Afslag på aktindsigt i korrespondance med australske myndigheder om folketingsudvalgs studietur til Australien og Nauru, jf. offentlighedslovens § 32, stk. 2. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets konkrete vurdering, som var foretaget på baggrund af en udtalelse fra de australske myndigheder

Svar til journalist A, medie B

24-03-2017

Sag nr. 16/05556

Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 19. december 2016 om delvist afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 2

Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Jeg har ikke grundlag for at kritisere Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 19. december 2016 vedrørende undtagelse af oplysninger i akterne 115478 og 130495 i sag nr. 2016-9104 (Besøg i Australien 28. august – 2. september) med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2.

I det følgende kan du læse nærmere om baggrunden for resultatet af min undersøgelse. Fra side 8 er der en gennemgang af sagens forløb.

Ombudsmandens udtalelse

1. Hvad handler sagen om?

Sagen drejer sig om Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet) afgørelse af 19. december 2016 om delvist afslag på aktindsigt i alle ministeriets dokumenter m.v. vedrørende Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets (nu Udlændinge- og Integrationsudvalget) studietur til Australien og Nauru fra begyndelsen af september 2015 til datoen for din anmodning.

Du har specifikt klaget til mig over, at ministeriet har undtaget oplysninger i to nærmere angivne akter (alt nr. 115478 og 130495) fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2. Min undersøgelse angår derfor kun disse to akter.

Du har gjort gældende, at dokumenterne (e-mails) indeholdt i akterne må anses for at være delt med offentligheden, da det fremgår af dem, at de også er sendt til udvalgssekretærer i Folketinget.

Jeg har fra Udlændinge- og Integrationsministeriet modtaget akterne i aktindsigtssagen og de akter, der er omfattet af din klage – herunder de dele af dokumenterne, der ikke er givet aktindsigt i med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2.

2. Offentlighedslovens § 32

2.1. Offentlighedslovens § 32 lyder således:

”§ 32. Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el.lign.

Stk. 2. Retten til aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. ”

I de specielle bemærkninger til § 32 (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013) er der bl.a. anført følgende:

”Bestemmelserne i stk. 1 og 2 viderefører den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 2, idet det dog i stk. 1 er præciseret, at retten til aktindsigt – af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer – kan begrænses i det omfang, fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser eller lignende. Der henvises til pkt. 4.1.1.17, jf. pkt. 3.4.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hermed er det præciseret, at kravet efter den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 2, om, at der i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering skal påvises en nærliggende risiko for, at udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade, ikke skal finde anvendelse i forhold til de tilfælde, der er omfattet af stk. 1. Retten til aktindsigt kan således i almindelighed begrænses, fordi der foreligger en forpligtelse af folkeretlig karakter m.v. til at hemmeligholde oplysningerne eller dokumenterne, idet et brud på en sådan forpligtelse generelt må antages at skade Danmarks forhold til internationale organisationer m.v.

…

Bestemmelsen indebærer for det andet, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser eller lignende. Herved sigtes til de tilfælde, hvor det følger af traktatbestemmelser, folkeretlige retssædvaner eller fast international praksis, at Danmark er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter.

Endvidere sigtes der til de tilfælde, hvor et andet land eller en international organisation har en berettiget forventning om, at oplysningerne ikke offentliggøres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det pågældende land eller internationale organ i forbindelse med fremsendelsen af dokumenterne skriftligt eller mundtligt tilkendegiver, at man forventer, at Danmark ikke offentliggør oplysningerne i dokumentet.

Det er dog en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at forvaltningsmyndighederne i det enkelte tilfælde oplyser, dels om der gælder en folkeretlig forpligtelse eller praksis m.v., der indebærer, at oplysninger ikke kan offentliggøres, dels om de foreliggende oplysninger er omfattet af forpligtelsen.

Endvidere er det en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at oplysningerne ikke er gjort offentligt tilgængelige af den pågældende internationale organisation eller det pågældende fremmede land, eller at oplysningerne ikke i øvrigt er tilgængelige hos organisationen eller det andet land ved brug af almindelige regler om aktindsigt.

Henset til den stigende åbenhed om internationale forhold, bør en forvaltningsmyndighed, medmindre det er åbenbart, at oplysningerne kan udleveres eller nægtes udleveret, i almindelighed indhente en udtalelse fra vedkommende internationale organisation eller fremmede land med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne kan udleveres.

En forvaltningsmyndighed kan således ikke meddele afslag på en anmodning om aktindsigt med henvisning til, at myndigheden ikke har kendskab til, hvorvidt de omhandlede dokumenter er tilgængelige i vedkommende internationale organisation eller fremmede land.

…

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan retten til aktindsigt udover de i stk. 1 nævnte tilfælde begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Denne bestemmelse er identisk med bestemmelsen i den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 2, og det er fortsat en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade.

…

Det er – i modsætning til bestemmelsen i stk. 1 – en betingelse for at undtage oplysninger efter stk. 2, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade. ”

2.2. Om baggrunden for at undtage oplysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2, har Udlændinge- og Integrationsministeriet i afgørelsen af 19. december 2016 anført, at ministeriet har indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, som forinden har foretaget en høring af de australske myndigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har anført, at de australske myndigheder over for Udenrigsministeriet har oplyst, at al korrespondance med de australske myndigheder vedrørende Udlændinge- og Integrationsudvalgets studietur til Australien er udvekslet under en forudsætning om, at korrespondancen holdes fortrolig.

De australske myndigheder har desuden oplyst, at såfremt korrespondancen bliver udleveret i forbindelse med aktindsigt, vil relationen mellem Danmark og Australien kunne lide skade.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund vurderet, at der er nærliggende risiko for, at Danmarks fremtidige samarbejde med Australien på udlændingeområdet vil lide skade, hvis de pågældende oplysninger bliver udleveret. Ministeriet har i sin udtalelse til mig fastholdt denne opfattelse.

Jeg bemærker, at det fremgår af sagens akter, at de australske myndigheder i udtalelsen til Udenrigsministeriet også har oplyst, at korrespondancen mellem de danske og australske myndigheder efter den australske offentlighedslov vil være undtaget fra aktindsigt.

2.3. Efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 32, stk. 2, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Det er en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering kan påvises en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har – sådan som det kræves efter bestemmelsen i § 32, stk. 2 – foretaget en konkret vurdering af, om der er en nærliggende fare for, at Danmarks forhold til Australien på udlændingeområdet vil lide skade, hvis den omhandlede korrespondance offentliggøres.

Ministeriets vurdering bygger på en udtalelse fra Udenrigsministeriet, som har forelagt spørgsmålet om offentliggørelse for de australske myndigheder. De australske myndigheder har som nævnt anført, at al korrespondance vedrørende den pågældende studietur til Australien er udvekslet under en forudsætning om, at korrespondancen holdes fortrolig, og hvis korrespondancen udleveres i forbindelse med aktindsigt, vil relationen mellem Danmark og Australien kunne lide skade.

Jeg kan ikke tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering efter offentlighedslovens § 32, stk. 2.

Jeg bemærker, at materialet formentlig også kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 32, stk. 1, alene på baggrund af udtalelsen fra de australske myndigheder – dvs. uden en konkret vurdering af skadevirkningerne – da udtalelsen viser, at de australske myndigheder havde en berettiget forventning om, at oplysningerne ikke blev offentliggjort. Jeg kan i den forbindelse henvise til min udtalelse af 24. marts 2015 offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som sag nr. 2015-14.

2.4. Du har i klagen til mig gjort gældende, at det fremgår af i hvert fald to dokumenter (e-mails), at materiale i de to omhandlede akter (115478 og 130495) er blevet sendt til en udvalgssekretær i Folketinget og derfor må anses for at være delt med offentligheden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i sin udtalelse til mig anført, at det efter ministeriets opfattelse ikke har betydning for vurderingen efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, at de pågældende oplysninger er udvekslet mellem de australske myndigheder, Folketinget og de danske forvaltningsmyndigheder.

Ministeriet mener således ikke, at de pågældende dokumenter kan antages at være blevet underlagt offentlighed ved en udveksling med Folketinget.

Ministeriet har lagt vægt på, at det forhold, at Folketinget ikke er omfattet af offentlighedsloven, ikke medfører, at dokumenter udvekslet med Folketinget umiddelbart kan anses for at være offentligt tilgængelige, og at indsigt i dokumenter og oplysninger hos Folketinget er reguleret i særlige bestemmelser vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen. Ministeriet har endvidere anført, at korrespondancen med Folketinget er sket som led i varetagelsen af en administrativ sag i ministeriet og ikke kan ligestilles med en afgørelse om aktindsigt efter offentlighedslovens § 7.

2.5. Jeg forstår dig sådan, at det er din opfattelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved (også) at sende dokumenter indeholdt i de to akter til udvalgssekretærer fra Folketingets har opgivet beskyttelseshensynene bag bestemmelsen i offentlighedslovens § 32.

Det er antaget, at der i almindelighed består en ret for ministerierne til at videregive oplysninger af fortrolig karakter til Folketinget, når oplysningerne efter ministeriernes skøn antages at være af saglig betydning for Folketingets virksomhed. En minister er på den baggrund i meget vidt omfang berettiget til at videregive fortrolige oplysninger til f.eks. et folketingsudvalg, når det anses for relevant for udvalgets virksomhed. Se i den forbindelse Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2013, s. 766 f.

Folketingets medlemmer og ansatte i Folketingets Administration – f.eks. f.eks. udvalgssekretærer – er selv underlagt de almindelige tavshedspligtsregler i straffeloven.

De dokumenter, der blev udvekslet, angik planlægningen af Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgs studietur til Australien og Nauru i august-september 2016. Jeg forstår, at de udvalgssekretærer, som dokumenterne blev sendt til, deltog i planlægningen og selv skulle deltage i turen.

Jeg er på den baggrund enig med Udlændinge- og Integrationsministeriet i, at beskyttelseshensynet bag offentlighedslovens § 32, ikke blev opgivet ved, at dokumenterne også blev sendt til de to udvalgssekretærer.

Samlet kan jeg derfor ikke kritisere, at oplysningerne i dokumenterne i akt 115478 og akt 130495 i sag nr. 2016-9104 blev undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2.

Jeg foretager mig ikke mere i sagen.

Med venlig hilsen

Kopi sendes til:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sagsfremstilling

Du bad den 29. september 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet) om aktindsigt i ”alle ministeriets dokumenter mm. vedrørende udlændingeudvalgets studietur til Australien og Nauru fra begyndelsen af september 2015 og frem til dags dato”.

Den 10. november 2016 meddelte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet dig delvis aktindsigt i en række dokumenter i to sager, som ministeriet anså for omfattet af din anmodning om aktindsigt.

Ministeriet oplyste samtidig, at ministeriet var i færd med at gennemgå enkelte yderligere dokumenter, og at ministeriet afventede en udtalelse fra Udenrigsministeriet vedrørende en række dokumenter, som ministeriet havde udvekslet med de australske myndigheder i forbindelse med studierejsen.

Den 19. december 2016 meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet, at ministeriet havde færdigbehandlet din anmodning om aktindsigt, og gav dig delvis aktindsigt i en række yderligere dokumenter. Ministeriet anførte følgende begrundelse for det delvise afslag på aktindsigt:

”1. (…)

…

Udlændinge- og Integrationsministeriet har nu færdigbehandlet Deres anmodning om aktindsigt. Ministeriet har i den forbindelse identificeret og gennemgået en række yderligere dokumenter, der anses for omfattet af Deres anmodning om aktindsigt. Det drejer sig om dokumenter, der indgår i sagerne med j.nr.: 2016-9617, 2016-9104 og 2016-13324. Ministeriet bemærker, at en række dokumenter i de pågældende sager af tidsmæssige årsager falder uden for Deres anmodning om aktindsigt, der er fremsat den 22. august 2016. Ministeriet har dog henset til sagsbehandlingstiden samt det forhold, at dokumenterne er indkommet kort tid efter fremsættelsen af Deres aktindsigtsanmodning inddraget disse dokumenter i aktindsigtsafgørelsen.

De meddeles hermed delvis aktindsigt i en række dokumenter i de pågældende sager i overensstemmelse med offentlighedslovens § 7. Ministeriet vedlægger en kopi af de dokumenter, der efter ministeriets vurdering bør udleveres til Dem. Desuden vedlægges aktlister for sagerne.

Nedenfor følger en begrundelse for det delvise afslag på aktindsigt.

2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har undtaget en række dokumenter fra aktindsigt i de pågældende sager i medfør af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, idet der er tale om interne dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående. Det drejer sig om intern e-mailkorrespondance, internt udkast til notat m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at flere af de undtagne dokumenter i de pågældende sager indeholder relevante oplysninger om sagens faktiske grundlag, som vil skulle udleveres i medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 1. Disse oplysninger er udleveret. Ministeriet bemærker imidlertid, at pligten til at udlevere oplysninger efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, ikke gælder hvis oplysningerne fremgår af andre dokumenter, der udleveres i forbindelse med aktindsigten, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 2. Ministeriet har således ikke udleveret de samme faktiske oplysninger flere gange.

Efter offentlighedslovens § 32, stk. 1, kan retten til aktindsigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesse begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Udenrigsministeriets udtalelse af 7. oktober 2016 i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1, undtaget oplysninger i en række dokumenter i de pågældende sager. Følgende fremgår af Udenrigsministeriets udtalelse:

’Efter offentlighedslovens § 32, stk. 1, kan retten til aktindsigt begrænses af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser eller lignende.

I medfør al denne bestemmelse indstiller Udenrigsministeriet, at der undtages oplysninger om samarbejdspartneres direkte kontaktoplysninger samt vurderinger fra andre landes myndigheder, der er givet i fortrolighed. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at de pågældende oplysninger bør undtages af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, da der er tale om oplysninger, der er modtaget som led i et diplomatisk samarbejde med forventning om diskretion under en stiltiende indbyrdes anerkendt og efterlevet kutyme. ’

Efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ligeledes i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2, efter en konkret vurdering undtaget oplysninger i en række dokumenter i de pågældende sager. Ministeriet har i den forbindelse indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, som har foretaget en høring af de australske myndigheder. De australske myndigheder har over for Udenrigsministeriet anført, at al korrespondance med de australske myndigheder vedrørende den pågældende studietur til Australien, er udvekslet med en forudsætning om, at korrespondancen holdes fortrolig. De australske myndigheder har desuden angivet, at såfremt korrespondancen bliver udleveret i forbindelse med en aktindsigt, vil relationen mellem Danmark og Australien kunne lide skade.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er nærliggende risiko for, at Danmarks fremtidige samarbejde med Australien på udlændingeområdet vil lide skade, såfremt de pågældende oplysninger udleveres.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet, om de undtagne dokumenter og oplysninger burde udleveres til Dem efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1. Ministeriet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de beskyttelseshensyn, der ligger bag de ovennævnte undtagelsesbestemmelser og på den anden side den berettigede interesse, De som journalist må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Ministeriet har på den baggrund fundet grundlag for at udlevere en række oplysninger efter meroffentlighedsprincippet, hvilket fremgår af de udleverede dokumenter. ”

Du klagede den 21. december 2016 til mig over Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 19. december 2016. Du klagede over ministeriets brug af offentlighedslovens § 32, stk. 2, i forhold til indholdet af flere dokumenter med australske synspunkter.

Du anførte følgende:

”(…) I hvert fald for to af dokumenterne (mails) fremgår det, at en udvalgssekretær i Folketinget har set materialet, der derfor må anses for at være delt med offentligheden.

At ministeriet senere – med henvisning til en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har forhørt sig hos australske myndigheder – vælger at bruge § 32, stk. 2, kan ikke være rimeligt, når materialet allerede er delt med offentligheden.

Jeg har allerede pr. mail gjort dette synspunkt gældende over for ministeriet, men de har fastholdt deres afgørelse. Det er det, som jeg nu vil bede ombudsmanden om at vurdere.

Konkret drejer det sig om akt nr. 115478 i sag nr. 2016-9104 (en mail sendt den 1/8 kl. 07.47 og senere samme dag videresendt kl. 9.05) og akt nr. 130495 i samme sag (mail sendt 25/8 kl. 7.10 og videresendt kl. 11.27). ”

Jeg bad den 2. januar 2017 Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om sagen. Jeg bad ministeriet om i udtalelsen at forholde sig til det, som du havde anført i din klage til mig.

I en udtalelse af 16. januar 2017 anførte Udlændinge- og Integrationsministeriet bl.a. følgende:

”1. (…)

…

Ombudsmanden har desuden anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om at fremsende en kopi af de dokumenter, der er omfattet af A’s klage. Ombudsmanden har i den forbindelse henvist til akterne 115478 og 130495 i sagen j.nr. 2016-9104, herunder de dele af dokumenterne, der ikke er givet aktindsigt i. I den forbindelse har Ombudsmanden anmodet om, at det fremgår, hvilke af dokumenterne, der er undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2.

2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den anledning oplyse, at ministeriet har foretaget en fornyet gennemgang af de pågældende akter, men finder ikke anledning til at ændre ministeriets afgørelse af 19. december 2016.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af Udlændinge- og Integrationsministeriets begrundelse:

Ved e-mail af 29. september 2016 anmodede A det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium om aktindsigt på følgende måde:

’Jeg begærer hermed aktindsigt i alle ministeriets dokumenter mm. vedrørende udlændingeudvalgets studietur til Australien og Nauru fra begyndelsen af september 2015 og frem til dags dato.

Begæringen omfatter også den eller de aktlister, som ministeriet måtte have brugt til at journalisere de pågældende dokumenter. ’

Det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium havde i den forbindelse identificeret et omfattende antal dokumenter, som måtte anses for omfattet af A’s anmodning om aktindsigt. Ved e-mail af 10. november 2016 meddelte ministeriet A delvis aktindsigt i en række af de identificerede dokumenter.

Det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium havde desuden identificeret en række dokumenter, som vedrørte korrespondance med de australske myndigheder om tilrettelæggelsen af det daværende udlændinge-, integrations- og boligudvalgs studietur til Australien og Nauru.

Den 21. oktober 2016 foretog det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium en høring af Udenrigsministeriet, for så vidt angik dokumenter vedrørende korrespondancen med de australske myndigheder om tilrettelæggelsen af det daværende udlændinge-, integrations- og boligudvalgs studietur til Australien og Nauru.

Henholdsvis den 14. og 15. december 2016 modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet udtalelse fra Udenrigsministeriet. Det fremgik af Udenrigsministeriets høringssvar, at Udenrigsministeriet havde foretaget en høring af de australske myndigheder. De australske myndigheder havde over for Udenrigsministeriet tilkendegivet, at de ønskede, at ingen dele af den korrespondance, som der havde været mellem de australske myndigheder og de danske myndigheder, blev udleveret i forbindelse med aktindsigten. De australske myndigheder havde endvidere over for Udenrigsministeriet tilkendegivet, at såfremt en sådan korrespondance blev udleveret ville dette skade forholdet mellem Danmark og Australien.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede, ved ministeriets afgørelse af 19. december 2016, på baggrund af høringssvaret fra Udenrigsministeriet, at de pågældende dokumenter, herunder de dokumenter, som indgår i akterne 115478 og 130495 i sagen 2016-9104, som vedrørte korrespondance mellem henholdsvis de australske myndigheder, Folketinget, Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilrettelæggelsen af det daværende udlændinge-, integrations- og boligudvalgs studietur til Australien og Nauru, indeholdt oplysninger, der burde undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede på den baggrund, at der ville være en nærliggende risiko for, at Danmarks fremtidige samarbejde med Australien på udlændingeområdet ville lide skade, såfremt de pågældende oplysninger blev udleveret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelte på den baggrund A afslag på aktindsigt i oplysninger i de dokumenter, som vedrørte korrespondancen mellem de australske myndigheder, Folketinget, Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilrettelæggelsen af det daværende udlændinge-, integrations- og boligudvalgs studietur til Australien og Nauru.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er fortsat af den opfattelse, at der ved en udlevering af de pågældende oplysninger, som fremgår af korrespondancen mellem de australske myndigheder, Folketinget, Udenrigsministeriet og Udlændinge-og Integrationsministeriet om tilrettelæggelsen af det daværende udlændinge-, integrations- og boligudvalgs studietur til Australien og Nauru, vil være en nærliggende risiko for, at Danmarks fremtidige samarbejde med Australien på udlændingeområdet vil lide skade. Ministeriet er endvidere af den opfattelse, at det ikke har betydning for vurderingen, at oplysningerne både er udvekslet mellem de australske myndigheder, Folketinget og de danske forvaltningsmyndigheder. Ministeriet bemærker, at de pågældende dokumenter ikke kan antages at være blevet underlagt offentlighed ved en udveksling med Folketinget. Ministeriet har herved lagt vægt på, at det forhold, at Folketinget ikke er omfattet af offentlighedsloven, ikke medfører, at dokumenter udvekslet med Folketinget umiddelbart kan anses for at være offentligt tilgængelige. Dette understøttes endvidere af, at indsigt i dokumenter og oplysninger hos Folketinget er reguleret i særlige bestemmelser vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen. Ministeriet bemærker endvidere, at korrespondancen med Folketinget er sket som led i varetagelsen af en administrativ sag i ministeriet, og ikke kan ligestilles med en afgørelse om aktindsigt efter offentlighedslovens § 7.

3. Udlændinge- og Integrationsministeriet vedlægger en kopi af akterne i aktindsigtssagen (ministeriets j.nr. 2016-11266) samt en aktoversigt over de pågældende akter i sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vedlægger endvidere en kopi af de dokumenter, der er omfattet af A’s klage (dvs. akterne 115478 og 130495 i sagen 2016-9104), herunder de dele af dokumenterne, der ikke er givet aktindsigt i. Ministeriet skal bemærke, at det fremgår af påtegningerne på de pågældende dokumenter, hvilke dele af dokumenterne, der er undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2. ”

Den 18. januar 2017 sendte jeg dig en kopi af ministeriets udtalelse og bad om dine eventuelle bemærkninger.

Du skrev til mig den 31. januar 2017, at du fastholdt din klage, og at ministeriets bemærkninger efter din vurdering ikke ændrer ved det forhold, at de pågældende dokumenter ikke længere kan anses for at være interne.