Politiet var berettiget til at tilbageholde oplysninger i en beslutning om adgangsforbud til en bandes lokaler. Afslaget på aktindsigt var begrundet i politiets efterforskning

Svar til journalist ved medie A

06-09-2016

Sag nr. 16/02842

Københavns Vestegns Politis og Rigspolitiets afgørelser om delvist afslag på aktindsigt i administrativ beslutning af 19. maj 2016 om adgangsforbud

Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Jeg kan ikke kritisere, at Københavns Vestegns Politi og Rigspolitiet meddelte delvist afslag på medie A’s anmodning om aktindsigt.

I det følgende kan du læse nærmere om baggrunden for resultatet af min undersøgelse. Fra s. 7 er der en sagsfremstilling.

Ombudsmandens udtalelse

1. Hvad handler sagen om?

Sagen handler om Københavns Vestegns Politis afgørelse af 20. maj 2016, tiltrådt af Rigspolitiet ved afgørelse af 21. juni 2016, om delvist afslag på aktindsigt i politikredsens administrative beslutning af 19. maj 2016 om forbud mod adgang til banden B’s lokaler i X-by.

Afgørelsen blev truffet efter offentlighedslovens § 33, nr. 1. Københavns Vestegns Politi og Rigspolitiet fandt ikke grundlag for at give meroffentlighed i medfør af offentlighedslovens § 14.

2. Retsgrundlag

§ 33, nr. 1, i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013) lyder således:

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

1) Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. ”

Af forarbejderne til bestemmelsen i § 33 fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslag nr. L 144, fremsat den 7., februar 2013, Folketinget 2012-13):

”Efter bestemmelsens nr. 1-4 kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til en række nærmere angivne offentlige eller private interesser. Efter nr. 5 kan retten til aktindsigt endvidere begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det er – som efter gældende ret – en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er en nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade.

…

I forhold til nr. 1 bemærkes, at det med denne bestemmelse forudsættes, at der efter en konkret vurdering vil kunne undtages oplysninger om politiets efterforskningsteknikker eller lignende interne oplysninger hos politiet eller en anden myndighed, som ikke indgår i en konkret sag inden for strafferetsplejen, fra retten til aktindsigt med henvisning til, at det ville kunne forringe mulighederne for politiet mv. for at forebygge, efterforske eller forfølge lovovertrædelser, hvis de pågældende oplysninger kom til offentlighedens kundskab. ”

Generelt om bestemmelserne i offentlighedslovens § 33, nr. 1-5, fremgår følgende af Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), s. 556 f. :

”2. Konkret skøn og nærliggende fare

Det følger af formuleringen af indledningen til § 33 (’nødvendigt’), at en anmodning om aktindsigt kun kan afslås, hvis retten til at blive gjort bekendt med oplysninger i en sag eller et dokument efter et konkret skøn findes at burde vige for nærmere opregnede væsentlige hensyn til offentlige og private interesser.

…

Der er kun hjemmel til at undtage dokumenter eller oplysninger i dokumenterne i det omfang, de i bestemmelsen angivne hensyn gør en sådan undtagelse påkrævet. (…). ”

3. Københavns Vestegns Politis og Rigspolitiets anvendelse af offentlighedslovens § 33, nr. 1

3.1. Københavns Vestegns Politi har i sin afgørelse af 20. maj 2016 henvist til ”offentlighedslovens § 33” og gengivet ordlyden af offentlighedslovens § 33, nr. 1.

Politikredsen har i afgørelsen ikke nærmere specificeret, hvilke hensyn i § 33, nr. 1, afgørelsen konkret er begrundet i, eller hvilke konkrete omstændigheder der nødvendiggjorde afslaget på aktindsigt.

Københavns Vestegns Politi har efterfølgende i en udtalelse af 7. juni 2016 til Rigspolitiet og i en udtalelse af 28. juni 2016 i anledning af din klage til mig uddybet sin begrundelse for afslaget.

Det fremgår af de uddybende begrundelser, at det er hensynet til politikredsens efterforskning, der har begrundet afslaget.

Københavns Vestegns Politi har herved anført, at de undtagne oplysninger omhandler flere konkrete og alvorlige strafbare forhold indeholdende politiets observationer, mistanker og vurderinger mod bestemte grupperinger, og at disse forhold er under efterforskning med henblik på strafforfølgning.

Der er ifølge politikredsen tale om konkrete og detaljerede oplysninger om mistanker og vurderinger i den igangværende efterforskning, og det er politikredsens vurdering, at begrænsningen i aktindsigt er nødvendig for at beskytte væsentlige hensyn til denne efterforskning, idet der er risiko for, at efterforskningen vil lide skade, såfremt oplysningerne kommer til offentlighedens kendskab.

3.2. I de uddybende begrundelser har Københavns Vestegns Politi også forholdt sig konkret til de forhold, som du gjorde gældende i din klage af 25. maj 2016 til Rigspolitiet, og som du har henvist til i din klage til mig.

Københavns Vestegns Politi mener således ikke, at det har betydning for den foreliggende sag, at Nordsjællands Politi skulle have udtalt sig til medierne om nogle konkrete sager med bandegrupperinger, eller at en anden politikreds har videregivet oplysninger i videre omfang i en anden sag og på en tilsvarende forespørgsel fra A. Det skyldes, at der i den foreliggende sag fra Københavns Vestegns Politi er foretaget en konkret vurdering af oplysningerne i den administrative beslutning sammenholdt med hensynet til politiets igangværende efterforskning.

Københavns Vestegns Politi finder heller ikke, at det har betydning for sagens afgørelse, at Nordsjællands Politi skulle have givet aktindsigt i navnet på en af de to grupper, der menes at være i konflikt med B. Københavns Vestegns Politi finder i den forbindelse, at det ud fra en konkret vurdering af hensyn til efterforskningen af flere konkrete og alvorlige strafbare forhold er væsentligt og nødvendigt at hemmeligholde de anonymiserede oplysninger i den administrative beslutning.

3.3. Rigspolitiet har i afgørelsen af 21. juni 2016 henholdt sig til Københavns Vestegns Politis begrundelse, herunder den uddybende begrundelse af 7. juni 2016.

Det forhold, at en anden politikreds har meddelt aktindsigt i andre sager om adgangsforbud efter lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, kan efter Rigspolitiets opfattelse ikke i sig selv føre til et andet resultat, idet der ikke nødvendigvis er tale om sammenlignelige sager. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om væsentlige hensyn tilsiger, at det er nødvendigt, at den pågældende oplysning hemmeligholdes.

Rigspolitiet har endvidere i sin udtalelse af 13. juli 2016 til mig anført, at det forhold, at Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) og Nordsjællands Politi den 24. og 25. maj 2016 i pressen omtalte bandekonflikten – herunder at B er ”hovedspiller” i konflikten – og at Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi har oprettet visitationszoner, efter Rigspolitiets vurdering ikke fører til, at oplysningerne i Københavns Vestegns Politis administrative beslutning af 19. maj 2016 ikke kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 1.

Rigspolitiet lægger i den forbindelse vægt på, at de oplysninger, der er undtaget i beslutningen, vedrører efterretninger vedrørende konkrete strafbare forhold.

Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at oplysninger om navne på grupperinger omtalt i beslutningen kan undtages efter offentlighedslovens § 33, nr. 1.

Rigspolitiet er i den forbindelse opmærksom på, at Nordsjællands Politi/NEC i pressen har omtalt, at B er i konflikt med en anden navngiven bande, C. Rigspolitiet lægger vægt på, at der kan være forskellige bandekonflikter sideløbende i forskellige politikredse, som ikke nødvendigvis er de samme i alle politikredse, og at navnene på grupperingerne indgår som en del af de konkrete efterretninger, hvorfor Rigspolitiet ikke finder anledning til at tilsidesætte politikredsens vurdering af, at det er nødvendigt også at tilbageholde navnene på bestemte bandegrupperinger, der er omtalt i den administrative beslutning.

3.4. Jeg har gennemgået det i sagen omhandlede dokument.

På grundlag af Københavns Vestegns Politis uddybende begrundelser af 7. juni 2016 og 28. juni 2016 – hvor politikredsen bl.a. har forholdt sig til dine indsigelser i brev af 25. maj 2016 – må jeg lægge til grund, at politikredsen konkret har vurderet, at der er nærliggende fare for, at politiets mulighed for efterforskning vil blive forringet, hvis de omhandlede oplysninger i politikredsens administrative beslutning om adgangsforbud udleveres til offentligheden.

Rigspolitiet ses i sin afgørelse af 21. juni 2016 ligeledes at have foretaget en konkret vurdering.

Efter min gennemgang af dokumentet kan jeg ikke tilsidesætte Københavns Vestegns Politis og Rigspolitiets konkrete vurdering af, at der var grundlag for at undtage oplysningerne i dokumentet fra aktindsigt. Jeg har herved lagt vægt på de forhold, som Københavns Vestegns Politi har anført i de uddybende begrundelser af 7. juni 2016 og 28. juni 2016, og de forhold, som Rigspolitiet har anført i sin afgørelse af 21. juni 2016 og udtalelse til mig af 13. juli 2016.

Jeg kan således ikke kritisere, at Københavns Vestegns Politi og Rigspolitiet delvist afslog din anmodning om aktindsigt.

3.5. Jeg bemærker, at Rigspolitiet i en genpartsskrivelse af 21. juni 2016 til Københavns Vestegns Politi kritiserede politikredsens begrundelse i afgørelsen af 20. maj 2016, og at politikredsen i sin udtalelse af 28. juni 2016 har beklaget, at der i afgørelsen blev givet en ganske kort begrundelse.

Jeg foretager mig på den baggrund ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

4. Meroffentlighed – offentlighedslovens § 14

Offentlighedslovens § 14, stk. 1, om meroffentlighedsprincippet lyder således:

”§ 14. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger. ”

Københavns Vestegns Politi skrev i afgørelsen af 20. maj 2016 således om meroffentlighed:

”Jeg har vurderet, om jeg alligevel kan give Dem aktindsigt i de undtagne oplysninger efter offentlighedslovens § 14 (meroffentlighedsprincippet), men jeg har ud fra en konkret vurdering fundet, at Deres interesse i aktindsigt må vige for hensynet til bl.a. forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser. ”

I afgørelsen af 21. juni 2016 stadfæstede Rigspolitiet politikredsens afgørelse, herunder afslaget på meroffentlighed.

Spørgsmålet om meroffentlighed er ikke omtalt yderligere i Københavns Vestegns Politis eller Rigspolitiets udtalelser i sagen.

I lyset af de uddybende begrundelser, som Københavns Vestegns Politi efterfølgende har anført som forklaring på anvendelsen af offentlighedslovens § 33, nr. 1, og af, at de undtagne oplysninger i vidt omfang må anses for omfattet af tavshedspligt, har jeg ikke grundlag for at kritisere myndighedernes afslag på meroffentlighed.

Jeg foretager mig ikke mere i sagen.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Københavns Vestegns Politi

Rigspolitiet

Sagsfremstilling

I en e-mail af 19. maj 2016 bad medie A v/ journalist D Københavns Vestegns Politi om aktindsigt i politiets administrative beslutning af samme dato om adgangsforbud til banden B’s lokaler i X-by.

I en afgørelse af 20. maj 2016 til D gav Københavns Vestegns Politi delvist afslag på aktindsigt. Politikredsen skrev bl.a. således i afgørelsen:

”Jeg har vedhæftet den anmodede afgørelse, idet jeg bemærker, at jeg har anonymiseret oplysninger om de grupperinger, som B er i konflikt med, samt det nærmere indhold om disse. Dette har jeg gjort under henvisning til offentlighedslovens § 33, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Jeg har vurderet, om jeg alligevel kan give Dem aktindsigt i de undtagne oplysninger efter offentlighedslovens § 14 (meroffentlighedsprincippet), men jeg har ud fra en konkret vurdering fundet, at Deres interesse i aktindsigt må vige for hensynet til bl.a. forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser.

De kan klage over min afgørelse. En eventuel klage bedes sendt til Københavns Vestegns Politi, hvorefter klagen vil blive videresendt til Rigspolitiet. ”

Ved brev af 25. maj 2016 klagede du over Københavns Vestegns Politis afgørelse. Efter din opfattelse havde politikredsen ikke foretaget en konkret vurdering i sagen. Det gjaldt både i forhold til politiets undtagelse af navne på grupperingerne i den konkrete konflikt, som i forhold til alle oplysninger der underbyggede, at der forelå to konflikter.

I din klage henviste du bl.a. til, at der foreligger praksis for, at politiet oplyser, hvilke grupperinger der strides i det offentlige rum. Til illustration vedlagde du pressemeddelelser fra lignende sager.

Du skrev også, at ”så sent som i går oplyste Nordsjællands Politi/NEC [Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter] til pressen, at én af de to bandegrupperinger, som omtales i det ønskede notat, og som Københavns Vestegns Politi har streget over, er C”, ligesom i hvert fald to af de episoder, der formentlig er omtalt i notatet men undtaget fra aktindsigt, allerede er offentligt kædet sammen med konflikten mellem B og C. Du henviste endvidere til, at du tidligere hos en anden politikreds – Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi – havde fået indsigt i lignende notater.

Københavns Vestegns Politi fremsendte den 7. juni 2016 din klage til Rigspolitiet. I en udtalelse af samme dato til Rigspolitiet skrev Københavns Vestegns Politi bl.a. således:

”Klagen er bl.a. begrundet med, at beskæringen i beslutningen går langt videre end offentlighedslovens forarbejder hjemler, at politikredsen går langt videre i beskæringen end en anden kreds har gjort i en identisk forespørgsel, og at politikredsen ikke lever op til de betingelser, som Folketingets Ombudsmand tidligere har opstillet om konkretisering. Klager har desuden vedlagt diverse materialer.

…

Det indstilles, at afgørelsen fastholdes, idet jeg henholder mig til min afgørelse af 20.maj 2016.

Det kan imidlertid præciseres, at oplysningerne i beslutningen er undtaget efter offentlighedslovens § 33, nr. 1, og at anonymiseringen skyldes, at oplysningerne omhandler flere konkrete og alvorlige strafbare forhold indeholdende politiets observationer, mistanker og vurderinger mod bestemte grupperinger, og at disse forhold er under efterforskning med henblik på strafforfølgning. Det er vurderingen, at begrænsningen i oplysningerne er nødvendig for at beskytte væsentlige hensyn til denne efterforskning, idet der er risiko for, at efterforskningen vil lide skade, såfremt oplysningerne kommer til offentlighedens kendskab.

Det er ikke min opfattelse, at anonymiseringen af oplysningerne går videre end offentlighedslovens forarbejder hjemler i den konkrete sag.

Desuden finder jeg ikke, at det har betydning for denne sag, at Nordsjællands Politi har udtalt sig til medierne om nogle konkrete sager med bandegrupperinger, eller at en anden politikreds har videregivet oplysninger i videre omfang i en anden sag og på en tilsvarende forespørgsel fra A, idet der i denne sag er foretaget en konkret vurdering af oplysningerne i beslutningen sammenholdt med hensynet til politiets igangværende efterforskning.

Endelig skal det nævnes, at jeg finder det vanskeligt at konkretisere afgørelsen yderligere, idet afgørelsen er begrundet i hensynet til politiets efterforskning. Der er imidlertid anført en ganske kort begrundelse for at undtage oplysningerne i afgørelsen af 20. maj 2016, hvorfor jeg også har præciseret min begrundelse yderligere ovenfor. ”

Den 10. juni 2016 sendte Rigspolitiet en kopi af Københavns Vestegns Politis udtalelse af 7. juni 2016 til dig med henblik på at modtage dine eventuelle bemærkninger. Du fremkom ikke med bemærkninger i den anledning.

I en afgørelse af 21. juni 2016 stadfæstede Rigspolitiet Københavns Vestegns Politis afgørelse. Som begrundelse for afgørelsen skrev Rigspolitiet følgende:

”Rigspolitiet kan henholde sig til Københavns Vestegns Politis begrundelse, herunder den uddybende begrundelse af 7. juni 2016.

Det forhold, at en anden politikreds har meddelt aktindsigt i andre sager om adgangsforbud efter lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat, idet der ikke nødvendigvis er tale om sammenlignelige sager. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om væsentlige hensyn tilsiger, at det er nødvendigt, at den pågældende oplysning hemmeligholdes. Rigspolitiet finder ikke anledning til at tilsidesætte Københavns Vestegns Politis vurdering af, at det konkret er nødvendigt at tilbageholde de undtagne oplysninger af hensyn til efterforskning af flere konkrete og alvorlige strafbare forhold. ”

I en genpartsskrivelse af samme dato til Københavns Vestegns Politi skrev Rigspolitiet følgende:

”Rigspolitiet skal gøre opmærksom på, at Københavns Vestegns Politi allerede i politikredsens afgørelse af 20. maj 2016 konkret skulle have begrundet afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 1.

Det fremgår således ikke af begrundelsen i politikredsens afgørelse af 20. maj 2016, at kredsen havde foretaget en konkret vurdering af, at oplysningerne var nødvendige at undtage til beskyttelse af væsentlige hensyn til efterforskning af flere konkrete og alvorlige lovovertrædelser. Politikredsen gengav udelukkende ordlyden af offentlighedslovens § 33, nr. 1 uden nærmere begrundelse.

Rigspolitiet skal herefter henlede opmærksomheden på vigtigheden af, at politikredsen angiver hvilke væsentlige hensyn, der konkret nødvendiggør afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 1, hvilket politikredsen var opmærksom på i kredsens uddybende begrundelse af 7. juni 2016 til Rigspolitiet. ”

Ved e-mail af 21. juni 2016 klagede du til mig over Københavns Vestegns Politis og Rigspolitiets afgørelser. Du henholdt dig til de grunde, som du havde anført i dit brev af 25. maj 2016 til Københavns Vestegns Politi. Du anførte endvidere, at en anden politikreds – Nordsjællands Politi – siden havde meddelt aktindsigt i navnet på en af de to grupper, der menes at være i konflikt med B. Du vedlagde herved et brev af 24. maj 2016 fra Nordsjællands Politi om besigtigelses- og visitationszoner i områder i (…). Heraf fremgår bl.a., at der i maj 2016 havde været flere voldelige hændelser mellem grupperingerne C og B.

I et brev af 23. juni 2016 bad jeg Københavns Vestegns Politi og Rigspolitiet om udtalelser i anledning af din klage. Jeg bad også om at låne det i sagen omhandlede dokument.

I en udtalelse af 28. juni 2016 skrev Københavns Vestegns Politi bl.a. således:

”Det er fortsat min opfattelse, at afgørelsen skal fastholdes, idet jeg henholder mig til min afgørelse af 20. maj 2016. Det skal imidlertid igen præciseres, at de anonymiserede oplysninger i beslutningen er undtaget efter offentlighedslovens § 33, nr. 1, og at anonymiseringen skyldes, at oplysningerne omhandler flere konkrete og alvorlige strafbare forhold indeholdende politiets observationer, mistanker og vurderinger mod bestemte grupperinger, og at disse forhold er under efterforskning med henblik på strafforfølgning. Det er vurderingen, at begrænsningen i oplysningerne er nødvendig for at beskytte væsentlige hensyn til denne efterforskning, idet der er risiko for, at efterforskningen vil lide skade, såfremt oplysningerne kommer til offentlighedens kendskab.

Det er ikke min opfattelse, at anonymiseringen af oplysningerne går videre end offentlighedslovens forarbejder hjemler i den konkrete sag.

Desuden finder jeg ikke, at det har betydning for denne sag, at Nordsjællands Politi skulle have udtalt sig til medierne om nogle konkrete sager med bandegrupperinger, eller at en anden politikreds har videregivet oplysninger i videre omfang i en anden sag og på en tilsvarende forespørgsel fra A, idet der i nærværende sag fra Københavns Vestegns Politi er foretaget en konkret vurdering af oplysningerne i den administrative beslutning sammenholdt med hensynet til politiets igangværende efterforskning. Endvidere vedrører de undtagne oplysninger konkrete og detaljerede oplysninger om mistanker og vurderinger i den igangværende efterforskning.

Jeg finder heller ikke, at det har betydning for sagens afgørelse, at Nordsjællands Politi skulle have givet aktindsigt i navnet på en af de to grupper, der menes at være i konflikt med B, idet Københavns Vestegns Politi finder, at det ud fra en konkret vurdering og af hensyn til efterforskningen af flere konkrete og alvorlige strafbare forhold er væsentligt og nødvendigt at hemmeligholde de anonymiserede oplysninger i den administrative beslutning.

Endelig skal jeg beklageligvis medgive, at der er anført en ganske kort begrundelse for at undtage oplysningerne i politikredsens afgørelse af 20. maj 2016 til A, hvorfor politikredsen præciserede sin begrundelse den 7. juni 2016 i forbindelse med fremsendelsen af klagen til Rigspolitiet, ligesom det også er sket i denne udtalelse.

Til brug for behandlingen af klagen vedlægges politikredsens akter i aktindsigtssagen. Hertil skal det nævnes, at der er oplysninger af fortrolig karakter i den administrative beslutning om adgangsforbud af 19. maj 2016 uden undtagelse af oplysninger. ”

I en udtalelse af 13. juli 2016 skrev Rigspolitiet bl.a. således:

”Rigspolitiet skal henvise til afgørelse af 21. juni 2016 og genpartsskrivelse til Københavns Vestegns Politi af samme dato samt Københavns Vestegns Politis udtalelse af 28. juni 2016.

Rigspolitiet tiltrådte ved afgørelsen af 21. juni 2016 Københavns Vestegns Politis afgørelse af 20. maj 2016 i sagen.

Det forhold, at Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) og Nordsjællands Politi den 24. og 25. maj 2016 i pressen omtalte bandekonflikten herunder, at B er hovedspiller i konflikten, og at Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi har oprettet visitationszoner, fører efter Rigspolitiets vurdering ikke til, at oplysningerne i Københavns Vestegns Politis administrative beslutning af 19. maj 2016 ikke kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 1. Rigspolitiet lægger i den forbindelse vægt på, at oplysningerne, der er undtaget i beslutningen vedrører efterretninger vedrørende konkrete strafbare forhold.

Det er endvidere Rigspolitiets vurdering, at oplysninger om navne på grupperinger omtalt i beslutningen kan undtages efter offentlighedslovens § 33, nr. 1. Rigspolitiet er opmærksom på, at Nordsjællands Politi/NEC i pressen har omtalt, at B er i konflikt med en anden navngiven bande, C. Rigspolitiet lægger dog vægt på, at der kan være forskellige bandekonflikter sideløbende i forskellige politikredse, som ikke nødvendigvis er de samme i alle politikredse, og at navnene på grupperingerne indgår som en del af de konkrete efterretninger, hvorfor Rigspolitiet ikke finder anledning til at tilsidesætte politikredsens vurdering af, at det er nødvendigt også at tilbageholde navnene på bestemte bandegrupperinger, der er omtalt i den administrative beslutning. ”

Den 15. juli 2016 sendte jeg en kopi af Københavns Vestegns Politis og Rigspolitiets udtalelser til dig med henblik på at modtage dine eventuelle bemærkninger.

I en e-mail af 1. august 2016 meddelte du, at udtalelserne ikke gav dig anledning til bemærkninger.

I et brev af 2. august 2016 skrev jeg til dig, at jeg nu ville behandle sagen på grundlag af de oplysninger, jeg havde fået fra dig og myndighederne.