Afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, i oplysninger om størrelsen af tidligere ministres udbetalte eftervederlag (efter evt. nedsættelse på grund af private indtægter). Sag nr. 18/04052. Dato: 15. oktober 2018

Svar til journalist

Sag nr. 18/04052

15-10-2018

Aktindsigt i ministereftervederlag

Jeg har skrevet til dig den 11. oktober 2018, og jeg vender nu tilbage til sagen.

Du har klaget over Moderniseringsstyrelsens afgørelse af 15. januar 2018 om delvist afslag på aktindsigt.

1. Det fremgår af din henvendelse, at du den 4. januar 2018 bad Moderniseringsstyrelsen om aktindsigt i oplysninger om, hvad der årligt er blevet udbetalt i eftervederlag til hver enkelt minister siden 2011, herunder oplysninger om eventuel nedsættelse af eftervederlaget. Hvis der var sket nedsættelse, bad du om oplysninger om omfanget af nedsættelsen og årsagen hertil, herunder navnet på den eller de virksomheder, som en tidligere minister eksempelvis havde fået udbetalt løn fra.

Moderniseringsstyrelsen gav dig delvis aktindsigt den 15. januar 2018, idet styrelsen sendte dig en liste med oplysninger om det maksimalt mulige eftervederlag pr. år for de enkelte forhenværende ministre efter nedsættelse med folketingsvederlag eller folketingseftervederlag, men før nedsættelse med eventuelle andre indtægter. Styrelsen gav dig samtidig oplysninger om de tidligere ministres indtægter fra hverv mv. af offentlig karakter, som havde ført til nedsættelse af ministereftervederlaget.

Du fik derimod ikke oplysninger om eventuelle private indtægter, som havde ført til nedsættelse af ministereftervederlaget. Disse oplysninger undtog Moderniseringsstyrelsen fra aktindsigt efter § 30, nr. 1, i offentlighedsloven.

Med hensyn til den aktuelle størrelse af ministereftervederlag henviste Moderniseringsstyrelsen til et faktaark om ministervederlag, eftervederlag og pension, som findes på styrelsens hjemmeside.

Moderniseringsstyrelsen fandt ikke grundlag for at udlevere de undtagne oplysninger efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1.

Du skrev efterfølgende til Moderniseringsstyrelsen og anførte, at der efter din opfattelse burde være fuld åbenhed om tidligere ministres eftervederlag, og at du som minimum burde kunne få oplysninger om de faktisk udbetalte eftervederlag. Du henviste til, at der er adgang til oplysninger om offentligt ansattes lønmæssige forhold, og til den offentlighed, der i forvejen er med hensyn til ministervederlag og ministres økonomiske interesser.

Moderniseringsstyrelsen fastholdt i brev af 23. februar 2018 sit delvise afslag på aktindsigt. Styrelsen anførte bl.a., at du havde søgt om aktindsigt i sager om forhenværende ministre, og at der således ikke var tale om aktive ministre, hvor offentligheden kan have en interesse i at kende de økonomiske interesser, som ministre måtte have under udførelsen af deres ministerhverv, bl.a. med henblik på at sikre en uvildig offentlig forvaltning. Styrelsen bemærkede desuden, at en minister ikke er offentligt ansat og dermed ikke omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3, om adgang til aktindsigt efter lovens almindelige regler i offentligt ansattes lønmæssige forhold.

I din klage til mig har du anført, at du kun ønsker oplysninger om selve det beløb, der er udbetalt i eftervederlag til den enkelte minister, men at du ikke behøver oplysninger om navnet på de virksomheder eller organisationer, som en tidligere minister har modtaget løn eller honorar fra, eller oplysninger om størrelsen af en sådan indtægt.

2. Efter en gennemgang af din henvendelse af 8. september 2018 mener jeg ikke, at en nærmere undersøgelse vil kunne hjælpe dig med at få aktindsigt i yderligere oplysninger om tidligere ministres eftervederlag end de oplysninger, som du har modtaget fra Moderniseringsstyrelsen den 15. januar 2018.

Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Jeg har lagt vægt på følgende:

2.1. Efter § 30, nr. 1, i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen) omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Bestemmelsen svarer til § 12, stk. 1, nr. 1, i den tidligere offentlighedslov fra 1985 og har til formål at beskytte ”privatlivets fred”.

I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 650, er der bl.a. anført følgende om den tidligere bestemmelse:

”2.4 Oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold

Efter § 12, stk. 1, nr. 1, kan oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold også undtages fra aktindsigt. Bestemmelsens formulering – ”private, herunder økonomiske, forhold” – indebærer, at der skal være tale om oplysninger, som vedrører den pågældendes privatøkonomi, hvis der skal ske undtagelse af oplysninger med den begrundelse, at der er tale om enkeltpersoners økonomiske forhold.

Oplysningen om, at en person har modtaget en ydelse af en bestemt størrelse fra det offentlige, vil således kun kunne undtages fra aktindsigt i medfør af bestemmelsen, hvis oplysningen i øvrigt afslører noget om den pågældendes privatøkonomi som sådan. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet for så vidt angår oplysninger om, at en person modtager boligsikring af en bestemt størrelse eller får en indtægtsafhængig pension mv., idet man på baggrund af oplysning om den pågældende ydelse, vil kunne slutte sig til oplysninger om modtagerens privatøkonomi. ”

Jeg henviser endvidere til lovforslaget til den nye offentlighedslov (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013), de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3.1.

Efter offentlighedslovens § 14 kan en myndighed give aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt mv.

I bemærkningerne til offentlighedslovens § 14 om meroffentlighed (se lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013) er anført, at det må ”antages, at afvejningen i de tilfælde, hvor der er tale om at undtage oplysninger fra retten til aktindsigt efter undtagelsesbestemmelserne i lovforslagets §§ 30-33, i almindelighed vil føre til, at der ikke kan meddeles aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet”. Dette skyldes, ”at de oplysninger, der kan undtages med hjemmel i §§ 30-33, i almindelighed vil være underlagt tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27”.

2.2. Jeg forstår sagen således, at de yderligere oplysninger, som du efterspørger, gør det muligt at slutte sig til størrelsen af tidligere ministres private indtægter – eller at vedkommende ingen private indtægter har haft – i hvert år efter fratrædelsen som minister, indtil eftervederlag ophører.

Jeg lægger derfor til grund, at udlevering af oplysningerne ville indebære, at man ville kunne slutte sig til oplysninger om de pågældende tidligere ministres privatøkonomi efter deres fratrædelse som ministre.

Jeg mener på den baggrund, herunder i lyset af de citerede passager fra retsgrundlaget (se pkt. 2.1 ovenfor), ikke, at der er udsigt til, at jeg ved at indlede en ombudsmandsundersøgelse vil kunne hjælpe dig til at få udleveret oplysninger om størrelsen af det eftervederlag, som de tidligere ministre – efter en eventuel nedsættelse på grund af private indtægter – har fået udbetalt.

3. Jeg bemærker, at jeg ikke har taget stilling til det, som Moderniseringsstyrelsen i brevet af 23. februar 2018 har anført om, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 21, stk. 3, ikke finder anvendelse i sagen. Det skyldes, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 21, stk. 3, indebærer, at visse oplysninger skal meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler, herunder § 30, nr. 1, om enkeltpersoners økonomiske forhold.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i anledning af din klage over Moderniseringsstyrelsens afgørelse af 15. januar 2018.

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Kopi til orientering:

Moderniseringsstyrelsen