Akter udvekslet mellem Borger- og retssikkerhedschefen og Vurderingsstyrelsen anset for interne, jf. offentlighedslovens § 23. Sag nr. 22/05471

DR Nyheder

DR Byen

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

Att: (. . .)

19. april 2023

Sag nr. 22/05471

Din klage over Skatteankestyrelsens afgørelse i en sag om aktindsigt

Jeg har nu afsluttet behandlingen af din klage over Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. november 2022 om aktindsigt i materiale vedrørende data på Vurderingsstyrelsens portal om det nye ejendomsvurderingssystem.

Den 14. september 2022 bad en medarbejder hos DR Nyheder om aktindsigt hos Skatteforvaltningens Borger- og retssikkerhedschef i besvarelsen af en henvendelse vedrørende driftsproblemer med Vurderingsportalen samt i de tiltag, som henvendelsen i øvrigt måtte have givet anledning til.

Borger- og retssikkerhedschefen traf afgørelse i sagen den 19. september 2022 og imødekom delvist anmodningen om aktindsigt. Borger- og retssikkerhedschefen havde identificeret to sager omfattet af anmodningen – en sag om den nævnte konkrete henvendelse og en sag om en generel drøftelse vedrørende data på Vurderingsstyrelsens portal.

For så vidt angår den sidstnævnte sag (sagsnr. 22-0544524) meddelte Borger- og retssikkerhedschefen delvist afslag på aktindsigt under henvisning til, at sagen udelukkende bestod af interne dokumenter, som ikke var omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1. Borger- og retssikkerhedschefen vurderede dog, at visse oplysninger skulle udleveres efter reglerne om ekstrahering i offentlighedslovens § 28, stk. 1, og meddelte desuden aktindsigt i videre omfang efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14.

Borger- og retssikkerhedschefen meddelte ved afgørelsen delvist afslag på aktindsigt i et telefonnotat udarbejdet af Borger- og retssikkerhedschefen (akt nr. 3) og et endeligt notat om et møde mellem Borger- og retssikkerhedschefen og Vurderingsstyrelsen (akt nr. 8), mens et udkast til samme mødenotat (akt nr. 7) blev undtaget fra aktindsigt i sin helhed.

I forhold til akt nr. 7 bemærkede Borger- og retssikkerhedschefen, at de faktiske oplysninger i denne akt fremgik af den udleverede version af akt nr. 8. På den baggrund fandt Borger- og retssikkerhedschefen ikke anledning til at udlevere de pågældende oplysninger i akt nr. 7 efter reglerne om ekstrahering, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 2.

Den 26. oktober 2022 klagede du over Borger- og retssikkerhedschefens afgørelse for så vidt angår akt nr. 3, 7 og 8.

Skatteankestyrelsen stadfæstede den 29. november 2022 Borger- og retssikkerhedschefens afgørelse. Skatteankestyrelsen var enig i, at der var tale om interne dokumenter, der som udgangspunkt var undtaget fra retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, og at dokumenterne ikke indeholdt yderligere oplysninger, der burde være udleveret efter reglerne om ekstrahering i offentlighedslovens § 28. Skatteankestyrelsen havde heller ikke bemærkninger til Borger- og retssikkerhedschefens overvejelser om meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14.

Ligeledes den 29. november 2022 klagede du til mig over Skatteankestyrelsens afgørelse.

På baggrund af klagen bad en af mine medarbejdere den 20. december 2022 Skatteankestyrelsen om at sende en kopi af de dokumenter, som din klage vedrører, og jeg modtog kopi heraf den 21. december 2022. Jeg har endvidere modtaget en udtalelse om sagen fra Borger- og retssikkerhedschefen af 23. februar 2023, som Skatteankestyrelsen i en udtalelse af 8. marts 2023 har erklæret sig enig i.

Særligt i forhold til anvendelsen af reglerne om interne dokumenter til at undtage akt nr. 7 og 8 fra aktindsigt har Borger- og retssikkerhedschefen anført følgende:

”Som tidligere nævnt meddelte Borger- og retssikkerhedschefen ved afgørelsen af 19. september 2022 bl.a. delvis aktindsigt i et mødenotat. Notatet er udfærdiget af en medarbejder hos Borger- og retssikkerhedschefen og sendt til Vurderingsstyrelsen i forbindelse med behandlingen af anmodningen om aktindsigt, og det foreligger i to versioner (akt 7 og 8) (…).

Det følger af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, at interne dokumenter er undtaget fra aktindsigt. Bestemmelsen omfatter de dokumenter, som en myndighed selv udarbejder, og som ikke efterfølgende er blevet afgivet til udenforstående. Dokumenter, der udveksles internt mellem forskellige enheder inden for samme myndighed, betragtes som interne. Der henvises til Mohammed Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s. 493.

Skatteforvaltningen er én fælles juridisk forvaltningsmyndighed og består af syv specialiserede styrelser, herunder Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen [Fodnote 1: Bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018]. Borger- og retssikkerhedschefen er organisatorisk forankret i Skattestyrelsen og er dermed en del af Skatteforvaltningen.

Eftersom akt 7 og akt 8 således alene er udvekslet mellem enheder internt i Skatteforvaltningen, har disse dokumenter bevaret deres interne karakter og er derfor at betragte som værende interne dokumenter omfattet af offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Borger- og retssikkerhedschefens særlige funktion giver dog anledning til følgende uddybende bemærkninger.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, jf. også betænkning nr. 1510/2009, side 520, at der ved vurderingen af, hvorvidt forskellige enheder skal anses som en del af samme myndighed eller som selvstændige myndigheder, skal tages udgangspunkt i en organisatorisk præget vurdering af forholdet mellem de pågældende enheder.

Borger- og retssikkerhedschefens funktion blev oprettet administrativt i 2006 (som Retssikkerhedschefen). Funktionen indgik på det tidspunkt organisatorisk i den daværende enhedsforvaltning SKAT. (…)

I april 2013 fik funktionen tilført opgaven med behandling af indsigelser over sagsbehandlingen i 2. instans og skiftede i den forbindelse navn til Borger- og retssikkerhedschefen, men der blev ikke i øvrigt ændret på organisering mv. (…)

Den 1. juli 2018 blev Skatteforvaltningen etableret som én fælles juridisk forvaltningsmyndighed. Skatteforvaltningen varetager de samme myndighedsopgaver, som det tidligere SKAT [Fodnote 2: Ved bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018 er told- og skatteforvaltningens kompetencer henlagt til myndigheden Skatteforvaltningen]. Borger- og retssikkerhedschefen blev ved etableringen af Skatteforvaltningen organisatorisk forankret i Skattestyrelsen og refererer til Skattestyrelsens direktør. (…)

Borger- og retssikkerhedschefens overordnede opgave er at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet. Det gøres bl.a. ved at gennemføre egen-drift undersøgelser, vejlede alle dele af Skatteforvaltningen om retssikkerhedsmæssige spørgsmål, afgive retssikkerhedsmæssige bemærkninger til styresignaler, lovforslag mv., behandle indsigelser over sagsbehandlingen i Skatteforvaltningen som led i en intern klageordning, jf. SKM2018. 349. SKTST (…) samt håndtere andre henvendelser fra borgere, virksomheder, rådgivere og interesseorganisationer mv.

Borger- og retssikkerhedschefen er i Skattestyrelsens organisation placeret i en sideordnet funktion med reference til Skattestyrelsens direktør og med en vis uafhængighed af Skattestyrelsen og de øvrige dele af Skatteforvaltningen. Denne uafhængighed består primært i, at Borger- og retssikkerhedschefen selv beslutter, hvilke sager og spørgsmål der tages op af egen drift, ligesom alle faglige sager og undersøgelser afsluttes i sekretariatet. (…)

Borger- og retssikkerhedschefen kan i forbindelse med behandlingen af sager, herunder afgivelse af redegørelser og indsigelsessvar, komme med anbefalinger til fremtidig styrkelse af retssikkerheden eller henstillinger til ændringer i fx procedurer og arbejdsgange. Borger- og retssikkerhedschefen træffer alene afgørelser i tilfælde, hvor der modtages en anmodning om aktindsigt i sekretariatet. Borger- og retssikkerhedschefens afgørelser om aktindsigt kan påklages til Skatteankestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der gælder for bl.a. Skatteforvaltningen [Fodnote: Bekendtgørelse nr. 1564 af 13. december 2013]. ”

Jeg er på baggrund af det anførte ovenfor enig med myndighederne i, at Borger- og retssikkerhedschefen må anses for en del af Skatteforvaltningen.

De akter, som din klage vedrører, omfatter for det første et telefonnotat, som er udarbejdet hos Borger- og retssikkerhedschefen. Notatet er efter det oplyste ikke afgivet til andre. Herudover omfatter din klage et mødenotat (og et udkast hertil), der er udarbejdet hos Borger- og retssikkerhedschefen og udvekslet med Vurderingsstyrelsen, dvs. med en anden enhed inden for Skatteforvaltningen.

Efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020), omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at et ”dokument, der udveksles mellem forskellige enheder inden for samme myndighed (’intern’ afgivelse), betragtes som et internt dokument, idet der ikke er tale om afgivelse til udenforstående”. Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 om lov om offentlighed i forvaltningen, side 88 f. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2012-13, tillæg A.

Det er i overensstemmelse hermed forudsat i forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at ”[s]amlingen af told- og skatteforvaltningen i én landsdækkende myndighed har den konsekvens, at korrespondance mellem de forskellige dele af denne enhedsforvaltning anses for intern korrespondance, set i forhold til de almindelige regler om aktindsigt”. Jeg henviser til lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005 om skatteforvaltningsloven, s. 4242. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2004-05 (2. samling), tillæg A.

Jeg er på den angivne baggrund også enig med myndighederne i, at de tre dokumenter, som din klage angår, er interne, og at de derfor som udgangspunkt er undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

I forhold til spørgsmålet om ekstrahering er jeg desuden i alt væsentligt enig med myndighederne i, hvilke oplysninger der er ekstraheringspligtige. Jeg er herunder enig med myndighederne i, at akt nr. 7 ikke indeholder ekstraheringspligtige oplysninger, som du ikke har fået udleveret (i akt nr. 8).

Borger- og retssikkerhedschefen har i forbindelse med sin afgørelse af 19. september 2022 desuden overvejet, om der var grundlag for at imødekomme anmodningen om aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1, og har i den forbindelse udleveret en række oplysninger. Skatteankestyrelsen har ikke haft bemærkninger til vurderingen.

Jeg har ikke grundlag for at kritisere myndighedernes vurdering af spørgsmålet om meroffentlighed.

Samlet set kan jeg herefter ikke kritisere Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. november 2022.

Jeg foretager mig ikke mere i sagen.

Jeg har sendt en kopi af dette brev til Skatteankestyrelsen og Borger- og retssikkerhedschefen.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Skatteankestyrelsen

Borger- og retssikkerhedschefen