Bekendtgørelse om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder

(Hektarstøtteordningen)

I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 4, § 5, § 5 a, § 20, stk. 2, § 22, stk. 2, § 24 og § 27 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996, fastsættes:

§ 1.  Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder, dvs. korn, oliefrø, oliehør og bælgsæd m.v., og den hermed forbundne ordning for udtagning af jord af produktionen og anmeldelse af foderarealer til beregning af husdyrpræmier i henhold til Det Europæiske Fællesskabs forordninger, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 med senere ændringer, Rådets forordninger (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 med senere ændringer og Kommissionens forordninger om gennemførelsesbestemmelserne.

§ 2.  Producenter, der ønsker at deltage i støtteordningen, skal hvert år indsende en ansøgning til EU-direktoratet, Kampmannsgade 3, 1780 København V. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse i de lokale landbrugscentre eller i EU-direktoratet. Fristen for indgivelse af ansøgning er den 21. april eller i tilfælde, hvor den 21. april er en lørdag, søndag eller helligdag, den først følgende hverdag derefter.

Stk. 2.  Der indgives en ansøgning for hver bedrift.

Stk. 3.  Det er en betingelse for ydelse af den i § 1 nævnte støtte, at ansøgeren i ansøgningen angiver en konto i et pengeinstitut, hvortil støtten kan overføres.

§ 3.  Med hensyn til basisareal og udbytteregionalisering betragtes Danmark som en region, som er egnet til produktion af de af støtteordningen omfattede afgrøder.

Stk. 2.  Ved anvendelsen af muligheden i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92, artikel 7, stk. 6, for støtte til jordudtagning, der overstiger udtagningsforpligtelsen, kan producentens eget samlede udtagne areal på en bedrift udgøre indtil 21,6 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal. I forbindelse med overførsel af udtagningspligt, kan det samlede udtagne areal udgøre indtil 50 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal i det omfang, der er modtaget udtagningspligt på bedriften.

Stk. 3.  Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter indstilling fra amtsrådene beslutte, at den i stk. 2 nævnte øvre grænse for det samlede udtagne areal inden for de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) kan udgøre op til 50 pct. af bedriftens ansøgte støtteberettigede areal. Amtets indstilling om en højere grænse kan gælde for samtlige eller en begrænset del af SFL-områderne i amtet. Denne højere grænse vil gælde for alle støtteberettigede arealer beliggende inden for disse områder. Udtagne arealer ud over 21,6 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal skal ligge inden for de omfattede SFL-områder.

Stk. 4.  Amtsrådene indstiller hvert år, senest 1. august til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, om de ønsker at der skal fastsættes en højere grænse for den samlede udtagning, og i givet fald hvilke SFL-områder den indstillede højere grænse skal omfatte.

Stk. 5.  I SFL-områder må den særlige ordning for dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug ikke anvendes på udtagne arealer, der overstiger 21,6 pct. af det ansøgte støtteberettigede areal.

§ 4.  Den enkelte mark, hvortil der søges godtgørelse, skal bestå af et sammenhængende areal, som er tilsået med samme afgrøde. Marken skal mindst udgøre 0,3 ha, medmindre den på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker. For udtagne marker gælder tillige, at en mark skal være mindst 20 m bred i over halvdelen af sin længde.

§ 5.  Udtagne arealer skal have været dyrket af ansøgeren i de to år forud for ansøgningen, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.  Der ses bort fra det i stk. 1 nævnte krav ved bedriftsudvidelse ved arv, ændringer i bedriftens jordtilliggender som følge af jordfordeling, ekspropriation eller aftaler på ekspropriationslignende vilkår, samt ved nyetablering. Ved nyetablering forstås i denne bekendtgørelse overtagelse ved køb, forpagtning eller forpagtningsophør af jord, når den, der overtager jorden ikke i forvejen driver en landbrugsbedrift. Udvidelse af en bestående bedrift anerkendes ikke som nyetablering.

Stk. 3.  Ved udvidelse af en bestående bedrift kan en del af ansøgerens samlede udtagning opfyldes på de under bedriften inddragne arealer, selvom de pågældende arealer ikke har været dyrket af ansøgeren i de 2 år forud for ansøgningen. Denne del kan højst udgøre den pligtige udtagningssats multipliceret med den samlede ansøgte tilskudsberettigede del af de nyinddragne arealer, dog mindst 0,3 ha, jf. § 4. Arealer, der købes eller forpagtes inden for en periode af to år forud for ansøgningen anses ved anvendelsen af denne bestemmelse som et samlet areal.

Stk. 4.  Kravet i stk. 1 gælder ikke for arealer, der før overtagelsen var omfattet af en aftale om overført udtagning fra en anden producent, i det omfang ansøgeren har forpligtet sig til at videreføre denne aftale.

Stk. 5.  Kravet i stk. 1, gælder ikke for arealer, der ved forpagtningsophør atter indgår i ejerens bedrift.

Stk. 6.  Der ses bort fra det i stk. 1 nævnte krav, i det omfang arealet er erhvervet eller forpagtet for at opfylde bestemmelserne om harmoni mellem husdyrgødning og areal, jf. senest Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ved anvendelse af dette stykke, kan det samlede udtagne areal på den pågældende bedrift, uanset § 3, stk. 2, 1. punktum, ikke overstige udtagningspligten.

Stk. 7.  Når et areal i et tidligere høstår er godkendt som udtaget areal, anses bestemmelsen i stk. 1, jf. stk. 2-6, for opfyldt for samme areal inden for samme bedrift.

§ 6.  Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der søges om støtte efter forskellig støttesats for disse marker, eller hvis nogle af markerne indgår i en ansøgning om støtte efter denne ordning, mens andre af markerne danner grundlag for støtte efter andre ordninger. Adskillelsen skal etableres på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen.

§ 7.  Ved anvendelse af egen avl af raps- og rybsfrø til udsæd skal der inden udsåningen udtages prøver af udsæden af en af Plantedirektoratets prøvetagere eller af en autoriseret vejer og måler. De udtagne prøver skal analyseres og godkendes af Plantedirektoratet. Den godkendte udsæd må anvendes til udsåning frem til den 15. maj det 2. år efter Plantedirektoratets godkendelse.

Stk. 2.  Producenten betaler alle omkostninger forbundet med prøvetagningen og analysen.

§ 8.  Udtagne arealer skal holdes plantedækket. Plantedækket skal senest være etableret 1. oktober forud for udtagningsperioden. Plantedækket skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst. Plantedækket skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller ved udsåning af

1) græsarter i renbestand, forudsat at afgrøden ikke i et senere år anvendes til frøproduktion,

2) græsarter i blandinger, evt. iblandet højst 25 pct. kløver, eller

3) andre frø eller frøblandinger, som godkendes af EU-direktoratet.

Stk. 2.  På bedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrug efter Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, kan plantedækket etableres ved udsåning af græsarter i blandinger iblandet mere end 25 pct. kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst nedpløjes den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør.

Stk. 3.  På arealer, der forbliver udtaget i flere produktionsår, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt dække.

Stk. 4.  Plantedækket kan slås i løbet af udtagningsperioden, men må ikke slås i perioden 1. maj-30. juni. Hvis de udtagne arealer er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, eller giftige ukrudtsarter, når der forinden er indsendt en erklæring til EU-direktoratet om behovet herfor. Erklæringen skal være underskrevet af en planteavlskonsulent. Plantedækket må slås i hele udtagningsperioden, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Plantedækket må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål.

Stk. 5.  På de udtagne arealer må der ikke fra 1. oktober forud for udtagningsperioden til dennes ophør

1) anvendes plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse, med undtagelse af selektive midler anerkendt af Statens Planteavlsforsøg til bekæmpelse af flyvehavre,

2) tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller

3) kunstvandes.

§ 9.  De udtagne arealer skal forblive ude af produktion fra 15. januar forud for produktionsåret til 31. august.

Stk. 2.  Plantedækket på de udtagne arealer skal slås i løbet af en periode på 4 uger forud for udtagningsperiodens ophør. Slåning kan dog undlades, hvis arealet videreføres som udtaget areal, og hvis plantedækket ikke udnyttes i perioden 1. september til 15. januar.

Stk. 3.  Mekanisk jordbearbejdning kan påbegyndes fra 20. oktober. Hvis der efter udtagningsperioden skal etableres en vinterafgrøde, kan mekanisk jordbearbejdning, tilsåning og gødskning dog påbegyndes fra 15. juli forud for udtagningsperiodens ophør.

§ 10.  Bestemmelserne i §§ 8-9 om plantedække og behandling af arealerne anvendes ikke ved dyrkning af afgrøder på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug.

§ 11.  Arealer, som producenten har forpligtet sig til at udtage i en periode på fem produktionsår, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 762/94, skal forblive ude af produktion fra 15. januar forud for første produktionsår i udtagningsperioden til 31. august i det produktionsår, hvor udtagningsperioden ophører.

Stk. 2.  Producenter, der anvender den i stk. 1 omhandlede ordning med udtagning i en periode på fem produktionsår, kan hvert år pr. 31. august udtræde af denne ordning uden krav om tilbagebetaling af nogen del af det modtagne støttebeløb, hvis

1) en ikke uvæsentlig del af bedriften er blevet undergivet ekspropriation,

2) en kontrakt, hvorefter producenten gennemfører udtagning for en anden producent, bortfalder, fordi betingelserne for overførsel ikke længere er tilstede,

3) bedriften indgår i en jordfordeling, eller

4) der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som ikke skyldes producentens egne forhold, og som anerkendes af EU-direktoratet.

Stk. 3.  I det sidste år af udtagningsperioden eller ved udtræden før periodens ophør finder bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse, jf. dog § 10.

§ 12.  En producent kan aftale at overføre sin udtagningsforpligtelse til en anden producent. Overførslen kan ske

1) inden for en radius af 20 km, eller

2) til områder beliggende indenfor de særligt følsomme landbrugsområder, der er udpeget af amtsrådene med henblik på opfyldelse af særlige miljøkrav.

Stk. 2.  Producenter med husdyrproduktion kan desuden aftale at overføre deres udtagningsforpligtelse i det omfang, de ikke råder over tilstrækkelige arealer, som er egnet til udbringning af husdyrgødning, til at opfylde bestemmelserne om harmoni mellem husdyrgødning og areal, senest fastsat ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994. EU-direktoratet og Plantedirektoratet kan kræve dokumentation for arealbehovet. Producenter, der overfører deres udtagningsforpligtelse efter dette stykke, har ikke mulighed for at vælge udtagning efter § 3, stk. 2 og 3.

Stk. 3.  De arealer, hvortil udtagningsforpligtelsen overføres, skal opfylde betingelserne for at kunne modtage hektarstøtte eller for at kunne medregnes til opfyldelse af udtagningspligt. Arealerne skal indgå i ansøgningen om hektarstøtte. Hvis der søges hektarstøtte for de pågældende arealer, er de undergivet bestemmelserne i §§ 8-9, jf. dog § 10.

Stk. 4.  Den særlige ordning for dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug, må ikke anvendes på arealer, hvortil udtagningspligten er overført efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 2.

§ 13.  Producenter, der indgår aftale om overførsel af udtagningspligt, skal meddele dette til EU-direktoratet. Meddelelsen skal senest indgives i forbindelse med indgivelse af ansøgning om hektarstøtte. EU-direktoratet fastsatter det nærmere indhold af de oplysninger, der skal meddeles.

Stk. 2.  Ved behandlingen af ansøgninger for bedrifter, der er omfattet af en aftale om overførsel af udtagningspligt, medregnes de ansøgte arealer primært til opfyldelse af denne aftale.

§ 14.  Sker der inden den 15. juli ved ekspropriation eller ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der er omfattet af en ansøgning om hektarstøtte, skal EU-direktoratet underrettes herom senest den 15. august samme år. Underretningen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse i EU-direktoratet.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1 kan dog undlades, hvis betingelserne for hektarstøtte trods rådighedsberøvelsen stadig er tilstede.

§ 15.  Kontrollen med de omfattede arealer og med høsten m.v. foretages af Plantedirektoratet i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling, hos de enkelte producenter.

Stk. 2.  Det påhviler producenterne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Producenterne skal bl.a. forevise de tilmeldte arealer og de bygninger, hvor høsten opbevares, samt forevise dyrkningsplaner, sædskifte- og gødningsplaner, forretningsbøger og regnskabsmateriale m.v.

§ 16.  Overtrædelse af § 6, § 14, stk. 1 og § 15, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2.  Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 17.  Ved overtrædelser af § 8, § 9, stk. 2 og 3, 1. punktum, § 11, stk. 3, samt § 12, stk. 4, som er supplerende nationale bestemmelser, jf. artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 762/94, kan EU-direktoratet beslutte, at godtgørelsen for de udtagne arealer nedsættes eller bortfalder. Under samme betingelser kan allerede udbetalte støttebeløb kræves tilbagebetalt. Tilbagebetaling af udbetalte beløb sker i overensstemmelse med § 20, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2.  Ved grove eller gentagne overtrædelser af § 8, § 9, stk. 2 og 3, 1. punktum, § 11, stk. 3, samt § 12, stk. 4, som er supplerende nationale bestemmelser, jf. artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 762/94, kan EU-direktoratet beslutte, at godtgørelsen for de udtagne og tilsåede arealer nedsættes eller bortfalder. Under samme betingelser kan allerede udbetalte støttebeløb kræves tilbagebetalt. Tilbagebetaling af udbetalte beløb sker i overensstemmelse med § 20, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger for landbrugsvarer m.v.

§ 18.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. august 1997.

Stk. 2.  Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 732 af 6. august 1996 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder (Hektarstøtteordningen) og bekendtgørelse nr. 30 af 15. januar 1997 om frist for indgivelse af ansøgning om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder for høsten 1997.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 14. august 1997

Henrik Dam Kristensen

/Niels Sønderby