Afslag på aktindsigt i oplysninger i et non-paper om en eventuel revision af databeskyttelsesforordningen. Sag nr. 25/05559

Svar til klager

26. september 2025

Sag nr. 25/05559

Klage over Justitsministeriet i en sag om aktindsigt

Jeg har nu haft lejlighed til at gennemgå det materiale, som jeg den 22. september 2025 anmodede Justitsministeriet om at sende mig, herunder det dokument, som du ikke har fået aktindsigt i.

Jeg har på det grundlag besluttet ikke at indlede en ombudsmandsundersøgelse. Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Begrundelsen for min beslutning fremgår nedenfor.

1. Om sagen

Sagen omhandler din anmodning om aktindsigt i et non-paper vedrørende en eventuel revision af databeskyttelsesforordningen.

Justitsministeriet har den 19. september 2025 truffet afgørelse om at give dig afslag på aktindsigt i det dokument, som ministeriet har anset for omfattet af din anmodning.

Ministeriets afgørelse er truffet under henvisning til offentlighedslovens § 32, stk. 2, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Justitsministeriet har nærmere anført følgende:

”Efter § 32, stk. 2, skal der foreligge en nærliggende risiko for, at rigets udenrigspolitiske interesser mv. vil lide skade, hvis de pågældende oplysninger udleveres. Ved vurderingen heraf, må der – hvor der er tale om, at Danmark forhandler med andre lande eller internationale organisationer – lægges vægt på bl.a., om der anmodes om aktindsigt på et tidspunkt, hvor forhandlingerne pågår, eller om der anmodes om aktindsigt på et tidspunkt, hvor forhandlingerne er endeligt afsluttede. Der henvises i den forbindelse til Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, (2022), side 741.

Justitsministeriet har undtaget samtlige oplysninger i dokumentet fra aktindsigt efter denne bestemmelse. Det drejer sig om oplysninger om Danmarks position i forbindelse med igangværende drøftelser i EU-regi om eventuel forenkling af databeskyttelsesforordningen, herunder tiltag vedrørende lettelse af byrder for visse virksomheder. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det vil kunne påvirke Danmarks position i forhold til de igangværende drøftelser i EU-regi, hvis der kommer offentlighed om Danmarks overvejelser i forbindelse hermed. ”

Det fremgår, at Justitsministeriet har overvejet, om de undtagne oplysninger burde udleveres til dig efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1, men ikke har fundet grundlag herfor.

2. Ombudsmandens bemærkninger

Justitsministeriets afgørelse er som anført truffet efter offentlighedslovens § 32, stk. 2. Det følger af bestemmelsen, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Af forarbejderne til offentlighedslovens § 32, stk. 2, fremgår bl.a. følgende:

”Efter bestemmelsen i stk. 2 kan retten til aktindsigt udover de i stk. 1 nævnte tilfælde begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Denne bestemmelse er identisk med bestemmelsen i den gældende lovs § 13, stk. 1, nr. 2, og det er fortsat en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v. vil lide skade.

Omfattet af stk. 2 er bl.a. de tilfælde, hvor navnlig ministerier indbyrdes udveksler dokumenter og oplysninger i forbindelse med sager, der har en udenrigspolitisk karakter. Det kan eksempelvis være Udenrigsministeriets videresendelse til Statsministeriet af indberetninger, som Udenrigsministeriet har modtaget fra de danske ambassader i anledning af en konkret sag af international karakter.

Endvidere omfatter bestemmelsen oplysninger og dokumenter, der vedrører den interne danske forberedelse af forhandlinger med andre lande og i internationale organisationer, f.eks. instruktioner til de danske forhandlere i forbindelse med forslag til regler, indberetninger fra de danske repræsentationer og notater m.v., der sendes til Europaudvalget til brug for lukkede møder i udvalget.

Det er – i modsætning til bestemmelsen i stk. 1 – en betingelse for at undtage oplysninger efter stk. 2, at der er en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade. ”

Jeg henviser til lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 til lov om offentlighed i forvaltningen, s. 103 f. Lovforslaget kan læses på Folketingstidende.dk, samling 2012-13, tillæg A.

§ 32, stk. 2, svarer som anført til § 13, stk. 1, nr. 2, i den tidligere offentlighedslov. I betænkning nr. 510/2009 om offentlighedsloven, s. 717, anføres bl.a. følgende om denne bestemmelse:

”Ved bedømmelsen af, om der er en nærliggende risiko for, at rigets udenrigspolitiske interesser mv. vil lide skade, hvis de pågældende oplysninger udleveres, må der efter kommissionens opfattelse, hvor der er tale om, at Danmark forhandler med andre lande eller internationale organisationer, bl.a. lægges vægt på, om der anmodes om aktindsigt på et tidspunkt, hvor forhandlingerne pågår, eller om der anmodes om aktindsigt på et tidspunkt, hvor forhandlingerne er endeligt afsluttede. I sidstnævnte tilfælde vil oplysninger om Danmarks forhandlingspositioner mv. i almindelighed ikke kunne undtages med henvisning til, at det vil skade rigets udenrigspolitiske interesser mv. Det anførte er imidlertid ikke ensbetydende med, at der i alle tilfælde, når forhandlingerne er endeligt afsluttede, vil være adgang til aktindsigt i de pågældende oplysninger, idet der også efter afslutningen af forhandlingerne kan være behov for at undtage oplysninger, f.eks. fordi oplysningerne blotlægger den strategi, som Danmark eller andre lande har lagt. ”

Efter min gennemgang af det undtagne dokument og i lyset af det, der fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens § 32, stk. 2, mener jeg ikke, at der er udsigt til, at jeg efter en nærmere undersøgelse vil kunne hjælpe dig med at få den ønskede aktindsigt. Jeg har derfor besluttet ikke at indlede en undersøgelse af Justitsministeriets afgørelse. Jeg henviser til ombudsmandslovens § 16, stk. 1, som er gengivet i indledningen til dette brev.

Du har i klagen til mig anført, at behandlingsfristerne ikke er overholdt, idet du indgav din anmodning om aktindsigt allerede den 11. august 2025.

Din henvendelse giver mig heller ikke anledning til at indlede en undersøgelse af Justitsministeriets sagsbehandlingstid.

Jeg bemærker i den forbindelse, at jeg ved vurderingen af, om jeg vil indlede en ombudsmandsundersøgelse af sagsbehandlingstiden i en aktindsigtssag, lægger vægt på bl.a., i hvilket omfang der er udsigt til, at en ombudsmandsundersøgelse vil kunne hjælpe den, der anmoder om aktindsigt, til en hurtigere afgørelse i sagen.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i anledning af din henvendelse.

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Kopi til:

Justitsministeriet