194
240
411
419
355
184
|
Vinterbyg
Vårbyg
Havre
Hvede
Rug
Triticale
Majs
Milo
Ris
Havre, nøgen
|
101
103
102
100
96
105
96
115
97
146
|
|
Helsædensilage
|
|
|
Grønbygensilage
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
Vinterbyghelsæd, ensilage
Havrehelsæd, ensilage
Hvede-græs, ensilage
Hvede-ært, ensilage
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
Majskolbe ensilage
Majsensilage, høj fordøjelighed
Majsensilage, middel fordøjelighed
Majsensilage, lav fordøjelighed
Triticalehelsæd, ensilage
Grønrug, ensilage
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
Grønært, ensilage
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
Ærtehelsæd, ensilage
|
160
104
109
125
115
121
123
121
96
92
101
83
79
77
76
113
129
136
166
170
114
135
162
167
|
|
Hø og grønpiller
|
|
|
Lucernehø, i blomst
Kløverhø, høj fordøjelighed
Kløverhø, lav fordøjelighed
Græshø
Grønhø, Ekstra
Grønhø, Plus
Grønhø, Standard
Grønhø, lucerne
Grønpiller, høj fordøjelighed
Grønpiller, middel fordøjelighed
Grønpiller, lav fordøjelighed
Lucernepiller, høj fordøjelighed
Lucernepiller, lav fordøjelighed
|
144
140
100
99
192
193
182
182
180
180
170
152
129
|
|
* Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Data fra Fodermiddeltabel og NorFor.
|
|
Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg i fodermidler til svin
|
Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.
|
|
Fodermidler
|
Gram råprotein pr. kg
|
FE
sv
pr. kg
|
FE
so
pr. kg
|
|
Vårbyg 2015
|
83
|
1,05
|
1,05
|
|
Vårbyg 2014
|
87
|
1,06
|
1,06
|
|
Vinterbyg 2015
|
84
|
1,01
|
1,01
|
|
Vinterbyg 2014
|
83
|
1,03
|
1,03
|
|
Hvede 2015
|
86
|
1,15
|
1,13
|
|
Hvede 2014
|
84
|
1,15
|
1,14
|
|
Rug
|
73
|
1,09
|
1,08
|
|
Havre
|
90
|
0,84
|
0,87
|
|
Triticale
|
89
|
1,12
|
11,1
|
|
Rapsfrø DL
|
179
|
2,07
|
2,05
|
|
Rapsskrå
|
357
|
0,73
|
0,79
|
|
Rapskage 10% fedt
|
313
|
0,91
|
0,97
|
|
Sojaskråfoder
|
427
|
0,88
|
0,91
|
|
Sojaskråfoder, afskallet
|
464
|
0,96
|
0,97
|
|
Sojaprotein HP 300
|
559
|
0,98
|
1,00
|
|
Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof
|
371
|
0,72
|
0,77
|
|
Solsikkeskråfoder afskallet, 18% træstof
|
374
|
0,68
|
0,74
|
|
Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof
|
317
|
0,54
|
0,63
|
|
Solsikkeskage, delv. afsk. 18% træstof
|
331
|
0,92
|
0,98
|
|
Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof
|
364
|
0,95
|
1,01
|
|
Ærter
|
204
|
1,01
|
1,02
|
|
Valle, kategori A (Perlac 5,5)
|
6
|
0,06
|
0,06
|
|
Valle, kategori B (Perlac 7)
|
5
|
0,08
|
0,08
|
|
Fiskemel, standard
|
680
|
1,17
|
1,13
|
|
Fiskemel, Island
|
683
|
1,34
|
1,29
|
|
Svinefedt
|
0
|
3,82
|
3,66
|
|
Sojaolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
|
Palmeolie
|
0
|
3,81
|
3,66
|
|
Rapsolie
|
0
|
4,04
|
3,88
|
|
PFAD
|
0
|
3,77
|
3,62
|
|
Gærfløde, sprit
|
109
|
0,22
|
0,24
|
|
Hestebønner
|
253
|
0,87
|
0,90
|
|
1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).
|
|
Bilag 3
Bilagsoversigt
|
Bilag 1
|
Kvælstofnormer m.v.
|
|
Tabel 1
|
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel
|
|
Tabel 2
|
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
|
|
Tabel 3
|
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
|
| |
|
|
Bilag 2
|
Husdyrnormer m.v.
|
|
Tabel 1
|
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
|
|
Tabel 2
|
Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
|
|
Tabel 3
|
Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
|
|
Tabel 4
|
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
|
|
Tabel 5
|
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
|
| |
pr. kg i fodermidler til svin
|
| |
|
|