Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 Lønrefusion
Kapitel 2 a Dækning af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger
Kapitel 2 b Tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet
Kapitel 3 Tilskud til befordringsudgifter m.v.
Kapitel 4 Mobilitetsfremmende ydelser m.v.
Kapitel 4 a Skoleoplæringsydelse m.v.
Kapitel 4 b Tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.
Kapitel 5 Administration af tilskudsordninger m.v.
Kapitel 5 a Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v.
Kapitel 5 b (Ophævet)
Kapitel 5 c (Ophævet)
Kapitel 5 d (Ophævet)
Kapitel 6 (Ophævet)
Kapitel 6 a Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever og lærlinge
Kapitel 7 Arbejdsgiverbidrag og lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag
Kapitel 7 a Tilbagebetaling og udpantningsret
Kapitel 8 Forskellige bestemmelser
Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Bilag 1
Bilag 2

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, med de ændringer, der følger af § 2, nr. 1-47 og 49, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 1 i lov nr. 2592 af 28. december 2021.

Den ændring, der følger af § 2, nr. 48, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 2152 af 27. november 2021.

Den ændring, der følger af § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), og som skulle træde i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 2592 af 28. december 2021.

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager desuden administration af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

§ 2. Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Undtaget fra loven er religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. samt Julemærkefonden. Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere og internationale organisationer. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven efter 1. pkt.

§ 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Fagbevægelsens Hovedorganisation 6, staten 1, kommunerne 1, Danske Regioner 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1.

Stk. 2. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 4. Såfremt de i stk. 1 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 1 og 3, kan børne- og undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration.

Stk. 6. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Lønrefusion

§ 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Stk. 2. For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.

Stk. 3. Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.

§ 5. Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Stk. 2. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvis til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen, herunder om revisorattestation af oplysninger fra skolerne.

Kapitel 2 a

Dækning af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger

§ 5 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for dækning af udgifter efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev eller lærling er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse om, hvorvidt elevens1) ophold er nødvendigt eller aftalt.

Stk. 4. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for dækning af udgifter efter stk. 1 og 2 og om anden administration af ordningen, herunder at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Kapitel 2 b

Tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet

§ 5 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet og hovedforløbet pr. elev eller lærling, der opfylder følgende betingelser:

1) Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

2) Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet.

3) Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaftalens påbegyndelse.

4) Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaftalens varighed og har efterfølgende påbegyndt hovedforløbet.

Stk. 2. Hvis eleven eller lærlingen skifter arbejdsgiver fra en kommune til en anden kommune efter overgangen til hovedforløbet, tilfalder tilskuddet den kommune, som har indgået uddannelsesaftalen med eleven eller lærlingen på grundforløbet.

Stk. 3. Satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes tilskud, fastsættes i de årlige finanslove.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning, udbetalingsgrundlag, beregning, udbetaling, efterregulering, periodeafgrænsning og administration af ordningen i øvrigt.

Kapitel 3

Tilskud til befordringsudgifter m.v.

§ 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller lærlingens skoleophold. Beløbene ydes for elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever og lærlinge omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser på vilkår som nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., og i uddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Tilskuddet til befordringsudgifter, herunder befordringsudgifter, der afholdes for andre elever i medfør af § 12, kan højst udgøre 80 pct. af de af arbejdsgiveren afholdte udgifter.

§ 7. I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive overenskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende befordringsgodtgørelse til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med uddannelse af disse elever og lærlinge. Hvis sådanne overenskomster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de heri fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.

§ 7 a. Hvis en elev eller lærling, herunder en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 15.

Stk. 2. Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene.

Kapitel 4

Mobilitetsfremmende ydelser m.v.

§ 8. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte til elever og lærlinge i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en læreplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en læreplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.

§ 9. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 2. Støtten ydes i form af:

1) Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3.

2) Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet.

3) Tilskud til boligudgifter.

4) Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 4. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter denne bestemmelse.

§ 10. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever eller lærlinge med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, jf. § 15, stk. 2, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.

§ 11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever og lærlinge i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne eller lærlingene er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev eller lærling.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb, der svarer til fuld elevløn.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for elever og lærlinge uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.

§ 12. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og lærlinge i erhvervsuddannelser.

§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet, som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet, jf. også §§ 9 og 10.

§ 12 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder endvidere tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever og lærlinge under erhvervsuddannelse for voksne, jf. § 67 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte.

§ 12 c. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i udlandet, jf. § 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet for institutionen i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes senest den 31. marts i året efter det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institutionen har opfyldt det årlige måltal. Tilskuddene ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne. Tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen eller beskæftigelsen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Stk. 2. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler, med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev eller lærling i de seneste 5 år. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser eller for uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelserne. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Stk. 3. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Stk. 4. Tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 beregnes på baggrund af uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, som er gyldigt registreret i det praktikadministrative system, senest den 31. december året efter at uddannelsesaftalen eller aftalen om beskæftigelse i udlandet er indgået. Der sker ikke genberegning af tilskud i tilskudsåret efter stk. 1-3 som følge af registrering eller berigtigelse af registrering, der finder sted efter denne dato.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets afslutning.

Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf. § 24. Regnskabet revideres efter § 25.

Stk. 7. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningerne i stk. 1-3 og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.

Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for institutionerne nævnt i stk. 1-3.

Kapitel 4 a

Skoleoplæringsydelse m.v.

§ 12 d. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til skoleoplæringsydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, herunder administrationsudgifter.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skoleoplæring, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.

Kapitel 4 b

Tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.

§ 12 e. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til faglige udvalg yde tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 9.

Stk. 3. Tilskudsmidler efter stk. 2 fordeles mellem de faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste 3 tilgængelige regnskabsår. Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent indgår ikke i beregningen.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhenter til brug for afgørelsen om tildeling af tilskud begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg.

Stk. 5. Det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde følgende:

1) Et udkast til afgørelse.

2) En beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.

3) En nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.

4) En beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.

Stk. 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen

1) falder uden for formålet, jf. stk. 1,

2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. stk. 3,

3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i medfør af stk. 11,

4) ikke har det i stk. 5 foreskrevne indhold eller

5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Stk. 7. I kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, følgende:

1) For igangværende flerårige projekter et delperioderegnskab for projektet og en delperiodeafrapportering om det iværksatte projekt og eventuelle effekter heraf.

2) For øvrige projekter et slutregnskab for projektet inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat om anvendelse af tilskudsmidlerne, jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 11, og en slutafrapportering om det iværksatte projekt og eventuelle effekter heraf.

Stk. 8. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påser, at de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. anvender tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan i den forbindelse udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Stk. 9. De faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, skal tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opkræver de uforbrugte tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner m.v., når midlerne er opgjort.

Stk. 10. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Stk. 11. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav efter stk. 7, og udbetaling af tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan desuden fastsætte regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne m.v. om mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne skal foregå digitalt.

§ 12 f. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Driftstilskuddet ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove. Det samlede beløb fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste 3 tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af driftstilskuddet, tidsfrister og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af tilskuddet.

§ 12 g. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der er rettet mod at understøtte rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Stk. 3. Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.

§ 12 h. 2) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Stk. 3. Center for viden om erhvervsuddannelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Kapitel 5

Administration af tilskudsordninger m.v.

§ 13. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever og lærlinge i skoleoplæring samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2, til elever og lærlinge i skoleoplæring samt skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen til skolerne af skoleoplæringsydelse, jf. § 12 d, til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. § 22, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Stk. 2. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Stk. 3. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. december 2020, udbetaler staten et løntilskud på 333 kr. pr. kalenderdag for den periode, hvor eleven er ansat hos arbejdsgiveren i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Løntilskuddet pr. elev kan udgøre op til 81.252 kr.

Stk. 4. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus og løntilskud.

Stk. 5. Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningerne, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Stk. 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse efter § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.3)

Stk. 7. De udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1-3 og 6, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningerne og løntilskudsordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, retten til løntilskud og løntilskuddets størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.

§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.

§ 15 a. (Ophævet)

Kapitel 5 a

Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v.

§ 15 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Kapitel 5 b

(Ophævet)

Kapitel 5 c

(Ophævet)

Kapitel 5 d

(Ophævet)

Kapitel 6

(Ophævet)

Kapitel 6 a

Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever og lærlinge

§ 17 b. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, og tilskud efter § 21 j, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Kapitel 7

Arbejdsgiverbidrag og lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag

§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k, 26 b og 26 c4). Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bidrag opkræves samlet.

Stk. 4. Bidrag kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.

§ 19. Overskydende midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1 og 2, overføres til efterfølgende år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ordningerne efter loven og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud som følge af forsinket indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede og ikkeforsikrede personer, der modtager VEU-godtgørelse m.v. fra en offentlig myndighed i løbet af året. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el. lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud.

§ 20. Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Stk. 2. I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 betales ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever og lærlinge, som nævnt i stk. 4, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.

Stk. 4. Der betales ikke bidrag for følgende uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold:

1) Elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

2) Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.

3) Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller

b) er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

4) Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse.

§ 21. Bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt.

Stk. 2. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og 21 k. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-11. Merbidraget opkræves første gang i 2019.

Stk. 2. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Stk. 3. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Stk. 4. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

Stk. 5. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af:

1) En vægtet ratio bestående af summen af:

a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler. Den sektorfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den faktor, der multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Stk. 6. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Stk. 7. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:

1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.

3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 10, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Stk. 8. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Stk. 9. For så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Stk. 10. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Stk. 11. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som tilhørende en af de fire sektorer:

1) Privat sektor.

2) Kommunal sektor.

3) Regional sektor.

4) Statslig sektor.

§ 21 b. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev eller lærling via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever og lærlinge, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever og lærlinge. En arbejdsgiver kan ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder.

Stk. 3. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal. Forlængelser af synlige og aktuelle opslag indgår i beregningen af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale.

Stk. 4. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever eller lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, eller elever eller lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole, hvis eleven eller lærlingen ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever og lærlinge på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på den centrale lærepladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever og lærlinge, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en læreplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever og lærlinge underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs eller lærlings skole om, at eleven eller lærlingen har afslået den tilbudte læreplads.

3) Der er ikke registreret elever eller lærlinge på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Stk. 5. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, for så vidt angår uddannelser med lærepladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev eller lærling til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev eller lærling, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke.

Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

§ 21 c. (Ophævet)

§ 21 d. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og 21 k udgifterne til tilskud efter § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.

Stk. 2. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.

Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever5) inden for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.

Stk. 4. Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som har en måluddannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 2.

§ 21 e. (Ophævet)

§ 21 f. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.

Stk. 2. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelse, der er nævnt i stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.

Stk. 4. Uddannelsesaftaler inden for uddannelsen til lokomotivfører indgår i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 bortset fra fritagelsesordningen i § 21 b med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov.

§ 21 g. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter § 21 a og udbetalinger efter §§ 21 b, 21 d, 21 i, 21 j og 21 k som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.

§ 21 h. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden oplæring i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Stk. 2. En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever6) inden for erhvervsuddannelser og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

§ 21 i. Følgende arbejdsgivere, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever eller lærlinge på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen:

1) Private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i lov om social service, og

2) private leverandører, der udfører opgaver efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 85, 107, 108 og 110 i lov om social service.

Stk. 2. Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven eller lærlingen uddannes hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

§ 21 j. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, et tilskud pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4.

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a.

Stk. 3. Opgørelsen af tilskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Opgørelsen foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2. Tilskud kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

§ 21 k. De regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for følgende antal praktikårselever:

1) Region Hovedstaden: 521 praktikårselever.

2) Region Sjælland: 300 praktikårselever.

3) Region Syddanmark: 430 praktikårselever.

4) Region Midtjylland: 407 praktikårselever.

5) Region Nordjylland: 212 praktikårselever.

§ 22. Beløb til dækning af de ordninger, der administreres af institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, udbetales månedsvis af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til disse skoler.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og om revision og afgivelse af regnskab for institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser vedrørende de i stk. 1, nævnte udgifter, jf. dog stk. 3, 5. pkt.

Stk. 3. Børne- og Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for elever og lærlinge i skoleoplæring samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab.

§ 23. (Ophævet)

Kapitel 7 a

Tilbagebetaling og udpantningsret

§ 23 a. Har den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser i medfør af § 13, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kræve tilbagebetalt fra skolen.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser og af ydelser efter ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til anden lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder om frist for tilbagebetalingen.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 23 b. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget for de samlede udgifter efter denne lov til Børne- og Undervisningsministeriet.

§ 24. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabet følger kalenderåret.

Stk. 2. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

§ 25. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give børne- og undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette.

Stk. 5. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.

Stk. 6. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 26. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer skal i ansøgningen samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 2. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

§ 26 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 4. Stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever, lærlinge og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

§ 26 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

Stk. 2. Data på individniveau omfattet af stk. 1 er fortrolige, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører.

Stk. 3. En arbejdsgiver kan ikke forlange at blive gjort bekendt med data på individniveau efter stk. 1, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke berettiget til at gøre en arbejdsgiver bekendt med data omfattet af stk. 3, inden der træffes afgørelse. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren ikke kan antages at være bekendt med, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i besiddelse af data omfattet af stk. 3, og uanset om disse data er til ugunst for arbejdsgiveren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Stk. 5. Indholdet af en begrundelse i en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag begrænses, i det omfang data er undtaget fra partsaktindsigt, jf. stk. 3.

§ 27. Klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.

Stk. 2. Klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter § 12 e.

§ 27 a. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.

§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 29. (Ophævet)

§ 29 a. (Ophævet)

§ 30. (Ophævet)

§ 31. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver efter anmodning børne- og undervisningsministeren vederlagsfrit alle oplysninger af betydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.

§ 32. (Udelades)

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, ophæves, jf. dog § 34 og § 41.

§§ 34-39. (Ophævet)

§ 40. Nyvalg til den i § 3 nævnte bestyrelse finder sted pr. den 1. januar 1993.

§ 41. Det i § 18 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, nævnte ankenævn behandler klager, der er indgivet inden den 1. januar 1993.

§ 41 a. (Ophævet)

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Lovens § 4, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 4. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 og 9 træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 5. (Udelades)

§ 11

Stk. 1-10. (Udelades)

Stk. 11. For perioden fra den 1. august 2015 til den 31. juli 2021 overfører Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et beløb til staten til dækning af udgifter for den overgangsordning for elever, der er nævnt i stk. 8, 3. pkt. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling beregner årligt beløbets størrelse og fastsætter betalingstidspunkterne.

Stk. 12-14. (Udelades)


Lov nr. 1747 af 27. december 2016 (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter § 15 e som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, indgår alene uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2017 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for uddannelsesaftaler indgået før denne lovs ikrafttræden.


Lov nr. 706 af 8. juni 2017 (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,10) jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 9-15, 19 og 25, og §§ 15 i og 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16 og 22, træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 3. (Udelades)

Stk. 4. § 1, nr. 2-8, 16-18, 20-24 og 26, og § 2, nr. 3-17, træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 5. (Udelades)

Stk. 6. (Udelades)

Stk. 7. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller senere.

Stk. 8. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på fordelsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, indgår uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderdage i bonusåret.

Stk. 9. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregulering af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler herom.

Stk. 10. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, har virkning fra den 1. januar 2018.


Lov nr. 1669 af 26. december 2017 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på klager indgivet før lovens ikrafttræden til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.


Lov nr. 1692 af 26. december 2017 (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. (Udelades)

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 12 b, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.


Lov nr. 1693 af 26. december 2017 (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 3. § 15 b, stk. 2 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022.

Stk. 4-7. (Udelades)


Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 30

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,15) jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 4-12. (Udelades)

Stk. 13. § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse i relation til elever i erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016. I relation til disse elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 14-20. (Udelades)


Lov nr. 1737 af 27. december 2018 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 4. § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 5. § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for ophold på kostafdelinger, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne ophold finder den hidtidige § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse. § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdelinger, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne udgifter finder den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse.

Stk. 6. § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, har virkning for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder dog ikke anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019. For sådanne stillingsopslag er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, at et af følgende betingelser er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke har gennemført et relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen.

Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23.


Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-5. (Udelades)

§ 11

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og 29-33, og § 6 finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 2062 af 21. december 2020 (Praktikpladstaxametertilskud m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2. § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra og med tilskudsåret 2021 for uddannelsesaftaler og aftaler om praktik i udlandet, der opfylder betingelserne for tilskud den 1. januar 2021 eller senere, uanset hvornår disse er indgået. Loven finder ikke anvendelse for tidligere tilskudsår. For sådanne tilskudsår finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den gældende § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 7 og 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.


Lov nr. 2152 af 27. november 2021 (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)19) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2021, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1-24 og 26-64, § 2, nr. 1-30, §§ 12 f, 12 g og 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, § 2, nr. 32-47, §§ 3-6 og § 7, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 41-44, og § 2, nr. 48. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 4. § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.

§ 8

Stk. 1. § 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25 og 26, og § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på tilskud for finansåret 2022 og senere finansår.

Stk. 2-4. (Udelades)

Stk. 5. § 2, nr. 25, 26 og 28, finder anvendelse på uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, der påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere.

Stk. 6. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 e, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.

Stk. 7. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 g, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.

Stk. 8. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31. Tilbagebetalte tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.

Stk. 9. § 12 e, stk. 7 og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, der er gennemført ved tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021.

Stk. 10. § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 298 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021. § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021.

Stk. 11-12. (Udelades)


Lov nr. 2592 af 28. december 2021 (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 14, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen) forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4.

Børne- og Undervisningsministeriet, den 4. april 2022

P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen

/ Nanna Hvass Jacobsen


Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse
Modelparameter
Ambulancebehandler
1,13
Anlægsgartner
1,07
Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger
1,00
Autolakerer
1,00
Automatik- og procesuddannelsen
1,07
Bager og konditor
1,10
Beklædningshåndværker
0,75
Beslagsmed
1,00
Boligmontering
0,98
Buschauffør i kollektiv trafik
1,55
Bygningsmaler
0,95
Bygningssnedker
1,23
Bådmekaniker
1,00
Cnc-tekniker
1,00
Cykel-og motorcykelmekaniker
1,01
Data- og kommunikationsuddannelsen
1,05
Den pædagogiske assistentuddannelse
0,86
Detailhandelsuddannelsen med specialer
1,00
Digital mediauddannelsen
1,00
Dyrepasser
0,97
Ejendomsservicetekniker
1,38
Elektriker
1,09
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
1,37
Elektronikoperatør
1,00
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
1,17
Ernæringsassistent
1,30
EUD uspecificeret
1,00
Eventkoordinator
0,98
Film- og tv-produktionsuddannelsen
1,03
Finansuddannelsen
1,30
Finmekaniker
1,00
Fitnessuddannelsen
0,89
Flytekniker
1,45
Forsyningsoperatør
1,00
Fotograf
0,97
Frisør
1,03
Gartner
1,21
Gastronom
0,98
Glarmester
1,09
Gourmetslagter
1,07
Grafisk tekniker
1,24
Greenkeeper
0,84
Guld- og sølvsmed
0,83
Handelsuddannelsen med specialer
1,15
Havne- og terminaluddannelsen
1,00
Hospitalsteknisk assistent
0,92
Industrioperatør
1,23
Industriteknikuddannelsen
1,12
Karrosseriteknikeruddannelsen
1,34
Kontoruddannelsen med specialer
1,18
Kosmetiker
1,04
Kranfører
1,00
Køletekniker
0,89
Lager- og terminaluddannelsen
1,00
Landbrugsuddannelsen
1,07
Lastvognsmekaniker
1,31
Lokomotivfører
1,15
Lufthavnsuddannelsen
1,23
Maritime håndværksfag
1,24
Maskinsnedker
1,01
Mediegrafiker
0,92
Mejerist
0,94
Murer
0,99
Møbelsnedker og orgelbygger
0,83
Ortopædist
1,00
Overfladebehandler
0,74
Personvognsmekaniker
1,05
Plastmager
0,98
Procesoperatør
0,86
Produktions- og montageuddannelsen
1,44
Produktør
1,00
Receptionist
1,08
Serviceassistent
1,23
Sikkerhedsvagt
1,11
Skibsmekaniker
1,00
Skibsmontør
0,98
Skiltetekniker
1,05
Skorstensfejer
1,39
Skov- og naturtekniker
0,96
Slagter
0,81
Smed
1,01
Social- og sundhedsassistent
1,46
Social- og sundhedshjælper
1,09
Stenhugger og stentekniker
1,00
Stukkatør
1,00
Støberitekniker
1,00
Tagdækker
1,01
Tandklinikassistent
0,86
Tandtekniker
0,90
Tarmrenser
1,14
Teater-, event- og av-tekniker
1,00
Teknisk designer
1,37
Teknisk isolatør
0,99
Tjener
1,04
Togklargøringsuddannelsen
1,01
Træfagenes byggeuddannelse
0,98
Turistbuschauffør
1,00
Urmager
1,16
Vejgodstransportuddannelsen
1,08
Veterinærsygeplejerske
1,38
Vvs-energi
1,05
Værktøjsuddannelsen
1,10


Bilag 2

Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer

Nr.
Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik)
Sektorkoder (Danmarks Statistik)
Endelig sektorplacering
11
Statslige ikkefinansielle kvasiselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
12
Kommunale ikkefinansielle kvasiselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Kommune
13
Regionernes ikkefinansielle kvasiselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Region
14
Statsligt ejede ikkefinansielle selskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
15
Kommunalt ejede ikkefinansielle selskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Kommune
16
Regionsejede ikkefinansielle selskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Region
18
Private ikkefinansielle selskaber
'06 Private virksomheder'
Privat
21
Centralbanken
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
27
Offentlige penge- og realkreditinstitutter
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
28
Private penge- og realkreditinstitutter
'06 Private virksomheder'
Privat
31
Offentlige pengemarkedsforeninger
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
32
Private pengemarkedsforeninger
'06 Private virksomheder'
Privat
37
Offentlige investeringsforeninger
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
38
Private investeringsforeninger
'06 Private virksomheder'
Privat
41
Andre offentlige finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
42
Andre private finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser
'06 Private virksomheder'
Privat
47
Offentlige finansielle hjælpeenheder
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
48
Private finansielle hjælpeenheder
'06 Private virksomheder'
Privat
51
Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
52
Private koncerntilknyttede finansielle enheder
'06 Private virksomheder'
Privat
57
Offentlige forsikringsselskaber
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
58
Private forsikringsselskaber
'06 Private virksomheder'
Privat
61
Offentlige pensionskasser
'05 Offentlige virksomheder'
Stat
62
Private pensionskasser
'06 Private virksomheder'
Privat
71
Statslig forvaltning og service – integrerede enheder
'01 Staten'
Stat
72
Statslig forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder
'01 Staten'
Stat
74
Regionernes forvaltning og service – integrerede enheder
'02 Regioner'
Region
75
Regionernes forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder
'02 Regioner'
Region
76
Kommunal forvaltning og service – integrerede enheder
'03 Kommuner'
Kommune
77
Kommunal forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder
'03 Kommuner'
Kommune
79
Sociale kasser og fonde
'04 Sociale kasser og fonde'
Stat
81
Personligt ejede virksomheder
'06 Private virksomheder'
Privat
89
Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger
'07 Private nonprofitorganisationer'
Privat
91
Internationale organisationer (internationale organisationer, f.eks. EU-institutioner og udenlandske ambassader i DK)
'06 Private virksomheder'
Privat
99
Ikke oplyst
'08 Uoplyst'
Privat

Officielle noter

1) Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret, herunder blev benævnelsen "lærlinge" indført. Ved en fejl blev benævnelsen "elevens" i lovens § 5 a, stk. 3, ikke ændret til "elevens eller lærlingens". Fejlen vil blive søgt rettet ved en lovændring.

2) § 12 h ophæves den 1. januar 2026, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27. november 2021, med mindre andet bestemmes ved lov.

3) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, er ophævet ved § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, men § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er forblevet i kraft, jf. § 30, stk. 16, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

4) § 26 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne bestemmelse fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 2152 af 27. november 2021.

5) Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret, herunder blev benævnelsen "lærlinge" indført. Ved en fejl blev benævnelsen "Elever" i lovens § 21 d, stk. 3, 3. pkt., ikke ændret til "Elever og lærlinge". Fejlen vil blive søgt rettet ved en lovændring.

6) § 21 h, stk. 2, 2. pkt., blev indført ved lov nr. 2592 af 28. december 2021. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at betegnelsen »elev« i § 21 h, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med den ændring af terminologien på erhvervsuddannelsesområdet, som blev indført ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, dvs. som »elev eller lærling« i 1. pkt., og som »elever og lærlinge« i 2. pkt. § 21 h, stk. 2, 2. pkt., vil blive søgt rettet i overensstemmelse hermed ved en lovændring.

7) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2 og 4, § 5, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 1, 2. pkt., § 7 a, stk. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt.

8) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, kapitel 5 c, § 17 b, og § 18, stk. 1 og 2.

9) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, § 12 b, stk. 1, 1. pkt., § 12 c, overskriften til kapitel 4 a, § 12 d, stk. 2, § 15 e, stk. 1, 4, 7 og 8, § 15 f, stk. 1, 5 og 6, § 17 b, 2. pkt., overskriften til kapitel 7, § 18, stk. 1, § 21, stk. 1, 2. pkt., §§ 21 a-21 g, § 26 a og § 26 b, stk. 1. Ændringerne vedrørende lovens kapitel 5 d, § 21, stk. 2, og bilag 1 og 2, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 3 i lov nr. 1669 af 26. december 2017.

10) Lov nr. 706 af 8. juni 2017 er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2017.

11) Lovændringen vedrører § 18, stk. 4, 1. pkt., § 21, stk. 2 og 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 2, § 27, stk. 2, og bilag 1. Ændringen vedrørende lovens kapitel 5 d er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 4 i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

12) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 4, § 12 b, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 1, 1. pkt.

13) Lovændringen vedrører § 15 b, stk. 2 og 3, kapitel 5 d, § 18, stk. 2, § 19, stk. 2, 1. pkt., og § 21 a, stk. 2, 3. pkt. Ændringen vedrørende kapitel 5 d, der skulle træde i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den efterfølgende er blevet ophævet, jf. § 4, nr. 1, i lov nr. 1737 af 27. december 2018. Ændringen vedrørende § 18, stk. 2, 1. pkt., der skulle træde i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den efterfølgende er blevet ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 2592 af 28. december 2021. Endelig er ændringen vedrørende § 15 b, stk. 2 og 3, ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen blev ophævet den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

14) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 4, nr. 1, § 22, stk. 3, 2. pkt., og § 26 b, stk. 2-5.

15) Lov nr. 745 af 8. juni 2018 er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2018.

16) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, § 7 a, stk. 1, § 15 h, § 15 i, stk. 1, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 2 og 4, § 21 a, stk. 1, § 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 5, nr. 1, litra a, § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 7, nr. 3, § 21 a, stk. 9, § 21 b, § 21 c, stk. 1, 1. pkt., § 21 d, stk. 2, § 21 e, stk. 2, § 21 e, stk. 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 1, 1. pkt., §§ 21 g-21 i, § 23 a, stk. 3, § 26 b, stk. 1, og bilag 1. Ændringen vedrørende kapitel 5 d er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den efterfølgende er blevet ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 2206 af 29. december 2020.

17) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, 1. pkt.

18) Lovændringen vedrører § 12 c og § 27 a.

19) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, § 4, stk. 1, 2 og 4, § 5, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, stk. 1, kapitel 2 b, § 6, stk. 1, § 7, § 7 a, stk. 1 og 2, § 8, § 9, stk. 1-3, § 10, § 11, stk. 1 og 4, § 12, § 12 a, § 12 b, stk. 1 og 2, § 12 c, stk. 1-4, overskriften til kapitel 4 a, § 12 d, kapitel 4 b, § 13, § 15, stk. 2, kapitel 5 c, overskriften til kapitel 6 a, § 17 b, overskriften til kapitel 7, § 18, stk. 1, § 20, stk. 3 og 4, nr. 1, § 21 b, stk. 1-5, § 21 h, § 21 i, stk. 1 og 2, § 22, stk. 3, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 4, og § 27, stk. 3.

20) Lovændringen vedrører § 14, stk. 3 og 4, § 14, stk. 7, 1. pkt., § 14, stk. 8, § 18, stk. 1, 1. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 21 a, stk. 3, 2. pkt., § 21 a, stk. 6, 2. pkt., § 21 d, stk. 3, 3. pkt., § 21 f, stk. 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 4, § 21 h, stk. 1, 1. pkt., § 21 h, stk. 2, 2. pkt., § 21 j, stk. 1, og bilag 1.