Ikke kritik af styrelses afgørelse om hverken at be- eller afkræfte, om der var udstedt afhændelsespålæg vedrørende konkret ejendom. Sag nr. 25/04485
Svar til journalist
2. november 2025
Sag nr. 25/024485
Aktindsigt hos Civilstyrelsen
Jeg har nu færdigbehandlet sagen om Civilstyrelsens afgørelse af 28. maj 2025 om aktindsigt i, hvorvidt der er udstedt et afhændelsespålæg vedrørende landet X’ ambassade i Danmarks ejendom beliggende (adresse), og i givet fald hvornår pålægget er udstedt.
Ved afgørelsen af 28. maj 2025 afslog Civilstyrelsen din anmodning om aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1. Styrelsen anførte, at styrelsen hverken kunne be- eller afkræfte, om styrelsen havde registreret dokumenter eller oplysninger, som måtte anses for omfattet af din aktindsigtsanmodning. Styrelsen henviste i den forbindelse til, at en be- eller afkræftelse i sig selv ville indebære en nærliggende risiko for en prisgivelse af den fortrolighed, som følger af udveksling af dokumenter og oplysninger som led i et diplomatisk samarbejde med forbehold om diskretion under en stiltiende indbyrdes anerkendt og efterlevet kutyme. Styrelsen fandt endvidere ikke grundlag for at give dig aktindsigt i form af meroffentlighed.
I en udtalelse af 10. oktober 2025 til mig har Civilstyrelsen uddybende anført bl.a., at Udenrigsministeriet i forbindelse med tidligere aktindsigtsanmodninger fra dig vedrørende ambassadens ejerskab af ejendommen har oplyst over for styrelsen, at der generelt gælder en forventning om fortrolighed for den type korrespondance, som styrelsen har haft med landet X’ ambassade vedrørende sagen. Udenrigsministeriet har endvidere på baggrund af min høring af 29. august 2025 til styrelsen udtalt bl.a., at:
”(…) forventningen om fortrolighed på baggrund af en stiltiende anerkendt og efterlevet kutyme vurderes at være særligt udtalt fra landet X’ side ift. de dele af korrespondancen, der er sket i form af officielle diplomatiske henvendelser (såkaldte verbalnoter). Men det stiltiende diskretionsforbehold ift. korrespondancen som sådan vurderes generelt også at gælde for de øvrige dele af dialogen mellem Civilstyrelsen og landet X’ ambassade i Danmark. ”
Offentlighedslovens § 32 (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020) har følgende ordlyd:
”§ 32. Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, begrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el.lign.
Stk. 2. R etten til aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. ”
Folketingets Ombudsmand har i flere tidligere sager anerkendt, at der i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 1, kan ske undtagelse af oplysninger fra aktindsigt under henvisning til folkeretlige sædvaner eller kutymer, herunder kutymer om diplomatisk samarbejde med forbehold om diskretion, og at der efter omstændighederne kan foreligge en berettiget forventning om hemmeligholdelse, uden at der i forbindelse med fremsendelse af dokumenter eller afgivelse af oplysninger foreligger en egentlig tilkendegivelse af, at danske myndigheder ikke bør offentliggøre dokumenterne eller oplysningerne. Jeg henviser til bl.a. sagerne FOB 2015-14 og FOB 2017-26 .
Jeg har på baggrund af det anførte ovenfor ikke fundet grundlag for at kritisere Civilstyrelsens beslutning om hverken at ville be- eller afkræfte, om styrelsen har registreret dokumenter eller oplysninger, som må anses for omfattet af din anmodning om aktindsigt.
Med venlig hilsen
Kopi til:
Civilstyrelsen