Delvis afslag på aktindsigt i aktliste. Offentlighedslovens § 33, nr. 5

Svar til journalist A, medie B

23-11-2016

Sag nr. 16/03833

Delvis afslag på aktindsigt i aktliste i sagen ”Henvendelse til UNHCR omkring Statsløsekonventionen”

Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Det er min opfattelse, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ikke på det foreliggende grundlag var berettiget til at undtage dele af aktlisten fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Jeg har på den baggrund henstillet til ministeriet at genoptage sagen og i lyset af det, som jeg har anført nedenfor, foretage en fornyet vurdering af din ret til aktindsigt i aktlisten.

Det er endvidere min opfattelse, at det burde være fremgået af afgørelsen af 25. august 2016, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet havde overvejet spørgsmålet om meroffentlighed.

I det følgende kan du læse nærmere om begrundelsen for resultatet af min undersøgelse. Fra s. 10 har jeg lavet en sagsfremstilling.

Ombudsmandens udtalelse

1. Hvad handler sagen om?

Sagen drejer sig om, hvorvidt det var berettiget, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet meddelte dig delvist afslag på aktindsigt i den aktliste, der knytter sig til ministeriets sag med j.nr. 2016-3017 (”Henvendelse til UNHCR omkring Statsløsekonventionen”).

Ministeriet undtog ved afgørelsen af 25. august 2016 dele af aktlisten – herunder bl.a. oplysninger om titler på de underliggende dokumenter – fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ministeriet henviste til, at de undtagne oplysninger indeholdt oplysninger om regeringens processer og interne overvejelser, og at hemmeligholdelse af disse oplysninger var nødvendig af hensyn til beskyttelsen af væsentlige offentlige interesser.

I udtalelsen til mig har ministeriet uddybende bl.a. bemærket, at der efter ministeriets opfattelse er tale om en politisk beslutningsproces af særlig karakter.

Af udtalelsen fremgår endvidere, at ministeriet i forbindelse med afgørelsen vurderede, om oplysningerne burde udleveres til dig efter princippet om meroffentlighed, men ikke fandt grundlag herfor.

2. Retsgrundlag

2.1. Offentlighedslovens § 33, nr. 5, lyder således (jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013):

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

…

5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. ”

2.2. I bemærkningerne til bestemmelsen er bl.a. anført følgende (lovforslag nr. L 144, fremsat den 7. februar 2013, Folketinget 2012-13):

”Til § 33

(…) Efter nr. 5 kan retten til aktindsigt (…) begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det er – som efter gældende ret – en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er en nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade.

…

Bestemmelsen i nr. 5 – den såkaldte generalklausul – er enslydende med den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen har som efter gældende ret et snævert anvendelsesområde og forudsættes alene anvendt, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller private interesser er klart påkrævet.

Bestemmelsen skal i første række tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådan er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig at være utilstrækkelige. Bestemmelsen kan imidlertid også i særlige tilfælde anvendes til at varetage beskyttelsesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der er kommet til udtryk i undtagelsesbestemmelserne.

Bestemmelsen kan således bl.a. anvendes med henblik på at beskytte hensynet til det offentliges politiske beslutningsproces af særlig karakter. Den kan f.eks. anvendes på de tilfælde, hvor hensynet til den politiske beslutningsproces gør det påkrævet, at retten til aktindsigt begrænses i forhold til oplysninger og dokumenter, der udveksles i forbindelse med sager, der er omfattet af lovforslagets § 24, stk. 3.

Endvidere kan bestemmelsen f.eks. anvendes til at undtage interne dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces, men som ikke er udarbejdet til brug for en sådan sag og derfor ikke vil være omfattet af lovforslagets § 27, nr. 2. ”

2.3. I Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven (betænkning nr. 1510/2009) er der om den tilsvarende bestemmelse i 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, på s. 721 f. bl.a. anført følgende:

”5.6.5. Generalklausulen

…

Det følger i overensstemmelse hermed af ombudsmandens praksis, som er gennemgået nærmere under pkt. 4.2.6.3 ovenfor, at bestemmelsen er anvendt til at tilgodese beskyttelsesinteresser, der er anerkendt i lovens andre undtagelsesbestemmelser. Det gælder f.eks. hensynet til at beskytte den politiske beslutningsproces af særlig karakter og hensynet til at beskytte oplysninger om private forhold. Endvidere er bestemmelsen i praksis anvendt til at tilgodese beskyttelsesinteresser, der ikke som sådan er varetaget af de øvrige undtagelsesbestemmelser. Det gælder f.eks. hensynet til foreløbige forskningsresultater og hensynet til at beskytte en kildes identitet.

Det er på denne baggrund kommissionens opfattelse, at der fortsat er grundlag for at opretholde generalklausulen i den nye offentlighedslov, og at det stadigvæk skal gælde, at bestemmelsen alene kan anvendes, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller private interesser er klart påkrævet. Bestemmelsen bør således som hidtil have et snævert anvendelsesområde.

Kommissionens opfattelse skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at lovens øvrige undtagelsesbestemmelser – i overensstemmelse med det såkaldte præcisionskrav, der er omtalt ovenfor under kapitel 14, pkt. 3.2.2 – er søgt udformet så præcist, at de ikke dækker et videre anvendelsesområde, end beskyttelsesinteressen bag den enkelte bestemmelse tilsiger. Det medvirker til, at der er risiko for, at undtagelsesbestemmelserne i enkelte tilfælde er utilstrækkelige til at tilgodese anerkendelsesværdige og tungtvejende beskyttelsesinteresser.

Det er således kommissionens opfattelse, at generalklausulen fortsat bør kunne finde anvendelse med henblik på at tilgodese de beskyttelsesinteresser af særlig karakter, der er – og måtte blive – ’identificeret’ på grundlag af bl.a. ombudsmandens praksis. Det gælder også i forhold til dokumenter vedrørende den politiske beslutningsproces, der ikke omfattes af andre undtagelsesbestemmelser, jf. pkt. 4.2.6.3 ovenfor. ”

2.4. Bestemmelsen i § 33, nr. 5, er også omtalt hos Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 1. udgave (2014), s. 586 ff. Om hensynet til den politiske beslutningsproces af særlig karakter er på s. 589 f. bl.a. anført følgende:

”Det fremgår udtrykkeligt af de specielle bemærkninger til § 33, nr. 5, at bestemmelsen kan anvendes med henblik på at beskytte hensynet til det offentliges politiske beslutningsproces af særlig karakter (…)

…

Ved vurderingen af, om der i det enkelte tilfælde foreligger et sådant hensyn til den politiske beslutningsproces, at oplysninger og dokumenter kan undtages efter opsamlingsbestemmelsen, må der lægges vægt på, om dokumenterne indgår i en politisk proces, der er almindeligt forekommende. Er det tilfældet, kan det tale imod anvendelse af opsamlingsbestemmelsen, da den netop sigter på at blive anvendt, hvor hensynet til den politiske beslutningsproces er af særlig karakter, jf. FOB 1988, side 57, og FOB 1992, side 53. Det forhold, at ’processen’ er almindeligt forekommende, udelukker dog ikke i sig selv anvendelsen af opsamlingsbestemmelsen, jf. FOB 2001, side 473, hvor ombudsmanden har anerkendt, at Statsministeriet efter omstændighederne kunne anvende bestemmelsen til at undtage materiale modtaget fra andre ministerier. Endvidere kan det tale imod anvendelsen af opsamlingsbestemmelsen, at de omhandlende dokumenter indgår i en proces, der har tilknytning til en ren administrativ beslutning, f.eks. fordeling af midler, og ikke indgår i en egentlig politisk proces, f.eks. forhandling om lovforslag eller beslutningsforslag, jf. FOB 1998, side 102. ”

2.5. Jeg kan også henvise til min udtalelse af 20. juni 2016 (offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som sag nr. 2016-29) om afslag på aktindsigt i et dokument udvekslet mellem Justitsministeriet og Statsministeriet til brug for regeringsdannelsen i juni 2015 (herunder afslag på oplysninger om dokumentet i sagens aktliste) efter § 33, nr. 5.

Jeg fandt ligesom Justitsministeriet, at regeringsdannelse kan karakteriseres som en politisk beslutningsproces af særlig karakter.

På baggrund af Justitsministeriets oplysning om, at udlevering af dokumentet bl.a. ville afsløre, hvilke emner der havde været inddraget (eller overvejet inddraget), og hvornår i processen det var sket, og at dette kunne føre til, at fremtidige forhandlingsledere ville være tilbageholdende med at søge bistand hos embedsværket – med risiko for svækkelse af bl.a. det faglige grundlag og fremtidige forhandlingsresultater til følge – fandt jeg i det konkrete tilfælde ikke grundlag for at kritisere, at Justitsministeriet havde undtaget dokumentet fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

3. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets afslag på aktindsigt i dele af aktlisten vedrørende ministeriets sag nr. 2016-3017

3.1. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at du ved ministeriets afgørelse af 20. maj 2016 fik fuld aktindsigt i aktlisten til og med akt nr. 27, svarende til alle oplysninger, som på det tidspunkt fremgik af aktlisten.

Den nyeste akt (akt 26) var dateret 12. maj 2016 og havde titlen ”SV: Oplæg til møde den 16. maj 2016 vedrørende bilateral kontakt om Statsløsekonventionen”.

Ud over oplysninger om aktnummer, dokumenttitel og -dato indeholdt den udleverede aktliste – for nogle af akterne – også oplysninger om navne på de ansvarlige sagsbehandlere i ministeriet.

På baggrund af disse oplysninger – og på baggrund af delvis aktindsigt i de bagvedliggende dokumenter – skrev du en artikel om ministeriets arbejde vedrørende en ændring af Statsløsekonventionen, herunder om ministeriets fremgangsmåde ved henvendelse til UNHCR.

3.2. I fortsættelse heraf anmodede du den 12. august 2016 om at modtage en opdateret version af aktlisten.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet meddelte dig ved afgørelse af 25. august 2016 delvis afslag på aktindsigt i aktlisten (opdateret pr. 18. august 2016), idet du kun fik aktindsigt i oplysningerne om akt nr. 28, 29, 34, 48, 49 og 52-61.

Jeg bemærker, at jeg har forstået det således, at du også fik aktindsigt i oplysningerne om akt nr. 52-61 ved afgørelsen af 20. maj 2016 (idet akterne dog ikke var nummererede på dette tidspunkt). For så vidt angår den resterende del aktlisten havde ministeriet undtaget alle oplysninger om hver enkelt akt, dvs. oplysninger om aktnummer, dokumenttitel og -dato, ligesom oplysninger om navnet på sagsbehandleren – hvor dette var anført – var undtaget.

Af ministeriets afgørelse fremgik, at ministeriet efter en konkret vurdering havde undtaget oplysninger om ”enkelte titler på de i sagen underliggende dokumenter” fra aktindsigt. Ministeriet begrundede det med, at titlerne indeholdt oplysninger om regeringens processer og interne overvejelser, og at de pågældende oplysninger var af en sådan særlig karakter, at hemmeligholdelse var nødvendig af hensyn til beskyttelsen af væsentlige offentlige interesser.

3.3. I sin udtalelse til mig har ministeriet bemærket, at der efter ministeriets opfattelse er tale om en politisk beslutningsproces af særlig karakter, idet sagen drejer sig om interne overvejelser i regeringen om indholdet af en international konvention, som Danmark har tilsluttet sig i 1977.

Ministeriet anfører i tilknytning hertil, at sagens ”internationale sensitive karakter” efter ministeriets opfattelse fører til, at § 33, nr. 5 kan anvendes. Ministeriet bemærker, at ministeriet på baggrund af en konkret vurdering har fundet, at det er påkrævet at undtage oplysningerne fra aktindsigt, da der ellers ville være en nærliggende fare for, at væsentlige offentlige interesser ville lide skade.

4. Min vurdering

4.1. Offentlighedslovens § 33, nr. 5, har karakter af en opsamlingsbestemmelse, som supplerer lovens specifikke undtagelsesbestemmelser.

Som anført i forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at den kun anvendes i tilfælde, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller private interesser er ”klart påkrævet”. Desuden skal der være ”nærliggende fare” for, at de påberåbte beskyttelsesinteresser vil lide skade af betydning, hvis der gives aktindsigt.

Som det også fremgår af forarbejderne, kan bestemmelsen bl.a. anvendes til at undtage dokumenter og oplysninger med henblik på at beskytte det offentliges politiske beslutningsproces af særlig karakter. Om der foreligger en sådan beslutningsproces, vil bl.a. bero på, om der er tale om en almindeligt forekommende politisk proces, hvilket vil tale imod anvendelsen af bestemmelsen.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at myndigheden har foretaget en konkret vurdering af behovet for hemmeligholdelse og risikoen for skadevirkninger ved en udlevering og nærmere har redegjort for disse overvejelser i afgørelsen.

Se i den forbindelse den under pkt. 2.5 omtalte ombudsmandssag (sag nr. 2016-28), hvor ombudsmanden – bl.a. under henvisning til, at Justitsministeriet udførligt havde forklaret de mulige konkrete skadevirkninger, som en udlevering kunne medføre – ikke fandt grundlag for at kritisere, at ministeriet havde undtaget dokumentet fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

4.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har som begrundelse for at undtage væsentlige dele af aktlisten efter § 33, nr. 5, som nævnt henvist til, at dokumenternes titler indeholder oplysninger om regeringens processer og interne overvejelser, og at hemmeligholdelse er nødvendig for at beskytte væsentlige offentlige interesser.

Ministeriet har ikke nærmere redegjort for, hvilke offentlige interesser der søges beskyttet, hvori en eventuel skadevirkning består, eller hvordan den kan formodes at indtræde ved en udlevering.

I udtalelsen til mig har ministeriet yderligere henvist til, at aktlisten indgår i en sag om en politisk beslutningsproces af særlig karakter. Ministeriet har henvist til, at sagen angår regeringens interne overvejelser om indholdet af en international konvention, men har ikke nærmere forklaret, hvori den politiske beslutningsproces (af særlig karakter) består, eller hvorledes en eventuel skadevirkning kan ventes at indtræde ved en udlevering.

4.3. Efter en samlet gennemgang af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets afgørelse og de øvrige oplysninger, som jeg har modtaget fra ministeriet, står det ikke klart for mig, hvilke nærmere beskyttelseshensyn ministeriet påberåber sig som begrundelse for at undtage oplysningerne i aktlisten.

Jeg henviser til, at ministeriet i udtalelsen til mig har henvist til nogle andre (generelle) beskyttelseshensyn end i afgørelsen, og at ministeriet hverken i afgørelsen eller udtalelsen har angivet mere konkret, hvilke interesser ministeriet søger at varetage ved at undtage oplysningerne fra aktindsigt. Ministeriet har heller ikke redegjort for, hvilke skadevirkninger en udlevering kan medføre.

Jeg bemærker i den forbindelse, at ministeriet tidligere har imødekommet en anmodning om aktindsigt i en tidligere udgave af aktlisten og dengang gav dig fuld aktindsigt i oplysninger om bl.a. dokumenttitler, datoer og navne på sagsbehandlere. Ministeriet ses ikke at være kommet med nogen forklaring på, hvorfor ministeriet har undtaget en væsentlig del af de tilsvarende oplysninger i den opdaterede version af aktlisten.

På den baggrund er det samlet set min opfattelse, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ikke på det foreliggende grundlag var berettiget til at undtage dele af aktlisten fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Jeg har derfor henstillet til ministeriet at genoptage sagen og i lyset af det, som jeg har anført, foretage en fornyet vurdering af din adgang til aktindsigt i aktlisten.

Jeg har ikke taget stilling til, om ministeriet – ved at forklare mere præcist, hvilke beskyttelseshensyn der søges varetaget, og hvilke konkrete skadevirkninger der kan ventes at indtræde ved udlevering – vil kunne give afslag på aktindsigt i aktlisten efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Jeg har heller ikke taget stilling til, om ministeriet vil kunne undtage oplysningerne fra aktindsigt efter andre bestemmelser i offentlighedsloven.

5. Meroffentlighed

Følgende fremgår af offentlighedslovens § 14, stk. 1:

”§ 14. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger. ”

I udtalelsen til mig har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet oplyst, at ministeriet i forbindelse med afgørelsen af 25. august 2016 vurderede, om oplysningerne i aktlisten burde udleveres til dig efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1, men ikke fandt grundlag herfor.

Det fremgår imidlertid ikke af ministeriets afgørelse, at ministeriet forholdt sig til spørgsmålet om meroffentlighed.

Jeg bemærker, at det følger af bestemmelsen i offentlighedslovens § 14, stk. 1, at myndigheden er forpligtet til af egen drift at overveje, om oplysningerne kan udleveres som led i meroffentlighed. Gives der afslag på meroffentlighed, skal dette begrundes.

Det burde på den baggrund være fremgået af afgørelsen af 25. august 2016, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet havde overvejet spørgsmålet om meroffentlighed. Jeg har gjort ministeriet opmærksom på dette.

I lyset af min henstilling om genoptagelse finder jeg ikke anledning til at tage stilling til indholdet af ministeriets meroffentlighedsvurdering.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Sagsfremstilling

Ved e-mail af 12. august 2016 anmodede du Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om aktindsigt på følgende måde:

”I forlængelse af ministeriets besvarelse af min aktindsigt af 9. maj 2016 skal jeg hermed begære aktindsigt i en opdateret version af ministeriets journalliste 2016-3017 (Henvendelse til UNHCR omkring Statsløsekonventionen). Jeg har tidligere modtaget en version dateret 17. maj, hvor det nyeste dokument – så vidt jeg kan se – er dateret 12/5.

For så vidt som der er tilgået nye dokumenter til aktlisten, beder jeg altså om en opdateret version.

Jeg henleder opmærksomheden på offentlighedslovens bestemmelser om hurtig sagsbehandling af enkle begæringer om aktindsigt og håber på en snarlig besvarelse. ”

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet meddelte dig ved afgørelse af 25. august 2016 delvis aktindsigt i den ønskede opdaterede version af aktlisten i sagen med j.nr. 2016-3017.

Ministeriet undtog dele af aktlisten fra aktindsigt med følgende begrundelse:

”Det følger af offentlighedslovens § 33, nr. 5, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har efter en konkret vurdering undtaget enkelte oplysninger på aktlisten i sagen j.nr. 2016-3017. Det drejer sig om enkelte titler på de i sagen underliggende dokumenter. Det er ministeriets vurdering, at de undtagne oplysninger er af en sådan karakter, at det er nødvendigt at undtage dem fra aktindsigt. Dette skyldes, at de indeholder oplysninger om regeringens processer samt regeringens interne overvejelser. Ministeriet har således vurderet, at oplysningerne er af en sådan særlig karakter, at hemmeligholdelse er nødvendig af hensyn til beskyttelsen af væsentlige offentlige interesser.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at der på den udleverede aktliste ikke fremgår en akt 42, samt en akt 51. Akt 42 er på grund af tekniske årsager blevet til akt 62 på samme liste, men akt 51 var en fejljournaliseret akt, der rettelig hørte til en anden sag. Der er således alene af tekniske grunde ikke en akt 42 og akt 51 på sagen. ”

Den 31. august 2016 klagede du til mig over afgørelsen. Du skrev bl.a. således:

”Ministeriet har overstreget datoer, titler og andre oplysninger fra aktlisten med henvisning til generalklausulen i den ny offentlighedslov, § 33, nr. 5. Med henvisning til Offentlighedskommissionens bemærkninger, bl.a. side 1012, har klausulen ’et snævert anvendelsesområde’, og jeg vil gerne høre, om ombudsmanden er enig med ministeriet i, at reglen kan anvendes i denne situation.

Forhistorien er, at jeg i en tidligere aktindsigt fik adgang bl.a. til aktlisten i helt ucensureret form til og med dokument nr. 27. På baggrund af det og de øvrige delvist (= massivt) overstregede dokumenter kunne jeg så skrive en artikel om ministeriets bestræbelser på at få ændret Statsløsekonventionen fra 1961.

Artiklen kan ses her:

…

Da jeg med en senere aktindsigt ønskede en opdateret aktliste, var resultatet den overstregede aktliste, som jeg nu klager over.

Det er klart, at en aktliste kan indeholde oplysninger om regeringens processer og interne overvejelser. Men det er også klart, at hvis generalklausulen kan bruges i alle mulige afslag, så behøver vi for så vidt kun en eneste paragraf i offentlighedsloven.

Men det er mindst lige så klart i offentlighedens interesse at kunne følge med i, hvordan ministeriet forsøger at få ændret konventioner, som har en direkte retsvirkning for borgere i samfundet. Det er altså ministeriets argumentation for hemmeligholdelse, jeg vil have ombudsmandens vurdering af.

Samtidig vil jeg gerne bede ombudsmanden tage stilling til, om der – trods anvendelsen af § 33, nr. 5 – ikke vil være et spørgsmål om meroffentlighed og/eller ekstrahering af faktiske oplysninger. Fx er spørgsmålet om datoer vel ret faktuelt – hvis ikke titlerne på de enkelte dokumenter skulle være det. ”

Ved brev af 6. september 2016 bad jeg Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om en udtalelse i anledning af klagen. Jeg bad om, at ministeriet i sin udtalelse forholdt sig udtrykkeligt til det, som du havde anført i klagen.

Jeg modtog ministeriets udtalelse den 20. september 2016. Ministeriet oplyste i udtalelsen bl.a., at ministeriet ved afgørelsen af 25. august 2016 havde vurderet, om oplysningerne burde udleveres til dig efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1, men efter en afvejning af beskyttelseshensynet bag offentlighedslovens § 33, nr. 5, over for hensynet til din berettigede interesse som journalist i at få aktindsigt i oplysningerne, ikke havde fundet grundlag for at udlevere de undtagne dele af dokumenterne.

Ministeriet skrev desuden således:

”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan supplerende oplyse, at ministeriet er enigt i, at bestemmelsen i § 33, nr. 5 har karakter af en opsamlingsbestemmelse, der alene kan anvendes i begrænset omfang.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har dog i den konkrete sag efter et konkret skøn vurderet, at det er påkrævet at undtage oplysningerne fra aktindsigt, da der ellers vil være en nærliggende fare for at væsentlige offentlige interesser vil lide skade.

Ved vurderingen har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet lagt vægt på, at der er tale om en politisk beslutningsproces af særlig karakter. Ministeriet skal således bemærke, at sagen vedrører oplysninger om regeringens processer samt regeringens interne overvejelser i en sag vedrørende indholdet af en international konvention fra 1961, som Danmark har ratificeret i 1977. På den baggrund er det ministeriets vurdering, at sagens internationale sensitive karakter medfører, at undtagelsesbestemmelsen kan anvendes.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal afslutningsvist bemærke, at ministeriet ikke har vurderet aktlisten i forhold til offentlighedslovens § 28, vedrørende ekstrahering af faktiske oplysninger, herunder for så vidt angår datoerne på aktlisten. Ministeriet har herved lagt vægt på, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 28 alene finder anvendelse i forhold til faktiske oplysninger i dokumenter, som er undtaget efter offentlighedslovens § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4. Det følger af offentlighedslovens § 7, stk. 2, nr. 2, at retten til aktindsigt med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser omfatter indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Det følger dog af bemærkningerne til bestemmelsen jf. LFF 2013-02-07 nr. 144, at oplysninger på aktlisten som udgangspunkt skal udleveres og alene kan undtages efter bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 19, stk. 1, samt §§ 30- 35. Ministeriet har på den baggrund ikke vurderet, om aktlisten indeholder ekstraheringspligtige oplysninger. ”

Ved brev af 23. september 2016 bad jeg om dine eventuelle bemærkninger til ministeriets udtalelse. Du meddelte ved e-mail af 27. september 2016, at du ikke havde yderligere at tilføje til sagen.

Jeg meddelte dig på den baggrund ved brev af 28. september 2016, at sagen var klar til behandling.