Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven

(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)

VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »retsstridigt«: »eller chikanøst«.

2. I § 21, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der meddeles dog ikke indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.«

§ 2

I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 9 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan, uanset at stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

§ 4

Loven gælder ikke for sager om færøske og grønlandske forhold, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer, som de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.

Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Peter Hummelgaard