Tilsynsudtalelse om aktindsigt i uddannelses- og ansættelsesdato

Sagens oplysninger

[A] bad den 18. februar 2020 Region Syddanmark om aktindsigt i en ansats personalesag.

Region Syddanmark traf den 28. februar 2020 en afgørelse om aktindsigt. Af afgørelsen fremgik blandt andet følgende:

”[…]

Psykiatrien i Region Syddanmark har den 18. februar 2020 modtaget din anmodning om aktindsigt i overlæge [navn]’s personalesag.

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter ikke sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold, jf. lovens § 21, stk. 2. Hensynet bag bestemmelsen i § 21, stk. 2, er bl.a. at sikre, at det offentlige i videst muligt omfang kan tiltrække kvalificerede ansøgere, da offentlighed om ansættelsessager vil kunne afholde kvalificerede ansøgere fra at søge en stilling.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, skal der dog i sådanne sager meddeles indsigt i oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Med henvisninger hertil, kan Psykiatrien i Region Syddanmark imødekomme din anmodning om aktindsigt inden for rammerne af offentlighedslovens § 21, stk. 3.

Navn: [navn]

Stilling: Overenskomstansat overlæge

Uddannelse: Cand.med., speciallæge i psykiatri

Arbejdsopgaver: At behandle patienter med psykisk lidelse og dom til behandling.

Lønmæssige forhold: Der aflønnes med [løn] inkl. pensionsbidrag.

Tjenesterejser: Ingen foreliggende oplysninger.

[…]”

[A] sendte den 28. februar 2020 en ny anmodning om aktindsigt i den ansattes uddannelses- og ansættelsesdato.

[A] sendte den 17. marts 2020 en klage over sagsbehandlingstiden for regionens behandling af anmodningen om aktindsigt til Region Syddanmark.

Region Syddanmark traf den 26. marts 2020 en ny afgørelse om aktindsigt. Af afgørelsen fremgik blandt andet følgende:

”[…]

Vi har vurderet anmodningen og fundet, at vi ikke kan oplyse yderligere om overlæge [navn]’s ansættelse.

Vurderingen er foretaget ud fra det forhold, at offentlighedslovens § 21, stk. 3 er en undtagelse til udgangspunktet i bestemmelsens stk. 1 og 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter ansættelse, forfremmelse eller andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Som undtagelsesbestemmelse skal offentlighedslovens § 21, stk. 3 fortolkes indskrænkende, og vi vurderer, at vi har givet de oplysninger, som bestemmelsen giver adgang til.

Vi har yderligere vurderet din anmodning ud fra princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 2, jf. stk. 1. En interesseafvejning mellem dit angivne formål med at anmode om oplysningerne, og de hensyn, der ligger bag hovedreglen i offentlighedslovens § 21, fører til, at vi ikke kan udlevere yderligere oplysninger om ansættelsen. I interesseafvejningen er indgået, at dit angivne formål er at få understøttet din opfattelse af den ansattes inhabilitet og grove pligtforsømmelse. Dine bekymringer i så henseende kan fuldt ud imødegås ved, at du benytter dig af de muligheder, der er i behandlingssystemet gennem eksempelvis Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, eller Patienterstatningen.

[…]”

[A] sendte den 27. marts 2020 en klage over Region Syddanmarks afslag på aktindsigt i oplysninger om en ansats uddannelses- og ansættelsesdato.

Region Syddanmark fastholdt den 20. april 2020 afgørelsen og sendte sagen til Ankestyrelsen.

Regler og praksis

Regler

Offentlighedslovens § 21, stk. 1 - 3, 1. punktum, har følgende ordlyd:

”§ 21. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i § 8 heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser […]”

Retten til aktindsigt gælder således som udgangspunkt ikke for konkrete personalesager.

Der skal dog gives aktindsigt i oplysninger om blandt andet den ansattes stilling, uddannelse, arbejdsopgaver og lønmæssige forhold.

Disse oplysninger vil dog i visse tilfælde kunne undtages efter lovens almindelige regler, herunder §§ 30-33.

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 21, stk. 3, svarer indholdsmæssigt til den tidligere lovs § 2, stk. 3, som blev indført ved lov nr. 276 af 13. maj 1998 og var forslået af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der afgav betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i personalesager.

I betænkning nr. 1349/1997 er følgende anført på side 68:

’’Ved vurderingen af, hvilke oplysninger i personalesager der bør være omfattet af loven, har arbejdsgruppen i overensstemmelse med de synspunkter, der er anført ovenfor under pkt. 2, taget som sit principielle udgangspunkt, at der skal være tale om oplysninger, som på den ene side kan siges at være af reel interesse for offentligheden, og som på den anden side kan offentliggøres uden væsentlige skadevirkninger for de ansatte eller for den pågældende ansættelsesmyndighed.

Dette udgangspunkt har ført arbejdsgruppen til, at offentlighedsloven - når der bortses fra oplysninger om disciplinærforseelser m.v., jf. herom nedenfor – bør omfatte oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsmæssige opgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. Arbejdsgruppen mener at kunne lægge til grund, at denne opregning i det væsentlige dækker de oplysninger, som offentligheden, herunder medierne, kan have en reel interesse i. ”

Af Offentlighedsloven med kommentarer, Mohammad Ahsan, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1. udgave 2014, side 371, fremgår følgende om ’’stilling’’ og ’’arbejdsopgaver’’ i § 21, stk. 3:

’’Med retten til aktindsigt i stilling og arbejdsopgaver sigtes der navnlig til stilling og arbejdsopgaver i den myndighed, anmodningen om aktindsigt fremsættes over for (dvs. den nuværende arbejdsgiver), herunder også tidligere stillinger og arbejdsopgaver i myndigheden, og det gælder f.eks. såvel fuldtidsstillinger, deltidsstillinger som ansættelse på timeløn. Der sigtes imidlertid også til oplysninger om stillinger og arbejdsopgaver hos tidligere offentlige eller private arbejdsgivere, der måtte ligge på den almindelige personalesag.

Det samme gælder oplysninger om (nuværende eller tidligere) offentlig bibeskæftigelse, f.eks. medlemskab af nævn, råd og kommissioner, jf. F. T. 1997-98, tillæg A, sp. 895. Derimod omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om nuværende eller tidligere privat bibeskæftigelse (f.eks. undervisning på et universitet), som måtte ligge på personalesagen. ’’

Praksis

Statsforvaltningen har i en offentliggjort udtalelse af 25. april 2016 udtalt følgende om retten til aktindsigt i oplysninger fra personalesager om varigheden af uddannelses- og kursusforløb:

”I lovforslag nr. L 33 af 26. marts 1998 er det i de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 2, stk. 3, anført, at adgangen til aktindsigt i oplysninger om uddannelse omfatter såvel uddannelse forud for ansættelsen som allerede gennemført efteruddannelse – herunder deltagelse i kurser mv.

Da bestemmelsen i offentlighedslovens § 21, stk. 3, om aktindsigt i oplysninger om uddannelse ifølge forarbejderne tillige omfatter oplysninger om efteruddannelse og kurser er det Statsforvaltningens opfattelse, at faktuelle oplysninger i konkrete personalesager om uddannelses- og kursusforløb, herunder oplysninger om disses varighed efter bestemmelsen må anses for omfattet af retten til aktindsigt. ”

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at oplysninger om en ansats uddannelses- og ansættelsesdato ligger inden for rammerne af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 21, stk. 3.

Vi lægger vægt på, at offentlighedslovens § 21, stk. 3, blandt andet giver ret til aktindsigt i oplysninger om en ansats stilling, uddannelse og arbejdsopgaver.

Retten til aktindsigt i oplysninger om en ansats uddannelse omfatter både uddannelse forud for ansættelsen og gennemført videreuddannelse samt oplysninger om uddannelsernes varighed. Retten til aktindsigt i oplysninger om en ansats stilling og arbejdsopgaver omfatter både nuværende og tidligere arbejdsgivere. Efter Ankestyrelsens opfattelse medfører dette, at der også er ret til at få aktindsigt i de faktuelle oplysninger om tidspunktet for den ansattes uddannelse og ansættelse.

Det er på denne baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at Region Syddanmark ikke har været berettiget til at afslå aktindsigt i oplysninger om uddannelses- og ansættelsesdato med henvisning til offentlighedslovens § 21.

Vi har ikke herved taget stilling til, om oplysningen vil kunne undtages med en anden begrundelse end henvisningen til § 21.

Ankestyrelsen beder Region Syddanmark om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.

Regionens sagsbehandlingstid

Regionen ses ikke at have besvaret anmodningerne om aktindsigt inden for 7-dages fristen i offentlighedslovens § 36, stk. 2, ligesom kommunen ikke ses at have underrettet borgeren om fristoverskridelsen.

Det fremgår af § 36, stk. 2, at en anmodning om aktindsigt skal besvares snarest. Anmodningen skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvist ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes

Regionen ses heller ikke at have videresendt sagen og dens dokumenter til Ankestyrelsen senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen.

Det fremgår af offentlighedslovens § 37, stk. 2, at en borgers henvendelse om at ville indbringe en sag om aktindsigt efter offentlighedsloven for den kommunale tilsynsmyndighed skal videresendes til Ankestyrelsen senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af henvendelsen.

Ankestyrelsen har dog på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at foretage en nærmere undersøgelse heraf, idet vi går ud fra, at regionen vil være opmærksom på fremover at overholde kravene til sagsfrister og underretning.

Vi offentliggør denne udtalelse på www.ast.dk i anonymiseret form.

Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen fører tilsynet med regionerne. Det står i § 30 i regionsloven.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at regionerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det følger af § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven og § 31 i regionsloven.

Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af regionale dispositioner eller undladelser. Det følger af § 50 i kommunestyrelsesloven og § 31 i regionsloven.

Venlig hilsen

Hanne Villumsen

Kontorchef

Pernille Schiøtt-Stenbæk

Kopi er sendt til:

[A]

Vi har anvendt:

Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020

Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019

Lovbekendtgørelse om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) nr. 1032 af 6. juli 2018 med senere ændringer