Ikke kritik af ministeriums afgørelse efter miljøoplysningsloven om aktindsigt i mødereferat

Svar til journalist

7. august 2025

Sag nr. 25/02790

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets afgørelse om aktindsigt i mødereferat

Jeg har nu færdigbehandlet sagen om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets afgørelser af 6. februar og 23. april 2025 om delvist afslag på aktindsigt.

Jeg har ikke fundet grundlag for at kritisere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets afgørelse. Du kan læse om baggrunden for min vurdering nedenfor.

Ombudsmandens udtalelse

1. Sagens omstændigheder

Du anmodede den 30. januar 2025 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om aktindsigt ”i dialog mellem KEFM, DI og GPD om statsstøtte til havvind”. Ministeriet identificerede på baggrund af din anmodning et dokument, der er en intern mail med et referat fra et møde, som ministeren havde afholdt med DI om statsstøtte til havvind.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet traf afgørelse i sagen den 6. februar 2025, hvor ministeriet fandt, at sagen skulle behandles efter miljøoplysningsloven. Ministeriet undtog dokumentet fra aktindsigt med henvisning til 1985-offentlighedslovens § 7, da dokumentet var internt, men udleverede dog nogle oplysninger i medfør af 1985-offentlighedslovens § 11, stk. 1, om ekstrahering.

Du klagede herefter til ombudsmanden, da du mente, at et mødereferat måtte indeholde flere ekstraheringspligtige oplysninger. Den 4. marts 2025 oversendte ombudsmanden din henvendelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, så ministeriet fik lejlighed til i et brev til dig at forholde sig til bl.a. det, som du havde anført i klagen.

Den 23. april 2025 traf Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en ny afgørelse i sagen, hvor ministeriet fastholdt sin vurdering af, at der ikke var yderligere ekstraheringspligtige oplysninger i dokumentet. Ministeriet anførte i den forbindelse, at det er ministeriets opfattelse, at de øvrige oplysninger i dokumentet vedrører drøftelser og overvejelser, fremadrettede vurderinger og planlægning af fremtidige aktiviteter. Ved afgørelsen udleverede ministeriet dog nogle oplysninger fra dokumentet efter meroffentlighedsprincippet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i en udtalelse til mig af 4. juni 2025 anført, at ministeriet ved afgørelserne af 6. februar og 23. april 2025 har foretaget en afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering af de undtagne oplysninger i dokumentet over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., samt at det fortsat er ministeriets vurdering, at de beskyttelsesinteresser, der ligger bag 1985-offentlighedslovens § 7, nr. 1, er så tungtvejende i den konkrete sag, at de interesser, som offentligheden måtte have i udlevering, må vige herfor.

2. Retsgrundlaget

Det følger af § 2, stk. 1, i miljøoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017), at enhver – under de betingelser og med de undtagelser, der følger af bl.a. offentlighedsloven – har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog lovens § 2, stk. 2-6, og § 3.

Af miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at lovens henvisninger til bestemmelser i offentlighedsloven skal forstås som henvisninger til de pågældende bestemmelser i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer.

Det følger af det anførte, at en aktindsigtsanmodning – hvis der er tale om miljøoplysninger – skal behandles på grundlag af miljøoplysningsloven og offentlighedsloven fra 1985.

Efter § 7 i 1985-offentlighedsloven omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. For at et dokument kan betragtes som et internt arbejdsdokument, er det en forudsætning, at dokumentet ikke er afgivet til udenforstående. Som interne arbejdsdokumenter anses bl.a. referater af møder eller andre drøftelser med udenforstående, der alene udarbejdes til myndighedens eget brug, jf. herved betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 512.

Det følger af § 11, stk. 1, i 1985-offentlighedsloven, at oplysninger i dokumenter, der er omfattet af bl.a. § 7, om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagsforholdet skal meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler (ekstrahering).

Det fremgår endvidere af forarbejderne til den nye offentlighedslov (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen), at denne lovs bestemmelse om ekstrahering i § 28, stk. 1, med visse redaktionelle og sproglige ændringer viderefører 1985-offentlighedslovens § 11, stk. 1.

I forarbejderne til den nye offentlighedslov er der anført bl.a. følgende om bestemmelsen:

”Til § 28

…

Det afgørende for, om en oplysning skal ekstraheres efter bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., er – i lighed med, hvad der følger af gældende ret – om der er tale om egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag.

Udtrykket oplysninger om en sags faktiske grundlagi stk. 1, 1. pkt., omfatter på den baggrund ’egentlige faktuelle oplysninger’, som f.eks. oplysninger i et internt dokument om, at der på en motorvejsstrækning passerer 20.000 biler dagligt eller en oplysning – der bygger på undersøgelser og analyser – om, at der på samme motorvejsstrækning tidligere passerede mellem 20.000 og 50.000 biler dagligt, samt andre oplysninger, der medvirker til at skabe klarhed om sagen, herunder oplysninger om de metoder og forudsætninger, som en forvaltningsmyndighed har anvendt ved fastlæggelsen af de ’egentlige faktuelle oplysninger’.

Ekstraheringspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke interne og eksterne faglige vurderinger samt politiske og strategiske udtalelser, ligesom ekstraheringspligten ikke omfatter tilkendegivelser af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en sags afgørelse eller oplysninger, der isoleret set gengiver generelle objektive kendsgerninger, der ikke direkte vedrører sagen, f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret.

Det er en betingelse for, at ekstraheringspligten indtræder, at oplysningerne ’er relevante for sagen’. (…)

…

Kravet om, at oplysningen skal være relevant for sagen, indebærer i øvrigt, at oplysninger om sagens faktiske grundlag, der som sådan er relevante, men som fra en overordnet betragtning er af uvæsentlig betydning for sagen (de kan siges at være ligegyldige), ikke skal ekstraheres. Der gælder således en bagatelgrænse for de oplysninger, der skal ekstraheres.

Bedømmelsen af, om en oplysning om en sags faktiske grundlag er af relevans for sagen, afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. (…)”

Jeg henviser til forarbejderne til § 28 i lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 til lov om offentlighed i forvaltningen. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2012-13, tillæg A, s. 97 ff.

Når en sag behandles efter miljøoplysningsloven, skal bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, desuden iagttages.

Bestemmelsen fastsætter, at adgangen til at begrænse aktindsigt i visse oplysninger skal anvendes restriktivt under hensyn til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres. Bestemmelsen indeholder endvidere en konkret afvejningsregel, hvorefter de offentlige interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, i hver enkelt sag skal afvejes over for de interesser, der varetages ved at afslå en udlevering. Den konkrete afvejningsregel indebærer således, at selv hvis en undtagelsesbestemmelse som sådan generelt kan finde anvendelse, er det kun lovligt at afslå aktindsigt, såfremt de interesser, der varetages herved, overstiger de interesser, der varetages ved udlevering af de pågældende oplysninger. Jeg henviser nærmere til FOB 2024-11 og FOB 2024-23.

3. Min vurdering

Efter min gennemgang af dokumentet med mødereferatet er jeg enig med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i, at det som udgangspunkt kan undtages fra aktindsigt efter § 7, nr. 1, i 1985-offentlighedsloven, da dokumentet er et referat fra et møde, som er udarbejdet til internt brug og ikke afgivet til udenforstående.

Jeg kan endvidere ikke kritisere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering af, at dokumentet ikke indeholder yderligere ekstraheringspligtige oplysninger, som du skal have udleveret.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ved afgørelsen af 23. april 2025 – ud over oplysningerne, som blev udleveret ved afgørelsen af 6. februar 2025 – i medfør af meroffentlighedsprincippet udleveret nogle oplysninger fra dokumentet, om hvad ministeriet har oplyst på mødet. Jeg har ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at der ikke herudover skal udleveres oplysninger efter afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, eller efter princippet om meroffentlighed i § 4, stk. 1, 2. pkt., i 1985-offentlighedsloven.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

Med venlig hilsen

Kopi sendt til:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet