Forslag til lov om Det udenrigspolitiske Nævn

(Fremsat den 11. december 1953 af udenrigsminister H. 0. Hansen).

§ 1.

Ved begyndelsen af hvert folketingsår nedsættes et udenrigspolitisk Nævn, be stående af 17 medlemmer, der vælges blandt Folketingets medlemmer efter forholdstal. På tilsvarende måde vælges et lige så stort antal suppleanter, der indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret.

Nævnet vælger formand og næstformand blandt sine medlemmer.

§ 2.

Forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde rådfører Rege ringen sig med Nævnet, der iøvrigt har til opgave med Regeringen at drøfte sager af betydning for landets udenrigspolitik og at modtage oplysninger fra Regeringen om udenrigspolitiske forhold.

§ 3.

Nævnet sammentræder efter indkaldelse af sin formand. Formanden skal sammen kalde Nævnet, når 6 af dets medlemmer eller Regeringen fremsætter begæring derom.

§ 4.

I det omfang, som vedkommende mm1- ster eller Nævnets formand bestemmer, er Nævnets medlemmer og andre, der måtte være til stede under Nævnets forhandlinger, forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i Nævnet. Ethvert nyt medlem af Nævnet afgiver en skriftlig erklæring på Tro og Love om at ville efterkomme denne forpligtelse.

§ 5.

Når mindst 6 medlemmer af Nævnet forlanger beretning afgivet til Folketinget om en sag af større vigtighed, med hensyn til hvilken tavshedspligt i henhold til § 4 ikke er pålagt, skal Nævnet afgive sådan beretning inden folketingsårets udgang.

§ 6.

Denne lov træder i kraft straks. Samtidig ophæves lov nr. 137 af 13. april 1923 om nedsættelse af et udenrigspolitisk Nævn.

Bemærkninger til lovforslaget

Ændringsforslagene til § 1 søger for det første deres begrundelse i forskellige bestemmelser i Dan marks Riges Grundlov af 5. juni 1953, således § 28, hvorefter der ikke længere er tale om to ting, § 36, hvorefter der ikke længere er tale om rigsdagssam linger men om folketingsår, samt § 52, hvorefter Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal; henvisningen i den nugældende nævnslov til reglerne om valg af statsrevisorer er forældet. Endvidere er antallet af nævnsmedlemmer foreslået forhøjet til 17 i overens stemmelse med sædvanlig udvalgspraksis, ligesom det gennem praksis oprettede hverv som næstfor mand foreslås lovfæstet.

§ 2 foreslås ændret, således at bestemmelsen kom- . mer i overensstemmelse med Grundlovens § 19, stk. 3.

Forslaget til ny § 3 er omarbejdet i forhold til den gældende lovs § 3,· bl. a. under hensyn til Grundlovens §§ 28 og 36. Formuleringen tilsigter at fastslå, at Regeringen ikke selv skal have adgang til, udenom formanden, at sammenkalde Nævnet. Som følge af reglen i forslagets § 2, jfr. Grundlovens § 19, stk. 3, foreslås det dog, at Regeringen skal kunne begære Nævnet indkaldt.

Forslaget til ny § 4 svarer ordret til den gældende lovs§ 4.

Da den gældende lovs § 5 er. gået ud af brug, er forslaget til ny § 5 omarbejdet således, at man alene bevarer 6 nævnsmedlemmers ret til at kræve beret ning afgivet til Folketinget om vigtige sager, for hvilke tavshedspligt ikke gælder.