Vejledning til lov om aktindsigt i miljøoplysninger

1 Indledning

Ved lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger (miljøoplysningsloven) blev Rådets direktiv 90/3 13/EØF om fri adgang til miljøoplysninger gennemført i dansk ret.

I 2000 blev miljøoplysningsloven ændret ved § 1 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, hvorved bestemmelser om aktindsigt i miljøoplysninger i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus - konventionen) blev gennemført i dansk ret.

Senest er miljøoplysningsloven blevet ændret ved lov nr. 310 af 2. maj 2005, hvorved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF blev gennemført i dansk ret.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF gennemfører Århus-konventionens regler om aktindsigt i miljøoplysninger og aktiv formidling af miljøoplysninger i EU-retten.

Direktivets og konventionens væsentligste bestemmelser er allerede gældende dansk ret i medfør af offentlighedsloven og forvaltningsloven, der også omfatter miljøoplysninger.

På visse punkter er der imidlertid forskel. De væsentligste er, at:

– konventionen og direktivet giver ret til aktindsigt hos en større kreds af myndigheder og organer end i offentlighedsloven

– konventionen og direktivet giver adgang til miljøoplysninger, uanset i hvilken form de foreligger

– konventionen og direktivet giver som udgangspunkt ret til at få udleveret oplysningerne i den form, som borgerne ønsker

– konventionen og direktivet giver på visse områder videre adgang til miljøoplysninger end efter offentlighedsloven og forvaltningsloven

– konventionen og direktivet fastsætter en absolut 2 måneders - frist for afgørelse af sager om aktindsigt i miljøoplysninger

– konventionen og direktivet giver ikke mulighed for at begrænse retten til aktindsigt efter, hvornår miljøoplysningerne er tilvejebragt

– konventionen og direktivet fastsætter regler om aktiv formidling af miljøoplysninger

Kun hvor der er forskel, fastsætter miljøoplysningsloven ændringer til den almindelige ordning efter offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Det betyder, at offentlighedslovens og forvaltningslovens almindelige betingelser for og undtagelser fra retten til aktindsigt også gælder for miljøoplysninger, medmindre der er fastsat andre regler i miljøoplysningsloven.

Nærværende vejledning beskriver miljøoplysningslovens systematik og regler samt belyser direktivets betydning for anvendelse af lovens regler.

Direktivet, loven og bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven er optrykt som bilag til vejledningen.

Da loven i vidt omfang henviser til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler, henvises der under de enkelte punkter til offentlighedslovens og forvaltningslovens regler samt til de mere udførlige vejledninger fra Justitsministeriet om disse love, som det må anbefales at bruge (Vejledning om offentlighed i forvaltningen, Justitsministeriet 1986 og Vejledning om forvaltningsloven, Justitsministeriet 1986).

Det bemærkes, at der ved de enkelte punkter kun henvises til direktivets regler, hvor det skønnes relevant for at forstå den nærmere baggrund for den konkrete bestemmelse i miljøoplysningsloven.

2 Miljøoplysningsloven

2.1 Miljøoplysningslovens anvendelsesområde

2.1.1 Hvem har ret til aktindsigt?

Ligesom efter offentlighedsloven gælder miljøoplysningsloven for »enhver«, jf. lovens § 2, stk. 1.

Enhver har således ret til aktindsigt. Det gælder både danske borgere og udenlandske borgere, uanset om de har fast bopæl i Danmark eller ej.

For flere oplysninger se offentlighedslovens § 4 og Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, jf. pkt. 15 og 16.

2.1.1.1 Fremgangsmåden ved anmodning om aktindsigt

Der gælder de samme regler som i offentlighedsloven for fremgangsmåden ved anmodning om aktindsigt, jf. dog nedenfor vedr. offentlighedslovens § 15, stk. 1.

Der kan således ikke stilles formkrav i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger.

Oplysningerne skal kunne identificeres. Det påhviler vedkommende myndighed og organ at vejlede publikum om, hvilke oplysninger der i det enkelte tilfælde må tilvejebringes for at opfylde dette krav.

Anmodningen kan fremsættes mundtligt eller skriftligt overfor den myndighed eller det organ, som har oplysningerne, og skal ikke begrundes.

Det bemærkes, at offentlighedslovens § 15, stk. 1, om, at afgørelse om aktindsigt i dokumenter, der indgår i en sag, hvor en forvaltningsmyndighed har truffet eller vil træffe en afgørelse, skal afgøres af denne myndighed, ikke finder anvendelse på miljøoplysninger.

Skriftlige begæringer, der fejlagtigt er fremsendt til en anden myndighed, bør straks videresendes til den kompetente myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2, og lovens § 4, stk. 5.

Se nærmere offentlighedslovens § 4 og Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven særligt pkt. 17-18 samt pkt. 19, sidste pkt.

2.1.2 Hvem har pligt til at meddele aktindsigt?

Her gælder andre regler end i offentlighedsloven og forvaltningsloven, fordi miljøoplysningsloven opererer med en bredere definition af en offentlig myndighed end disse to love.

2.1.2.1 Myndigheder

Det fremgår af miljøoplysningslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for alle de myndigheder m.v., som er omfattet af offentlighedslovens § 1.

For flere informationer, se offentlighedslovens § 1 og Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven særligt pkt. 9-12.

Miljøoplysningsloven omfatter således alle statslige og kommunale forvaltningsmyndigheder, samt (regionale, pr. 1. januar 2007), herunder særlige enheder, og hvad enten der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn og råd eller særlige forvaltningsmyndigheder, som f.eks. kommunale selvstyrehavne. Tilsvarende gælder kommunale fællesskaber godkendt i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, uanset på hvilken måde fællesskaberne er organiseret.

De forsyningsselskaber, som er nævnt i offentlighedslovens § 1, stk. 2, samt de selskaber, institutioner m.v., som i medfør af offentlighedslovens § 1, stk. 3, inddrages under offentlighedsloven, er også omfattet.

Det bemærkes, at offentlighedslovens § 3 ikke finder anvendelse på oplysninger, som er undergivet aktindsigt efter denne lov.

Folketinget, Ombudsmanden, Rigsrevisionen og domstolene er ikke omfattet. For domstolenes vedkommende, se dog lovens § 5 a om aktindsigt i udskrifter i civile retssager, jf. pkt. 2.3.1.8.

2.1.2.2 Organer

Loven omfatter endvidere alle organer, herunder fysiske og juridiske personer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol, jf. lovens § 1, stk. 2.

Dette begreb skal i henhold til forarbejderne til 1994-loven fortolkes bredt, ligesom det med 2000-ændringsloven blev yderligere udvidet med tilføjelsen af »udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser«.

Der kan både være tale om offentlige og private virksomheder eller en blanding af offentlige og private virksomheder m.v.

Visse betingelser skal være opfyldt for, at en virksomhed m.v. kan henregnes til et »organ« i lovens forstand.

Først og fremmest er det en betingelse, at virksomheden har offentligt ansvar for eller udfører offentlige funktioner eller tjenesteydelser, der kan karakteriseres som offentlig opgavevaretagelse i relation til miljøet.

Det er derimod ikke afgørende, om den pågældende virksomhed har et retligt eller faktisk monopol på området.

Det er i forarbejderne til 2005-loven antaget, at begrebet »har offentligt ansvar for eller udfører offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet« særligt sigter mod offentlige forsyningsområder, såsom affaldsområdet, trafikområdet, energiområdet, spildevandsområdet og vandforsyningsområdet.

Men også andre områder kan være omfattet, herunder naturbeskyttelsesområdet.

I Miljøklagenævnets afgørelse af 2004-06-24 (j.nr. 38-8) blev en privat selvejende odderplejestation, AQUA, anset for omfattet af loven, for så vidt angik den del af plejestationens virksomhed, der vedrørte indbringning og genudsætning af behandlede oddere, som led i Skov- og Naturstyrelsens forvaltningsplan. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der påhvilede Miljøministeriet en særlig forpligtelse til at drage omsorg for, at indbragte oddere blev behandlet på den biologiske og forvaltningsmæssige mest forsvarlige måde. Det indgik i vurderingen, at Skov- og Naturstyrelsen havde udarbejdet retningslinjer for behandling og genudsætning af indbragte oddere, samt at der var nedsat en styregruppe med deltagelse af Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, som bl.a. havde til opgave at ”vurdere og afgøre” egnethed for udsætning af indbragte dyr. Der blev ikke lagt vægt på, om Miljøministeriet var retligt forpligtet til at forestå opgaven – men på, at Miljøministeriet i det angivne omfang rent faktisk havde påtaget sig opgaven.

Dernæst er det en betingelse, at virksomheden er »underlagt offentlig kontrol«.

Afgørende for, om en virksomhed er underlagt offentlig kontrol, må antages at være, om det offentlige har bestemmende indflydelse. Ved fastlæggelsen heraf, kan der lægges vægt ikke kun på ejerskab, men også på stemmerettigheder, vedtægter og repræsentation.

I Miljøklagenævnets afgørelse af 2004-06-24 (j.nr. 38-8), jf. ovenfor, om den selvejende odderplejestation, blev der lagt vægt på den nedsatte styregruppes sammensætning og kommissorium, hvor bl.a. Miljøministeriet repræsentanter udgjorde halvdelen af styregruppens medlemmer, og på at Miljøministeriets repræsentanter dermed havde direkte indflydelse på håndteringen af hver enkelt indbragt dyr.

Derimod kan det ikke anses for tilstrækkeligt, at virksomheden alene er underlagt offentlig regulering, f.eks. i form af lov, bekendtgørelse eller en forvaltningsafgørelse i form af en miljøgodkendelse eller udfører faktisk forvaltningsvirksomhed for en myndighed.

Således vil privatejede virksomheder, som udfører opgaver for en myndighed, f.eks. varetager den daglige drift af et spildevandsrensningsanlæg eller et affaldsanlæg på kommunens vegne, ikke at være omfattet af loven. En anmodning om aktindsigt må derfor fremsættes overfor kommunen som driftsherre, jf. også bekendtgørelse nr. 613 af 26. juni 2001 om kommunalbestyrelsers og amtsråds pligt til at være i besiddelse af miljøoplysninger ved udlægning af kommunal virksomhed til private.

Som eksempler på selskaber m.v. som er omfattet af loven kan nævnes DONG, DSB og DSB S-tog, A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund og Bælt Holding A/S, Ørestadsselskabet I/S, Øresundskonsortiet, Byfornyelsesselskabet København og Odderplejestationen Aqua, jf. MKL afg. 2004-06-24.

Virksomheder, der er underlagt offentlig kontrol i deres hjemland, men som fungerer som rent privat virksomhed i Danmark, er ikke omfattet af loven. Dette gælder f.eks. Statoil og Telia.

2.1.3 Hvilke miljøoplysninger har man ret til aktindsigt i

2.1.3.1 Miljøoplysninger

Miljøoplysningsloven finder kun anvendelse på miljøoplysninger. Definitionen på en miljøoplysning findes i lovens § 3 og har følgende ordlyd:

Definitionen svarer til direktivets definition af, hvad der skal forstås ved miljøoplysninger.

Definitionen på miljøoplysninger er meget bred og er ikke begrænset til f.eks. oplysninger, der indgår i en myndigheds eller et organs sagsbehandling eller indhentes som led i overvågning af miljøet.

Loven omfatter miljøoplysninger i en hvilken som helst form. Dette begreb omfatter også fysiske prøver, f.eks. en vandprøve. Det bemærkes, at for f.eks. vandprøvers vedkommende vil aktindsigten i almindelighed blive gennemført ved gennemsyn på stedet.

Den nærmere fastlæggelse af definitionen må altid foretages på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Se f.eks. også Miljøklagenævnets afgørelse af 2005-10-19/j.nr. 32-16 om aktindsigt i kontrakter mellem Østkraft Produktion A/S og Bioscan A/S. Kontrakterne angik biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg, som blev anset for omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 3, som aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i § 3, stk. 1, nr.1 og 2.

2.1.3.2 Loven omfatter kun oplysninger, som myndigheden eller organ et er i besiddelse af, eller som opbevares for dem.

Myndighederne og organet er alene forpligtet til at give aktindsigt i allerede foreliggende oplysninger. Myndighederne m.v. skal ikke som følge af en begæring om aktindsigt tilvejebringe oplysninger, som myndigheden ikke allerede er i besiddelse af, eller som ikke opbevares fysisk for dem et andet sted end hos myndigheden selv, ligesom det ikke kan kræves, at myndigheden bearbejder foreliggende oplysninger. Med »bearbejdning« sigtes ikke mod den frasortering af oplysninger, som myndighederne foretager, fordi oplysningerne undtages fra aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven, forvaltningsloven eller miljøoplysningsloven.

Egenkontroloplysninger hos virksomheder vil først være omfattet af loven, når myndigheden har bedt om og fået oplysningerne. Såfremt miljømyndigheden i forbindelse med et tilsynsbesøg gennemser egenkontroloplysningerne, henvises i øvrigt til reglerne om notatpligt, jf. offentlighedslovens § 6.

2.1.3.3 Overgangsregler

I modsætning til offentlighedsloven og forvaltningsloven er der ret til aktindsigt uanset, hvornår oplysningerne er indhentet, jf. lovens § 3, stk. 1.

2.2 Fremgangsmåde ved meddelelse af aktindsigt

En anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger skal som hovedregel behandles efter reglerne i offentlighedslovens § 16, stk. 1 og 2, samt for sagens parter efter § 16, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovens § 4, stk. 1.

Offentlighedslovens § 16, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

Det betyder bl.a., at det er vedkommende myndighed eller organ, der afgør, om der skal meddeles aktindsigt.

Se for flere oplysninger offentlighedslovens § 16, stk. 1 og 2, samt forvaltningslovens § 16, stk. 2, samt Justitsministeriets vejledninger til offentlighedsloven og forvaltningsloven, særligt pkt. 49, 50 og 51 i vejledningen vedr. offentlighedsloven.

Miljøoplysningsloven fastsætter dog to undtagelser til offentlighedslovens § 16, stk. 1 og 2, samt forvaltningslovens § 16, stk. 2.

Disse undtagelser vedrører for det første spørgsmålet om, i hvilken form eller format miljøoplysninger skal udleveres og for det andet absolutte tidsfrister for afgørelser i sager om aktindsigt i miljøoplysninger.

2.2.1 I hvilken form eller format skal miljøoplysninger udleveres

Myndigheden eller organet skal stille miljøoplysninger til rådighed i den form eller det format, som den, der anmoder om oplysningerne, ønsker, medmindre oplysningerne allerede er tilgængelige i en anden form, som er let tilgængelig for den pågældende, eller det er rimeligt at stille dem til rådighed i en anden form eller andet format, jf. lovens § 4, stk. 2.

Det overlades således i almindelighed til den informationssøgende at bestemme, om aktindsigten skal gennemføres ved, at der udleveres en kopi af oplysningerne og i hvilket format, eller om det skal ske ved gennemsyn på stedet.

Hvis en anmodning om at få udleveret oplysningerne elektronisk indebærer, at myndigheden eller organet skal indscanne dokumenter med miljøoplysningerne, vil myndigheden eller organet ikke være forpligtet hertil, såfremt oplysningerne allerede forligger i en anden form, f.eks. på papir, som vil kunne sendes til den informationssøgende, eller det er rimeligt at stille dem til rådighed i en anden form eller andet format. I takt med indførsel af ny teknologi vil det dog være naturligt at imødekomme den informationssøgendes ønske, med mindre særlige forhold, såsom at myndigheden ikke råder over den fornødne teknologi, eller at materialets karakter, form eller antal dokumenter, taler imod dette.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige grunde til ikke at udlevere oplysningerne i den ønskede form eller det ønskede format, kan det f.eks. ved elektronisk tilgængelige oplysninger indgå, om den pågældende har adgang til internet m.v., eller nemt vil kunne få det, herunder på offentlige biblioteker m.v. og derved har adgang til oplysningerne ad anden vej.

Med hensyn til datasikkerhed henvises til persondatalovens kap. 11 om behandlingssikkerhed.

2.2.2 Hurtig behandling af sager om aktindsigt og tidsfrister for afgørelser af disse sager

For det andet gælder der særlige tidsfrister for behandling og afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger.

Vedkommende myndighed eller organ skal hurtigst muligt og under hensyntagen til en eventuel tidsfrist, fastsat af den, der anmoder om oplysningerne, afgøre, om en begæring om aktindsigt kan imødekommes, jf. lovens § 4, stk. 3.

Myndigheden eller organet bør så vidt muligt imødekomme en evt. fastsat tidsfrist, da det ofte er vigtigt for offentligheden at få aktindsigten hurtigt. Dette gælder i særlig grad for pressen.

Herudover gælder også offentlighedslovens og forvaltningslovens regel om, at hvis en anmodning om aktindsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed eller organ, skal myndigheden underrette den, der har anmodet, om grunden hertil, samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Vedkommende myndighed og organ skal være opmærksom på, at alle sager om aktindsigt i miljøoplysninger skal afgøres senest 1 måned efter modtagelse af anmodningen. Hvis sagens omfang og komplekse karakter gør, at fristen på 1 måned ikke kan overholdes, kan sagens afgørelse udskydes til senest 2 måneder fra modtagelsen af anmodningen, jf. lovens § 4, stk. 3.

Omfang og kompleksitet går både på sagens rent fysiske omfang og på de juridiske problemer, aktindsigten måtte rejse.

I sager, hvor vedkommende myndighed eller organ giver afslag på at udlevere miljøoplysningerne i den ønskede form eller det format, skal sagen afgøres senest 1 måned fra modtagelsen af anmodningen, jf. lovens § 4, stk. 3. Disse sager er således ikke omfattet af muligheden for at udsætte sagens afgørelse i 2 måneder.

2.3 Betingelser for og undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger

Det er miljøoplysningslovens udgangspunkt, at retten til aktindsigt i miljøoplysninger skal ske under de samme betingelser og med de samme undtagelser, som følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, jf. lovens § 2, stk. 1.

Miljøoplysningslovens undtagelser svarer i vidt omfang til de generelle regler i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Direktivet giver imidlertid på en række punkter videre adgang til miljøoplysninger, end hvad der er tilfældet efter offentlighedsloven og forvaltningsloven. Hvor dette er tilfældet, er der fastsat særlige undtagelsesregler i miljøoplysningsloven.

I det følgende vil lovens undtagelsesregler blive gennemgået, hvor de er forskellige fra offentlighedslovens og forvaltningslovens gældende regler.

2.3.1 Særregler om undtagelser for retten til aktindsigt

2.3.1.1 Særligt om undtagelse af statistikoplysninger

Offentlighedslovens § 10, stk. 5, fastsætter, at materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, kan undtages fra aktindsigt. Denne undtagelse gælder ikke for miljøoplysninger, jf. lovens § 2, stk. 4. Der er således som udgangspunkt aktindsigt i denne type miljøoplysninger.

I det omfang denne type af miljøoplysninger ikke er omfattet af offentlighedslovens eller forvaltningslovens ekstraheringspligter, jf. særligt § 7, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, og forvaltningslovens § 12, stk. 2, § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2, vil oplysningerne efter omstændighederne kunne undtages fra retten til aktindsigt efter andre af offentlighedslovens og forvaltningslovens undtagelsesbestemmelser.

Direktivet giver således mulighed for i art. 4, stk. 2, litra d, at undtage oplysninger, der indgår i offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, hvis offentliggørelse af disse vil have en ugunstig indvirkning på beskyttelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder, og hvis de skal beskyttes med henblik på at beskytte en legitim interesse, herunder offentlighedens interesse i at bevare bl.a. statistisk fortrolighed.

Det må antages, at dette hensyn først og fremmest vil være til stede, når der er tale om oplysninger, som afgives frivilligt til brug for statistik m.v. Hjemlen til at undtage disse oplysninger kan findes i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Med hensyn til materiale, der indgår i offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser vil særligt offentlighedslovens § 13, stk. 5 og 6, kunne sikre beskyttelsen af offentlige forskningsinteresser, herunder patenterbare opfindelser.

Det vil herudover være foreneligt med direktivet, såfremt oplysninger, der indgår i offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, undtages for at beskytte enkelt-personers private, herunder økonomiske forhold eller personers eller virksomheders driftsforhold og forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1.

I miljøoplysningslovens § 4 a findes en regel om, at hvis en myndighed eller et organ anmoder om miljøoplysninger til brug for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser og den, der skal levere oplysningerne, ikke er forpligtet eller kan forpligtes til at give oplysningerne, så skal myndigheden eller organet gøre denne opmærksom herpå og med adgangen til at tilkendegive, at oplysningerne ikke bør offentliggøres.

Bestemmelsen sikrer en udtaleret for den, der anmodes om oplysningerne. Derimod har den, der anmodes om oplysningerne, ikke et retskrav på at bestemme, at oplysningerne ikke må udleveres.

En tilkendegivelse om, at oplysningerne ikke bør offentliggøres, vil kunne indgå med vægt i myndighedens eller organets afvejning af modstående hensyn, når det skal afgøres, hvorvidt oplysningerne kan udleveres. Se nærmere under pkt.2.3.1.4. om afvejningsreglerne.

Se endvidere persondatalovens § 10 om behandling af oplysninger til videnskabelige og statistiske formål. Efter denne bestemmelses stk. 3 må personhenførbare miljøoplysninger, der er omfattet af bestemmelsen, kun videregives efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, som kan stille nærmere vilkår for videregivelsen.

2.3.1.2 Særligt om undtagelse af emissionsoplysninger

Offentlighedslovens § 10, nr. 1-4, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, eller § 12, stk. 1, i forvaltningsloven finder ikke anvendelse på oplysninger om emissioner til miljøet, i det omfang afslag på aktindsigt på aktindsigt vil stride i mod bestemmelserne i art. 4, stk. 2, i direktivet, jf. lovens § 2, stk. 5.

Offentlighedslovens § 10, nr. 1-4, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, har følgende ordlyd:

Emissionsoplysninger kan således kun nægtes udleveret, når betingelserne i offentlighedslovens § 10, nr. 1-4, § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1, nr. 6, eller § 12, stk. 1, i forvaltningslovens er opfyldt, og oplysningerne ikke er omfattet af offentlighedslovens eller forvaltningslovens ekstraheringspligter, og direktivets regler i art. 4 giver mulighed for at undtage, jf. lovens § 2, stk. 5.

Det skyldes, at offentlighedslovens og forvaltningslovens undtagelsesregler begrænser retten til aktindsigt i disse typer af oplysninger i videre omfang, end direktivet giver adgang til.

For emissionsoplysninger, som kan henføres til enkeltpersoners private forhold, se afsnit 2.3.1.6.

Fortolkningsreglen omfatter oplysninger om emissioner til miljøet, og det er uden betydning, om der er tale om oplysninger vedr. emissioner, der vurderes at have en vis skadevirkning for miljøet eller ej.

Begrebet emission er ikke nærmere defineret i direktivet, men må omfatte ikke blot faste, flydende eller luftformige udledninger, men tillige støj og vibrationer. Med emissionsoplysninger menes således udledninger af enhver art til vand, jord, luft og undergrund.

Direktivets art. 4 har følgende ordlyd:

Nedenfor følger en række eksempler på undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven og forvaltningsloven, hvor det kunne være foreneligt med direktivet at undtage emissionsoplysninger.

Det kan f.eks. være foreneligt med direktivet at undtage emissionsoplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, om sagkyndig vejledning til brug for retssager, hvor emissionsoplysningerne undtages af hensyn til retssagers behandling ved domstolene, jf. direktivets art. 4, stk. 2, litra c.

Det bemærkes, at efter gældende ret vil emissionsoplysninger formentlig i vid udstrækning i praksis være omfattet af reglerne om ekstrahering, hvorfor denne type oplysninger antageligt kun yderst sjældent, om overhovedet vil kunne undtages efter de nævnte undtagelsesregler i offentlighedsloven og forvaltningsloven.

I forhold til offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, om personers eller virksomheders driftsforhold eller forretningsforhold kan hensynet til beskyttelse af emissionsoplysninger varetages, hvis en udlevering vil kunne afsløre bl.a. ukendte produktionsmetoder, som ville kunne opnå immaterialretlig beskyttelse, såfremt udleveringen vil medføre væsentlig økonomisk skadevirkning for virksomheden, jf. art. 4, stk. 2, litra e.

Med hensyn til anvendelsen af § 12, stk. 1, nr. 2, herunder om høring af den, hvis interesse kan være til hinder for aktindsigt, henvises til Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, særligt pkt. 42.

I forhold til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan hensynet til beskyttelse af emissionsoplysninger af hensyn til forskningsmæssige interesser varetages med hjemmel i bestemmelsen, når der er tale om materiale under udarbejdelse, jf. artikel 4, stk. 1, litra d.

Herudover kan emissionsoplysninger også undtages fra retten til aktindsigt, hvis de som nævnt falder ind under andre af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, herunder f.eks. § 13, stk. 1, nr. 1-3, om statens sikkerhed og forsvar, udenrigspolitiske eller økonomiske interesser samt forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse samt beskyttelse af vidner m.v. og tilsvarende for forvaltningslovens undtagelsesbestemmelser.

2.3.1.3 Særligt om undtagelse af oplysninger efter ofentlighedslov ens § 13, stk. 1, nr. 4-6.

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6, og forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 4 og 5, indeholder mulighed for efter et konkret skøn at begrænse retten til aktindsigt af hensyn til det offentliges kontrol-, regulerings- og planlægningsvirksomhed (nr. 4); det offentliges økonomiske interesser (nr. 5); og private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet (nr. 6).

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6, har følgende ordlyd:

Denne retstilstand gælder ikke fuldt ud for miljøoplysninger, fordi miljøoplysningsdirektivet ikke indeholder tilsvarende brede undtagelsesbestemmelser.

Det betyder, at miljøoplysninger kun kan undtages når betingelserne i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6, eller forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 4 og 5, er opfyldt, og oplysningerne ikke er omfattet af offentlighedslovens ekstraheringspligt i § 13, stk. 2, eller forvaltningslovens § 15, stk. 2, og det er foreneligt med en eller flere af direktivets undtagelsesbestemmelser i art 4, jf. lovens § 2, stk. 6.

Art. 4, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

I forhold til § 13, stk. 1, nr. 4, kan myndigheden eller organet ikke begrænse retten til aktindsigt i miljøoplysninger alene med henvisning til, at det vil være nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed.

Det vil være en forudsætning for hemmeligholdelse, at det kan forenes med en af undtagelsessituationerne i direktivets artikel 4, herunder at det f.eks. sker af hensyn til den fortrolige karakter af myndighedernes forhandlinger (art 4, stk. 2, litra a) eller ufærdigt materiale eller internt materiale (art. 4, stk. 1, litra d eller e).

I forhold til § 13, stk. 1 nr. 5, kan myndigheden ikke begrænse retten til aktindsigt i miljøoplysninger alene med henvisning til, at det vil være nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser. Det vil ligeledes være en forudsætning for hemmeligholdelse, at det kan forenes med en af undtagelsessituationerne i direktivets artikel 4, herunder, at det f.eks. sker af hensyn til det offentliges forretningshemmeligheder (art. 4, stk. 2, litra d) eller f.eks. af hensyn til den fortrolige karakter af myndigheders forhandlinger (art. 4, stk. 2, litra a).

I forhold til § 13, stk. 1, nr. 6, vil fortolkningsreglen indebære, at der kun kan undtages oplysninger, når man er indenfor rammerne af § 13, stk. 1, nr. 6, og situationen samtidig kan forenes med en af undtagelsessituationerne i direktivets artikel 4. Det drejer sig f.eks. om miljøoplysninger, der er givet af tredjemand, uden at denne var forpligtet til det (art. 4, stk. 2, litra g) og oplysninger, der, hvis de offentliggøres, kan skade miljøet, f.eks. sjældne arters levesteder (art. 4, stk. 2, litra h).

Se nærmere vedr. anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, og Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, særligt pkt. 44.

For så vidt angår forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 4 og 5, gør de samme betragtninger sig gældende som ovenfor vedr. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5 og 6.

Med hensyn til undtagelse af statistikoplysninger efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, henvises til pkt. 2.3.1.1.

Det bemærkes, at efter gældende ret vil miljøoplysningerne formentlig i vid udstrækning i praksis være omfattet af reglerne om ekstrahering, hvorfor denne type oplysninger antageligt kun yderst sjældent, om overhovedet vil kunne undtages efter de nævnte undtagelsesregler i offentlighedsloven og forvaltningsloven.

2.3.1.4 Afvejningsregler

Miljøoplysningsloven indeholder i modsætning til offentlighedsloven og forvaltningsloven en konkret og en generel afvejningsregel, jf. lovens § 2, stk. 3.

Hvis myndigheden eller organet kan afslå en anmodning om udlevering af miljøoplysninger med henvisning til en eller flere af offentlighedslovens og forvaltningslovens undtagelsesregler, skal myndigheden eller organet, før den endelige afgørelse træffes, foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i at få udleveret oplysningen overfor de interesser, der varetages ved at afslå en udlevering, jf. lovens § 2, stk. 3,1. pkt.

Der er således tale om en konkret afvejning, og begrundelsen for tilbageholdelse skal derfor også være konkret.

Den generelle afvejningsregel går ud på, at de ovenfor nævnte undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven og forvaltningsloven skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde, jf. lovens § 2, stk. 3, 2. pkt.

Der skal ikke foretages en afvejning i de sager inden for strafferetsplejen, der behandles af politiet og anklagemyndigheden, jf. lovens § 2, stk. 3, 3. pkt.

2.3.1.5 Hvilke sager er omfattet af afvejningsreglerne?

Afvejningsreglerne skal anvendes i alle de sager, hvor myndigheden eller organet vil kunne anvende en eller flere af undtagelsesreglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven på de miljøoplysninger, som der anmodes om aktindsigt i.

Dette gælder også i sager om lovgivning, personalesager samt de straffesager, der behandles af de administrative myndigheder. Det kan f.eks. dreje sig om lovforslag, inden de er fremsat for Folketinget samt Forsvarsministeriets sager om administrative bøder for olieforurening på havet.

Dette betyder ikke, at afvejningsreglerne altid skal føre til, at der skal meddeles aktindsigt i miljøoplysninger i disse sager. For straffesager, der behandles af de administrative myndigheder, vil de hensyn, der kommer til udtryk i bl.a. § 13, stk. 1, nr. 3, og forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, om sager inden for strafferetsplejen, således fortsat skulle inddrages i den konkrete afvejning. Se også afsnit 2.3.1.6 om personfølsomme oplysninger.

Sager inden for strafferetsplejen, der behandles af politiet og anklagemyndigheden, er derimod ikke omfattet, jf. lovens § 2, stk. 3, 3. pkt. Denne sagsgruppe skal behandles efter offentlighedslovens og forvaltningslovens regler.

Sager, der efterforskes af en anden myndighed end politiet, vil som udgangspunkt først være omfattet af lovens § 2, stk. 3, 3. pkt., fra det tidspunkt, hvor sagen er overgivet til politiet. Det gælder, selv om sagen forud for overgivelse til politiet er blevet behandlet af den administrative myndighed med henblik på stillingtagen til netop dette spørgsmål. Hvis en myndighed har overgivet en sag til politiet, vil eventuelle miljøoplysninger i de fremsendte akter, der fortsat beror hos den pågældende myndighed, være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 1, 1. pkt., i offentlighedsloven. Akter, som myndigheden har skønnet uden betydning for straffesagen og derfor ikke har fremsendt til politiet, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen. Akterne er endvidere kun undtaget, såfremt de er indgået og udelukkende benyttes i en sag inden for strafferetsplejen. Hvis en straffesags akter udlånes til brug for en sag uden for strafferetsplejen, vil sagen ikke være omfattet at § 2, stk. 3, 3. pkt. Det samme gælder, hvis en myndighed – efter at have sendt sagen til politiet – anvender dokumenter fra sagen i en anden sammenhæng, f.eks. i forbindelse med en fortsat tilsynssag.

2.3.1.6 Særligt om personfølsomme oplysninger og forholdet til databeskyttelsesdirektivet

Anvendelse af den konkrete afvejningsregel på følsomme personoplysninger, som f.eks. oplysninger om helbredsforhold og om strafbare forhold m.v., vil i almindelighed indebære, at der ikke skal meddeles aktindsigt i de miljøoplysninger om enkeltpersoners private forhold, der er omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Dette skyldes, at direktivet i artikel 4, stk. 2, sidste afsnit, stiller særlige krav til beskyttelse af følsomme personoplysninger. Videregivelse af personoplysninger i medfør af direktivet skal således respektere databeskyttelsesdirektivet og nationale regler fastsat i medfør heraf. I Danmark er databeskyttelsesdirektivet gennemført ved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven).

Særligt vedr. emissionsoplysninger fastsætter direktivet i artikel 4, stk. 2, næstsidste afsnit, at en anmodning om aktindsigt i emissionsoplysninger ikke kan afslås med henvisning til en række af direktivets undtagelsesbestemmelser, herunder artikel 4, stk. 2, litra f, om beskyttelse af personoplysninger.

Direktivet stiller imidlertid også for emissionsoplysningers vedkommende i artikel 4, stk. 2, sidste afsnit, særlige krav til beskyttelse af følsomme personoplysninger, herunder at videregivelse af personfølsomme oplysninger skal respektere EU’s databeskyttelsesdirektiv. Videregivelse af personoplysninger i medfør af direktivet skal således respektere databeskyttelsesdirektivet og nationale regler fastsat i medfør heraf.

Det kan være relevant for f.eks. emissionsoplysninger, der indgår i sager inden for strafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne, og hvor begæringen angår emissionsoplysninger i en straffesag vedr. en enkeltmandsejet virksomhed.

Dette må i hvert fald i disse tilfælde i almindelighed indebære, at der ikke vil skulle meddeles aktindsigt i de oplysninger om emissioner til miljøet, som kan henføres til enkeltpersoners private forhold, der er omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

For emissionsoplysninger, der indgår i miljømyndighedernes tilsynssager vedr. enkeltmands ejede virksomheder og hvor der ikke er tale om et strafbart forhold, vil der derimod som udgangspunkt ikke være det samme beskyttelseshensyn.

2.3.1.7 Ny praksis for meddelelse af aktindsigt i miljøoplysninger?

Samlet set ligger der i afvejningsreglerne en formodning for, at miljøoplysninger skal udleveres, medmindre der er tale om oplysninger, som er omfattet af tavshedspligtsregler m.v. samt persondataloven.

Det antages i forarbejderne til 2005-loven, at de nye afvejningsregler næppe vil betyde en ændret praksis for meddelelse af aktindsigt i miljøoplysninger.

Efter gældende ret kan forvaltningsmyndighederne allerede være forpligtet til at vurdere, om der bør meddeles aktindsigt efter princippet om meroffentlighed og i den forbindelse afveje hensynet til offentlighed overfor de hensyn, der ligger bag vedkommende undtagelsesbestemmelse. Dette forhold medfører, at afvejningsreglerne næppe kan antages at indebære en ændring af gældende praksis for, hvornår der vil skulle meddeles aktindsigt i miljøoplysninger.

2.3.1.8 Særligt om aktindsigt i udskrifter af domme, kendelser og andre retsafgørelser i civile retsager på miljøområdet.

I henhold til rpl § 41, stk. 1, jf. § 41 b, stk. 1, har enhver som udgangspunkt ret til aktindsigt i domme, kendelser m.v. Lovens § 5 a, stk. 2, regulerer i hvilken udstrækning undtagelserne i rpl § 41 b og § 41 e finder anvendelse i civile miljøsager. Efter de gældende regler i retsafgiftslovens § 48 er retsafgiften pt. 175 kr. for udskrifter, der udfærdiges af retten. Dette gælder også for udskrifter i medfør af lovens § 5 a.

Bestemmelsen omfatter alene civile miljøsager og ikke miljøstraffesager. For miljøstraffesager gælder retsplejelovens regler.

2.3.1.9 Særlovgivning

Særlige regler om aktindsigt i anden lovgivning begrænser ikke adgangen til aktindsigt i miljøoplysninger, medmindre bestemmelserne er fastsat til gennemførelse af fællesskabsretlige forpligtelser.

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 14, hvorefter aktindsigt begrænses af særlige regler om tavshedspligt, må antages at være i overensstemmelse med direktivets art. 4, stk. 2, litra f, om beskyttelse af personoplysninger og eller sagsakter vedrørende fysiske personer.

2.3.2 Begrundelse af afgørelsen, klagevejledning og underretning om hvornår materiale under udarbejdelse er færdigt.

Hvis myndigheden eller organet giver afslag på aktindsigt i miljøoplysninger, skal afgørelsen meddeles skriftligt, hvis anmodningen var skriftlig, eller hvis den, der anmodede om oplysningen, ønsker det, jf. lovens § 4, stk. 4.

Dette gælder også for afslag på anmodninger om at få udleveret oplysningerne i en bestemt form eller format.

Afslag på aktindsigt skal begrundes og være ledsaget af en klagevejledning efter forvaltningslovens kap. 6 og 7.

Hvis vedkommende myndighed eller organ giver afslag på aktindsigt i materiale under udarbejdelse, skal det oplyses, hvilken myndighed der udarbejder materialet, og hvornår det forventes at foreligge i sin endelige form, jf. lovens § 4, stk. 4.

Reglen om begrundelse og klagevejledning er indsat i loven, fordi de organer, der er omfattet af loven, ikke altid vil være omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse og klagevejledning efter forvaltningslovens kap. 6 og 7.

Se nærmere forvaltningslovens kap. 6 og 7 samt Justitsministeriets vejledninger.

I bilaget findes et eksempel på afslag på aktindsigt efter loven.

2.3.3 Klage over afgørelser om aktindsigt

Afgørelser om aktindsigt, herunder afgørelser om betaling for aktindsigt, kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører, jf. lovens § 4, stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i offentlighedslovens § 15, stk. 2. Se nærmere Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, særligt pkt. 48.

Såfremt der er tale om en myndighedsafgørelse, suppleres klageadgangen med de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om, at myndighederne har pligt til på ny at se på en sag (remonstration). Der er endvidere adgang til at indbringe sager om aktindsigtsspørgsmål til Folketingets Ombudsmand og de kommunale tilsynsmyndigheder. Herudover kan sager om aktindsigtsspørgsmål indbringes for domstolene i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål truffet af organer omfattet af lovens § 1, stk. 2, og forsyningsvirksomheder efter § 1, stk. 1, kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. lovens § 4, stk. 6, 2. pkt.

2.3.4 Betaling for aktindsigt i miljøoplysninger

Direktivets artikel 5 giver mulighed for at opkræve et rimeligt gebyr for at udlevere miljøoplysninger. I direktivets præampel (18) er gebyrets størrelse nærmere defineret. Det fremgår heraf, at gebyret som udgangspunkt ikke må overstige de faktiske udgifter ved at tilvejebringe materialet. Dog kan gebyret i de konkrete tilfælde, hvor myndigheden udleverer miljøoplysningerne på et kommercielt grundlag, og hvor det er nødvendigt for at kunne sikre den fortsatte indsamling og udgivelse af sådanne oplysninger, fastsættes som et markedsbaseret gebyr.

Betaling for miljøoplysninger, der udleveres på papir, opkræves efter de af justitsministeren fastsatte regler i henhold til offentlighedsloven. For sagens parter efter regler fastsat i henhold til forvaltningsloven, jf. lovens § 5, stk. 1.

Disse regler findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til offentlighedsloven og i bekendtgørelse nr. 646 af 18. september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til forvaltningsloven. Se nærmere Justitsministeriets vejledninger, særligt pkt. 52 i vejledningen til offentlighedsloven.

Betaling for miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, opkræves efter de af vedkommende minister fastsatte regler i medfør af lovens § 5, stk. 2.

De enkelte ministre skal derfor udstede egne regler på området, hvis der er behov.

2.3.4.1 Betaling for miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, på Miljøministeriets område.

Betaling for miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, på Miljøministeriets område, opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 914 af 28. september 2005.

Efter bekendtgørelsens § 2 opkræves betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares i elektronisk form, og som udleveres på papir, efter de regler, som justitsministeren har fastsat i medfør af offentlighedsloven og forvaltningsloven, jf. ovenfor.

For aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares i elektroniske databaser, lydbånd, film eller andet medie, hvorfra oplysningerne ikke udleveres på papir, kan myndigheden eller organet omfattet af lovens § 1 opkræve de faktiske omkostninger, herunder driftsomkostninger på grundlag af offentliggjorte takster, jf. § 3, stk. 1.

Hvis vedkommende myndighed eller organ selv fremstiller kopien, kan udgifter til f.eks. personaleressourcer anvendt til kopiering, forbrug af cd-rom, råfilm m.v., strøm og evt. afskrivning på hardware samt forsendelsesomkostninger medregnes.

Hvis vedkommende myndighed eller organ ikke selv foretager kopieringen, kan der opkræves omkostninger svarende til de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse af kopien samt forsendelsesomkostningerne.

Derimod kan der ikke medtages udgifter til udvikling af programmer, sagsbehandling i forbindelse med vurdering af anmodning om aktindsigt, identificering af oplysninger og frasortering af fortrolige oplysninger eller andre oplysninger, der ikke gives videre.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, kan offentlige indtægtsfinansierede virksomheder som f.eks. Kort og Matrikelstyrelsen opkræve et markedsbaseret gebyr. For Kort og Matrikelstyrelsens vedkommende drejer det sig f.eks. om digitale kort, der bl.a. indeholder oplysninger om jordforureninger.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, svarer med ganske få sproglige tilpasninger til § 8 i lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Der henvises i øvrigt til denne lovs forarbejder for så vidt angår bestemmelsen.

Efter bekendtgørelsens § 4 skal de takster, som vedkommende myndighed eller organ anvender ved beregning af de faktiske omkostninger, offentliggøres. Offentliggørelsen kan ske på vedkommende myndigheds eller organs hjemmeside.

Bekendtgørelsen giver ikke vedkommende myndighed eller organ pligt, men alene en mulighed for, at opkræve betaling for miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir.

Vedkommende myndighed eller organ kan således - under iagttagelse af forvaltningsrettens almindelige principper, herunder ligebehandlingsprincippet - fastlægge sin egen praksis for opkrævning af betaling efter bekendtgørelsen, herunder også i spørgsmål om en bagatelgrænse for betaling.

2.3.4.2 Bekendtgørelse om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir på Transport- og Energiministeriets område

På Transport- og Energiministeriets område er udstedt bekendtgørelse nr. 939 af 10. oktober 2005 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, på Transport- og Energiministeriets område.

2.3.4.3 Betaling for adgang til oversigter m.v. over miljøoplysninger

Direktivet fastsætter i art. 5, at der ikke må opkræves betaling for adgang til registre eller oversigter over offentlige myndigheder eller miljøoplysninger, som myndigheden eller informationskontorer er i besiddelse af. Denne regel er gennemført i lovens § 5, stk. 3.

Opmærksomheden skal endvidere henledes på lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, der regulerer bl.a. betalingsspørgsmål, når miljøoplysninger anmodes udleveret - ikke som led i aktindsigt - men med henblik på videreanvendelse.

2.3.5 Særlige spørgsmål om aktiv formidling af miljøoplysninger og miljøoplysningers kvalitet

2.3.5.1 Aktiv formidling af miljøoplysninger

Myndigheder og organer skal ordne de miljøoplysninger, der er relevante for deres funktioner, på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles, herunder navnlig elektronisk til offentligheden, jf. lovens § 5 b, stk. 1.

Bestemmelse svarer til direktivets art. 7.

Det er de oplysninger, som myndigheden eller organet er i besiddelse, af eller som opbevares fysisk for dem, der skal ordnes med henblik på formidling.

Pligten til at ordne miljøoplysninger svarer til de almindelige offentligretlige regler og principper om, at myndigheden skal systematisere oplysninger svarende til journalisering, arkivering m.v.

Der er således tale om et generelt princip, som ikke i sig selv forpligter myndigheden eller organet til aktivt at formidle miljøoplysninger til offentligheden.

Regler om, hvilke miljøoplysninger myndigheder og organer konkret har pligt til at formidle til offentligheden, findes i bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj 2005 om aktiv formidling af miljøoplysninger, jf. bilag 5

Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav om, at miljøoplysninger i stigende grad skal findes i elektroniske databaser, som er let tilgængelige for borgerne.

De miljøoplysninger, som skal formidles elektronisk til borgerne, er de oplysninger, som myndigheden eller organet er i besiddelse af, eller som opbevares fysisk for dem. Formidlingen skal mindst omfatte tekster til internationale traktater, konventioner eller aftaler, EU-lovgivning samt national lovgivning på miljøområdet, politikker, planer og programmer, der vedrører miljøet, statusrapporter, rapporter om miljøets tilstand, overvågningsdata eller oversigter over disse data, tilladelser, som kan have en væsentlig indvirkning på miljøet og miljøaftaler og miljøkonsekvens og risikovurderinger eller en henvisning til, hvor de kan findes. Oplysningerne skal, hvor passende, opdateres, jf. bekendtgørelsens § 2.

Kravene i bekendtgørelsen kan opfyldes ved at oprette link til internetsider, hvor miljøoplysningerne kan findes.

2.3.5.2 Miljøoplysningers kvalitet

Myndigheder og organer skal så vidt muligt sikre, at de oplysninger, der indsamles af eller for dem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige, jf. lovens § 4 b, stk. 1.

Bestemmelsen svarer til den ulovbestemte pligt for myndighederne til at sikre sagernes oplysning, herunder oplysningernes pålidelighed. Der opstilles således ikke en ny standard for miljøoplysningernes kvalitet.

2.3.6 Konsekvenserne af at overtræde reglerne

Der er hverken i offentlighedsloven, forvaltningsloven eller miljøoplysningsloven fastsat nogen retsvirkning af, at reglerne i lovene tilsidesættes. Spørgsmål om de kommunale og amtskommunale myndighedernes tilsidesættelse af reglerne i loven kan efter reglerne i den kommunale styrelseslov indbringes for statsamtmanden, som kan behandle spørgsmål om myndighedernes overholdelse af lovgivningen. Der kan også klages til Folketingets Ombudsmand, som kan tage sagen op og har mulighed for kritik m.v. som i andre tilfælde, hvor myndighederne tilsidesætter regler eller god forvaltningsskik.

Bilag 1

Bilag 2

Bekendtgørelse af lov om aktindsigt i miljøoplysninger

1) Herved bekendtgøres lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, § 7 i lov nr. 215 af 31. marts 2004 og lov nr. 310 af 2. maj 2005.

De ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da loven endnu ikke er trådt i kraft.

§ 1.  Loven gælder for alle myndigheder m.v., der er omfattet af § 1 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2.  Loven gælder endvidere for organer, herunder fysiske og juridiske personer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol.

Stk. 3.  Lovens § 5 a gælder for domstolene.

§ 2.  Enhver har under de betingelser og med de undtagelser, der følger af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven, ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog stk. 2-6 og § 3.

Stk. 2.  Ret til aktindsigt efter denne lov begrænses ikke af særlige bestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning. Dette gælder dog ikke bestemmelser fastsat til gennemførelse af Fælles skabsretlige forpligtelser.

Stk. 3.  I sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 2, 7 og 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen eller i § 12, stk. 1, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1, i forvaltningsloven, skal vedkommende myndighed foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Bestemmelserne i §§ 2, 7 og 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen eller i § 12, stk. 1, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1, i forvaltningsloven skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for sager omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen, som behandles af politiet og anklagemyndigheden.

Stk. 4.  § 10, stk. 1, nr. 5, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for miljøoplysninger, jf. dog § 4 a.

Stk. 5.  Bestemmelsen i § 10, nr. 1-4, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, i lov om offentlighed i forvaltningen eller § 12, stk. 1, i forvaltningsloven finder ikke anvendelse på oplysninger om emissioner til miljøet, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/31 3/EØF.

Stk. 6.  Bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 4-6, i lov om offentlighed i forvaltningen eller § 15, stk. 1, nr. 4 og 5, i forvaltningsloven finder ikke anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i det i stk. 5 nævnte direktiv.

§ 3.  Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger, som er i myndighedens besiddelse, eller som opbevares for den, som foreligger i skriftlig form, i billed- eller lydform, eller i elektronisk eller en hvilken som helst anden form, uanset hvornår oplysningerne er tilvejebragt, og som vedrører

1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellem disse elementer,

2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, som er nævnt i nr. 1,

3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse miljøelementer,

4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen,

5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt i forbindelse med de foranstaltninger og aktiviteter, som er nævnt i nr. 3, og

6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disse elementer af de i nr. 2 og 3 nævnte forhold.

§ 4.  En anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger behandles efter reglerne i § 16, stk. 1 og 2, i lov om offentlighed i forvaltningen og for anmodninger, der fremsættes af sagens parter, efter reglerne i § 16, stk. 2, i forvaltningsloven jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.  Myndigheder og organer som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, skal stille miljøoplysningerne til rådighed i den form eller det format, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker, medmindre

1) oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige i en anden form, som er let tilgængelig for den pågældende, eller

2) der er rimelige grunde til at stille oplysningerne til rådighed i en anden form eller et andet format.

Stk. 3.  Sager om aktindsigt skal under hensyntagen til en eventuel tidsfrist, som anføres af den, der har fremsat anmodningen, afgøres hurtigst muligt og senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen eller, hvis sagens omfang og komplekse karakter er af en sådan art, at fristen på 1 måned ikke kan overholdes, senest 2 måneder efter modtagelsen. Sager efter stk. 2, hvor der gives afslag på at stille oplysningerne til rådighed i den form, som den, der fremsatte anmodningen, ønsker, skal dog afgøres senest 1 måned efter modtagelsen af anmodningen.

Stk. 4.  Afslag i sager om aktindsigt skal begrundes og være ledsaget af en klagevej ledning. Afslag, der begrundes med, at materialet er under udarbejdelse, skal oplyse navnet på den myndighed, der udarbejder materialet, samt hvornår materialet forventes at foreligge i endelig form. Afslag meddeles skriftligt, hvis anmodningen er fremsat skriftligt, eller hvis den, der fremsatte anmodningen, ønsker det.

Stk. 5.  Er en begæring om oplysninger ikke fremsat overfor rette myndighed eller organ, skal den, der fremsatte anmodningen, hurtigst muligt orienteres om, hvem der er rette myndighed eller anmodningen skal videresendes til myndigheden, og den, der fremsatte anmodningen, orienteres herom.

Stk. 6.  Afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Afslag på anmodning om aktindsigt, der er meddelt af et organ omfattet af § 1, stk. 2, og af forsyningsvirksomheder m.v. omfattet af § 1, stk. 1, kan påklages til det i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 12 nedsatte Miljøklagenævn.

§ 4 a.  Myndigheder og organer som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, skal, når de anmoder om miljøoplysninger til brug for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser, og når den, som anmodningen stiles til, ikke er forpligtet eller kan forpligtes til at give oplysningerne, gøre denne bekendt hermed og med adgangen til at tilkendegive, at oplysningerne ikke bør offentliggøres.

§ 4 b.  Myndigheder og organer som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, skal så vidt muligt sikre, at alle oplysninger, der indsamles af eller for dem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.

Stk. 2.  Myndigheder og organer som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, skal i sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af § 3, nr. 2, efter anmodning oplyse, hvis oplysningerne er til rådighed, hvor disse kan findes, om målingsmetoder, herunder fremgangsmåder for analyser, prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne eller henvise til en anvendt standardprocedure.

§ 5.  Betaling for afskrifter eller kopier af miljøoplysninger i skriftlige dokumenter opkræves efter de af justitsministeren fastsatte regler i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår sagens parter dog efter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.

Stk. 2.  Vedkommende minister kan fastsætte regler om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet end skriftlig form.

Stk. 3.  Der kan ikke kræves betaling for adgang til registre eller oversigter over offentlige myndigheder eller miljøoplysninger, som myndigheder eller informationskontorer er i besiddelse af.

§ 5 a.  Enhver kan hos retten forlange udskrift af domme, kendelser og andre retsafgørelser i civile retssager om

1) aktindsigt i miljøoplysninger i medfør af denne lov,

2) offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter med indvirkning på miljøet eller

3) foreneligheden med miljølovgivningen af privates eller offentlige myndigheders handlinger eller undladelser.

Stk. 2.  Retsplejelovens § 41 b, stk. 2 og 3, og § 41 e finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 3, og § 41 e, stk. 4, finder dog ikke anvendelse på oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne herom i konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

§ 5 b.  Myndigheder og organer som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, skal ordne de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles, herunder navnlig elektronisk, til offentligheden.

Stk. 2.  Ministeren kan fastsætte nærmere regler om formidling af miljøoplysninger, herunder hvilke miljøoplysninger der skal formidles, om opdatering og om elektronisk formidling af miljøoplysninger.

§ 6.  Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

§ 7.  Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 447 af 31. maj 2000, hvis § 1 angår § 1, stk. 2 og 3, § 2, stk. 1 og 3-5, § 3, § 4, § 4 a og § 5 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 14

Stk. 1.  Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.  Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.  § 2, stk. 3, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.

Stk. 4.  § 2, stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 215 af 31. marts 2004, hvis § 7 angår § 5 a, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.  Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.  Retsplejelovens § 41 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og retsplejelovens § 1017 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, finder anvendelse på domme og kendelser, der er afsagt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.  Retsplejelovens § 41 f, stk. 6, 1. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder også anvendelse på dokumenter og udskrifter, der før lovens ikrafttræden er udleveret i medfør af den hidtil gældende bestemmelse i retsplejelovens § 41 a.

§ 9

(Territoriale anvendelsesområde vedr. Færøerne og Grønland udeladt).

Lov nr. 310 af 2. maj 2005, der angår lovens titelnote, § 2, stk. 1, stk. 3 og stk. 5 og 6, § 3, § 4, stk. 1-4, § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 3, § 5 b og bilag 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 1)

Miljøministeriet, den 14. juni 2006

Connie Hedegaard

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF

2) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251, på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 8. november 2002, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Øget offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af sådanne oplysninger medvirker til at skabe større miljøbevidsthed, fri udveksling af synspunkter, mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet og i sidste ende til et bedre miljø.

(2) Med Rådets direktiv 90/31 3/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger indledtes en udvikling hen imod en ændring af de offentlige myndigheders holdning til åbenhed og gennemsigtighed ved at fastsætte foranstaltninger til udøvelse af retten til offentlig adgang til miljøoplysninger, og denne udvikling bør fremmes og videreføres. Dette direktiv udvider de adgangsmuligheder, der gælder i henhold til direktiv 90/31 3/EØF.

(3) Ifølge samme direktivs artikel 8 skal medlemsstaterne aflægge rapport til Kommissionen om deres erfaringer, og på baggrund heraf skal Kommissionen udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet ledsaget af eventuelle forslag om revision af direktivet, som den måtte finde hensigtsmæssige.

(4) Denne rapport, som er udarbejdet i henhold til artikel 8 i ovennævnte direktiv, påviser konkrete problemer i forbindelse med direktivets praktiske anvendelse.

(5) Den 25. juni 1998 undertegnede Det Europæiske Fællesskab FN/ ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (» Århuskonventionen«). Bestemmelserne i Fællesskabets lovgivning skal være i overensstemmelse med denne konvention med henblik på Det Europæiske Fælles skabs indgåelse af den.

(6) For at skabe større gennemsigtighed er det mere hensigtsmæssigt at erstatte direktiv 90/31 3/EØF med et andet direktiv end at ændre det, da de berørte parter således får én klar og sammenhængende lovtekst.

(7) Uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes gældende lovgivning om adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelse, kan skabe ulige vilkår for adgangen til sådanne oplysninger og for konkurrencen i Fællesskabet.

(8) Det må sikres, at fysiske og juridiske personer, uden at skulle gøre rede for deres motiver, har ret til at få adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelse eller opbevares for dem.

(9) Det er også nødvendigt, at de offentlige myndigheder i videst muligt omfang stiller miljøoplysninger til rådighed for og formidler dem til offentligheden, navnlig ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi. Der bør tages hensyn til den fremtidige udvikling i sådan teknologi ved rapporteringen om og revisionen af dette direktiv.

(10) Definitionen af miljøoplysninger bør præciseres, så den kommer til at omfatte oplysninger af enhver art om miljøets tilstand, om forhold, foranstaltninger eller aktiviteter, som påvirker eller kan påvirke miljøet eller planlægges for at beskytte det, om rentabilitetsberegninger og økonomiske analyser, der benyttes i forbindelse med sådanne foranstaltninger og aktiviteter samt information om menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder forurening af fødekæden, om levevilkår samt kulturminder og bygningsværker i den udstrækning, de påvirkes eller kan påvirkes af disse forhold.

(11) Af hensyn til det i traktatens artikel 6 fastslåede princip om, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politik og aktioner, bør definitionen af offentlig myndighed udvides til at omfatte især statslig eller anden offentlig forvaltning på nationalt, regionalt eller lokalt plan, uanset om den har særligt ansvar for miljøanliggender. Definitionen bør ligeledes udvides til at omfatte andre personer eller organer, der udøver offentlige administrative funktioner i relation til miljøet i henhold til national ret, samt andre personer eller organer, der handler under deres kontrol, og som har et offentligt ansvar eller udøver offentlige funktioner i relation til miljøet.

(12) Miljøoplysninger, som fysisk opbevares for de offentlige myndigheder af andre organer, er også omfattet af dette direktiv.

(13) Miljøoplysninger bør stilles til rådighed for den informationssøgende så hurtigt som muligt og inden for en rimelig frist, og således at der tages hensyn til en eventuel tidshorisont, som er anført af den informationssøgende.

(14) De offentlige myndigheder bør udlevere miljøoplysningerne i den form eller det format, som den informationssøgende ønsker, medmindre de allerede er offentligt tilgængelige i en anden form eller et andet format, eller det er rimeligt at stille dem til rådighed i en anden form eller et andet format. Derudover bør det pålægges de offentlige myndigheder at gøre sig alle rimelige bestræbelser for at bevare miljøoplysningerne, som er i myndighedernes besiddelse eller opbevares for dem, i en form eller et format, som er let gengivelig og tilgængelig via elektroniske midler.

(15) Medlemsstaterne bør fastsætte de konkrete ordninger, hvorefter sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige i praksis. Ordningerne skal sikre, at der er faktisk og let adgang til oplysningerne, at de gradvis gøres tilgængelige for offentligheden via offentlige telekommunikationsnet, og at de omfatter offentligt tilgængelige oversigter over offentlige myndigheder og registre eller oversigter over miljøoplysninger, som er i myndighedernes besiddelse eller opbevares for dem.

(16) Retten til information indebærer, at oplysninger som udgangspunkt skal udleveres, og at de offentlige myndigheder bør kunne afslå en anmodning om miljøoplysninger i ganske bestemte, klart afgrænsede tilfælde. Grundene til at give afslag bør fortolkes restriktivt, idet de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, bør afvejes over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Begrundelsen for et afslag bør gives den informationssøgende inden for den i dette direktiv fastsatte frist.

(17) De offentlige myndigheder bør stille miljøoplysninger til rådighed i uddrag i de tilfælde, hvor oplysninger, der omfattes af undtagelserne, kan adskilles fra den øvrige del af de ønskede oplysninger.

(18) De offentlige myndigheder bør kunne kræve et gebyr for at udlevere miljøoplysninger, men et sådant gebyrs størrelse bør være rimelig. Dette indebærer, at gebyret som hovedregel ikke må overstige de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse af det pågældende materiale. Krav om forudbetaling bør begrænses. I konkrete tilfælde, hvor offentlige myndigheder udleverer miljøoplysninger på et kommercielt grundlag, og hvor det er nødvendigt for at kunne sikre den fortsatte indsamling og udgivelse af sådanne oplysninger, betragtes et markedsbaseret gebyr som rimeligt; der kan kræves forudbetaling. En liste over gebyrer bør offentliggøres og stilles til de informationssøgendes rådighed med oplysninger om, hvornår gebyrer kan opkræves eller frafaldes.

(19) De informationssøgende bør kunne anmode om en administrativ eller retslig efterprøvelse af de offentlige myndigheders afgørelser eller undladelser i forbindelse med en anmodning.

(20) De offentlige myndigheder bør, når miljøoplysninger indsamles af dem eller på deres vegne, bestræbe sig på at sikre, at oplysningerne er forståelige, nøjagtige og sammenlignelige. Information om den fremgangsmåde, der er anvendt ved indsamlingen af oplysningerne, bør udleveres efter anmodning, da denne er en vigtig faktor ved vurdering af kvaliteten af de udleverede oplysninger.

(21) For at skabe større offentlig miljøbevidsthed og således forbedre miljøbeskyttelsen bør de offentlige myndigheder, hvor det er passende, stille miljøoplysninger, som er af betydning for deres funktioner, til rådighed og formidle disse, navnlig ved hjælp af computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, når en sådan er til rådighed.

(22) Dette direktiv bør evalueres hvert fjerde år, efter at det er trådt i kraft, på grundlag af erfaringerne, og efter at medlemsstaterne har forelagt deres rapporter, og tages op til revision på dette grundlag. Kommissionen bør forelægge evalueringsrapporten for Europa-Parlamentet og Rådet.

(23) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24) Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der giver bredere adgang til oplysninger, end direktivet kræver –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er:

a) at sikre retten til adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelse, eller opbevares for dem, samt opstille de grundlæggende vilkår og betingelser samt konkrete ordninger for udøvelsen af denne ret, og

b) at sikre, at miljøoplysninger som en selvfølge gradvis stilles til rådighed for og formidles til offentligheden med henblik på at sikre den videst mulige grad af systematisk tilrådighedsstillelse og formidling af miljøoplysninger til offentligheden. Med henblik herpå skal navnlig anvendelsen af telekommunikation og/eller elektronisk teknologi, når en sådan er til rådighed, fremmes

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »miljøoplysninger«: alle oplysninger i skriftlig form, i billed- eller lydform eller i elektronisk eller en hvilken som helst anden fysisk form om:

a) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellem disse elementer

b) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de i litra a) nævnte miljøelementer

c) foranstaltninger (herunder administrative foranstaltninger), lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte i litra a) og b) nævnte elementer og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse miljøelementer

d) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen

e) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt i forbindelse med de i litra c) nævnte foranstaltninger og aktiviteter, og

f) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af eller kan påvirkes af de enkelte i litra a) nævnte miljøelementers tilstand, eller via disse elementer af de i litra b) og c) nævnte forhold.

2) »Offentlige myndigheder«:

a) statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder offentlige rådgivende organer, på nationalt, regionalt eller lokalt plan

b) enhver fysisk eller juridisk person, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold til national ret, herunder konkrete opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser i forbindelse med miljøet, og

c) enhver fysisk eller juridisk person, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt kontrol af et organ eller en person, der falder ind under litra a) eller b).

Medlemsstaterne kan bestemme, at denne definition ikke omfatter organer eller institutioner, når de udøver dømmende eller lovgivende myndighed. Medlemsstaterne kan, hvis deres forfatningsmæssige bestemmelser på datoen for direktivets udstedelse ikke indeholder en adgang til klage og domstolsprøvelse som omhandlet i artikel 6, udelukke disse organer og institutioner fra denne definition.

3) »Oplysninger i en offentlig myndigheds besiddelse«: miljøoplysninger myndigheden er i besiddelse af, som er tilvejebragt eller modtaget af den pågældende myndighed.

4) »Oplysninger, der opbevares for en offentlig myndighed«: miljøoplysninger, som fysisk opbevares af en fysisk eller juridisk person på en offentlig myndigheds vegne.

5) »Den informationssøgende«: enhver fysisk eller juridisk person, der anmoder om miljøoplysninger.

6) »Offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i henhold til national lovgivning eller praksis, disses foreninger, organisationer eller grupper.

Artikel 3

Adgang til miljøoplysninger efter anmodning

1. Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder er forpligtet til i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser at stille miljøoplysninger, som de er i besiddelse af eller som opbevares for dem, til rådighed for enhver informationssøgende, uden at denne skal gøre rede for en interesse heri.

2. Med forbehold af artikel 4 og under hensyn til en eventuel tidsfrist, som anføres af den informationssøgende, stilles miljøoplysningerne til rådighed for den informationssøgende:

a) hurtigst muligt og senest en måned efter de i stk. 1 nævnte offentlige myndigheders modtagelse af den informationssøgendes anmodning, eller

b) senest to måneder efter de offentlige myndigheders modtagelse af anmodningen, hvis oplysningernes omfang og komplekse karakter er af en sådan art, at den i litra a) omhandlede fristpå en måned ikke kan overholdes. I sådanne tilfælde underrettes den informations søgende hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden udløbet af den fastsatte frist på en måned om forlængelsen og grundene hertil.

3. Hvis en anmodning er udfærdiget i for generelle vendinger, anmoder den offentlige myndighed snarest muligt og senest inden for den frist, der er fastsat i stk. 2, litra a), den informationssøgende om at præcisere anmodningen og bistår denne hermed, f.eks. ved at oplyse om brugen af de offentlige registre, der er omhandlet i stk. 5, litra c). De offentlige myndigheder kan, hvis de skønner det passende, afslå anmodningen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c).

4. Hvis den informationssøgende anmoder de offentlige myndigheder om at stille oplysningerne til rådighed i en bestemt form eller et bestemt format (herunder i form af kopier), skal de offentlige myndigheder gøre det, medmindre:

a) oplysningerne allerede er offentligt tilgængelige i en anden form eller et andet format, som er let tilgængeligt for den informationssøgende, navnlig i henhold til artikel 7, eller

b) de offentlige myndigheder har rimelige grunde til at stille oplysningerne til rådighed i en anden form eller et andet format, men de skal i så fald begrunde dette.

For så vidt angår dette stykke, skal de offentlige myndigheder træffe alle rimelige foranstaltninger for at vedligeholde miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, i en form eller et format, som er let at reproducere og let tilgængelig via computertelekommunikation eller andre elektroniske medier.

Begrundelsen for et afslag på at stille oplysninger til rådighed, helt eller delvis, i den ønskede form eller det ønskede format skal gives den informationssøgende inden for den i stk. 2, litra a), nævnte frist.

5. For så vidt angår denne artikel, sikrer medlemsstaterne, at:

a) embedsmænd er forpligtet til at yde offentligheden bistand med søgning af oplysninger

b) der forefindes offentligt tilgængelige oversigter over offentlige myndigheder

c) der udformes konkrete ordninger med henblik på at sikre, at retten til adgang til miljøoplysninger kan udøves effektivt, såsom

– udpegelse af informationsmedarbejdere

– etablering og vedligeholdelse af faciliteter, hvor de ønskede oplysninger kan konsulteres

– registre eller oversigter over miljøoplysninger, som offentlige myndigheder eller informationskontorer er i besiddelse af, med klar angivelse af, hvor disse oplysninger kan findes.

Medlemsstaterne sikrer, at de offentlige myndigheder informerer offentligheden fyldestgørende om dens rettigheder i henhold til dette

direktiv og i passende omfang giver oplysninger, råd og vejledning med henblik herpå.

Artikel 4

Undtagelser

1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, såfremt:

a) den offentlige myndighed, som anmodningen rettes til, ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, eller de ikke opbevares for den. Hvis den offentlige myndighed i et sådant tilfælde er klar over, at en anden offentlig myndighed er i besiddelse af oplysningerne, eller at de opbevares for denne, videresender den hurtigst muligt anmodningen til denne anden myndighed og underretter den informationssøgende herom eller orienterer om, hvilken offentlig myndighed den pågældende efter deres mening kan rette henvendelse til for at få adgang til oplysningerne

b) anmodningen er åbenlyst urimelig

c) anmodningen er udfærdiget i for generelle vendinger, jf. artikel 3, stk. 3

d) anmodningen vedrører materiale under udarbejdelse eller ufærdige dokumenter og data

e) anmodningen vedrører interne meddelelser, under hensyntagen til offentlighedens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.

Hvis anmodningen afslås med den begrundelse, at den vedrører materiale under udarbejdelse, skal den offentlige myndighed oplyse navnet på den myndighed, der udarbejder materialet, samt hvor længe det må forventes at vare, før materialet er færdigt.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse kunne have en ugunstig indvirkning på:

a) den fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighed har hjemmel i lovgivningen

b) internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar

c) retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at få en retfærdig rettergang eller offentlige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art

d) beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis de skal beskyttes i henhold til national ret eller fællesskabsret med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse, herunder offentlighedens interesser i at bevare statistisk fortrolighed og fortrolighed i skatteforhold

e) intellektuelle ejendomsrettigheder

f) beskyttelsen af personoplysninger og/eller sagsakter vedrørende fysiske personer, hvis den pågældende person ikke har givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i national ret eller fællesskabsret

g) andre personers interesser eller beskyttelse, når disse personer har givet de ønskede oplysninger frivilligt uden at være eller kunne gøres juridisk forpligtet hertil, medmindre de har givet deres samtykke til offentliggørelse af oplysningerne

h) beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.

De i stk. 1 og 2 nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. I hver enkelt tilfælde skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, afvejes over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Medlemsstaterne kan ikke i henhold til stk. 2, litra a), d), f), g) og h), fastsætte, at en anmodning kan afslås, hvis anmodningen gælder oplysninger om emissioner til miljøet.

Inden for disse rammer og for så vidt angår anvendelsen af litra f) sikrer medlemsstaterne, at kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger7) overholdes.

3. Fastsætter en medlemsstat undtagelser, kan den udarbejde en offentligt tilgængelig liste over de kriterier, den kompetente myndighed kan inddrage, når den tager stilling til en anmodning.

4. Miljøoplysninger, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, og som en informationssøgende har anmodet om, skal stilles til rådighed i uddrag, hvis det er muligt at adskille oplysninger omfattet af stk. 1, litra d) og e), eller stk. 2, fra resten af de ønskede oplysninger.

5. Et afslag på at give adgang til alle de ønskede oplysninger eller nogle af dem meddeles den informations søgende skriftligt eller elektronisk, hvis anmodningen var skriftlig, eller hvis den informations søgende anmoder om det, inden for de i artikel 3, stk. 2, litra a), eller, eventuelt, litra b), nævnte frister. Afslaget skal være begrundet og indeholde oplysninger om den i artikel 6 omhandlede klageadgang.

Artikel 5

Gebyrer

1. Adgang til offentlige registre og oversigter, der oprettes og vedligeholdes som beskrevet i artikel 3, stk. 5, samt konsultation af oplysningerne på stedet skal være gebyrfri.

2. De offentlige myndigheder kan opkræve et gebyr for at udlevere miljøoplysninger, men gebyrets størrelse må ikke overskride et rimeligt beløb.

3. Hvis der opkræves gebyrer, skal de offentlige myndigheder offentliggøre en liste over disse gebyrer med oplysninger om, hvornår gebyrer kan opkræves eller frafaldes, og stille den til de informationssøgendes rådighed.

Artikel 6

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1. Medlemsstaterne sikrer, at informationssøgende, som mener, at deres anmodning om adgang til oplysninger ikke er blevet besvaret, er blevet uretmæssigt afslået (enten helt eller delvis), er blevet utilstrækkeligt besvaret eller på anden måde ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med artikel 3, 4 eller 5, har adgang til at få sagen prøvet ved en procedure, hvor den pågældende offentlige myndigheds handlinger eller undladelser kan revurderes af samme eller en anden offentlig myndighed eller efterprøves administrativt af et ved lov oprettet uafhængigt og upartisk organ. En sådan procedure skal være hurtig og enten billig eller helt gratis.

2. Ud over den i stk. 1 omhandlede adgang til klage sikrer medlemsstaterne, at den informationssøgende har adgang til prøvelse af en afgørelse ved en domstol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt og upartisk organ, som kan efterprøve den pågældende offentlige myndigheds handlinger eller undladelser, og hvis afgørelser kan gøres endelige. Medlemsstaterne kan endvidere sikre, at tredjeparter, som belastes i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger, også har adgang til retsmidler.

3. Endelige afgørelser efter stk. 2 er bindende for den offentlige myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne. Der skal gives skriftlig begrundelse, i hvert fald i de tilfælde, hvor adgang til oplysninger er blevet afslået i henhold til denne artikel.

Artikel 7

Formidling af miljøoplysninger

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at offentlige myndigheder ordner de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles til offentligheden, navnlig ved hjælp af computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, når en sådan er til rådighed.

De oplysninger, der stilles til rådighed ved hjælp af computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, omfatter ikke nødvendigvis oplysninger, der er indsamlet før dette direktivs ikrafttræden, medmindre de allerede er til rådighed i elektronisk form.

Medlemsstaterne sikrer, at miljøoplysninger i stigende grad findes på elektroniske databaser, som er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikationsnet.

2. De oplysninger, som skal stilles til rådighed og formidles, skal, hvor det er passende, ajourføres og omfatter mindst:

a) teksterne til internationale traktater, konventioner eller aftaler og til Fællesskabets og national, regional eller lokal lovgivning om eller vedrørende miljøet

b) politikker, planer og programmer, der vedrører miljøet

c) statusrapporter om implementering af de i litra a) og b) omhandlede forhold, når de er udarbejdet og opbevares i elektronisk form af offentlige myndigheder

d) rapporter om miljøets tilstand som omhandlet i stk. 3

e) data eller oversigter over data fra overvågning af aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet

f) tilladelser, som kan have væsentlig indvirkning på miljøet, og miljøaftaler eller en henvisning til det sted, hvor oplysningerne kan rekvireres eller findes i overensstemmelse med artikel 3

g) miljøkonsekvens- og risikovurderinger vedrørende de miljøelementer, der er omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra a), eller en henvisning til det sted, hvor oplysningerne kan rekvireres eller findes i overensstemmelse med artikel 3.

3. Med forbehold for eventuelle særlige rapporteringsforpligtelser i henhold til Fællesskabets lovgivning, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at der med jævne mellemrum, der ikke overstiger fire år, udgives nationale og alt efter omstændighederne regionale eller lokale rapporter om miljøets tilstand; disse rapporter skal indeholde oplysninger om miljøkvaliteten og belastninger af miljøet.

4. Med forbehold for eventuelle særlige forpligtelser i henhold til Fællesskabets lovgivning, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at der i tilfælde af en overhængende trussel mod menneskers sundhed eller mod miljøet, hvad enten den skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, straks og uden ophold udsendes alle oplysninger, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, og som kunne sætte den del af offentligheden, der risikerer at blive berørt af truslen, i stand til at træffe forholdsregler, der kan forhindre eller begrænse følgerne af truslen.

5. Undtagelserne i artikel 4, stk. 1 og 2, kan finde anvendelse på de forpligtelser, som pålægges i denne artikel.

6. Medlemsstaterne kan opfylde kravene i denne artikel ved at oprette link til internetsider, hvor oplysningerne kan findes.

Artikel 8

Miljøoplysningernes kvalitet

1. Medlemsstaterne skal så vidt muligt sikre, at alle oplysninger, der indsamles af eller for dem, er ajourførte, nøjagtige og sammenlignelige.

2. Offentlige myndigheder skal, hvis der anmodes om det, i svar på anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 2, nr. 1, litra b), nævne det sted, hvis det er til rådighed, hvor oplysninger kan findes om målingsmetoder, herunder fremgangsmåderne for analyser, prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne, eller henvise til en anvendt standardprocedure.

Artikel 9

Revisionsprocedure

1. Senest den 14. februar 2009 aflægger medlemsstaterne rapport om deres erfaringer med anvendelsen af dette direktiv.

De sender rapporterne til Kommissionen senest den 14. august 2009.

Senest den 14. februar 2004 sender Kommissionen medlemsstaterne en vejledning med klare angivelser af, hvordan den ønsker, at medlemsstaterne skal udarbejde deres rapport.

2. På baggrund af disse erfaringer og under hensyntagen til udviklingen i computertelekommunikation og/eller elektronisk teknologi, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag til ændringer, som den måtte finde hensigtsmæssige.

Artikel 10

Iværksættelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 14. februar 2005. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 11

Ophævelse

Direktiv 90/313/EØF ophæves med virkning fra den 14. februar 2005.

Henvisninger til det ophævede direktiv skal betragtes som henvisninger til dette direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 12

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2003.

På Europa-Parlamentets vegne

P. COX

Formand

På Rådets vegne

G. PA PA NDREOU

Formand

BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

Bilag 3

Bekendtgørelse om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, inden for Miljøministeriets område 1)

I medfør af § 5, stk. 2, i lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger fastsættes:

§ 1.  Bekendtgørelsen finder anvendelse for myndigheder, herunder amtskommuner og kommuner, samt organer omfattet af lovens § 1 i forbindelse med betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er tilvejebragt som led i administrationen af regler inden for Miljøministeriets område.

§ 2.  Betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares i elektroniske databaser og udleveres på papir, opkræves efter de af justitsministeren fastsatte regler i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår sagens parter dog efter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.

§ 3.  Som betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares i elektroniske databaser, lydbånd, film eller andet medie, hvorfra oplysningerne ikke udleveres på papir, kan myndigheden eller organet opkræve de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse af kopien, herunder driftsomkostninger, på grundlag af offentliggjorte takster efter § 4.

Stk. 2.  Når dokumenter eller datasamlinger, hvori indgår miljøoplysninger, er produceret som led i en offentlig indtægtsfinansieret produktionsvirksomhed, dvs. hvor den offentlige myndigheds hovedopgave er helt eller delvist indtægtsfinansieret, kan der ud over gebyret, som nævnt i stk. 1 fastsættes en betaling, som helt eller delvis dækker omkostningerne ved selve dokument- eller dataproduktionen.

§ 4.  De takster, som vil blive anvendt ved beregningen af de faktiske omkostninger i forbindelse med tilvejebringelse af kopier omfattet af § 3, skal offentliggøres.

Stk. 2.  Offentliggørelse efter stk. 1 kan ske elektronisk på myndighedens eller organets hjemmeside.

§ 5.  Bestemmelserne i §§ 2-4 gælder også i tilfælde, hvor en myndighed eller et organ giver adgang til aktindsigt i videre omfang end myndighederne eller organet er forpligtet til jf. lovens § 2.

§ 6.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober 2005.

Stk. 2.  Bekendtgørelse nr. 579 af 27. juni 1994 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er til rådighed i andet end skriftlig form, ophæves.

Miljøministeriet, den 28. september 2005

Connie Hedegaard

/Ole Christiansen

Bilag 4

Bekendtgørelse om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der ikke udleveres på papir, inden for Transport- og Energiministeriets område 1)

I medfør af § 5, stk. 2, i lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger fastsættes:

§ 1.  Bekendtgørelsen finder anvendelse for Transport- og Energiministeriet, herunder departementet, styrelser m.v. samt de organer på Transport- og Energiministeriets område, der er omfattet af lovens § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der er tilvejebragt som led i administrationen af regler inden for Transport- og Energiministeriets område.

§ 2.  Betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares i elektroniske databaser og udleveres på papir, opkræves efter de af justitsministeren fastsatte regler i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår sagens parter dog efter de regler, der er fastsat i medfør af forvaltningsloven.

§ 3.  Som betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares i elektroniske databaser, lydbånd, film eller andet medie, hvorfra oplysningerne ikke udleveres på papir, kan myndigheden eller organet opkræve de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse af kopien, herunder driftsomkostninger, på grundlag af offentliggjorte takster efter § 4.

Stk. 2.  Når dokumenter eller datasamlinger, hvori indgår miljøoplysninger, er produceret som led i en offentlig indtægtsfinansieret produktionsvirksomhed, dvs. hvor den offentlige myndigheds hovedopgave er helt eller delvist indtægtsfinansieret, kan der ud over gebyret som nævnt i stk. 1 fastsættes en betaling, som helt eller delvis dækker omkostningerne ved selve dokument- eller dataproduktionen.

§ 4.  De takster, som vil blive anvendt ved beregningen af de faktiske omkostninger i forbindelse med tilvejebringelse af kopier omfattet af § 3, skal offentliggøres.

Stk. 2.  Offentliggørelse efter stk. 1 kan ske elektronisk på myndighedens eller organets hjemmeside.

§ 5.  Bestemmelserne i §§ 2-4 gælder også i tilfælde, hvor en myndighed eller et organ giver adgang til aktindsigt i videre omfang end myndighederne eller organet er forpligtet til, jf. lovens § 2.

§ 6.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. oktober 2005.

Stk. 2.  Bekendtgørelse nr. 585 af 24. juni 1994 om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der opbevares på andet end papir, ophæves.

Transport- og Energiministeriet, den 10. oktober 2005

Flemming Hansen

/Christian Østrup

Bilag 5

Bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger 1)

I medfør af § 5 b, stk. 2, i lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt i miljøoplysninger, som ændret ved lov nr. 310 af 2. maj 2005, fastsættes:

§ 1.  Myndigheder og organer omfattet af lovens § 1 skal ordne de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles, herunder navnlig elektronisk, til offentligheden, jf. lovens § 5 b, stk. 1.

Stk. 2.  Miljøoplysninger omfattet af stk. 1 skal i stigende grad findes i elektroniske databaser, som er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikationsnetværk.

Stk. 3.  Myndighederne og organer omfattet af lovens § 1 skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at vedligeholde miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, i en form eller format, som er let at reproducere og let tilgængelig via elektronisk computerkommunikation eller andre elektroniske medier.

§ 2.  De miljøoplysninger, som de enkelte myndigheder og organer omfattet af lovens § 1 inden for hver deres område skal formidle elektronisk til offentligheden, omfatter mindst:

1) teksterne til internationale traktater, konventioner eller aftaler og til Fællesskabets og national, regional og lokal lovgivning om eller vedrørende miljøet,

2) politikker, planer og programmer, der vedrører miljøet,

3) statusrapporter om implementering af de i nr. 1 og 2 omhandlede forhold, når de er udarbejdet og opbevares i elektronisk form af myndigheder og organer omfattet af lovens § 1,

4) rapporter om miljøets tilstand, jf. planlovens § 2, stk. 3,

5) data eller oversigter over data fra overvågning af aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet,

6) tilladelser, som kan have væsentlig indvirkning på miljøet, og miljøaftaler eller en henvisning til det sted, hvor oplysningerne kan findes eller rekvireres, og

7) miljøkonsekvens- og risikovurderinger vedrørende de miljøelementer, der er omhandlet i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller en henvisning til det sted, hvor oplysningerne kan findes eller rekvireres.

Stk. 2.  Myndighederne og organer omfattet af lovens § 1 skal, hvor det er passende, opdatere miljøoplysningerne omfattet af stk. 1.

§ 3.  Myndigheder og organer omfattet af lovens § 1 skal, med forbehold for særlige forpligtelser i henhold til lovgivningen, i tilfælde af en overhængende trussel mod menneskers sundhed eller mod miljøet, hvad enten den skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige årsager, straks og uden ophold udsende alle miljøoplysninger, som myndigheden eller organet er i besiddelse af, og som vil kunne sætte den del af offentligheden, der risikerer at blive berørt af truslen, i stand til at træffe forholdsregler, der kan forhindre eller begrænse følgerne af truslen.

Stk. 2.  Informationsforpligtelsen efter stk. 1 kan indgå i beredskabsplanlægningen inden for den civile sektor, jf. beredskabslovens kapitel 5.

Stk. 3.  Formidlingsforpligtelserne efter bekendtgørelsen finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven, § 2 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger og persondataloven.

§ 4.  § 1 og § 2 omfatter kun oplysninger, der er indsamlet efter den 14. februar 2003, medmindre de allerede er stillet til rådighed for borgerne i elektronisk form.

Stk. 2.  Kravene i bekendtgørelsen kan opfyldes ved at oprette link til internetsider, hvor miljøoplysningerne kan findes.

§ 5.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juni 2005.

Miljøministeriet, den 13. maj 2005

Connie Hedegaard

/Ole Christiansen

1) Lov nr. 310 blev offentliggjort den 2. maj 2005.

2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/3 13/EØF, ( EF-Tidende 2003 nr. L 41, side 26).