Ikke kritik af afslag på aktindsigt i dokumenter om planlægning af tidspunkt for offentliggørelse af pressemeddelelse om formodet svindel med udbytteskat

Svar til journalist A, medie B

21-12-2016

Sag nr. 16/04128

Afslag på aktindsigt i dokumenter om tidspunkt for offentliggørelse af pressemeddelelse

Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Jeg er enig med Skatteministeriet i, at 5 af de 12 e-mails, som ministeriet anså for omfattet af din aktindsigtsanmodning, er interne dokumenter i offentlighedslovens § 23, stk.1, nr. 1’s, forstand og derfor som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt.

Jeg har endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriets vurdering af, at skatteministeren i den foreliggende situation havde eller kunne få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, og at de resterende 7 e-mails dermed er ministerbetjeningsdokumenter omfattet af offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1. Jeg er derfor enig med ministeriet i, at også disse e-mails i udgangspunktet er undtaget fra aktindsigt.

Efter min gennemgang af de 12 e-mails kan jeg ikke kritisere, at Skatteministeriet har fundet, at de ikke indeholder ekstraheringspligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Endelig har jeg ikke grundlag for at kritisere Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet om meroffentlighed.

Nedenfor kan du læse nærmere om baggrunden for resultatet af min undersøgelse. Fra s. 9 er der en sagsfremstilling.

Ombudsmandens udtalelse

1. Hvad handler sagen om?

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skatteministeriet var berettiget til at undtage dokumenter om myndighedernes planlægning af offentliggørelsestidspunkt for den pressemeddelelse, som blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 23. august 2016 kl. 21.33. Pressemeddelelsen handlede om SKATs endelige opgørelse af omfanget af formodet svindel med udbytteskat og SKATs tiltag i den forbindelse.

Skatteministeriet meddelte dig afslag på aktindsigt i samtlige 12 dokumenter, som ministeriet anså for omfattet af din anmodning, jf. aktlisten, som var vedlagt ministeriets afgørelse.

Det fremgår af ministeriets udtalelse til mig, at der ikke fandtes hverken en sag eller dokumenter, der særskilt omhandlede temaet ”planlægning af offentliggørelsestidspunkt” i ministeriet, men at ministeriet havde anlagt en bred fortolkning af din anmodning og på den baggrund havde anset nogle e-mails, der kunne belyse det tidsmæssige forløb op til offentliggørelsen af pressemeddelelsen, for omfattet af anmodningen.

Tidspunkterne for afsendelse/modtagelse af de pågældende e-mails fremgik i overensstemmelse hermed af den udleverede aktliste.

5 dokumenter blev undtaget, under henvisning til at der var tale om interne e-mails udvekslet mellem ansatte i Skatteministeriets departement, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. De resterende 7 dokumenter anså ministeriet for omfattet af offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, om ministerbetjeningsdokumenter, hvorefter disse også blev undtaget.

Det var ministeriets opfattelse, at der hverken i de interne e-mails eller i de e-mails, der var udvekslet som led i ministerbetjening, var oplysninger, som skulle udleveres efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 28, stk. 1, om ekstrahering.

Skatteministeriet overvejede, om der var grundlag for at give dig aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, men fandt ud fra en afvejning af hensynet til din berettigede interesse i at få aktindsigt over for de hensyn, der ligger bag offentlighedslovens §§ 23, stk. 1, og § 24, stk. 1, ikke grundlag for helt eller delvist at udlevere materialet til dig.

2. Skatteministeriets undtagelse af dokumenter efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1 – interne dokumenter

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, lyder således (jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013):

Ӥ 23. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses

1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,

(…)”

Skatteministeriet har undtaget 5 e-mails fra aktindsigt, med henvisning til at de er udvekslet mellem ansatte i departementet og ikke afgivet til udenforstående.

På grundlag af ministeriets oplysninger og min gennemgang af dokumenterne er jeg enig med ministeriet i, at der er tale om interne dokumenter i § 23, stk.1, nr. 1’s, forstand.

Dokumenterne er derfor som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt.

3. Skatteministeriets undtagelse af dokumenter efter offentlighedslovens § 24 – ministerbetjening

3.1. Skatteministeriet har undtaget de resterende 7 e-mails fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, Bestemmelsen lyder således:

”§ 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:

1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.

(…)”

3.2. Om anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 24, stk. 1, fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 144, fremsat den 7. februar 2013, Folketinget 2012-13):

”Bestemmelsen i stk. 1 har (…) i første række til formål at sikre en beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces, når dokumenter og oplysninger udveksles mellem forskellige myndigheder i forbindelse med ministerbetjening. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at en minister har brug for at få kvalificeret fortrolig rådgivning og bistand fra embedsværket også i sager, hvor ekspertisen er fordelt på flere forvaltningsmyndigheder, og bestemmelsen skal medvirke til, at ministeren på hensigtsmæssig måde kan varetage sine funktioner som regeringspolitiker.

…

Det afgørende for, om et dokument eller en oplysning, der udveksles mellem f.eks. to ministerier i stk. 1’s forstand sker i forbindelse med ministerbetjening, er, om udvekslingen sker i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at ministeren har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand. Det vil dog uden videre kunne lægges til grund, at ministeren har brug for rådgivning og bistand, såfremt udvekslingen af dokumenter mellem to forskellige forvaltningsmyndigheder sker i et tilfælde, hvor ministeren selv eller ministersekretariatet på ministerens vegne har bedt embedsværket f.eks. undersøge eller overveje et spørgsmål. I mange tilfælde vil der imidlertid ikke foreligge en konkret ’bestilling’ fra ministeren, og ved vurderingen af, om der er konkret grund til at antage, at der vil opstå et behov for at yde ministeren bistand m.v., må der i stedet for lægges vægt på, om ministeren i den konkrete sammenhæng erfaringsmæssigt får brug for embedsværkets bistand, eller om det i øvrigt ud fra sagens mere eller mindre politiske karakter må forventes, at ministeren får brug herfor.

Bestemmelsen i stk. 1 skal fortolkes og anvendes restriktivt, og i tilfælde, hvor der foreligger tvivl om, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse, skal der lægges vægt på, om hensynet til den interne og politiske beslutningsproces taler for, at de pågældende dokumenter eller oplysninger kan undtages fra retten til aktindsigt.

Bestemmelsen finder således anvendelse, hvor udvekslingen sker i forbindelse med det, der kan betegnes ’den politiske’ ministerbetjening.

Som eksempler på opgaver, der vil være omfattet af bestemmelsen, kan bl.a. nævnes embedsværkets rådgivning af ministeren om mulige politiske problemer i en sag samt løsningen heraf, embedsværkets bistand i forbindelse med forberedelse af forhandlinger med f.eks. andre ministerier eller oppositionen, embedsværkets bistand i forbindelse med ministerens deltagelse i en forespørgselsdebat eller et samråd i Folketinget, embedsværkets bistand i forbindelse med ministerens deltagelse i et telefonisk eller ’fysisk’ møde med andre ministre, embedsværkets udarbejdelse af lovforslag og besvarelse af folketingsspørgsmål samt embedsværkets bistand i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af politiske initiativer som politikoplæg, reformprogrammer, handlingsplaner og idékataloger.

…

Omfattet af bestemmelsen er forskellige typer af interne dokumenter (og oplysninger), der udveksles i forbindelse med ministerbetjening, herunder bl.a. udkast til ’talepapir’ og ’beredskabstalepunkter’, udkast til pressemeddelelser, materiale til brug for pressemøder mv., udkast til bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, notater, redegørelser, idékataloger, sagkyndige udtalelser og vurderinger, handlingsplaner mv.

Retsvirkningen af, at et internt dokument eller en intern oplysning anses for omfattet af bestemmelsen i stk. 1, er, at dokumentet eller oplysningen ikke i forbindelse med afgivelsen til en anden forvaltningsmyndighed mister sin interne karakter. Dokumenter eller oplysninger, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening, kan således ikke anses for afgivet til udenforstående. Ved udførelsen af opgaver i forbindelse med ministerbetjening kan f.eks. et ministeriums departement og en underordnet styrelse i princippet anses for en (funktionel) enhed. ”

Se endvidere betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 598 ff., og Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), s. 425 ff.

3.3. Skatteministeriet har som begrundelse for anvendelse af ministerbetjeningsreglen henvist til, at de 7 e-mails er udvekslet mellem Skatteministeriets departement og SKAT på et tidspunkt, hvor der var konkret grund til at antage, at ministeren havde eller ville få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Ministeriet har i udtalelsen til mig uddybende oplyst, at de 7 e-mails er oversendelsesmails, der er vedhæftet bilag, som har skullet forelægges for skatteministeren. Ministeriet bemærker i tilknytning hertil, at de indgår i en intern og politisk beslutningsproces, hvor ministeren har og har haft brug for rådgivning og bistand fra embedsværket.

De vedhæftede bilag er ikke anset for omfattet af din aktindsigtsanmodning og fremgår derfor ikke af aktlisten. Jeg har af samme grund heller ikke fået kopi af bilagene fra ministeriet.

Jeg lægger i lyset heraf til grund, at bilagene ikke omhandler planlægning af tidspunkt for offentliggørelsen af pressemeddelelsen, men andre forhold i tilknytning til pressemeddelelsen.

Jeg har i øvrigt forstået ministeriet således, at de omhandlede e-mails – ligesom de interne e-mails, jf. pkt. 2 – alene er anset for omfattet af din anmodning, fordi de kan belyse forløbet op til offentliggørelsen af pressemeddelelsen ved angivelse af tidspunkter, hvor der har været korrespondance mellem SKAT og Skatteministeriet og internt i ministeriet.

3.4. Som anført i forarbejderne til § 24, stk. 1, er formålet med bestemmelsen at sikre en beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces, når dokumenter og oplysninger udveksles mellem forskellige myndigheder i forbindelse med ministerbetjening, herunder mellem et ministerium og dets underordnede myndigheder.

Bestemmelsen indebærer således en udvidelse af beskyttelsen af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 1.

Det afgørende er, om udvekslingen af dokumenter er sket i en situation, hvor der er grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Jeg har forstået, at de 7 undtagne e-mails er udvekslet mellem Skatteministeriet og SKAT som led i tilrettelæggelsen af den pressemeddelelse, der samme aften blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside, og som omhandlede SKATs endelige opgørelse af omfanget af svindel med udbytteskat og SKATs planlagte tiltag, herunder indgivelse af politianmeldelser mv.

Jeg har ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriets vurdering af, at skatteministeren i denne situation havde eller kunne få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, og at de pågældende e-mails dermed er ministerbetjeningsdokumenter omfattet af offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1.

Jeg er derfor enig i, at de i udgangspunktet er undtaget fra aktindsigt.

4. Ekstrahering – offentlighedslovens § 28, stk. 1

4.1. Offentlighedslovens § 28 lyder således:

”§ 28. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4, omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang

1) det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug,

2) de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten, eller

3) oplysningerne er offentligt tilgængelige. ”

Pligten til at foretage ekstrahering efter § 28, stk. 1, 1. pkt., gælder – som det fremgår af bestemmelsen – for oplysninger om ”en sags faktiske grundlag”.

Det afgørende for, om en oplysning skal ekstraheres, er, om der er tale om egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag.

Myndighedens tilkendegivelse af standpunkter, argumenter og vurderinger mv. falder således uden for ekstraheringspligten. Det samme gælder interne politiske og strategiske vurderinger og udtalelser.

Ekstraheringspligten omfatter efter § 28, stk. 2. pkt., tillige eksterne faglige vurderinger.

For en nærmere beskrivelse af ekstraheringspligten henvises til Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), s. 476 ff.

4.2. Jeg har gennemgået de 12 e-mails, som er anset for omfattet af din aktindsigtsanmodning.

Jeg kan ikke kritisere, at Skatteministeriet har fundet, at de ikke indeholder ekstraheringspligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1.

5. Meroffentlighed – Offentlighedslovens § 14

Offentlighedslovens § 14 lyder således:

”§ 14. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.

…”

Det fremgår af Skatteministeriets afgørelse af 15. september 2016, at ministeriet i forbindelse med afgørelsen overvejede, om der efter princippet om meroffentlighed var grundlag for at give dig hel eller delvis aktindsigt i de 12 e-mails, som ministeriet havde anset for omfattet af din anmodning.

Ministeriet foretog en afvejning af på den ene side de hensyn, som offentlighedslovens §§ 23 og 24 skal beskytte – dvs. hensynet til den interne og politiske beslutningsproces – over for på den anden side hensynet til den berettigede interesse, du som journalist må antages at have i at få udleveret oplysningerne. På dette grundlag fandt ministeriet ikke anledning til at give dig aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet.

Efter min gennemgang af de undtagne e-mails har jeg ikke grundlag for at kritisere Skatteministeriets vurdering.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Skatteministeriet

Sagsfremstilling

Du bad ved e-mail af 23. august 2016 kl. 23.48 Skatteministeriet om aktindsigt i dokumenter om overvejelser vedrørende tidspunkt for offentliggørelse af en pressemeddelelse, som samme dag var lagt på Skatteministeriets hjemmeside. Pressemeddelelsen omhandlede SKATs opgørelse af omfanget af formodet svindel med udbytteskat.

Du skrev således:

”Det interesser mig, hvorfor meddelelsen om dette udgår på dette tidspunkt. Jeg vil gerne bede om aktindsigt i alle dokumenter, der kan belyse planlægningen af offentliggørelsestidspunkt, kommunikation mellem SKAT, SKM, presseberedskab mv. samt få oplyst præcist hvornår nyheden er lagt på hjemmesiden.

http://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2016/august/endelig-opgoerelse-fra-skat-om-formodet-svindel-med-udbytteskat”

Skatteministeriet traf afgørelse i sagen den 15. september 2016. Skatteministeriet skrev bl.a. følgende:

”Det fremgår af din anmodning, at du er interesseret i tidspunktet for pressemeddelelsens offentliggørelse, at du søger aktindsigt i ’alle dokumenter, der kan belyse planlægningen af offentliggørelsestidspunktet, kommunikation mellem SKAT, SKM, presseberedskab mv. [punkt 1], samt få oplyst præcist hvornår nyheden er lagt på hjemmesiden [punkt 2]. ’

…

Vedrørende punkt 1

Skatteministeriet har identificeret 12 dokumenter, som er omfattet af din anmodning, jf. vedlagte aktliste.

Skatteministeriet kan ikke imødekomme din anmodning, jf. begrundelse nedenfor.

…

Undtagelse af dokumenter

Efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, jf. nr. 1. Som interne dokumenter anses endvidere dokumenter, der efter § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, jf. nr. 2.

Efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder, jf. nr. 1, eller mellem forskellige ministerier, jf. nr. 2, på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Ekstrahering: Meddelelse af oplysninger

Efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, og § 27, nr. 1-4, uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, og § 27, nr. 1-3.

Dette gælder dog efter stk. 2, ikke i det omfang de pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten, jf. nr. 2, eller oplysningerne er offentligt tilgængelige, jf. nr. 3.

Aktnummer 1-3, 11 og 12, jf. aktliste.

Internt dokument – § 23, stk. 1, nr. 1

Dokumentet er en mail, som er sendt mellem ansatte i Skatteministeriet departement. Dokumentet er internt og er ikke afgivet til udenforstående. Dokumentet er derfor som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor.

Dokumentet indeholder ikke ekstraheringspligtige oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 28, jf. ovenfor.

Det skal efter offentlighedslovens § 14, stk. 1, overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Skatteministeriet har ud fra en afvejning af på den ene side hensynet til din berettigede interesse i at modtage aktindsigt i videre omfang og på den anden side det hensyn til den interne beslutningsproces, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 1, fundet, at der ikke er grundlag for at give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet.

Dokumentet er derfor som helhed undtaget fra aktindsigt.

Aktnummer 4-10, jf. aktliste.

Ministerbetjeningsdokument – § 24, stk. 1, nr. 1

Dokumentet er udvekslet mellem Skatteministeriets departement og SKAT på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand. Dokumentet er derfor som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor.

Dokumentet indeholder ikke ekstraheringspligtige oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 28, jf. ovenfor.

Det skal efter offentlighedslovens § 14, stk. 1, overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Skatteministeriet har ud fra en afvejning af på den ene side hensynet til din berettigede interesse i at modtage aktindsigt i videre omfang og på den anden side det hensyn til den interne og politiske beslutningsproces, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 1, nr. 1, fundet, at der ikke er grundlag for at give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet.

Dokumentet er derfor som helhed undtaget fra aktindsigt.

Vedrørende pkt. 2

Skatteministeriet kan oplyse, at pressemeddelelsen blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 23. august 2016 kl. 21.33. ”

Den 21. september 2016 klagede du til mig over Skatteministeriets afgørelse. Du skrev således:

”Sagen vedrører spørgsmål om, hvorvidt Skatteministeriet/SKAT bevidst valgte at offentliggøre oplysningerne om det enorme tab i forbindelse med udbyttesagerne på et tidspunkt, hvor der var grund til at antage, at pressedækningen ville blive mere beskeden. Der er tale om en sag af stor samfundsmæssig betydning. Dertil kommer, at selve dette spørgsmål – tilrettelæggelsen af et offentliggørelsestidspunkt – ikke kan anses for at være ’ministerbetjening’, men alene almindelig drift. ”

Jeg bad ved brev af 26. september 2016 Skatteministeriet om en udtalelse i anledning af klagen. Jeg bad bl.a. Skatteministeriet om at oplyse, hvorfor der – i relation til akt. nr. 4-10 – var tale om dokumenter, der er udvekslet på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning om bistand.

Jeg modtog Skatteministeriets udtalelse den 7. oktober 2016. Ministeriet skrev bl.a. således:

”Punkt 1 – journalist A’s klage

…

Skatteministeriet har valgt en bred fortolkning og afgrænsning af dokumenter omfattet af A’s anmodning. Skatteministeriet har ikke en sag eller dokumenter, der omhandler ’planlægning af offentliggørelsestidspunktet’, men for at imødekomme A’s anmodning har ministeriet identificeret en række dokumenter, der bl.a. kan belyse det tidsmæssige forløb op til offentliggørelsen af pressemeddelelsen.

Skatteministeriet har efter denne afgrænsning identificeret 12 dokumenter, der er omfattet af A’s anmodning. Skatteministeriet har anført tidspunkterne for afsendelse eller modtagelse af dokumenterne på aktlisten for at tydeliggøre det tidsmæssige forløb.

Som det fremgår af aktlisten, modtog Skatteministeriet en mail fra SKAT den 23. august 2016 klokken 16.28. Som det endvidere fremgår af aktlisten, er der herefter en korrespondance mellem ministeriet og SKAT indtil offentliggørelsen af pressemeddelelsen den 23. august 2016 kl. 21.33.

Punkt 2 – Ministerbetjening

Det fremgår af Skatteministeriets afgørelse, at akt 4-10 er undtaget efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, om ministerbetjening.

Offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

’Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder. ’

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 24, stk. 1, alene beskytter udveksling af interne dokumenter og oplysninger, og beskyttelsen gælder alene, hvor udvekslingen sker som led i ministerbetjening.

I tilfælde, hvor der foreligger tvivl om, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse, skal der lægges vægt på, om hensynet til den interne og politiske beslutningsproces taler for, at de pågældende dokumenter eller oplysninger ikke er omfattet af retten til aktindsigt.

Akt 4-10 er dokumenter, der indgår i en intern og politisk beslutningsproces, hvor skatteministeren har og har haft brug for rådgivning og bistand fra embedsværket. Akterne er udvekslet som led i denne ministerbetjening.

Akt 4-10 er oversendelsesmails, hvor der er vedhæftet bilag til forelæggelse for skatteministeren. Bilagene er ikke omfattet af A’s anmodning, og indgår derfor ikke på aktlisten. Akterne er udvekslet mellem Skatteministeriet og SKAT på et tidspunkt, hvor skatteministeren havde brug for embedsværkets rådgivning og bistand. Skatteministeriet har som beskrevet ovenfor valgt en bred fortolkning og afgrænsning af anmodningen, og oversendelsesmailsene med angivelse af tidspunkt er derfor anset for omfattet af anmodningen for at klargøre det tidsmæssige forløb.

Skatteministeriet vurderer således, at akt nr. 4-10 er omfattet af offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1. ”

Jeg bad ved brev af 10. oktober 2016 om inden 2 uger at modtage dine eventuelle bemærkninger til Skatteministeriets udtalelse.

Jeg hørte ikke noget fra dig, og ved brev af 31. oktober 2016 meddelte jeg dig, at sagen var klar til behandling.